Tegn på læring sådan gør I

Transkript

1 Tegn på læring sådan gør I

2

3 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

4

5 1 Tegn på læring Tegn på Tegn læring på læring sådan bruger sådan I materialet bruger I materialet

6

7 Tegn på læring Tegn på læring er et inspirationsmateriale der kan bruges i arbejdet med den pædagogiske læreplan. Læring foregår hele tiden, men ved at arbejde med tegn på læring kommer I tættere på børnenes læring i jeres institution eller dagpleje. Materialet kan bruges til at arbejde systematisk med den pædagogiske læreplan fra planlægning til evaluering af pædagogiske forløb. Tegn på læring er bygget op omkring to arbejdsprocesser: At sætte ord på læring handler om hvordan I skaber sammenhæng mellem læreplanstemaer, læringsmål og tegn på læring. At evaluere læring handler om hvordan I gennemfører evalueringer der giver jer en viden om børnenes læring som I kan bruge til at videreudvikle jeres pædagogiske praksis. Den mappe I sidder med nu, er den ene af to mapper i kassetten Tegn på læring. I kan bruge denne mappe som inspiration til arbejdet med den pædagogiske læreplan. Den anden mappe kan I bruge til at indsætte jeres eget arbejde med at sætte ord på læring og evaluere læring. Dette løbende arbejde kan bruges til den årlige evaluering af den pædagogiske læreplan. Mappens inddeling Mappen er inddelt i fem hovedafsnit: Tegn på læring er en helt overordnet indføring i materialet. At sætte ord på læring er en folder om at arbejde med læringsmål, metoder og aktiviteter og tegn på læring. At evaluere læring er en folder om at arbejde med evalueringsspørgsmål, dokumentation, vurdering og opfølgning. Redskaber er arbejdspapirer til arbejdet med at sætte ord på læring og evaluere læring. Cases er en række eksempler der illustrerer hvordan arbejdet med tegn på læring kan gribes an. Hvad er tegn på læring? Tegn på læring er børnenes konkrete handlinger, ord og kropsudtryk der viser jer at børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Arbejder I fx med et læringsmål om at børnene udviser omsorg for hinanden, kan tegn på læring være at børnene hjælper hinanden, at de henter en voksen hvis et andet barn har behov for det og at de trøster hinanden. Tegn er altså det I kan iagttage blandt børnene. Tegn fortæller jer om børnenes læring og dermed om I arbejder i den retning som I ønsker.

8 Børns læring de voksnes arbejde Når I bruger materialet, sætter I fokus på børnenes læring, men det handler i lige så høj grad om jeres pædagogiske praksis. Det er jo jer der har ansvar for pædagogikken, og som løbende vurderer det pædagogiske arbejde i forhold til børnenes trivsel, udvikling og læring. Målet er ikke at vurdere enkelte børn, men at styrke jeres arbejde. Viden via fokusering Materialet lægger op til at I hen over året arbejder og evaluerer med fokus på forskellige temaer. Materialet bygger på den erfaring at jo mere I formår at fokusere, des større og mere præcis bliver jeres viden om det arbejde I går og gør. Den viden I får ud af at evaluere et bestemt forløb med et specifikt fokus, kan I bruge i mange andre sammenhænge langt ud over det konkrete forløb. At vælge og holde et fokus er dermed ikke en forhindring, men tværtimod en forudsætning for at opbygge en righoldig viden over tid. Den årlige evaluering Materialet lægger op til små fokuserede evalueringsforløb som integreres i det daglige arbejde. Set over et år betyder det at I gennemfører et antal evalueringer inden for forskellige områder af jeres pædagogiske læreplan. Disse evalueringer kan tilsammen udgøre den årlige evaluering af den pædagogiske læreplan, eventuelt suppleret med en overordnet vurdering og udviklingsplan. Året efter er det andre dele af den pædagogiske læreplan I sætter fokus på via jeres evalueringer osv. Tegn på læring er én måde at imødekomme dagtilbudslovens krav om arbejdet med og evalueringen af den pædagogiske læreplan på: Den pædagogiske læreplan skal beskrive mål for børnenes læring inden for seks temaer. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at den pædagogiske læreplan evalueres årligt, og skal i den forbindelse dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål, og angive hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.

9 Procespilen At sætte ord på læring Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Procespilen viser de to arbejdsprocesser som materialet er bygget op omkring: - at sætte ord på læring At - at sætte evaluere ord læring. på læring Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Arbejdsprocesserne Procespilen er fremstillet som to arbejdsprocesser for at synliggøre de faser som hver arbejdsproces består af. I praksis er de to processer forbundet da de to første faser af evalueringen skal tænkes sammen med planlægningen af et givent forløb. Faserne Hver af arbejdsprocesserne består af nogle faser som I kan arbejde med. Procespilen angiver den retning I kan arbejde jer igennem faserne. I praksis vil arbejdet højst sandsynligt ikke foregå som en lineær proces, men som en vekslen mellem de enkelte faser. Det kan være I vælger at starte med aktiviteterne for derefter at beskrive læringsmålene. Det væsentlige er at I skaber en sammenhæng mellem de enkelte dele. Sammenhængen De to arbejdsprocesser lapper ind over hinanden fordi tegn på læring er centralt i begge processer. Evalue ringsspørgsmål tager afsæt i tegn på læring. Det er derfor også væsentligt at tænke dele af evalueringen ind tidligt i et forløb. Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Cases Disse cases kan give jer overblik over eller inspiration til det konkrete arbejde. I afsnit 5 kan I se fem cases som er eksempler på hvordan et samlet forløb kan se ud. Hver case er samlet i en lille folder som er til at tage ud af mappen.

10 Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Procespilen At sætte ord på læring Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Den arbejdsproces som er fremhævet i procespilen, handler om at sætte ord på læring ved at arbejde med faserne: tema, læringsmål, metoder og aktiviteter, tegn på læring. Tema handler om at vælge fokus i et konkret forløb. Læringsmål beskriver den læring I ønsker at børnene skal have ud af et forløb. Metoder og aktiviteter er den måde I vil arbejde jer i retning af læringsmålene. Tegn på læring er den konkrete læring som kommer til udtryk blandt børnene. Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Vejledning Denne folder uddyber de forskellige faser i at sætte ord på læring. Folderen findes i afsnit 2 og kan tages ud af mappen så I kan bruge den i jeres arbejde med redskaberne. Redskab til planlægning Dette arbejdspapir kan bruges til jeres arbejde med at sætte ord på læring. Her kan I skrive jeres tema, læringsmål, metoder, aktiviteter og tegn på læring. Arbejdspapiret bruger I når I planlægger konkrete pædagogiske forløb. I skal bruge det sammen med arbejdspapiret til planlægning af evalueringen. I finder arbejdspapiret i afsnit 4.

11 Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Procespilen At sætte ord på læring Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Den arbejdsproces som er fremhævet i procespilen, handler om at evaluere læring ved at arbejde med faserne: evalueringsspørgsmål, dokumentation, vurdering og opfølgning. Evalueringspørgsmål handler om at præcisere hvad I ønsker at få viden om, med udgangspunkt i tegn på læring. Dokumentationen er det materiale I indsamler for at få svar på jeres spørgsmål. Vurderingen og opfølgningen handler om at vurdere og følge op på jeres viden. Samlet set handler det altså om at evaluere pædagogisk praksis med udgangspunkt i de tegn på læring der kommer til udtryk hos børnene. I proces pilen er der en lille afstand til den sidste fase fordi vurdering og opfølgning foregår efter et forløb, mens de første to dele skal tænkes med allerede i begyndelsen af et forløb. Eksempelvis indsamles dokumentationen oftest samtidig med at et forløb finder sted. Vejledning Denne folder uddyber de forskellige faser i at evaluere læring. Folderen findes i afsnit 3 og kan tages ud af mappen så I kan bruge den i jeres arbejde med redskaberne. Redskab til planlægning Dette arbejdspapir kan bruges til jeres arbejde med at evaluere læring. Her kan I skrive jeres evalueringsspørgsmål og jeres dokumentation. Arbejdspapiret bruger I når I planlægger krete pædagogiske forløb. I konskal bruge det sammen med arbejdspapiret til at sætte ord på læring. I finder arbejdspapiret i afsnit 4. Redskab til vurdering og opfølgning Dette arbejdspapir kan I bruge til at skrive jeres vurdering af og opfølgning på et forløb I har gennemført. Dette læringshjul kan I bruge til en visuel vurdering.

12

13 At sætte ord på læring sådan gør I 2 At sætte ord på læring At sætte ord på læring sådan gør I indd 2 04/12/07 10:45:02

14

15 At sætte ord på læring At sætte At ord sætte på læring ord på læring

16 At sætte ord på læring At sætte ord på læring handler om hvordan I konkret vil arbejde med bestemte læringsmål, og hvordan I vil kunne se tegn på læring. I har helt givet mange holdninger og idéer til hvad børnene skal lære hos jer, og hvordan I vil arbejde rent pædagogisk. Ved at sætte ord på jeres holdninger og idéer får I en fælles referenceramme og et fælles sprog om det arbejde I gør. Det er samtidig en måde at omsætte jeres pædagogiske læreplan til levende pædagogiske forløb i hverdagen. At sætte ord på læring indeholder fire faser: Tema: Det I ønsker at sætte fokus på i en given periode. Læringsmål: Det I gerne vil have at børnene får ud af arbejdet med et givent tema. Metoder og aktiviteter: Den måde I vil arbejde jer i retning af jeres læringsmål på. At Tegn sætte på ord læring: på læring De konkrete udtryk for læring I vil kigge efter blandt børnene. Tegnene er Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter dermed en konkretisering af jeres læringsmål. Tegn på læring rer I læringsmål. Det vigtigste er at I får skabt en god sammenhæng mellem faserne. Jeres pædagogiske læreplan indeholder muligvis allerede en række læringsmål. Det kan derfor være at I vælger at bruge nogle af disse læringsmål i konkrete forløb. Det kan også være I har behov for at udarbejde læringsmål til det forløb som I vil arbejde med. Det er tanken at materialet kan bruges ud fra de behov der er i den enkelte institution eller dagplejegruppe. På de næste sider kan I læse mere om de enkelte faser. I afsnittet Redskaber kan I finde arbejdspapirer til at skrive jeres egne forløb ind i. Når I arbejder med faserne, sker det ikke nødvendigvis som en lineær proces. I praksis be- I afsnittet Cases kan I se eksempler på hvordan Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning væger I jer sikkert frem og tilbage mellem de et samlet forløb kan se ud. I kan tage denne At evaluere læring enkelte faser. Måske starter I med at fastlægge folder ud af mappen så I kan bruge den i jeres bestemte aktiviteter, og først derefter formule- eget arbejde. At sætte ord på læring Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Procespilen viser to arbejdsprocesser hvoraf den ene er fremhævet: At sætte ord på læring, som denne folder handler om. Her forklares de enkelte faser i processen. De to arbejdsprocesser lapper ind over hinanden fordi tegn på læring er centralt i begge processer. Det er derfor også væsentligt at tænke dele af evalueringen ind tidligt i et forløb. Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning

17

18 At sætte At ord sætte på læring ord på læring Tema Læringsmål Tema Læringsmål Metoder og Metoder aktiviteter og aktiviteter Tegn på læring Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål Dokumentation Dokumentation Vurdering og Vurdering opfølgning og opfølgning At evaluere At evaluere læring læring Tema Tema At sætte At ord sætte på læring ord på læring Læringsmål Læringsmål Hvad Hvad er et tema? er et tema? Et tema Et er tema den er overordnede den overordnede indholdsramme som det som pædagogiske det pædagogiske arbejde arbejde tager udgangspunkt tager udgangspunkt i. i. Det kan Det være kan et være læreplanstema et læreplanstema fra den fra pædagogiske den pædagogiske læreplan, læreplan, det kan det være kan bestemte være bestemte situationer situationer i hverdagen, i hverdagen, eller det eller kan det være kan et være projekt et projekt I arbejder I arbejder med. Selv med. om Selv I vælger om I vælger at tage at udgangspunkt tage udgangspunkt i et tema i et fra tema hverdagen fra hverdagen eller et eller projekt, et projekt, vil I stadig vil I stadig kunne kunne kombinere kombinere det med det læreplanstemaerne. med At sætte At ord sætte på læring ord på læring Et tema Et kan tema være: kan være: Metoder og Metoder aktiviteter og aktiviteter Læreplanstemaerne, dvs. alsidig dvs. alsidig personlig personlig udvikling, udvikling, sociale sociale kompetencer, kompetencer, sproglig sproglig udvikling, udvikling, krop og krop bevægelse, og bevægelse, naturen naturen og naturfænomener og og kulturelle og kulturelle udtryksformer udtryksformer og værdier. og værdier. Temaer Temaer fra hverdagen, fra hverdagen, fx spisning, fx spisning, leg på legepladsen, på legepladsen, garderoben, garderoben, aflevering aflevering og afhentning, og afhentning, at gøre at sig gøre klar sig til klar at sove til at og sove samling. og samling. Temaer Temaer for projekter, for projekter, fx riddere, fx riddere, årstiderne, årstiderne, trolde, trolde, venskaber venskaber og højtider. og højtider. At sætte At ord sætte på læring ord på læring Hvordan Hvordan vælges vælges et tema? et tema? Tegn på læring Tegn på læring Det er Det pædagogisk er et pædagogisk valg om valg I vil om arbejde I vil arbejde med udgangspunkt med udgangspunkt direkte direkte i læreplanstemaerne, i i i temaer temaer fra hverdagen fra hverdagen eller i projekter eller i projekter eller med eller en med blanding en blanding af forskellige af forskellige typer temaer typer temaer hen hen over året. over Det året. vigtigste Det vigtigste er at temaet er at temaet er meningsfuldt er meningsfuldt for børn for og børn voksne, og voksne, og at det og at giver det jer giver jer mulighed mulighed for at for arbejde at arbejde fokuseret fokuseret med læringsmålene med læringsmålene fra den fra pædagogiske den pædagogiske læreplan. læreplan. I kan arbejde I kan arbejde ud fra ud en fra årsplan, en årsplan, eller I kan eller arbejde I kan arbejde med udgangspunkt med udgangspunkt i behov i behov og interesser og interesser der der opstår opstår løbende. løbende. Eller I kan Eller vælge I kan vælge en kombination en kombination af de to af tilgange. de to tilgange. Temaerne Temaerne kan være kan i være fokus i fokus over kort over eller kort lang eller tid, lang og tid, de og kan de involvere kan involvere alt fra alt nogle fra nogle bestemte bestemte børnegrupper børnegrupper til alle til børn. alle børn. Der kan Der altså kan sagtens altså sagtens være fokus være fokus på flere på temaer flere temaer ad gangen ad gangen i den enkelte i den enkelte daginstitution/dagplejegruppeplejegruppe. Spørgsmål Spørgsmål I kan I stille kan jer stille selv jer når selv I vælger når I vælger et tema et tema Hvad vil Hvad vi have vil vi fokus have fokus på i den på kommende i den kommende periode? periode? (Tager (Tager vi udgangspunkt vi udgangspunkt i et læreplanstema, et ma, tema et fra tema hverdagen fra hverdagen eller et eller projekt?) et projekt?) i et læreplanste- Hvorfor Hvorfor vil vi sætte vil vi sætte fokus fokus på dette på tema? dette tema? (Hvor (Hvor kommer kommer idéen idéen fra? Hvad fra? vil Hvad vi med vil vi det?) med det?) Hvorfor Hvorfor vælge vælge et tema? et tema? At begynde At begynde med at med vælge at vælge et tema et er tema en vej er en til at vej beslutte til at beslutte jer for jer et for bestemt et bestemt fokus fokus i det pædagogiske i det pædagogiske arbejde. arbejde. Temaet Temaet er en god er en ramme god ramme for at for vælge at vælge nogle nogle bestemte bestemte læringsmål læringsmål som skal som være skal omdrejningspunkt være i en bestemt i en bestemt periode. periode. Fokus Fokus er vigtigt er vigtigt for at for I kan at gennemføre I kan gennemføre evaluering en evaluering med et med godt et udbytte. godt udbytte.

19 At sætte ord på læring Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring gsmål Dokumentation Vurdering og Evalueringsspørgsmål opfølgning Dokumentation Vurdering og opfølgning æring At evaluere læring Læringsmål At sætte ord på læring Metoder og aktiviteter Hvad er læringsmål? De er knyttet Læringsmål til er mål de for seks børnenes læreplanstemaer. læring. De er knyttet til de seks Selv læreplanstemaer. om læringse i høj grad mål retter om sig mod det børnene, pædagogiske handler de i høj grad arbejde. om det pædagogiske Det arbejde. er jeres Det er jeres Selv om lærings- t udvikle opgave sig og at give at børnene lære mulighed i overensstemmelse for at udvikle sig og at lære i overensstemmelse med de mål med de I mål I har formuleret. At sætte ord på læring Læringsmål kan fx være: Tegn på læring ersøgende At tilgang børnene udvikler til nysgerrig naturen og undersøgende (naturen tilgang og til naturen naturfænomener) (naturen og aber med At andre børnene danner børn og udvikler (sociale venskaber kompetencer) med andre børn (sociale kompetencer) over for de At børnene kulturer kender til og er traditioner tolerante over for de de kulturer møder og traditioner (kulturelle de møder (kulturelle udtryksformer og værdier). Hvordan vælges læringsmål? relevante Det læringsmål er ikke muligt at have samtidig, fokus på alle relevante og læringsmål I har derfor samtidig, og en I har opgave derfor en opgave te læringsmål med løbende som at sætte er fokus vigtige, på udvalgte sjove, læringsmål spændende som er vigtige, sjove, spændende mv. at mv. at kt i børnenes arbejde med behov lige nu med og udgangspunkt interesser. i børnenes Læringsmålene behov og interesser. Læringsmålene relaterer en man sig kan til de sagtens forskellige læreplanstemaer, arbejde men med man kan de sagtens enkelte arbejde med læringsmål de enkelte aer fra hverdagen under andre tematiske eller overskrifter projekter). (temaer fra hverdagen eller projekter). n fx fokusere Spisning på med læringsmål de toårige: Her kan man fra fx den fokusere pædagogiske på læringsmål fra den pædagogiske læreplan læreplan bevægelse, inden sociale for læreplanstemaerne kompetencer krop og bevægelse, og sociale sprog. kompetencer og sprog. er kan man Venskaber fx fokusere blandt de fire-fem-årige: på læringsmål Her kan man fx fokusere fra den på læringsmål pædagogiske fra den e sociale kompetencer læreplan inden for læreplanstemaerne og alsidig sociale personlig kompetencer og alsidig udvikling. personlig udvikling. ælger læringsmål Spørgsmål I kan stille jer selv når I vælger læringsmål er det tema Hvilke vi læringsmål har valgt? kan passe ind under det tema vi har valgt? em vi har Hvilke særligt læringsmål fokus vælger vi på ud som når dem vi har arbejder særligt fokus på med når vi arbejder temaet? med temaet? Hvorfor vælge læringsmål? ringsmål får I Ved en at arbejde fælles med kurs bestemte i læringsmål det pædagogiske får I en fælles kurs i det arbejde. pædagogiske arbejde. for at tydeliggøre Samtidig giver indholdet det jer mulighed for af at det tydeliggøre pædagogiske indholdet af det pædagogiske, forvaltninger arbejde og udadtil politikere. til fx forældre, forvaltninger og politikere.

20 At sætte ord på læring At sætte ord på læring Tema Læringsmål Metoder Tema og aktiviteter Tegn på læring Læringsmål Metoder og aktivitete Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Metoder Metoder og aktiviteter og At sætte ord på læring At sætte ord på læring Tegn på læring Hvad er metoder Hvad og aktiviteter? er metoder og aktiv Metoder og aktiviteter Metoder er indfaldsvinklen til og indholdet og i det aktiviteter pædagogiske arbejde. Det er de er in konkrete tilgange konkrete og handlinger I vælger at sætte tilgange i i forhold børnene. Metoder og aktiviteter handlin er altså de måder er I vil arbejde altså på for at bevæge de jer i retning måder af læringsmålene. I vil arbejd Metoder kan fx Metoder være: kan fx være: At arbejde med en anerkendende At arbejde tilgang med en anerke At de voksne konsekvent At sætter de ord på børnenes voksne oplevelser og erfaringer. konsekvent Aktiviteter kan Aktiviteter fx være: kan fx være: En tur til mosen for at En fange haletudser tur til mosen for at fan Rytmik, musik og sanglege. Ry tmik, musik og sangleg Hvordan vælges Hvordan metoder og aktiviteter? vælges metoder Metoder og aktiviteter Metoder vælges med udgangspunkt og i de læringsmål aktiviteter der er fokus på. Kernen er altså vælg jeres pædagogiske jeres overvejelser over pædagogiske hvilke tilgange handlinger der vil over fremme vejel den læring og den udvikling som I gerne læring vil skabe hos børnene. og Det er vigtigt udvikling at se på hvert enkelt af som de udvalgte læringsmål de og udvalgte vælge metoder og aktiviteter der læringsmål har en nær forbindelse til målene. og v Spørgsmål I kan Spørgsmål stille jer selv når I vælger metoder og I aktiviteter kan stille jer s Hvordan kan vi bedst Hvordan tilrettelægge det pædagogiske arbejde kan så børnene vi får mulighed bedst for den tilre læring vi lige nu har fokus læring på? vi lige nu har fokus Hvordan tror vi at lige Hvordan præcis de metoder og aktiviteter tror vil føre til den ønskede vi læring at hos lige børnene? præc Hvem har ansvaret for Hvem de forskellige aktiviteter, har og hvornår ansvaret og hvordan gennemfører vi dem? for de Hvorfor vælge metoder og aktiviteter? Hvorfor vælge met Med valget af metoder og aktiviteter Med omsættes læringsmål valget til konkrete læringsforløb af metod hvor voksne giver børnene mulighed hvor for at opleve og voksne erfare og dermed for at lære giver bø og udvikle sig. Det handler altså om og hvordan I understøtter udvikle børnenes læring sig. på den Det h fagligt set bedst mulige måde. fagligt set bedst mu

21 At sætte ord At på sætte læring ord på læring Tema Læringsmål Tema Metoder Læringsmål og aktiviteter Metoder og Tegn aktiviteter på læring Tegn på læring Dokumentation Dokumentation Vurdering og opfølgning Vurdering og opfølgning Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål At evaluere At læring evaluere læring Tegn Tegn på læring på læring Hvad er Hvad tegn på er tegn læring? på læring? Tegn på læring Tegn på er læring de synlige er de udtryk synlige for udtryk læring for som læring I forventer som I forventer at kunne at se kunne blandt se børnene. blandt børnene. Tegn Tegn på læring på gør læringsmålene gør læringsmålene konkrete. konkrete. I skal se efter I skal tegnene se efter når tegnene I vil vurdere når I vil om vurdere metoder om metoder og og aktiviteter aktiviteter I har arbejdet I har med, arbejdet har med, ført til har den ført ønskede til den ønskede læring og læring udvikling og udvikling hos børnene. hos børnene. Tegn kan Tegn fx være: kan fx være: At børnene At børnene er nysgerrige nysgerrige efter at få efter at viden at få om at viden insekter om og insekter andre og smådyr, andre fx smådyr, ved at fx stille ved at stille spørgsmål, spørgsmål, kigge i bøger kigge mv. i bøger mv. At børnene At børnene kommer konstruktivt kommer konstruktivt over konflikter over konflikter og uvenskab. og uvenskab. At børnene At børnene fortæller fortæller om at sådan om at gør sådan vi hos gør mig vi hos og mig møder og anerkendelse møder anerkendelse fra andre fra børn andre og børn og voksne. voksne. Hvordan Hvordan formuleres formuleres tegn på tegn læring? på læring? Tegn på læring Tegn på formulerer læring formulerer I med udgangspunkt I med udgangspunkt i læringsmålene i læringsmålene og eventuelt og eventuelt inden for inden rammen for rammen af de konkrete af de konkrete aktiviteter aktiviteter I sætter i I gang. sætter Tegnene i gang. Tegnene skal være skal så enkle være og så enkle konkrete og konkrete at det faktisk at det faktisk er muligt er at muligt se og vurdere at se og om vurdere om til stede er eller til stede ikke. eller ikke. Det er vigtigt Det er at vigtigt være opmærksom at være opmærksom på at tegnene på at skal tegnene sige skal noget sige om noget lige præcis om lige de præcis læringsmål de læringsmål der er fokus der på. er fokus Tegnene på. Tegnene skal altså skal udtrykke altså udtrykke hvad I synes hvad er I kernen synes er i læringsmålene, kernen i læringsmålene, og indeholde og indeholde noget væsentligt noget væsentligt og perspektivrigt og perspektivrigt i forhold i til forhold børnenes til børnenes udvikling. udvikling. Spørgsmål Spørgsmål I kan stille I kan jer stille selv når jer selv I formulerer når I formulerer tegn på tegn læring på læring Hvordan Hvordan forventer forventer vi at kunne vi at se kunne børnenes se børnenes læring komme læring til komme udtryk til udtryk helt konkret? helt konkret? Er det praktisk Er det muligt praktisk at muligt undersøge at undersøge og vurdere og vurdere tegn vi de har tegn formuleret? vi har formuleret? OBS! Denne OBS! fase Denne skal fase ses i skal tæt ses sammenhæng i tæt sammenhæng med de med to næste de to faser, næste evalueringsspørgsmål og dokumentation. mål og dokumentation. Det er vigtigt Det er at vigtigt overveje at overveje hvilken dokumentation hvilken dokumentation I vil indsamle I vil indsamle faser, evalueringsspørgs- for at kunne for at vurdere kunne om vurdere tegnene om tegnene er der eller er der ikke, eller allerede ikke, allerede inden I sætter inden et I sætter forløb et i gang. forløb i gang. Hvorfor Hvorfor formulere formulere tegn på tegn læring? på læring? Ved at formulere Ved at formulere tegn på læring tegn på bliver læring det bliver muligt det at muligt se og vurdere at se og om vurdere børnenes om børnenes læring læring og udvikling og udvikling følger den følger retning den som retning jeres som læringsmål jeres læringsmål er et udtryk er et for. udtryk Det er for. dermed Det dermed også muligt også at muligt vurdere at det vurdere pædagogiske det pædagogiske arbejde arbejde vurdere om vurdere valgte om metoder valgte metoder og og aktiviteter aktiviteter var vellykkede var vellykkede i forhold i til forhold at understøtte til at understøtte børnenes børnenes læring og læring udvikling. og udvikling.

22

23 3 At evaluere læring At evaluere læring sådan gør I indd 3 04/12/07 10:45:06

24

25 At evaluere læring At evaluere At sætte læringord på læring

26 D E Ø 2 T F E H At evaluere læring Evaluering handler om at skabe en viden om jeres pædagogiske praksis som I kan bruge til at udvikle praksis. Gennem evalueringer får I viden om børnenes læring og om hvordan I kan tilrettelægge det pædagogiske arbejde bedst muligt. At evaluere tegn på læring tager udgangspunkt i den læring I kan iagttage hos børnene. Det handler dog ikke om at evaluere børnene, men at evaluere jeres praksis på baggrund af den læring der kommer til udtryk. En evaluering kan aldrig indfange At sætte ord på læring hele den pædagogiske hverdag. Tværtimod er det vigtigt at I vælger et område Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring ud som I vil fokusere på. At evaluere læring indeholder tre faser: lerede i begyndelsen af et forløb. Vurdering og Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning Evalueringsspørgsmål: Gennem evalueringsspørgsmål præciseres hvad I vil have fokus på der i modellen en lille afstand til den sidste fase. opfølgning foregår efter forløbet, derfor er At evaluere læring i jeres evaluering. Evaluering er et fortløbende arbejde. Succeskriteriet for en evaluering er ikke nødvendigvis at Dokumentation: Det materiale/de data I ind samler for at få svar på jeres evalueringsspørgsmål. kan bruge den viden I får ud af den. kunne fremvise et vellykket projekt, men at I Vurdering og opfølgning: Ved at vurdere jeres At sætte ord på læring dokumentation får I ny viden der kan bidrage På de næste sider kan I læse mere om de enkelte faser. I afsnittet Redskaber kan I finde til udviklingen af jeres arbejde. et Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring At formulere og evaluere læring er fremstillet som to forskellige processer i nedenstående model, men i praksis er de forbundne. Eksempelvis indsamles dokumentation oftest sam tidig med at et forløb finder sted. Det er derfor nødvendigt at medtænke dele af evalueringen al- arbejdspapir til første del af evalueringsforløbet og to arbejdspapirer til vurdering og opfølgning. I afsnittet Cases kan I se eksempler på hvordan et samlet forløb kan se ud. Denne folder kan I tage ud af mappen så I kan bruge den i jeres eget arbejde. At sætte ord på læring Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Dokumentation Vurdering og opfølgning At evaluere læring Procespilen viser to arbejdsprocesser hvoraf den ene er fremhævet: At evaluere læring, som denne folder handler om. Her forklares de enkelte faser i processen. De to arbejdsprocesser lapper ind over hinanden fordi tegn på læring er centralt i begge processer. Det er derfor også væsentligt at tænke dele af evalueringen ind tidligt i et forløb.

27 At sætte ord At på sætte læring ord på læring Tema Læringsmål Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Metoder og Tegn aktiviteter på læring Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål Dokumentation Dokumentation Vurdering og opfølgning Vurdering og opfølgning At evaluere At læring evaluere læring Evalueringsspørgsmål Hvad er Hvad er evalueringsspørgsmål? At evaluere At læring evaluere læring Evalueringsspørgsmål et eller er flere et eller spørgsmål flere spørgsmål der præciserer der præciserer hvad I vil hvad undersøge I vil undersøge og kunne og kunne svare på svare gennem på gennem evalueringen. evalueringen. Når I evaluerer Når I evaluerer læring, er læring, tegnene er tegnene på læring på udgangspunktet læring udgangspunktet for for evalueringsspørgsmålet/-ene. Tegnene Tegnene fortæller fortæller hvad I konkret hvad I vil konkret se efter vil blandt se efter børnene blandt børnene og og dermed hvad dermed det hvad er I gerne det er vil I gerne have viden vil have om viden via evalueringen. om via evalueringen. Evalueringsspørgsmålet peger peger dermed både dermed tilbage både og tilbage frem og i hele frem den i hele proces den der proces beskrives der beskrives her i materialet. her i materialet. Det peger Det tilbage peger tilbage på temaet, på de temaet, valgte de læringsmål valgte læringsmål og de tegn og man de tegn kan man udlede kan af udlede det, og af det, peger og det frem peger mod frem mod indsamlingen indsamlingen af dokumentation af dokumentation og mod vurdering og mod vurdering og opfølgning. og opfølgning. Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål kan fx være: kan fx være: Dokumentation Dokumentation At evaluere At læring evaluere læring Vurdering og opfølgning Vurdering og opfølgning Viser børnene Viser børnene interesse interesse og forståelse og forståelse hinandens for hinandens kulturer og kulturer traditioner? og traditioner? Tager børnene Tager børnene kontakt til kontakt andre til børn andre på en børn konstruktiv på en konstruktiv måde? måde? Udvider børnene Udvider børnene deres ordforråd deres ordforråd om hverdagsrutiner? om hverdagsrutiner? Hvordan Hvordan formuleres formuleres evalueringsspørgsmål? Når I formulerer Når I formulerer evalueringsspørgsmål, sætter I tegnene sætter I tegnene på læring på ind læring i en spørgende ind i spørgende sætning. sætning. Med formuleringen Med formuleringen af tegnene af tegnene har I allerede har I givet allerede evalueringen givet evalueringen retning. Det retning. er den Det retning er den der retning der nu skal forfølges nu skal forfølges i dokumentationen i dokumentationen og i vurderingen og i vurderingen og opfølgningen. og opfølgningen. Det er vigtigt Det er at vigtigt tænke at tænke evalueringsspørgsmål evalueringsspørgsmål ind allerede ind fra allerede begyndelsen fra begyndelsen af et forløb af et så forløb der kan så indsamles der kan indsamles dokumentation dokumentation mens der mens arbejdes der arbejdes med temaet med og temaet de tilknyttede og tilknyttede læringsmål. læringsmål. Spørgsmål Spørgsmål I kan stille I kan jer stille selv når jer selv I formulerer når I formulerer evalueringsspørgsmål Hvilke læringsmål Hvilke læringsmål har vi fokus har på vi fokus og hvilke på og tegn? hvilke tegn? Hvorfor Hvorfor formulere formulere evalueringsspørgsmål? Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål skaber fokus skaber og fokus hjælper og til hjælper at præcisere til at præcisere hvilke tegn hvilke på læring tegn på læring I undersøger, I undersøger, og dermed og også dermed hvilken også slags hvilken dokumentation slags dokumentation I har brug I har for. brug for.

28 At sætte ord At på sætte læring ord på læring Tema Læringsmål Tema Læringsmål Metoder og aktiviteter Metoder og Tegn aktiviteter på læring Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål Dokumentation Dokumentation Vurdering og opfølgning Vurdering og opfølgning At evaluere At læring evaluere læring Dokumentation Hvad er Hvad dokumentation? er dokumentation? At evaluere At læring evaluere læring Dokumentation Dokumentation er det materiale det materiale I samler ind I samler for at ind få for svar at på få jeres svar evalueringsspørgsmål. på jeres Dokumentation kan tation være kan mange være forskellige mange forskellige ting og kan ting samles og kan ind samles på mange ind på forskellige mange forskellige måder. Dokumen- måder. Eksempler Eksempler på dokumentation: på dokumentation: Iagttagelser Iagttagelser Læringshistorier Læringshistorier I n t e r v i e w I n t e r v i e w F o t o F o t o Børneprodukter Børneprodukter Spørgeskemaer. Spørgeskemaer. Vurdering og opfølgning Vurdering og opfølgning Hvordan Hvordan indsamles indsamles dokumentation? dokumentation? Når I indsamler Når I indsamler dokumentation, dokumentation, er der to er spørgsmål der to spørgsmål det er vigtigt det er at vigtigt I tager at stilling I tager til: stilling til: 1) Hvilken 1) slags Hvilken dokumentation slags dokumentation er bedst er egnet bedst til egnet at give til svar at give på det/de svar på evalueringsspørgsmål det/de I har stillet I har jer? stillet jer? 2) Hvem 2) skal Hvem gennemføre skal gennemføre indsamlingen indsamlingen af dokumentationen, af dokumentationen, og hvornår og skal hvornår det skal gøres? det Her gøres? Her er det vigtigt er det at vigtigt være realistisk at være realistisk med hensyn med til hensyn hvor meget til hvor tid meget I kan tid afsætte I kan og afsætte organisere og organisere jer jer frem til så frem I får til planlagt så I får planlagt en dokumentationsindsamling der kan lade der kan sig gøre lade sig i praksis. gøre i praksis. Spørgsmål Spørgsmål I kan stille I kan jer stille selv når jer selv I skal når indsamle I skal indsamle dokumentation dokumentation I hvilke situationer I hvilke situationer mener vi mener at de tegn vi at de vi er tegn på udkig vi er på efter, udkig kommer efter, kommer til udtryk? til udtryk? Hvilken dokumentation Hvilken dokumentation vil være god vil være til at god indfange til at indfange netop disse netop tegn disse og tegn hvorfor? og hvorfor? Hvem skal Hvem gennemføre skal gennemføre indsamlingen indsamlingen og hvornår? og hvornår? Hvordan Hvordan kan hverdagen kan hverdagen tilrettelægges tilrettelægges så der er så plads der er til at plads gennemføre til at gennemføre indsamlingen indsamlingen af af dokumentation dokumentation i perioden? i perioden? Hvorfor Hvorfor indsamle indsamle dokumentation? dokumentation? Dokumentation Dokumentation i evaluering i en evaluering giver en giver mere en sikker mere og sikker fælles og viden fælles om viden spørgsmål I stiller mål jer I stiller selv om jer den selv om pædagogiske den pædagogiske praksis. Det praksis. giver Det jer giver samtidig jer samtidig mulighed mulighed for for om de spørgs- at synliggøre at synliggøre jeres pædagogiske jeres pædagogiske professionalisme professionalisme i arbejdet i arbejdet med at skabe med at læring skabe og læring og udvikling udvikling hos børn. hos børn.

29 At sætte ord At på sætte læring ord på læring Tema Læringsmål Tema Metoder Læringsmål og aktiviteter Metoder og Tegn aktiviteter på læring Tegn på læring Evalueringsspørgsmål Evalueringsspørgsmål Dokumentation Dokumentation Vurdering og opfølgning Vurdering og opfølgning At evaluere At læring evaluere læring Vurdering og og opfølgning Hvad er Hvad vurdering vurdering og opfølgning? og opfølgning? Vurdering Vurdering handler om handler at I tager om at stilling I tager til stilling den information til den information der ligger der i jeres ligger indsamlede i jeres indsamlede dokumentation med tation udgangspunkt med udgangspunkt i det/de evalueringsspørgsmål i det/de evalueringsspørgsmål I har stillet. I har Opfølgningen stillet. Opfølgningen handler om handler om dokumen- at I beslutter at I beslutter hvad den hvad nye viden nye skal viden betyde skal for betyde jeres fremtidige for jeres fremtidige pædagogiske pædagogiske praksis. praksis. Eksempler Eksempler på vurderinger på vurderinger og opfølgning: og opfølgning: Vurdering: Vurdering: Vi kan se Vi at kan konflikterne se at konflikterne mellem nogle mellem børn nogle bliver børn rigtigt bliver store rigtigt når store der ikke når der voksne ikke er voksne der bidrager der til bidrager konfliktløsning. til konfliktløsning. Opfølgning: Opfølgning: Vi vil fremover Vi vil fremover sætte fokus sætte på at fokus komme på at tidligt komme på banen tidligt på i konflikter banen i konflikter hjælpe børnene hjælpe børnene med at sætte med ord at sætte på konflikten ord på konflikten og finde løsningsmuligheder. og finde løsningsmuligheder. Vurdering: Vurdering: Vi kan se Vi at kan børnene se at på børnene eget initiativ på eget tager initiativ fat tager i forskellige fat i forskellige undersøgelsesredskaber for at undersøge for at undersøge dyr og planter dyr og når planter vi på når legepladsen. vi er på legepladsen. Opfølgning: Opfølgning: Det har været Det har godt været at vise godt børnene at vise hvordan børnene de hvordan forskellige de forskellige redskaber redskaber bruges. Vi bruges. vil Vi vil derfor lade derfor dem lade ligge dem fremme ligge og fremme løbende og vise løbende børnene vise hvordan børnene de hvordan kan bruges. de kan bruges. Vurdering: Vurdering: Vi har registreret Vi har registreret og kan høre og kan at børnene høre at bruger børnene mange bruger flere mange ord. flere Der har ord. været Der har en været en udvikling udvikling i ordforrådet i ordforrådet hos de allerfleste hos de allerfleste børn. børn. Opfølgning: Opfølgning: Det har fungeret Det har fungeret rigtigt godt rigtigt med godt de laminerede med laminerede kort med kort billeder/tegninger med billeder/tegninger af af dagens rutiner dagens (fx rutiner dække (fx bord, dække spise, bord, tage spise, tøj på tage mv.). tøj Dem på mv.). vil vi Dem fortsætte vil vi fortsætte med at bruge. med at Vi bruge. vil Vi vil fremover fremover have lige have så meget lige så fokus meget på fokus at sætte på ord at sætte på alt ord det på vi alt gør det sammen vi gør sammen med børnene. med børnene. Hvordan Hvordan foretages foretages vurdering vurdering og opfølgning? og opfølgning? Det er vigtigt Det er at vigtigt I først vurderer at I først dokumentationen vurderer dokumentationen og derefter og beslutter derefter beslutter hvordan den hvordan nye viden nye viden konkret skal konkret bruges skal i jeres bruges fremtidige i jeres fremtidige praksis. Vurderingen praksis. Vurderingen foregår ved foregår at I sætter ved at jer I sætter og kigger jer og kigger dokumentationen dokumentationen igennem igennem og tager og stilling tager til stilling hvad den til hvad helt konkret den helt siger konkret om siger de tegn om på de læring tegn på læring I er på udkig I er på efter. udkig Opfølgningen efter. Opfølgningen foregår ved foregår at I først ved tager at I først beslutning tager beslutning om hvad om den hvad nye viden nye viden skal bruges skal til bruges i jeres fremtidige til i jeres fremtidige pædagogiske pædagogiske praksis. Derefter praksis. fører Derefter I jeres fører beslutninger I jeres beslutninger ud i livet. ud i livet. Spørgsmål Spørgsmål I kan stille I kan jer stille selv når jer I selv skal når vurdere I skal vurdere og følge og opfølge op Hvad siger Hvad dokumentationen siger dokumentationen om de tegn om vi de har tegn valgt vi har at kigge valgt på? at kigge på? Hvad vil vi Hvad holde vil fast vi holde ved i fast vores ved pædagogiske i vores pædagogiske praksis? praksis? Hvad vil vi Hvad gøre vil anderledes vi gøre anderledes fremover fremover i den pædagogiske i den pædagogiske praksis? praksis? Er der noget Er der andet noget vi er andet blevet vi inspirerede blevet inspirerede af i evalueringsforløbet? af i evalueringsforløbet? Hvorfor Hvorfor foretage foretage vurdering vurdering og opfølgning? og opfølgning? Vurdering Vurdering og opfølgning og opfølgning giver evalueringen giver evalueringen værdi. Det værdi. er her Det I skaber her ny I skaber viden ny om viden om det pædagogiske det pædagogiske arbejde og arbejde dets virkninger og dets virkninger og dermed og får dermed et grundlag får et grundlag for en professionefessionel udvikling udvikling af pædagogisk af pædagogisk praksis. for en pro- praksis.

30

31 4 Redskaber Redskaber sådan holder I fokus indd 4 04/12/07 10:45:11

32

33 Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske udarbejder en dagplejegruppe dem i fællesskab, eller en gruppe pædagoger udarbejder dem på et stuemøde. I kan bruge redskaberne både til større og mindre forløb. Planlægning De to første arbejdspapirer hænger tæt sammen selv om de er knyttet til hver sin del af en arbejdsproces 1) At sætte ord på læring og 2) At evaluere læring de to første faser. I kan bruge de to arbejdspapirer når I planlægger et forløb. Det sikrer at I også får tænkt evalueringen med allerede fra start. Øverst på papirerne vælger I det tema som I vil arbejde med. Hvis jeres forløb tager direkte udgangspunkt i et læreplanstema, er der selvfølgelig sammenfald mellem det og afkrydsningen i boksen. Ved at krydse læreplanstemaerne af kan I hurtigt overskue hvilke læreplanstemaer I kommer omkring både i dagligdagen og når I skal lave den årlige evaluering af den pædagogiske læreplan. Det er væsentligt kun at afkrydse de læreplanstemaer som I også har fokus på i læringsmålene så I ikke skal arbejde med alt på en gang. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for hinanden i arbejdspapirerne for at I bedre kan skabe sammenhæng mellem dem. Pilen på papirerne indikerer denne sammenhæng, og det samme gør pilen mellem evalueringsspørgsmål og dokumentation. Vurdering og opfølgning De to sidste arbejdspapirer knytter sig til evalueringens vurdering og opfølgning. Dem får I brug for når I har indsamlet dokumentationen til evalueringen. De to arbejdspapirer er forskellige, men kan bruges som supplement til hinanden. Det ene arbejdspapir kan I bruge til jeres skriftlige vurdering og beslutninger om opfølgning. Det andet læringshjulet kan I bruge til en visuel vurdering af jeres arbejde med læringsmålene. Læringshjulet er en måde at tydeliggøre og fastholde læring i en enkel og visuel form. Vurderingen er ikke objektiv, men bygger på dokumentationen og jeres faglige vurderinger. Med arbejdspapirerne kan I fastholde jeres vurderinger og udviklingsmuligheder i det pædagogiske arbejde. Redskaberne kan også downloades på

34 Tema: Alsidig personlig udvikling Børnegruppe: Tidsperiode: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål Tegn på læring Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Hvem gør hvad?

35 Tema: Alsidig personlig udvikling Børnegruppe: Tidsperiode: Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsspørgsmål Dokumentation metode Dokumentation indsamling Hvem gør hvad?

36 Tema: Børnegruppe: Tidsperiode: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vurdering og opfølgning Hvad viser dokumentationen om vores evalueringsspørgsmål? Hvad har vi lært af forløbet? Hvad tager vi med os fremover?

37 Tema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Børnegruppe: Tidsperiode: Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læringshjul visuel vurdering Vi har vurderet læringsmål ud fra disse tegn: Læringshjulet: Viser i hvilken grad læring kommer til udtryk Bygger på dokumentation og en faglig vurdering Er inddelt i ringe der viser fra mindre grad (inderst) til høj grad (yderst) Udfyldes ved at indtegne læringsmål som lige store lagkagestykker og markere ud fra ringene i hvilken grad læring kommer til udtryk. Succeskriteriet er ikke nødvendigvis at få indtegnet en høj grad af læring for alle læringsmål, men at skabe viden om børns læring og videreudvikling af egen praksis.

38

39 5 Cases Cases sådan kan det gøres indd 5 04/12/07 10:45:15

40

41 Cases Afsnittet indeholder en række eksempler der illustrerer hvordan arbejdet med tegn på læring kan gribes an. Eksemplerne er fiktive, men kan måske give inspiration til arbejdet med tegn på læring. Eksemplerne er udformet på forskellig vis da det er muligt at arbejde med et forløb på flere forskellige måder. Der er eksempler fra dagpleje, vuggestue og børnehave og fra arbejdet med forskellige læreplanstemaer kombineret med temaer fra hverdagen. Insekter og andre smådyr for de tre-seks-årige børn Eksemplet illustrerer hvordan en institution arbejder med et forløb om insekter og andre smådyr for aldersgruppen tre-seks år. Forløbet varer en måned. Som dokumenta tion i evalueringen bruger personalet læringshistorier, fotoplancher med tekst og spørgeskemaer. Sproglig udvikling i dagplejen Eksemplet illustrerer hvordan dagplejere og dagplejepædagogen sætter fokus på børnenes sproglige udvikling i relation til forskellige hverdagsrutiner. De arbejder i fællesskab med et forløb der strækker sig over fire måneder. Som dokumentation i evalueringen bruger personalet lydoptagelser, registreringsark og forældres notater om børnenes kommunikation derhjemme. Legepladsen og de toårige Eksemplet illustrerer hvordan en integreret institution sætter fokus på sin nye legeplads som læringsrum for krop og bevægelse og sproglig udvikling blandt de toårige børn. Forløbet strækker sig over en måned hvor der arbejdes med forhindrings- og balancebaner, udendørsrytmik og bevægelseslege også med fokus på børnenes sprog. Som dokumentation i evalueringen bruger personalet foto, iagttagelser, fokusbørn og registreringsark. Venskaber og de fire-fem-årige Eksemplet illustrerer hvordan en institution arbejder med venskaber blandt de fire-fem-årige. De sætter dermed fokus på et læringsmål inden for sociale kompetencer. Forløbet strækker sig over to måneder hvor der arbejdes med at sætte ord og billeder på venskab, legerelationer og håndtering af konflikter. Som dokumentation i evalueringen bruger personalet børnenes tegninger og fortællinger, iagttagelser og registreringsark. Kulturelle udtryksformer og værdier i en børnehave Eksemplet illustrerer hvordan en børnehave sætter fokus på kulturelle udtryksformer og værdier for at inddrage børnenes forskellige kulturelle baggrunde og traditioner. Forløbet strækker sig over tre uger og involverer hele institutionen. Som dokumentation i evalueringen bruger personalet foto, børnecitater og børneinterview.

42

43 Venskaber og de fire-fem-årige I børnehaven Lærkereden har de voksne gennem et stykke tid lagt mærke til at de fire-fem-årige børn har mange konflikter med hinanden. De skændes meget, og der er opstået en situation hvor en lille kerne blandt børnene er hinandens bedste venner, mens de andre skiftevis er ude og inde i varmen. De voksne har også fået flere henvendelser fra forældre der fortæller at deres børn pludselig ikke vil i børnehave fordi jeg ikke har nogen at lege med, eller fordi de andre driller. I børnehaven Lærkereden har de voksne altid lagt stor vægt på at understøtte børns venskaber, og de er derfor enige om at der nu skal sættes særligt fokus på lige præcis den del af deres pædagogiske læreplan i forhold til de fire-fem-årige.

44 Tema: Venskaber X Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Børnegruppe: De fire-fem-årige i hele børnehaven Tidsperiode: Marts-april måned Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål Tegn på læring Vi arbejder for at: Børnene danner og udvikler venskaber med andre børn. Når vi skal vurdere om vi voksne er lykkedes med vores arbejde, vil vi se efter om børnene: Har et eller flere andre børn de kalder deres ven Tager kontakt og viser interesse for andre børn på en positiv måde Kommer over konflikter og uvenskab på en konstruktiv måde, eventuelt med hjælp fra de voksne Udtrykker sig om hvad venskab er for dem. Metoder og aktiviteter Hvad gør vi? Vi understøtter børnenes egen leg i grupper og på tomandshånd. Vi hjælper børnene med at komme godt ind og ud af lege med hinanden. Vi hjælper børnene med at sætte ord på og komme konstruktivt videre når der opstår konflikter. Vores aktiviteter: Højtlæsning og snak med børnene om venskaber, konflikter og den gode ven Børnenes fremstilling af tegninger og fortællinger om venskab Børnenes egen leg med de voksne opmærksomt og understøttende på sidelinjen Legegrupper om bestemte aktiviteter sammensat af de voksne og med de voksne tæt på (vi informerer også forældrene). Hvem gør hvad? Alle voksne i forløbet forholder sig som beskrevet. Mona og Jonas står for at låne bøger med fokus på venskab. Marianne indretter tegne- og fortælleværksteder. Jonas laver plan over hvornår hvilke voksne følger børnenes leg på tæt hold. Mona laver legegrupper og laver infofolder til forældrene.