Nr. 'l 1949. tf0. Læs om solsportens betydning. Februar. --- l,?, rlr. rll. Prlr: kr. t*} Huorfor ucvre solsporter?



Relaterede dokumenter
De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Sebastian og Skytsånden

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Prædiken over Den fortabte Søn

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Med Pigegruppen i Sydafrika

BJB T e l: E-m a il: in n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

Den gamle kone, der ville have en nisse

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

REGISTER. I. Frem sendelse af T jenestedokum enter.*) A. Rettelse af Tjenestedokumenter.

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Side 3.. Håret. historien om Samson.

FREDERIKSSUND KOMMUNE

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Emne: De gode gamle dage

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

FREDERIKSSUND KOMMUNE

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Transskription af interview Jette

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Tekster: Amos 8.4-7, Rom , Matt Salmer: Lem kl 10.30

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus


Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Garbi Schmidt Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

FREDERIKSSUND KOMMUNE

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers.

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen

Glade jul. jul, eng-le. da - le ned i skjul! Hid de fly-ve. œ œœ œ œ œ œ œ. b b œ œ j œ œ œ œ œ œ œ. i-blandt. os de gå, j J œ œ. œ J.

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Bliv afhængig af kritik

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Dukketeater til juleprogram.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

DUSØR FOR ORANGUTANG

Enøje, Toøje og Treøje

Denne dagbog tilhører Max

Tøserunden Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

/

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Syv veje til kærligheden

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Transkript:

HT Nr. 'l 1949 Februar a8 I N D"H O;L D: Alt gammelt er ikke godt «ll ngt il;ke ddrligl. Huorfor ucvre solsporter? Breu l'ra en soluen.. Forstcir ui uore børn? Huorlerles bleu ieg solsporttr? l,?, rlr. rll. ss Prlr: kr. t*} tf0 Læs om solsportens betydning.

SOLSPORT BLADET FOR NATURLIG OG SUND LEVEVIS Alt gammelt er ikke godt alt nyt ikke dårligt! Med dette blads udsendelse begvnder en ny epoke I forbindelse med udsendelsen for dansk solsport. er det sikkert på sin plads at motivere, hvorfor udsendelsen finder sted, idet der jo hidtil har været llere blade med solsporten som sit fornemste skjold at frembære. Disse blade har dog hidtil været drevet af private mennesker, ganske vist folk, der selv dyrkede den ædle sport, men samtidig folk, der har haft deres egne meninger uden at skulle stå til ansvar for deres artikler og billedstof overfor andre solsportsfolk. Dette har {lere gange medført, at der i bladene er fremkommet bijledstof af mindre lødig art, og med Iemmerne har været utilfredse hermed, men har som sagt manglet bemyndigelse overfor udgiverne. At eventuelle interesserede i sporten har fået et forkert indtryk ved gennemsyn af et sådant blad er rimeligt, og ud fra dette synspunkt søges nu udgivei et blad af en sådan standard, at dette frit kan læses og ses af alle. For at starte et blad skal der penge til, og det nødvendige beløb er stillet til rådighed af en kreds af solsportsinteresserede aktive medlemmer indenfor nsolsportsforeningen Danmark«. Den tanke at udgive et rigtigt solsportsblad er ikke af ny dato, men er flere år gammel; men på grund af restriktioner indenfor papirindustrien under krigen, har det ikke kunnet lade sig gøre før nu. Det er af interesse at vide, hvad medlemmerne og andre læsere mener om det nye blad, og håber, det [efterhånden vil kunne opfylde de krav, der fra disse sider måtte blive stillet. Foruden at optage foreningsmeddelelser og adresser, er det hensigten at få almindeligt aktuelt stof, såsom noveller og deslige med. Fra mange sider har solsporten været fordørrt, og mange er dog, naar sandheden skal siges selv solsportsfolk, når de faar lejlighed dertil. Men hvad er så solsport, dersom man skal se ganske objektivt derpå og diskutere det ud fra denne retning? Man kan så gå tilbage gennem tiderne, de tider gennem hvilke der er skabt os flere store kunstnere, hvis arbeider, såvel i sten, marmor samt malerier, er overgået til hele samfundets ejendom. En ejendom ja, hellere kunstværker, som viser os vor kultur, vor ejendommelighed. Vore museer gemmer mange skatte, som den dag i dag er ubetalelige. Men hvordan berøres man ved beskuelse af alle disse kunstværker? Den rigtige beskuer og ikkekunstner vil vel i mange tilfælde stå overvældet af det, man ser af stort og skønt. Smukke statuer, billeder og oldtidsminder vil aldrig ophøre at gøre indtryk på beskueren og vække anerkendelse for ikke at tale om den stolthed, der ligger i, at det er landets hedengangne sønner og døtre, der har udført disse kunstværker. Når man betragter disse kunstværker tænker man slet ikke pari den eventuelle nøgenhed, som mange gange forevises; der er ingen plads i ens tankegang Det viser den kendsgerning, at nøgenheden kan beskues og nydes uden anstødelighed men selvfølgelig er det et spørgsmaal om personen, der ser. Det ville sikkert forekomme mange latterligt, om man krævede nøgenheden indenfor kunsten fjernet. Det smukke, man ser, forekommer de fleste mennesker at være smukt netop gennem forevigelsen af det»ukrukkede«, altsaa >>natur<<., Gaar man videre i sine betragtninget, kan man passende tænke lsig disse statuer eller billeder fotograferet og overført i et eller andet billedværk ja, hvad forskel er der? Hvad forskel er der, om det er 3

gd SuuE sajeltslsuol lap luø{splra 'lrurs apuaræq+aåo "ra11a lfqugq la IEUaU aro+s lap soq aljo rapøul 'ra as1a.rø3r4 ubpes ue aslaleldo uap rapua{ tuos 'I^ ijnlbu ar.rj riop r atuabal au3øu airj 1ap :uasla8æ,raqspodslos I alurluac lap ra allaq iarræåsap 1a,,la1do.rBq Jalsauuau apajasrlr J alplbiees ap JB IBIEJ la un{ uros 'aræålar. }a aiøj ueur IIr Bp 'E[ raler+s aplurlu8 sualos ap.(u 3o aua8al ausøn lop tuo ap uau8alræ>1 a8,ft1s uapur.\ apei 1E p1 uapaq8l1[a1 all.(u aq lirp4rues uuru Ir1\ åra>l{bq a}pæplåo1s 3o 8ud1 a{suep ap r ualirourjaluuros ua pua a.ra8tl.repunpr,r IaÅ ra pts\h 'rra8uupuuroj a{ræru auun{ roalb roj rrbru lrå 'apbjuro }uø{sjn}bu }a I Joluapn Ja+aluoll{ a8uuu a{sgur 'e[ ua3r.rad sua.(q I rn]aaur] ua gd pn Eep ua BS ueru raulruo{ uain '8grn1eu }a8aru sa} pubj røj {llqafø la auuap }qøis 'JoJuapul uaræ}solu}b 1q Su1u1æspou I {slr} 8o uar 311eryæru BS LIaa raul uo{aroj rojuapn ua1;ir1 :la{sroj a8r18æur uap s{tsj}s uuru ra{ræu 'rqdp 1a.r[a,r ra1>1ær1 3o anpul\ ]a JB pn lapa^oq Ja{Iqs as1ap,(>1spur 8r1aspn1d ua re1;a 3o ratur+ arau I albiois>irrqej laåø+s 1a r 1ag3 LIBUr.rEH iuarnleu paur trapaq8rrøqruus :alsrølsralle uap alsgru 'e[ '.rarprær a.ro]s s]aåii JB ua ;u drlfi lag8 ra uuu lr 'rorrb 3o aræ.r.1ar raløj ur?rt ']Jnl aisitj uap paru anra8unl ap1,t; 3o apugpul +B 'ra ]ap aslaløj a8rpaq rrap rapua{ 'pl} arasuael ralla arauol r larrædsapul lar ær\ req Jap (ria(i 'ljni aisitj uap 3o ualos ra.rap1r1ad1æ[q aurtuoslrl\ suarn]bn iatiæ1 alsariis t Eo a1 srøls r'oå ro rrarnlbn 'ra,lefido arols arrrs JB ua Jas uas1a8æ,a.aqs1rods1os 'do1au lap ra rah ilapunjrrrbs lspuru a{ir ualu 'lspls ao apuarørgd aurs '.r1as 8rs rojjaao JBASuB lls JJpua{ olla>luo uap urosrap 'serø8 rrn{ ue{ }ao [uapor. paå lapuo afrl a{ir rojro^q uatu 'auturop8ds a}u,\æu ap JB uasladuæqaq r aplaqre 181p.rælsaslauuø1sgd Eo uols 1a rarøjpn rauollnlgsur apuaplæ8gd ao 'laåll I.raq els8rl8rå lap ruos rgls autø sralsauuatu alsag ap 13ue1 aiserrr 'e[ a8ueur r ruos '8utu.re8 afqfup uap JE la8uldo 'apur 8ts rayxnl raljr.rap lio 'asladuræ{aq sauuops.(s sosslp Iq tt{suaq paur 13r1d urs po[8 3o uorssrru urs 1p1(;pn parrlrap uulu rbq rrs 'ajør1 nrs 1a,lr8 JBq ubur.rgu +ts 'JoJl IIETLI ruosjap '1[a1 311.ro,L1e 1s[øq ua a.ræå 1ap 1rr 3o11 'as1a8rl1a.raq sajap.rcq ra8urluuspur assrp lb 'JasIÅ 1re11 ruos 'ra1e1 lnsar auroua laeeudo rap ra '.rp8uu uropeds aluåæu lsprs pb.\ri 8qu,r.up 'asolnlraqnl 3o 11æ11 '1313 tuos aurruop8.(sa11o; a8qro.tle pour uadure>1 ]arl, ra ap ]apl '!irs ro; addnr8 rra rauubp»aua8up«jb lap ug 'asp le+ +a.\alq ra rraplrbbqraga»ofup«assrp lb 'Bd aluæl le paur aræ.\ apbi a{ir ubi ttaru 'ua8ep ;e ua}sa.r paquosl.ræurdo a.ralirpapf,.rog rrtr latia.r Lrtos ubtu.ro '»trlalqtua«]ubpbs ]a palu 1auÅsro; rierri.ra tt11 'par; ue; ]B roj lalrætu.iaqøi tlbtr{ '»}sluolq«u0 ralla a{jæru la eqøi lb uro uoa rapoluuu 1lirgøq ruos 'o8td ra11a Suarp rta JE +alsts1uts.ia,tiiq slerls IIRUI ulo 'apuatalrrrt lprl aijrå lap ubi 'rra,luu8ua8roul alntus ua Ja aisbur 3o uarøpapu8 ;u pn JJpa?Jl ttaf.tout tiå rtb[i.ii?bn '3trrtrp,(1aq strap årolrodrl lio rral.rodslos rar\o la8trrttllicrlaq a18o;1i os oiæ^ tolioah 'l)a$ 'pltr apuarutuol {Iap roj ra{stlø a1liou 1ape1q aåioe llan+uaåa 'Ja lapblq ruo Suruaut salap pts.\rj 'so alappatu Jaurualpaul ruos i)jasæ] IaÅEs Ir Japaq 6n.Ias æl aparæ å.ro.\ Ip lapt?lq ra^rr8ra.ro paulrotl I,\ lapl '1auraft ra paq8rlapøpsue tirlaulr IE le 'apgtu uepes tro gd 3o.rtalslrodslos ua r ra rap sapalroåq 'a8t.tarol lu JJ{suØ.rep 'pe1q la JB aslapuospn paå Jtsraq uasuaåiasuo{ Jarutunu alsjøj allop paul ra8bl 3o 'uepgs ra nu lap 1ra 'ra8e1>1aq Fo '13r1a>1.ra:u aiii lals ouap. ra Bp 'Jols Bo rapallrq apuarær apulq arpub I ap JB. 1,{.4ptt1 1re1 l.{9jr la laej )I!o{ luq }E 'rapuo{rallb aulatulllalpal\i 'ttatiu.^ Ju rslaurllsrod :JEtu apa{suø lap I11 arøj r.rbi iirrplu rap 'laslagørp.ra lap rraur 'apu1q ab rrbrrr r lrøj laræ,\ rbq raslaljørp 3o 'uap.ioj 1.rods1os r?rråæu rrbru JBu 'lapub a>1suee 1a3ou rauaur a8uetrq 'ralrodslos 3r1ræ ra,r.qua rap,r.qgd asslp pa{.x ualloj+uo{ oeo '1apue1 r.raspuld:rlal o.lag.tut1 lrodsloq ]sue(i 'ua8es.ro; ctrliudurbi uiin ua ruau uab.rassa.ralul arrrs auruarj 1B apgur ttafou Ed a{{l.raisuø uuu ilg 'qts{spunl sajputs Ig aruuol IE{s ralsuø 11ogs1rods1os 'allap Ja lag 'uajnlbli lpo8gsa8ll uaur asl^\aroj lb ra{suø ubui 'rapalllqjæu arols ra a{{! lap lb 'la8arpunr8 yan elj pn uef lb^ roj ra8røs a1 :ræru lb Iaa ueru "rgu 'qa3u1 ra rflo 68urururo5pn ua8' ørr r anfulrs uo..iqllo alsauuary apqaaal 1a 3e ger8olo;

gang, åt store dele af samme tlertal søger ud til ensomme steder i skov og ved strand enkeltvis eller parvis og smider tøjet, men i det skjulte! Det er en kendsgerning, at alle normale kvinder og mænd og børnene med i sig føler mere eller mindre skjult trang til at afgøre sig tøjet og opføre sig nøjagtigt, som man kan forestille sig urmennesket har giort for årtusinder tilbage. Hvorfor da fornægte denne nedarvede, naturlige trang, som utallige generationers civilisation ikke har formået at kvæle? I mangfoldige tilfælde er det absolut ikke lyst dertil, det skorter pii, rnen flere andre :irsager gør sig gældende. De vigtigste af disse er utvivlsomt de daglige pligter, gatnle fordomme og de mere eller mindre moralske synspunkter, hrorefter vi alle er opdraget. De to sidstnævnte fnktorer kan vi ganske roligt lage under eet, da det ene er en følgtr af det andet, og de udgør i sig sell et så omfangsrigt og interessant liapitel, nt li ril ventle tilbagc dertil i en sencre artikel. En irrsag af mere håndgribelig art er derintod de daglige Pligter. Vi red jo udmærket, at en husmoder i almindelighed fører en meget bunden tilværelse, og derfor er det ofte hende, som er irrsagen til, at el, ægtepar ikke nvder friluftslirets glæder, skønt tnanden måske ofte føler trang dertil. \ri kendcr jo allesamrnen problemerne: vash, svning, stopning relrgøring, børnene o.s.y., som bliver fremhævet i det uendelige. Iin ung frue betroede rnig, at det var en nydelse, nfrr hun kunne få lol til nt smide tøjet en varm sonlmerdag. På niit forslag, irt hun sammen med sin rnantl skulle lage ud en søndag lige fra morgenstunden og Iinde et ensomt sted, svarede hun:».la ttrk, men hvornår skal jeg få tid til det?«hun har ingen børn, men arbejder på en fahrik og trænger derfor i særlig grad til frisk luft. Iin ung ægtemand skulde ind som soldat. Parret harde et barn, samt møbler paa afbetaling til hvem ikke gerne hare et pænt hjem? Pengene var små, og den unge mor var meget sparsommelig. Det riste sig, at hun var lor sparsommelig. Hun fik tuberku Iose og dødel Havde hun været medlem af en solsportsforening og taget ud et par timer hver dag, havde hun sandsynligvis tilegnet sig så stor rnodstandskraft, at den snigende sygdom ikke havde fået tag i hende, og der havde eksisteret et lykkeligt hjem mere! Hvor er det i grunden sørgeligt, at så mange mennesker tror, de ikke har»tid«til at ofre en time eller to om Dagen på deres helbred, skønt de netop derved måske lægger år' til deres levetid. Dersom man ønsker at købe et sæt tøj, er det næsten blevet et ordsprog, at»det dyreste er det billigste«, men om sundheden tør ieg påstå, at det billigste og behage Iigste er det bedstel l)a solen og den friske luft står gratis til rådighed for alle, kan det vel ikke bestrides, at det er billigt? Og har man først overvundet sig selv og eventuelt sin familie, og er nået ud til skov og strand, r,il de fleste sikkert med glæde indrømme, at det er i høj grad behageligt! Samfundet af i dag er, som den opmærksomme iagttager vil se, gået vor bevægelse i møde med kæmpeskridt, og skønt vore samfundsledere trækker visse skarpe grænser for»friluftslivets«frie udfoldelse, skyldes det i mangfoldige tilfælde sikkert snarere frygt for tlen lbrede befolknings og tildels kirkelige kredses dom, end det skyldes frygten for moralsk undergang. Vor tids oplysningstendens på det seksuelle område tyder jo tværtimod på, at nlt det, som er skjult, i høj grad virker skadeligt. NIen mennesket af i dag er hildet så stærkt i fortidens overlevering af forvirret moralitet, at det ikke med eet slag tør frigøre sig og langt mindre tage ansvaret for en saatlan frigørelse. f)en, som frintodig tager det i solsportsbevægelsr'n og ikke lægger skjul derpri, kan t'ære sikker på i hvert fald for en tid at blive fulgt med vagtsomme øjne.. Deri ligger det sværeste ved at være solsporter. Det, man til daglig finder ganske naturligt, bliver straks gjort til genstand for skarp kritik' når det drejer sig om en solsporter. Dersom en ung mand i et muntert selskab kysser en ung kvinde,, srniler man og {inder, at den unge mand er et rigtigt mandfolk, men om det samme skulde forekomme i en solsportslejr, ville det omgående blive fordømt på det strengeste. IIn solsporter skal helst være bedre end audre mennesker, om han ønsker at blive akcepteret af»almindelige«godtfolk, ja, skulle faktisk helst gå om rned et par kønne små vinger på ryggen. Nu er det jo heldigvis tilfældet, at mange, som ikke selv dyrker solsport, har haft lejlighed til at konstatere, at alt går ordentligt til i en sådan lejr, endog rost solsporternes opførsel i høje toner, og det opvejer jo delvis solsporternes øvrige modgang. Og eet er sikkert: Solsportsbevægelsen vil brede sig efterhånden som dens eksistens og formål bliver kendt og forstået i stadig videre kredse til glæde og gavn for den enkelte, som melder sig, og til støtte tor samfundet i dets kamp mod sundhedens fjender, en støtte som endnu ignoreres, men hvern ved måske den dag slet ikke er så fjern, hvor solsportsforeninger med. statsstøtte kan oprette fristeder rundt om i landet og derved sætte befolkningen i stand ti} at drage virkelig nytte af naturens mægtige hjælpekilder. Vi bør alle have ret til på lige fod at kunne nyde naturen, og det kan nås gennem solsportsbevægelsen og det skal nås! EII. 5

'ql, ''l iuasllq pan ålaplaqrtsroj apal II.\ rap 'uapubul 39 61e1rd u1 apue88ælpunr8 uap JEq ulos 'uapublu ro roåfl 'aura ralja 1u1rdn>1.rap dlspur ra.l.q ro.\q 'apua8ula.rojslapue uros sarasure8ro o[ auunrl ]ao årb a13ou uauua8 apfaqre.ro; 1a po[8 ^olq rap urosrap '18r1agudon aræ,t. a+lap apln{s.jas 1a1duro>1 Eo ras1a1ø;'a18uælsapur roj IrJ 'a{slr} Fo ap uns 'a18ua spn) uros au8øu 'raluluos 3o 1os r do as {o^ a{>lr ap ue{ f11req roåh iauaurøq a{ii tuap 3o 'arra; 3o puo{aaå\ I ra}slpnu sua,(q sap,tq auunl raq palsijj 18rFeq +aiiiåq '>1uæ1 lio 6uaualJB trlo IEq lrubs '1.rods 3o 3a1 'ræ,lurus 3o 're1gr1s sualosua8rou paå IIls eutuifti saiiæj a.ræå auunl raq 'uaplllrj I luos IaÅEs gapfaqru raplln ua8øu sapræj.raår{ua BBS auun>l rah 'Ja{sauuarupalu salap rojja.\o aeuu.ralol 3o pubjauah patu I{oJ 'ralsrpnu afiæ paut }a{lo}aq Åalq }ap rgtr 'srpured ]o aårlq lap auun>l.roth 'rraulru8 3o linrq puei uapnroj 'ara{jæåpugq.io} rapa}s{ræ,r. 3o 3æ1uu s{ijqbj Etus saralqb}a la{ræurpn o[ ouun>1 pals lubp EBs 1q 'paqua88r1ag apuassud paur prg8 ua gd 's>1a 'J 'dq ralla punjutsslsrpnu l8rlræs 1a a11a.rdo lb.roj apfaq:u 1a pot8 rar\rlq aiir rap ]E 6a{II rglsro; 3a1 'laiø{roj aallq 1B +a[ sralla rafa1d liag 'aulrb^sulola{{b>1 3o rfa,t apualjr{s paur 8rs a}platu raqruaåou up '}oløiroj }srøj,to1q liag 'paårap ary^(1s lio paqpuns allø; 3a[ lio '1u1 nlu ua ruos unrq r.a1q 'uaddor{ Ed prlq lafaur 1aræ,r rbri p4lr? sjalla rap '3a[ 3o 'gd raslnqapuq gus led 1a }iat apåbrl 'raor apa{iraq Fo ua>lreur r >1$ 3a[ lgu unl 'uopl I paå ua+iy Ig alsrcls 8.f I9 3o ua8rotu g 'l{ do pols 8at ur; gd [øt aui ]apaåoqraåo 3"[ apåbq a8ep alsauruårallb ap Ed 'tlio{ raruulos a31} 3u uap Ep '+oprætl rolrap ru,t 3o lasnq paå 3or1æ1 rra r uaføu EF tu grdu r a8upsurqslos alspaq ap Bd alpu,tfiaq liag 'uafep JB pll alspaq uap gd Fo uafn r liup ra,lq att8øtt gb rrul t.t 1u 'atrra.(q I alljalslpntl roj uarj Iapro} arols uap IA rbq lapubl gd apn rag 'paalap l8tgnleun 1a3ou apgru uapub gd raga paq8lpræ3nlq aløj lb uapn sr,lafiup r uaururbs au8øu lag8 rl ruq auruafqra11 ']al IrÅ ruq aura8 8af pu,tq 'r[a11srpnu ua Ip paut apuaq EJ lauunl EFple req 8af Es 'aruslpnusallæj rrlo ua{ ubl paru, sa8rpo; a1lr 8op ub{ unh 'arpaq 1ap.rgB ua8øu llaq rrau 'uarujbå J la8aur lpll plllu ruq unh 'paarap alæ^\laå.ra1ø5 Eo lasntl I a8ep alsaurrbå ap gd Fo ua.ruq r ua8øu rapfaqru auol urur 9s39 'poutslrl 3o gurl rau8 ruoraq uapaqlsplåaq aualv '1;ur1 apualls,lr1 Eo paqpuns sralgrls suap apugpur uaddorl alaq paur 8o 8rs aturu,rurauua8 'ualos 'JaÅrEÅIl ajols sapol{ p.roi ro,t apul '.rapfaqre ubtrl suapaul '3o '1sæ1>paur uros alnrus alspuu.u uap.\las I plo{ se1ø; 3o uaddor4 I4 rarlsll{.rap 'tø1 1F1pa,rs JB pnl{ a}spulru uap uapn 'alqu{s Ja IÅ uros 'aueøu 'Eli }rz Seprauuros urjbå los ua 'Ja lap aslaturuaujos po[8t.q Sqraq UaIIIÅq ]a^ ørd 3a[ req 'ua8ou araua8 ]R uapn au8øu sapræj ub{ auasnq Fuurluo 3o ua,ruq I IA roåq 'uropuata apuaf8rl saprsjb ]pll 'allll ua I.roq 3o prg8 uru a31æs +a]lgur.ruq u,(suaqsparqlaq 1r: liaf lb ralja 'nu 3o 'uaapr gd aluæ] 1B I[] ral]b tuo>1 8a1 ']apubl r raq SuuSuer; po8 lar apåeq uas1a8ælaq le.as Irap lio ;ua1o5^ por\l«je arulnu.rrad la asæl lb II+ ruo{ Slpt*ltp uapls rb arg 'orl rog 8et Bp 'rols +Iaqqop ;ru,t apæ1f ulur 'LuØJpsruop8un rrrtu 1ua13 ualsæu apleq 8ap 'rg afuuur 1rF ro61 'la^ll I pn uop trøj apåbq 3o '3a[ ruos aiub+ i)ruruus ap,\erl alpuu lb 'gs 3o zra,tqcg Fo puu11sdl r arfa11srpnu ruo a]sæl priq ]a I arauas re apou Ea[ ep 'apæ13.ro]s ua rojrap Srur ru'r 1ag 'raærl Jll larr8uo rallnqpueå a13ou r au8øu apaptsq upørq ol aunu 3o 8at lb pua 'araul III a{il\alq lap :,r1as 8ru roj ualursl lploqaq 8at 3o 'fi,(sspurs.roj +as uu aårlq allrå IapuEI gd apn 8uq s8uls uap ruo aib+ 1u alpud8aq Suu8uap rap 'uap lb 'alspr,l 3a[ uaur 'aufiøu uapueulq as [II3{s uapn ap apun>l 'uatuurbs au8øu BF 1B II+ lut?r\ rb,^. pua?ru 3o ;rapur,t>1 lolq 1B 'gd apaorl 3o rn11n1ua3øu uro auralub+ patu apairunl lio rlr8 ruop8un ultll J Euu8ua Fa[ 1u 'rar1snt1 3a1' 'uåur srpnrr.ro3 Surrlsfa8aq yu saqrr8 auun{ gs8o 3a[ uros apuoq 1auue8,r1eq ua lts 'ruap allæuoj 3o pulq atrl raq sarap roj IBl»ualos po6«3o»paqpuns 3o 1o5«;u atua,rr8pn a8rs 1e 111 3uu4 11ø1 8at ruq aetræ1 I 'lepuel Bd ue^los ue er, ^ei8

Forst ar vt, '..:' YOre bø rn,? EA Der findes ikke mange emner', som kan sætte sindene mere i oprør, iend naal der er tale om børneopdragelse. Der holdes belærende foredrag og kursus, der skrives artikler, pjecer, saurt tykke og tynde bøger derom. Igennem det meste heraf går det som en rød trrid: r'i skal forstå r'ore børnl Der kan ikke liere tvivl om, at dette er rigtigt, nren hvorledes lærer man at forstaa børn?.ieg er sihkt,r pa. rit de fleste forældre miidest talt sjusher pa dettc punkt. I bedste lald prører ri i cnkelte særlige tilfælde :rt szette os ind i barnets ttrnkegang, men opeiver som regel pa halvlejen. Og ln'orfor? Fordi I'i sirnpelthen har glernt ror egen barndom. I)et er ikke just lore oplevelser og vilkaar i barndomstiden, r.i lrar glernt, rnen derimod ror bamlige tankegang og opfattelseser,ne. I)enne ttrnkeg:rng er rlet netop, ri må prøl'e at gerrkalde i 'ror erindrirrp;, rlersorn vi ønsker at forstå lore børn i drig. En dng strd jeg og liiggetle prå nogicr anratørbilleder, rleriblandt nogle fra en sommerferie, som vi havde tilbragt led Yesterhavet. \/or rl:rtter vrtr dengtrng 3 ar og yårl rraturligvis foreliget i lorskellige positioner, og jeg mindecles hendes skræk fol itt nærme sig vanrlet, skønt vi {ristede hcnde på alle mulige nråder. Vi kunne ikkc forstfi hendes :rngst, thi hun harde jo Jrirde mor og far: i hånden. l{en imedens jeg så på disse minder fra en iørrig tykkelig ferie, gik rnine tanker tilbage til min egen barndom, til err tid, hror jeg som treårs purli rar med pir en familieudflugt til Blokhus. Turen foregik pti hestekøretøj, og.. jeg husker tvdeligt, at vi på r'or vej kom forbi et hus med spids gavl og et lille rundt vindue.»el r,i nu i Blokhus«, splrrgte jeg. Slaret rar benægtende, rnen endnu den dag i dag kan det hænde, nirr navnet»blokhus<< næ\'nes, at jeg ser det spidsgavlede hus med det lille runde vindue for rnig, skønt det altså ikke 1å i Blokhus! Ankomsten dertil står temmelig forvirret for rnig..ieg syntes, der l,ar en masse rnennesker, endskønt tilstrømningen til det nu saa kendte badested dengang sikkert ikke har været særlig stor. Derimod husker jeg ret tydeligt, at vi gik langs strandkanten. IIan kiggede ud over havet og sagde:»derovre ligler England«. Jeg strakte hals, men kunde ikke se noget det kunne de voksne heller ikke, men det vidste jeg jo ikke. Vi så en tyk mand i en stribet badedragt ligge og pjaske i vandet.»det er en hav rnandr<, sagde lar'.»har,rnanden«snrilede g<tdmodigt til mig, mens jeg delvis i slijul bag fars erre ben [stirrede på harn, et sådant svn havde.ieg aldrig før set. Men sfi indtraf det mærkværdigste, sorn jc:g sii på hele turen, oq som det tog mig flere irr at kornme til nogenlunde klarhed over. Sorn li gik der på det hvide sand, som strakte sig sir langt, jeg hunne for mig at se, loriod rnin onkel os pludselig og se gih ganshe roligt ud over haletl Jeg stirrede forbløffet efter ham.»onkel, går du nr,r til Ilngland.«, rirbte ieg. Han vinkede og svarede:».1a, jeg giir til England«! Nu er jeg jo klar over', at han ikke gik til IJngiand og heller ihke gik ud oler havet, især da han var i luld påklædning, lnen clm han gik langs strandkanten eller direkte ind n'rod klitterne ellel byen, kan ieg ikke afgøre. At hal og strand var gået i eet for mie, r,iser'episoden tr,delig. Der r,ar opstået et problem i min lille hjeme: Hvorledes bar onliel sig ad rned,at gå på randet? Ingen af de voksnc anede mine tanker, end mindre gjorde sig urnårge for at forstfr dern. Det, som lor de lohsne syntes meget naturligt og ligetil, antog; indenfor min snævre horisont ganske anderledes dimensioner. N,Iange børn stiller spørgsmål om alt, hvad de hører og ser', og kan tlerved virke meget irriterende, merr disse børrr får sonr regel en del faste holdepunkter, et praktisk grundlag til en nogenlunde sikker bedømmelse af tilværelsens lorskelligartede problemer. Andre børn derimod, drager selv deres slutninger af det sete, en slags teori, som mere eller mindre syarer til virheligheden. Et sådant barn bliver ofte, når det kæder sine slutninger sammen, så forvirret i dets opfattelse af ganske dagligdags objekter, at de voksne ryster på hovedet og taler om barnets livlige fantasi, endskønt nogle få klare oplysninger, anbragt på passende steder, måske helt havde kunnet ændre det samme barns åndelige udvikling og gjort det»almindeligt«og»nærværende«. Var mindet om blokhusturen dukket op i rnin erindring dengang vi var ved havet med vor lille pige, havde jeg sikkert ikke med vold og magt villet prøve at vise hende vandet. Snarere havde jeg prøvet at gøre mig lige så lille som barnet og måske derved fundet ud af, hvad der sandsynligvis kunne interessere hende. Vor ferie var sikkert ikke blevet mindre vellykket derved! 7

'taulutnu apuaruuol lsæu t JalDasaq an lq p pu udy 'aapaupu! 't u?p auas apuæq 1 ualølynpar ra uos 'l?p uny :{snq ueur 'la8bldo lalgurserøds Je{suØ eo JopunJo^q 'a:pæru ]ap ltuus assajpe Eo u,reu,ufd6 'uajø] {eper III Ep lep puas '1sd1aq ererujærr BJ le a{suø euun{ oo ruos 'leeusfrøds }e Jel[e 'ruo IAra] r Ja eo ruos '1apue Jalle laa Jap Jg '{rjqnj euuep r leje^seq podslos epuarørpa^ lgrus8røds BJ aujasæl uurl»lrodslos«rb Jaururnu alsæu paur Fo u.rg 'lepro rprl euresæl åre^ re lap ra1ø3 3o lapurs r paq8rplar; peur JEls r^ 8ep auuø1s ua repll asi(1 poru rgf 1aq 'rue{ uel^lr1 rap1e4 Fo lepurs JaEæJd Fur.r:r,r.rog uralq 1a ]JaÅq r pua ruo repll asi(1 pour ;ge 1aq '(1 8o speldas>1o,r :eq a.r rrls suapaqtuos{ uæ}srur,{q r puel gd pua ruo raplt aså1 poru rg3 1a61 'pubi a>lsuee 1ap rpn arods ue>1 paqrallrq.ib ubru lælsr le pua luo Japlt asål poul ree leq 'pubj sualuosr.roq BJJ JenJl Je^({s a;.ros Fo 'pubjq I pue uaprol po]s rapll asdl poru rg8 1ag 'lryt? )?nl pow 't g 'apøu 1 SueBrapun urs gf lb uapn qø1 a8uul lap I a{il uarui'p11 " ua ro} ararou8r ue1 rrapaqa{s auuaur ruos 'ÅoI uap '8rrøqraÅo apprs le apll arbs so.rapgq lap tuos 'ÅoI uap 'ÅBr{ aurs poru 31s raplau sporl Itl»uotlustllÅI3«sraparpunqrB nupua tllos 'Åol suornlbu aålas Ja lop lr 'aprr+saq 1u 1311a4suel aræ.\ lap aru^ aplæjiii 9s I åpq sarpæjroj alsrøj aroå ur; Furra,rapar.o 11nt1s lpo8 ua alsgtr{ åapur lsrapul 3url4 autubs uap raiøj alle r.\ le 'laplæ;1q aræ.r. Srrp IB Iar aiinis lap ro; 'apgru arrj auuap ed sapræ; +e III FuBrl }pøjparu ua.ra88rl auaurøq r rap le 'or1 lb IIl lal rreur salsrrj '1ap 1a,ta1do.rBq.\las ubur rbn 'lar rbri tiof 1u 'as IrÅ iio ao '1ap rørd uatu '(uruq ra11a) rrrøq autia sarap 1r1 u,(suaq paur plej lrc,\q r ral,\r,\l la.rafiqlu crplæroj aliueru le 'lalrærupn 8af pa,r '8uu8 gd Suufi +araluls rro{ rtsrl rn3tlr ruos 'Eultrra8spual ua ra }ap }uø{spug '.rasla,lr8uro afq8r.r ap r 8rs arlloq lb IIl ^\ol rej +olq ap rbu'»l+ raplbj«rrrøq auubpgs $11.rnq ES apuas^bqroj ra la6 'Årl arrj 1ap lio ua8al ;u la8eldo raårlq lsrøj ap rgu 'Sepraturuos ur.rba rra ualos ro3 8np uos '1Fr1 rnq Bs^ a3r1.rapurlsroj lap uaru 'anis 1r1 >1il1pn apuaq Etu la allrlb^ sråshapurllrlb 'uorlbnlls uap I rauruolt ap SuuB alsrøj 'lr^ rrrøq arrøls 'puætu 3o.rapur.L>1 aus{oå ruallatu au8ørr sapræj a8rrarp lio ra8rd pbt 'laålllens{as r aiirl"rnluu }ap os arrrrnl }B roj osla8up Jq alsrø]s lio a1'srøy uap Ja lag ;a ur a E a 1 a!9 r 1a r1 s auuaru lap gd as lb lsrøj ruap.ræ1 uaur '13p!lgr r;siio l.ralils lio lpo8 lafaru ra laq 'pi+ roå I lap ro8els lapdl '»3u1us,(1do1ens>1as oåeti Ir?\s urøg«'rautf;o a311suør1 ap 1r1 u.,(suatl paru lraur urærlspaq8rlauuaq gau.{s.ralæus ;e lafies.rgro;'paq 3r:.ra8s,(tr.rar>1s 3o rrar JE 8e1spn.ra unl»a8al«asslp lrrø{spua '}ap Es ap ruo 'a.rplæroj sarap o1s,(r a111^,t apiæjii] afirplo;liuutu I tuos '»a8a1«;e la8uldo ra a3or1 a11ntr1s r urøq le 'l8rlapurrule la8aur ra lag 'Suupun ro3 gd u!ia1 alspulur larorls apuaq soq Buple req I^ tio 'a1qe1s :a Suu8ua nu ap tuos 'JEJ 3o rou UIS as lr.\oi laej allll aqsuee BrJ ruq unh ira>iuul aporjlå roj ue rrap IB ar11t sn8rplarl rauep unu sa8eld perf rrap r )e 'abrs rø1 8up r Fe[ lb 'ruopræi ua8atu gs 1aE Brppn plej +raåq r 3a[ req rradraus s8els rrap ;y lrafu1"t RJra auru polti aparalle o[ ap,req 3r[»i;«aparau 8lprl 'alpualaqla^ lop arøq le roj uafdr; Sqe8eluu sapld>1s 'Iou lapunuuaqg rb,\ sralla 3a[ ]uøqs 'a11ps ru1 Fa[ 1y 'puis ]rru r or ]qe{s aåbq aurrn{ Ja}}E ruos 'Eurrupl"ro; atr8uærllrl uap a>11r 3a[ 19 3r1a31øg Eo 'a1>1r alsrnds 3a1' 'purs 1uu r Surrrr,lro; Fo liugpun JoJ rols al{eå ruos '}a8ou as }E apaor} 'ara}}al ralla '8op gs Ea[ uatu 'F1gnq 311arurua1 rlparol Surupæ1q ruo auuaq 'uo E1s alpæl{ pueur uos{o:\ ua }B 'lll aupr,r FueB otsjøj JoJ Fa[.re,,! 'rb ILIaJ la,r 8af e11 I

IP,,,,fu,ffi'i $ff+r r$ Ifilii

&.Eå :, c*

ffir",.: {#', +;; #

Hvorledes ieg blev solsporter. Det ligger nu en del år tilbage. En af mine arbejdskammerater, som jeg havde gjort en ubetydelig tjeneste, inviterede mig til at besøge sig, og jeg skulde naturligvis.tage min kone med. Dette besøg blev indledningen til et venskah, som efterhånden blev til fortrolighed. Dette medførte, at de betroede os, at de var solsportere og m.edlemmer af»solsportsforeningen Danmark«. Min kone og jeg cyklede ofte ud til skov og strand, og det hændte, når vi fandt et ensonat sted, at vi tog solbad ganske nøgne, men det var kun tilfældigt; systematisk solsport var det ikke. Nu drøftede vi imidlertid spørgsmålet med vore venner, og vi blev enige om at indmelde os i»s. D.<<. men det var jo ikke nok; solsporten skulle jo også helst praktiseres udenfor den tid, vi kunne være i lejren. Jeg må indrømme, at naar min kone og jeg talte om den første dag i lejren, var vi to store spørgsmålstegn; hvordan ville det føles at gå uden tøj mellem så mange fremmede mennesker? Derfor foreslog vore venner, at vi to familier skulle tage på skovtur sammen og linde et ensomt sted, hvor vi ugenert kunne smide tøjet og på den måde vænne os til at dyrke solsport mellem andre mennesker. Det blev da vedtaget, at vi skulle tage rned toget nogle kilometer udenfor byen, hvor der findes et meget naturskønt om leiren for første gang! Endelig opråde med skov og bakker og dejlige dalsænkninger imellem, omkranset af træer. Turen fbregik første pinsedag og tegnede allerede fra morgenstunden til at blive en sukces, thi solen strålede og veiret var blikstille. Det var en lille forventningsfuld flok af børn og voksne, som steg ud af toget på den lille landsbystation og travede ud i skoven. Da vi havde gået en tid, stødte vi pludselig på. den herligste lille»oase«en lille dal, omgivet af stejle, skovbevoksede bakker rigtig en plet, som passede for os. Her var der ikke stor sandsynlighed for at blive overrasket afnysgerrige, allerhøjst kunne vi risikere at en enlig omstrejfer tilfældigt skulle få os at se, Netop så smukt er der i naturen, og hvem tør påstå, at den unge dame ikke gør det endnu smukkere til gavn for sin sundhed. og hvad så Der gik jo? ikke splinter af os af den grund! Nå, vi frigjorde os med et suk af lettelse for oppakningen og trak af tøjet! Jeg skævede til min kone, men hun var en af de første, som»frit«kunne træde frem i naturen. Snart strakte vi os paa et tæppe og nød solen, snart boltlede vi os i leg, og snart gik vi på»opdagelsesrejse«i den omgivende skov. Ind imellerh spiste vi den medbragte mad, for det gav en mægtig appetit at tumle sig i dcn friske luft. Der opstod kun eet eneste alvorligt problem, men det kunne vi til gengæld heller ikke løse: dagen var alt for kort, tiden rent ud sagt fløj bort for os. Når jeg i dag ser på billederne fra den tur naturligvis skulle en sådan begivenhed foreviges kan jeg ikke' lade være med at trække på smilebåndet, for det fremgår tydeligt, at vi virkeligt morede os. Så let og så billigt I Det blev ikke vor sidste tur i fællesskab, men trods alt, hvad vi sidenhen har oplevet, tror jeg, den vedbliver at være den bedste! Det blev en dejlig sommer, især da varmen for alvor satte ind, for varmt blev det, og lige midt i den allervarmeste tid kom sommerferien. Min kone og jeg har vist ikke før eller siden så spændt imødeset en ferie, som vi gjorde det år, for da.skulle vi til randt dagen, men ikke med strålende solskin, ak nej! Allerede tidligt om morgenen blæste det temmelig stærkt, og skyerns for af sted i vild flugt. Vi var lidt betænkelige, da vi startede på den lange cykletur, for naturligvis havde vi stik modvind. Det gik uendelig langsomt fremad, og bedre blev det ikke op ad dagen. Det begyndte med en enkelt lille byge, men der kom efterhånden flere og med stadig kortere mellemrum. Bygerne føltes og samti meget kolde der var hagl imellem dig kom der meget hårde vindstød. Yi måtte søge i ly mange gange, lkke mindst fordi»bitten«, som kun var fem år, trængte til at røre benene. Da det 13

o{{i nupua req unq Eo 'pn flspnd Es }eo 'apueq paur Eaf apau8a.t gd lepaloq Jeao pou tallal Eol tå Ep 'uro lorrl^.ror ^olq uariibq.to; Fts ps Eo apau8g.r uaur 'lpøs nupua ^os ualllg plnj uau^bj pal^tr 'ueurruus er{ed lb paru l[åbr] {U IA 'paq111s Eo epagu Eo uafudp pa:g nupua epapug l1u 'Egs a1.rør pura ua o{{i '}ploq gsbo rp uep pu^q '.r[a,r 1ug uep ape^ol laqø{ r ua^o'aprs a84frr uap gd uelos pols nu Eo 'lbiipll I^ ap aufg,r ua8.rour alsæn 'uåøselleu»efrl8r:«uap paur allæsl.ioj lb III puels I JB^ r^ uepul 'pr1 urnr uo apajb^ 1ap Eo '»JapoJ«EJls{a la so e^eq allgur I^, 'Fepprru Ja^o lprl 1aJæ.[ un>1 srlftlu.{spues lap epåerl'a^os JB p1 so ap8el lt Fue8uep Fo 'uaue1;e gd 1Et1 prl nupua lep reå psllv ilsa^ I pols uep Fo '1[øq lar pols ualos 'rafqs alpa"rds ap tuouue8 auul{s ualos ES I^ Ep '.ro1s rogrep JBA asles^bqjoj.rol Fo 'uellbu gd pn a>1>1.(1s le eræå Bp lep epln>ls EuruFaraq Jo^ JelJe uaru 'a{{l ra alspra '1e,ros ep^bq ra. e8uæ1 Jo^q'oJeuas pl] ua apau8grl 4 'E1s a1qels pua 1ar[a.l sepalro^q ejepr^ r^ allla Es Jor 'ua8roru olsæu lfiipll alrels auun»l 18 JoJ eåos le Irl so IÅ ap Ee1 'uage ejæå ellbur lap 1u 'uro a8rua Åelq Japrs uro ra eq 'e:gfeq 3o e4 Jo.l apbq pbuapn lrbus r^ ouun{ 'pau aprreq I^ 'ap e1qao*n.rud 1ap Fo 'uapr1 elaq arpnls lb JB auæ.rl ees8o o[,r.a1q rr1 'epgur uapue eed uaplt e^rjproj auun>i e>l{} I^ reu Jalle 'au11ns r^ rgu 'alsrds r.,r. Fo 'rn ^elq lalur ap^eq r^ 'Jørunq apuelbrls la apar e^aq'spe1d auqau{ uap spoj] r.uos'»ue11rgn ajpun aq allbru r^ ueur 'olnrus uo so ope{ }B uepugqjaga alpuåfeq r.t 1e 'sa18æu e{{r uu>l lap uatu 'lrots r^ apa.rul}l ua8us.lb aprs uep BS '{ou }uetaold sr.ritrplaq ep^?rl r^ 'Fep uap pn.rqdo gd a1uæ1 lb III?{{l.rE^ }ap fis 'ua8ap alaq apaurrols Fo apaufar låfl 'Ers,1a.rpaq",rtr1 1or[a.r ap^bq 'Fep a1sæu apaufp,r!å BO 'l.røl Fo lrxjba epbq IÅ BI rlu! pe.rj 1 aaos lb IIt ^ol l^ {$ nii Fo 's[ø{ lll ra]lu apalaur>1 Eo eprs er>lrs trap ud ajæå lb 'tjladde :a,rrb ua;;n1 3o 1os :araur nupua 1ap :ap1æ3 ua:[a1 1 åo 'p.to llaururee 1a :aårs,aiifp 3o puu uap6" '1gru sual:odslos la prls Je{æJ4 epualrrres '1rods s8eys 'oura8ellap Je lap uo peru s8ep:a,tq apueruruo{ uep Ir} 1e apual.r{p 3o '1os Ie aurug uo:[a1 e.r; apelpqaddn;8 19?t uorlrpads>1a ua nupua.iellg 'tlep Eo '1a11e; 1n aeeqgt EaI apa14u,r 'urlbq ejjøl uap III pul.reprstuo l.lpll epapo; Fa1 'pea uap rea roirq 'qn ueur 'ua8uf,puleq 111 rua:; gs8o lpuu; ffa1 'Ea[ woq paujep uaru 'ra11nq Eo aplou>1 Ja^o ]a{jøur r apualqnus'ualet8 snr8 r pau [a,r Frur apalrue; Ea1 'auaueq mo ]plo{ sa11ø; sær8 apg.^r 'afue1 1ep Eo 'apauee.r qaq 'do eujos{nq apa8øus 3a1 'sa.løe rop ellgnl lafou JoJ 'pn apa1,rer1 3a1 'gd a>1uæ1 lb IIl a{{r JB^.I[aÅ la uepes r 11a1 all,(1.1 'aslaeep do Etla8eqeqn ua JB^ la6 ':^o.repun l)ul leplrb^ epa^is nu fio 'laualjja] r 3uruqf,p"to.I ua Ja^o 1a11a1 1sla.r apreq 3a1 '1pg,r 3o lplo>l 16r[rapun BBS salløi la(l 'r,r apau8g.t uelleu gcl uaq uaut 'a^os ]E 111 1E,rr1 so epful IÅ 'lpb^ r\alq lepar.ræl ep 'Ets ial{tlt ap^brl lallnq 'acld,l,.rp 1e paur do gfrlaspnld tap lploq 'pr1 a>1qf,1s la lorlølror,ie^.rep eg 6d,(:p ap ua:aua8 ap g8pun ]E roj pell8ll llur.rb^ ai{i.iap.io^q 'llal la alll[ rjs I ual]bu JB ]eqø[ I BB iap rlln>ls sepalro.\h 'lnq esørubj lap E{ add,(;p 1u alpui(eaq lep sapa{ro^tl 'oru apuasrls palu gs Bat 3o '1a11a1 J tnq ellll a{s uuf 1a re,\.ieo 'ualleu Jo.I uear 111 Åatq lap '['att 'J['a,\ ao*,(c1 a>11r lap JB^ nu Eo 'peu a1rf, is 1e uaufar a1 puåe aq 'pul apel^br{ I^ {llq a['ø aruuus I 'do 1ap a11t1s lb E.U lerpuæ1sue la8aur dels 6a[ 'se1uf,s Ea[ uatu spau llel ap^eq 1.r'EueE a1s JøJ.rB^ 1aq 'Fat epeorl lrurul Fo 1pø1q opbeq I^ El gs 'Fepapun III al8nrq Eo qc.rap pin.iuab.i ua epeluerl Ea[ Fo 'tuleii lleru uef lu sr^assæl r c1 ua.rur8snlf 1 Jap le '1a4ræuaq ap,\uq 8ag 'spelclltel III laufe ru,r Bp Fa[ aluaur ruos 11t9.re1tssnr6 p.a5.'.ræu speld ua 1puul Eal. 'Jep peu so EIs le uro aflue {a 'lurfsnrb laur ue8 ua apegu r.r up Eo 'fræ flo ^elq {Iæur r,r a1qø1 p.tg8 ue BiI 'ua11eu.rog rfal EIs lb rojrep apallnlsaq Eo uafa,r.,r1eq lpo8 legu un>l t,r JB^ 'ueljb paauaq JBA

>._ glemt, hvorledes hun dengang vågnede og kiggede lige ind i den klare sol. Snart sad vi atter på cyklerne, og nu gik det i strygende fart til lejren, som vi nåede uden yderligere fbrsinkelser. På lejrpladsen var vor ankomst rygtedes i så god tid, at vi det sidste stykke vej som var meget sandet blev eskorteret af flere af lejrens beboere, som tog sig af vore cykler og bagage. I løbet af nul komma nul var teltet rejst og vi i fuld virksomhed med at indrette os. Det viste sig snart, at vi ikke havde alle de ting med, som vi havde brug for, men derimod meget, som var ganske u nyttigt. Det er en fejl, som vel nol< de fleste begår, første gang de skal på telttur. Yi val endnu ikke komrnet af tøjet, da lejrlederen bekendtgjorde, at man startede på en løbetur, og min kone og jeg bler" også opfordret til at deltage. Vi kiggede til de øvrige, som havde meldt sig»trivilligt«, ikke en af dem havde mindste smule Tøj på hroppen, og vi listede os derfor også til at smide»klunset«. Jeg indrømmer, at jeg følte mig lidt ))bar«, da jeg tilsluttede mig flokken, men der var slet ingen, der lagde mærke til migt Snart gik det i fuld fart pladsen rundt nogle gange, og det hændte, en og anden snublede til stor morskab for os andre, og før ieg fik tænkt rnig rigtig om, var jeg allerede helt fortrolig med flere af deltagerne. Da løbeturen var forbi, fandt ieg det ganske naturligt at færdes på denne måde, og jeg kunne se, at min kone nød, at kunne færdes så frit og ugenert. Det var noget ganske andet, end når vi to var i skoven og Iistede os af tøiet, for så skulde vi jo helst have øinene på stilhe fbr ikke at blive overrasket af uvedkonrmende. Nn var vi endelig.blevet >>ægte<< solsportele, og det blev indledningen til en række af lykkelige dage."hvert år sidenhen er lejren indgået sorn et fast led i vor sommerferie, og det vil den sikkert gøre endnu i mange år. r. Sporten drives i lejren læøer! Er De utilfreds med dette blad? Havde I)e ventet Dem lidt mere? Er stoffet ikke alsidig nok? Så bedes De huske på, at dette er vort første ltummer. Vi arbejder på at knytte nye medarbejdere og det vil sikkert snart lykkes os at nå til det elle solsportsblad. til bladet, helt ide Jo flere medarbejdere, desto bedre og mere alsidig vil bladet naturligvis blive, og derfor venter vi også at høre netop fra Dem! måske netop De har noget at fortælle, som kan blive til glæde for bladets øvrige læsere. Allerede nu tør vi røbe, at vi kan vente bidrag fra Norge og Sverige, og det vil sikkert i høj grad interessere læserne at høre lidt om vore solvenner i vore to næibeslægtede nabolande. Vi håber, at der må komme et samarbejde i stand, et samarbejde, som kan knytte os nærmere sammen til gensidig tilfredshed og glæde. Og til sut: Vi modtager med største glæde forslag til eventuelle forbedringer af»solsport«. Red. 15

ouodjb^s lotu alsrlarb.{.rp.l.ræfeag 'xp g)si uaqqnplaarq al ouofsoutayut uap tol.n1 ua 6o 4s.rou' Jau o [sd1qqnd lstptiu aya[4 Tsaut ap a». a 6 n y nt a.nlpuntltolau g 'ls BrlIoO 'ls6blrolasleh urouu lo peiu,lpluol lseg af"ro51 I ualrodslog ng JBI 'Jaturullu Jpuatutuo{}sæu t }ajb^saq a^rlq lb gu ue{ 'uapaugul I 't 'p lsouas apuæq r uajøl{epar Ja ulos '1ap unrl '1snq uaur '1aE u1rlo lalprus8røds rarlsuø a0 JapunJoÅq 'a1.rætu lap lrues ossajpe Fo u,luu,rr8dg 'uarø1{bpal II} Ep lap puas '1s,(1eq ojaiujæu sj le a{suø auun{ ao tuos 'lpurserøds la Jollo 'uro 1,,u11 I ra ac tuos 'lapue Eo 1a.rap Jg '{IJqnJ auuap I trojb^saq godslos aprrorørpaå lgurs8røds gj aurosæi ue{»podslog«je Jaruunu a1sæu pau Fo EJC i+apro i+t req eujesæl.t{'h t7tn7 a4n$ uap o ualos n4tfiq aps ilanluaaa ao s?pauoaq Jaila 'ualnldu t laspa?ldo 6o ns1anu4saqasfil ruosps'olutnu apuauuu{ sppdlq 7t1 6æ7put aala6 Jafntpolu M 60 'ppdlq uo Outuatu satap a44frtlpn p pl alasill aroa Io JalpJotdo'64 nur uros fltpts1o 6o apuaaay ps ppdn arø6 td Jol 'nt 6* 7au6a7 apadq?p qeaq 1ap asln zuunl ld rc! 'ands 6o a4utds pllput rdq aulaluassatalut Jtt a6unw W '6uruta6spua4 uap Jasla 'ta664atol nu pdlq anap 7n 'uaflnss1rodslos tot assata1ut lo n 1ap 1y 'uapaq6177ua!lo I uros paps 'asparysuodslos t p6n7 pou pa?aqq pu ppnlq raqpq ru 6o 'rantpns lapls Jaao J??aaalq uapupqta{a anap Ja na uatu 'as1aat6 pn sppvru pyuls'a 'ui J?uot\4u\sautdnd totl ajjilo saq 'afø nj pn1q 7a ta uaspatipn paru 'qdlstuassar djul p 'snqjy 'uasaaf o66tr1 tn a4n4tut pd 'gt16[ I ap?uunp lplsttodslos aparassaraq!.ld sparl auaaq 'uapaq647uqllo to.l Jaao uaspfanaqsltodslos?palaluasætdat alplt apdlq s7.rods2os apuaplsaq apal)ild?p?d 'apuaplnb yof6 tna a6uob ata{ np ppr '»ljdtttudo«ua uruatotsljods 1os.ro.luapttr anyods1os apalasejayut ta spat4 ua la goffr n uros 'aptaq.rntot 7to7s 7a Ju p1lnsar P pp ra'uaput)q! pdru atlap paw rappls 6np! aci tpn oa? url I UOA I I 9t BIIIIY 'repo8 alsrø+s slaall Jt? lred sarap råær{ So rarurls arols r pn auurørls ap aiiiå us e[ ';e dqf.rg8ap pbaq 'alsprå ap arbq }E 'tuo 1,tt,t4 ua8ur ra rap ro1 'Ja lop t8gtap roåq 'alpua>1aq 3o raulla,r sorof ogeiiibs IæuoJ Eo '1a[ø1 patu JB 'uatnlbu I po iorap eql$los aiib 'rojrao '8erp ap1n3 r uarnlbu apdu 1e I1 ^ol EJ te lolq Ja{suØ uuru 'paur 8ts apgyæ{saq rap 13 al{r ruos 'raua}}erus afrp1.(8a8r1 Srlapuan II} raallq peq 3o 1,r,æ>1 'p,fu;apu{s 'aslapunslur '.rappels '1a,,lr8p1.ra rapuds suaa alib le 'nløl 'ajaturæu ualaqb{s uatu Iuo{ ra ubru ulo ruos '1ap ueur JalØJ 'uiioil a13es.ra11rds ruos 'auraddoqsær8.ra11a aua18n; 1r1 ra11,{1 Fo lpøj ra uuru uros 'ua8øu gs a8rl Surrrlruo 1r.r; 3o pø{s suarn}bu r arra} urs ubur rafutrqlr;1 ',{u gd 1pøy uros ur?ur ra ualos r atiep a13ou ra13a lio '1a[ø1 p.lur JB rreur urll ornluu auj uap apåu 3r13r.r uuur 1t1 'anus 3o aslalø{joj suara}ul.\ potu }JBr{ spr.relspour rarrli uap 3o 'lerepa rlas Ea[ rbq 'dtutuop!i.{s a8ueur.ra3æ1 ualos }v 'ra nu }aplæjiii pua 'ual) ra^\ r pajj a.iaut Jrær\ Uol{ls Jap alll.\. '4.\oI suarn}bu af1nl 3o alpuo{ra per8 aro[øq I ra{sauuatu L.tus IÅ arbg 'ra{sauuaru ruallatu saåirl ub{ parjn 3o.rappuls 6lapurspuo sapalro^q 'a{{l Ep relsro; 3o uarn}eu r ra8n.ra11a a8ep a8urrqlll ub{ uen '}a{sauuaur }a I a}s paq lap +lb Bd rople{ paquø{s apaglsrols suap 'uarn1 Bu apaqlll 1e 1p 3uer1 Fqrgrlgln ubtu ra[øj '1as,(11os r a1u113 auraqgrp8np ubru Jas ralla 'æ4 la8unrdspu iu 'a11r1 +a uuru ras å paguøis aplnj uts r rgls 8up srejoj ua uap reu 'uajnleu I pn o8urp 1e pua.iaoq (q ua ro; aslalaldo JJJø]s ua.saluæ] la.\ rap ubx '[)a^.brf 'elsauuø{s }3p.ra uajn}bn

(Ro"uHAD En af nazisternes store fejltagelser var læren orn racehadet. Det var ikke alene noget nonsens, det de sagde om racens betydning, men det var en direkte bummert, ikke mindst hos os, cler på grund af vor provincielle afsondrethed er så henrykte for snart sagt enhver frernmed besøgende, ikke mindst fra eksotiske folkeslag. Det var morsomt at se, hvordan de ganske unge under besættelsen havde færten af det rigtige, da de som demonstration mod clen stramme nazisme gik over i swingpjatte 1'derlighederne, det lange hår, det slaskede tøj og så seh'e tlansen, hvis rytme var en direkte protest rnod den hårde nazirytme. Havde tle unge kunnet gøre sig brune som negre, havde de sikkert gjort det med, blot for at modsige nazisternes fordømmelse ai»inferiøre«racer. Det er jo hekligvis sådan, at de fleste urennesker, der er klar over vor kulturs lidt ensidige udvikling, også er klar at der er en fornyelse at hente hos andre racer på mange områder. X[odsat med nazisterne; rle var sig selv tlere end nok og foragtede derfor alle andre, til trods for, at ingen trængte mere til at løses op i fornyelse end netop disse forkrampede mennesker, der gik rundt med en lineal i ryggen og en anden i sjælen. Det man var begyndt at opdage, lige inden nazisterne begyndte tieres vanvittige blodbad ol'er hele verden, var jo netop, at vi af negrene kunne lære noget elementært en livets rytme, sorn var gået i glemrnebogen for os seh'gennen århundreders, eller snarere årtusinders forkalkning, sjælelig og legemlig, en skæbnesvanger udvikling, i hvilken kirken havde sin store andel oed at l1lse legemct i band. Darrvin gjorde opmærksom på, at 'r'i i grunden blot var pattedyr som tle mange andre, der levede på jorden, men først en forståelse af denne kendsgerning i dens konsekvenser gjorde det muligt for os at indse vore mange fejltagelser i vor livsform, i forhold til den form for tilværelse, vi er skabt til. Opdagelsen af det veltrevarede, oprindelige hos de negre, der er kommet ind i vor kultur gennem slaveriet, var epokegørende. Redder t'i os ud af fejltagelserne, eller kommer vi blot lidt ud af dem, skylder l'i de amerikanske negre tak derfor. Ganske naturligt var det slet ikke gennem en klar erkendelse, gennem intelligent tænkning, at man nåede hertil' Det var rent følelsesmæssigt gennem musiken. Gennem negrenes rytmiske musikform. Et lille stykke af den urskov, hvori vi alle havde hjemme i fortiden, var bevaret hos de fangne negre og dyrket videre i fangenskabet. Den brød ud i musiken. Og gennem musiken kom den til os. I iazz'en i swingrnusiken. At denne først længslede hos ungdommen var rimeligt. Thi ungdommen tænker ikke så meget' som den føler. Det oprindelige hos negre leengslede i 'det oprindelige hos os, hos de gngb, der endnu var i stand til at være oprindelige. Forstår De, hvor jeg vil hen med det hele? i Første gang, ieg selv forstod noget af det, nej, jeg vil hellere sige: første gang, jeg selv følte nogel af dette, var en aftenstund på stranden i Florida. Jeg var taget ud en sønrtag til stranden, akkurat som vi her i København tager til Bellevue. Stranden var vidunderlig en halv kilometer bred og med det {ineste sand, bag klitterne stod palmettoerne og susede i vinden og udenfor Atlanterhavet, salt som suppe hogt på saltet tunge, og varmt måske for varmt for rle hjemlige vikinger, men dejligt lrisk alligevel' Ved udløbet af floden stod en frodig neger og solgte østers, lige trukket op af brakvandet, hvor alligatorerne lh på lur' Fra vraget af en damper havde han taget en rttsten jernplade. som han havtle tændt bål under. Når kunderne kom, kastede han en skovlfultl friske østers på pladen, så det sydede, og derefter serverede han de ristede skaldyr til en pris af 25 cent tor et rlusin, eller 50 cent for lige så mange, som man gav spise' Hen under aften, tla «et var tid at tage tilbage til byen, stod jeg på stranden lidt fra en gruppe negre, der hal'de slået sig necl omkring et båi. De spillede og sang' Natten var kulsort, gnisterne fløj til himmels, hver gang nogen smed vecl på ilcten, imedens sang og spillede de, til jeg blev ganske fortryllet..ieg konr ikke til byen den nat' Hver gang een havcle sluttet sin sang, tog en anden fat' De andre bevægede sig i rytme; banjoerne klang og en en' kelt neger haurretle ryttnen på et stykke træ, denne fantastiske rytme, der veksletle som vinden, der farer hen over vandet, snart i den ene, snart i den anden retning' Det var virkelig et lille stykke af clet sorteste Afrika, der var rykket ud på stranden. Jeg forstod overhovedet intet, ikke række' vidden af det, jeg så og hørte, men jeg følte mig bjergtaget af det. De sortes ekstase bredte sig til mig, jeg så ind i en verden, helt forskellig fra den, jeg til daglig gik rundt i, hvor negrene var tjenere eller vaskerkoner eller elevatorførere, og jeg var den»hvide«, der gav dem drikkepenge. Jeg følte, hvordan disse sorte mennesker var nærmere ved det centrale i livet encl vi hvide, der til daglig gav dem drikkepenge og fortlrede, at de skulle sidde på de bageste sæder i sporvognen. Jeg følte mig slået udenfor af min egen form for kultur, udenfor det egentlige, der betød noget. Jeg følterytmen, men jeg nagtede den ikke. Jeg ønskede at kotnme ind i denne rytme, men den var ikke i mig. Jeg var hæmmet af min kultur, min tradition, af hele min livsform' Når negrene sang, sang de ikke alene med munden eller rned stemmebåndene. De sang med hver Iiber i kroppen. Hvad de gør, gør de helt. f)et samme gælder for alle deres andre gøremål. Og det var dem, Hitler kortsynet som han var vili de have, at vi skulde foragte! s. fl. 1Y

'H 'I ld p6dt rd'solo.l )puawwolaroj lapqq t ro GNYIAISJUOdS'IOS ^IIq ft'r Bo 7unø 6qq :puei Eo,Lq u.rj 'pueur Eo apur.n>1 JaAH x x xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 'snqrry '4 apueslpla;1pr^\h re^i '»lroclslog«la8elrog :'srpy 'uå q ueqø)i'6vabb ojtslsod',r1jods1og,, +epetq TT+ +aqøtoq J oslepuesput peli oo'6i 'J{ : +uououuoqesjgtoh 'og'i 'J:I : 'Ju 'rd s rjd ' oureqso rli I sbj 3o peugu reåq T e+s.i uop Jotrluoqpn rr,f,eodstosrr x x xx xxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx snt7rv 'rqdg o1.to3 6o u)spdl,[»sly 'trdstrdg ttrllot '69 uataaao4g 'uaspdlq 7rs{t' 1ll æ1abn71a7t aplaut ud 'larydil[al1ou 7t7 ufisuaq ln 'sapaq [n alimtu.rdluluoy rap 'raqpq?o uros 'otiltualpdur sliquapn ;ril)ttju)a'd 'EueFpe srle.rf urøg 'euosrad ord q6'1 'r>1 srrrllallrg suup Fo pjoqajjb{ sallæd 'L 'ralprls lårlsaryourlopuetr{'g.\oqs spueruz 'E '1slit gd Eurusæ1d6 'Z '.ra8uds loro{aujøg 'lsruo{iaå 't :uo,t0g,td epua8lø; peu 'c.rd 64 7ry repud8aq uelsag {1 uatutuo{lar Ja»'(I's( Iu.rJ[tu.rJlpJ[r ållrl llljo.\rl '6i 'Z '92 'p 'snq.ry I,,uepr9åJatso[){'?IE{ I lseisu^bie}s?i reploq}u I qry)i 'snqry rol qnplplol..nj u r[ u B 0" [00uu0l0$u0d J0 16e1par sepeq olrodre^s.pods;os uro JeEu!usÅ1do a;;e rel16 uros '6loqpy'L epe6au uøje'ugsuejøs'plea'uepueurjo, ll+ ep ^!JIs 'lalasseralu! eo r3 * s?aldd safrdtdo Jaruwalpaur aå'1g +r.paq6rpg.r seujeuruat pau lll.rg;s 'øs 6o aols paa apua6611aq 'raspe;drfe; ejo+s oi,,tl'lottttl0(f," NADNINAUOCSIUOdS'IOS 'arau1.turl ae11 åpur^i l)a[r J)^låpurqroJ r puæru a8r1ue allæs }e Irl puels I a{{l Fgs ras uefuruarog '1Fe1pa.r sopaq uj.\nijbrs laja{ubrj. 'q u^erluaqøx 'ltzl xoqlsorl '»aurauua,rlos«iil sallar ra8ulu s.{1rlo.rraruræu apuaefuu oslapua^uah'uafutua.ro; r asleeelrlo eo*øs 1e.reta,l.ra,Lo ruos 'åpajassoj alurspodslos {r} s^r}ejf sapa}spn 'uaspelcllos pri ploqdo seup ua 1g1 FuuFpe ra,rrf rap '1.ror1a1sæg 'pn{spur 1,r.1uq 3o 1ua8u11uor1 lålbq ralelaq rap ur^rr1 e8rlug '.rurl 'rrl pn>lspur I 'q 0I snld f11.rp 'ri gz re 1e1ueFur1uo4 '.roulrurl Frlapur,rrl pau un{ puasru a8ulrlo uopr} Jod 'rapur^{ Fo puænr JpaJåssa.rå]urs^]Jorls^los sefelrlo Ja[rruolparu tuos 'spe1d11e1 ltues rallls r,rlarspods aht11ar1'^ro; 3o peqesnrq sapug JaH 'raqol{o 1r1 pde erg pauafn sa4.r{p ue4 1.rods los Jo.\q 'spelil1os^ aunl uap ret16uro raæ.r1uur8 oeo rø1 JB JIIæq lloqqop 1g 'EolS re11a ufo,r rods '.rp1{o 'rd u.requeqøy ur; fe.r saruq ua 'Ea.raBFrl un{ rap 'spbldlos lpuarlpo8 ua ;e.ra[a ra u^uquaqø),"anuanna^1os'. rrla suapuodsa.r.roc {lpuarq sdutulg 'olod Jo EurFuuqcxa JoJ apo3. '.i1uo slas,. JlJldruo:).)n1ts,\ a)bj le i^dutuls Jo suo<{no;,iltlar '1ur Z} ro rbiiop I saljlunoc uererog ual^burpu {S roj '00'? '.r1 1uaFu11uo{ fiijy qnlc ajuupuodsa.rrol Eo alfq Iuuorluurolul YrDruuDO 6nq1y'"oIIIOdOWSOT" go:l ADNVI{'XA ONV ÅASOH'IVNOIIVNUSINI

M:XrtgtooS Ytt{Yt