Syddanskuniversitet.dk

Syddanskuniversitet.dk

Indhold Indhold... 2 Gale Thea fortæller... 3 Hvad er en bakterie egentlig?... 4 Cellen er en lille by... 6 Bakterier er en del af et økosystem... 8 Hvorfor har vi brug for ilt?...10 Hvad er en iltfattig zone, og hvordan opstår den?...12 Bakterier der kan leve uden ilt...14 Hvad laver en bakterieforsker?...16 Hvad kan forskningen bruges til?...18 Ordliste...19 Vædderen Foto: Søvernet Vædderens rute på Galathea-ekspeditionen

Gale Thea fortæller Hej! Jeg hedder Gale Thea, og jeg er ocean-agent. Jeg synes havbiologi er vildt spændende, og jeg bruger meget af min tid på at udforske livet i havet. Faktisk er der mange af mine venner, der mener, at jeg må være bidt af en gal havbiolog. Derfor kalder de mig Gale Thea. Fordi jeg elsker havbiologi, skal jeg også med ombord på det danske forskningsskib Vædderen, som lige nu sejler Jorden rundt. Vædderen er på en ekspedition kaldet Galathea. Måske har du hørt om den? Det drog af sted fredag d. 11. august 2006 og vender først tilbage til Danmark d. 25. april 2007. Skibet er fyldt med forskere fra hele Danmark. De skal opklare nogle af de mange mysterier, der gemmer sig under havets overflade. Jeg skal med ombord på Vædderen sammen med 4 forskergrupper fra Syddansk Universitet. En af grupperne skal til Sydamerika og arbejde med et projekt, der hedder Bakterier i iltfattige zoner Det er et projekt, hvor forskerne undersøger hvilke bakterier, der kan leve i havområder, hvor der næsten ikke er ilt. Jeg er selvfølgelig med ombord for at se hvad der sker, og for at hjælpe forskerne med efterforskningen. Men for at kunne løse nogle af havets mysterier har forskerne og jeg brug for hjælp! Jeg skal bruge nogle assistenter, der ligesom jeg selv, gerne vil vide mere om havets verden. Enhver Oceanagent ved dog, at man skal kende alle fakta om et mysterium, for at kunne løse det. Derfor må du sætte dig grundigt ind i den viden, der ligger bag forskningen. Det kan du gøre ved at læse det her hæfte. Jeg har streget nogle af de vigtigste ord over med rødt, og det er vigtigt, at du lærer og forstår dem. Andre ord har jeg streget over med grønt. Dem kan du finde forklaringer på bagerst i hæftets ordliste. Når du har læst hæftet, kan du følge med i udforskningen af Bakterier i iltfattige zoner på min hjemmeside: www.gale-thea.sdu.dk Her kan du også læse om de tre andre spændende projekter fra Syddansk Universitet: Fluorescerende proteiner, Lyd i Oceanerne og Tropiske Havgræsser. Hvis du vil vide mere om hele Galathea-ekspeditionen, og hvad alle de andre forskere laver, kan du også kigge på: www.galathea3.sdu.dk Vi ses på Galathea-ekspeditionen!

Hvad er en bakterie ege Gale Thea fortæller: På Galathea-ekspeditionen vil forskerne og jeg se, om vi kan finde nogle nye bakteriearter i områder af havet, hvor der næsten ikke er ilt. Erfaringen har nemlig lært os, at der hele tiden dukker nye bakterier op, som man ikke anede eksisterede. Man mener, at der findes flere millioner forskellige bakterier, men indtil videre kender man kun ca. 5000 slags. Men hvad er en bakterie egentlig? Der findes både gode og dårlige bakterier De fleste mennesker forbinder bakterier med noget dårligt. Det skyldes, at bakterier er årsag til mange sygdomme og betændelse. Men i virkeligheden gør bakterierne også stor gavn, og på mange måder er vi mennesker helt afhængige af bakterier. Der findes blandt andet milliarder af bakterier i vores tarm, der hjælper os med at udnytte den mad, vi spiser. Vi bruger faktisk også bakterier, når vi laver vores mad. For eksempel er det mælkesyrebakterier i syrnede mælkeprodukter, som laver mælken om til yoghurt og ymer. Ude i naturen kan bakterier nedbryde blade og døde dyr, så de bliver til jord. Jorden giver næring til nye planter, og på den måde er bakterierne vigtige i livets kredsløb. Bakterier findes overalt! Der findes bakterier alle vegne. Til lands, til vands og i luften. I vores mad og i vores hjem, og både inden i vores krop og uden på huden. Der findes også bakterier på ekstreme steder, hvor der ikke er nogen andre levende væsner, der kan eksistere. For eksempel på isen i Arktis og i kogende varme vulkanske kilder. Der er også nogle bakterier, der godt kan tåle at leve på radioaktive steder. Foto: Forsvaret Foto: SDU

ntlig? Bakterier er jordens mindste beboere Hvis du havde et meget stort forstørrelsesglas og besluttede dig for at tælle alle bakterierne i ét gram jord, ville du skulle tælle meget længe. Bakterier er nemlig verdens mindste beboere. I ét gram jord kan der findes op til 10 milliarder bakterier. Et gram svarer til vægten af en papirklips! Og også havvand er smækfyldt med bakterier omkring 1 milliard bakterier i en liter. Mange af bakterierne er så små, at der kan være tusindvis af bakterier på en prik, der er på størrelse med et punktum. Den mindste bakterie man kender er 1/1.000.000 af en millimeter stor. Men der findes også nogle få bakterier, der er så store, at man kan se dem med det blotte øje. De største man kender måler ca. 1 millimeter. Foto: Signe Ingvardsen Det kan godt være svært at fotografere bakterier, fordi de er så små. De små grønne pletter på billedet til venstre er bakterier, der er forstørret mange hundrede gange. Billedet til højre er en stor svovl-bakterie på 0,005 mm. Bakterier har ikke sex Bakterierne kan sprede sig med lynets hast. Fordi bakterier kun består af én celle, har de ikke sex på samme måde som vi mennesker, og de får heller ikke børn eller unger. De bliver til flere ved, at én bakterie deler sig til to nye helt ens bakterier, som så igen kan dele sig. På den måde kan én enkelt bakterie hurtig blive til en hel koloni af bakterier. Hvis en bakterie får al den næring, den har brug for, kan den på et døgn dele sig til 4.722.366.500.000.000.000.000 nye bakterier, der vil veje 1000 tons!

Cellen er en lille by Gale Thea fortæller: Når forskerne og jeg kigger på bakterier i iltfattige zoner, vil vi se på nogle af verdens mindste beboere. Bakterier er nemlig organismer som kun består af én celle. Ved du hvad en celle er for noget? Alle levende væsner består af celler. Nogle organismer består af mange celler. Vi mennesker består af omkring hundrede tusind milliarder celler. Andre væsner består af meget få celler, såsom bakterierne, som kun består af én enkelt celle. Et hønseæg er også kun én celle. Cellerne har altså mange forskellige størrelser og former, alt efter hvilken organisme det er. Men selvom cellerne kan se forskellige ud, indeholder alle celler mange af de samme ting. Man kan faktisk godt sammenligne hver enkelt celle med en lille by. Celle-membranen: Yderst i cellen finder man cellemem-branen, der virker som en bymur rundt om cellen. Celle-membranen består mest af fedt og den bestemmer hvilke stoffer, der må komme ind og ud af cellen. Inden for bymuren ligger en masse små bygninger, som man kalder for organeller. Hvert organel er ligesom en lille fabrik, der fremstiller nogle af de ting, der er nødvendige for, at byen kan fungere. Nogle af de vigtigste organeller i cellen hedder: ribosomer, lysosomer, energi-kraftvæk og DNA. Ribosomerne: Ribosomerne er den fabrik, der laver byggesten til cellen. Byggestenene hedder proteiner og de bruges til en masse forskellige ting. Faktisk er det meste af cellen lavet af proteiner. De bruges både til at bygge cellen med, så den kan vokse og til reparation af cellen, hvis den går i stykker. Ribosomerne laver også de proteiner, der bliver brugt til at bygge alle de andre fabrikker i cellen.

DNA: DNA er cellens rådhus, hvor den store hoved-computer står. Computeren opbevarer information og styrer alle de ting, der foregår i cellen. Som du kan se på tegningen, sender DNA-computeren besked hen til ribosomfabrikken, så den ved hvilke proteiner, den skal lave. Derfor er det i virkeligheden DNA et, der bestemmer hvordan proteinerne skal se ud. DNA et er ikke ens i alle organismer. For eksempel er der forskel på DNA fra dig og en hund. Det er fordi, at DNA indeholder en kode for, hvordan organismens proteiner kommer til at se ud. En hund har andre DNA-koder end du har, og fordi proteinerne bliver forskellige, bliver der også forskel på dig og hunden. Lysosomer: Lysosomer er cellens affaldsstation. Lysosomerne nedbryder de stoffer i cellen, som den ikke har brug for. Det kan både være dele af cellen selv, som er gamle og udslidte, og dele fra maden, som cellen ikke kan bruge. Energi-kraftværk: Inde i cellerne findes der små energikraftværker, der producerer energi til cellen. Alle fabrikkerne har nemlig brug for energi for at lave det, de skal. Hvis ikke de andre fabrikker fik energi fra energikraftværkerne, ville hele cellen bryde sammen, ligesom en bil uden benzin. Energien kommer oprindelig fra den mad som organismen har spist. Inde i cellen bliver maden nedbrudt til mindre dele. På den måde får energikraftværket energien ud af maden, så den kan bruges andre steder i cellen. Det kan du læse mere om i afsnittet Hvorfor har vi brug for ilt?

Bakterier er en del af e Gale Thea fortæller: Forskerne og jeg er interesseret i bakterier, fordi de er en vigtig del af jordens økosystem. Et økosystem er en gruppe af dyr, planter, bakterier og næringsstoffer, som findes inden for det samme område. Det kan for eksempel være en skov, en sø eller et område i havet. De forskellige organismer og næringsstoffer i økosystemet påvirker hinanden. For eksempel når et stort dyr spiser et mindre dyr, eller hvis det store dyr dør og bliver nedbrudt til næringsstof, der kan optages af planterne. Som du kan se på side 9, er alle delene i et økosystem vigtige, for at det kan løbe rundt. Næringsstofferne har bogstavkoder Som du kan læse om på side 9, nedbryder bakterier døde dyr og planter til forskellige næringsstoffer. Næringsstoffer har bogstaver alt efter, hvilke stoffer de er bygget op af. Mange af næringsstofferne indeholder kvælstof, som har bogstavet N. Kvælstof (N), kan kobles sammen med ilt (O) eller Brint (H), og på den måde dannes der forskellige næringsstoffer. Man skriver et lille tal nedenunder bogstavet for at vise, hvor mange stykker Brint eller Ilt, der er sat sammen med kvælstoffet. Det samme gælder for Svovl, som har bogstavet S, og Fosfor der har bogstavet P. Her kan du se en lille oversigt over nogle af de næringsstoffer, forskerne regner med at finde i de iltfattige zoner. Frit kvælstof = N 2 Nitrit = NO 2 Nitrat = NO 3 Ammonium = NH 4 Fosfat = PO 4 Sulfat = SO 4 Sulfid = SH Nærings-stoffet Nitrit er bygget op af 1 N og 2 O er Bogstavkoden kan også bruges for andre stoffer end næringsstoffer. For eksempel har vand bogstavkoden H 2 O. Kan du selv regne ud, hvor mange P er og O er der er i fosfat? Eller hvor mange N er og H er der er i ammonium?

t økosystem Et økosystem løber i ring Bakterier Når et dyr eller en plante dør, bliver det enten spist eller nedbrudt af bakterier. Bakterier er bittesmå organismer, som lever både i vandet og i havbunden. Man kan godt sige, at de fungerer som havets skraldemænd. På den måde bliver de næringsstoffer, der var indbygget i dyret igen frigivet til vandet, hvor det igen kan optages af planterne. Og sådan bliver livet i havet ved med at løbe rundt. Hvis ikke bakterierne eksisterede, ville der mangle et meget vigtigt led i økosystemet! Næringsstoffer Plante-plankton Næringsstoffer er stoffer som for eksempel kvælstof og fosfor, og de er vigtige, fordi de bliver indbygget i cellernes DNA og proteiner. Du kender sikkert godt næringsstoffer fra landjorden. Det er det, Foto: Fotodisc som vi kalder gødning, og bondemanden bruger det, når han vil sikre, at hans planter kan vokse sig store og flotte. Der er også næringsstoffer i havet, som bliver Planter bygget ind i havplan- Mange af de plan- terne ter, der findes i havet er bittesmå, mindre end 1 mm, og man kalder dem for plante-plankton. Udover næringsstoffer bruger plante-planktonet energi fra solens stråler til at vokse. Når der er meget solskin og mange næringsstoffer, vokser plante-planktonet meget hurtigt. Så bliver havet helt grumset af alle de mange små planter. Store dyr Zoo-plankton er et lækkert måltid for rigtig mange dyr. Og på den måde bliver energien igen genbrugt i økosystemet, når de store dyr spiser de små dyr. Nu har energien fra planterne bevæget sig gennem to led i økosystemet; fra planterne til planteæderne, og fra planteæderne til kødæderne. Smådyr De store mængder af planteplankton bliver spist af små dyr, som man kalder for zoo-plankton. På den måde bliver næringen og energien fra plante-planktonet overført fra planterne til zoo-planktonet, som nu også kan formere sig og blive til flere. Foto: Fotodisc Zoo-plankton

Hvorfor har vi brug fo Gale Thea fortæller: For at forstå hvorfor der er nogle bakterier, der kan leve uden ilt, er det vigtigt, at du først forstår, hvorfor ilt er vigtig for mange andre levende væsner. Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor man dør, hvis man ikke kan få luft? Det er fordi, der er ilt i luften. Uden ilt, ville cellerne i din krop simpelthen dø af mangel på energi. Det er nemlig ilten, der hjælper kroppen til at få energi ud af den mad, du spiser. Måske har du prøvet at føle dig træt og uoplagt, og så spise en chokoladebar, som gav dig masser af energi? Du skal have mad og ilt, så du får energi til at løbe, cykle, læse og snakke med dine kammerater. Du brænder maden af, for at få energi Kroppen laver energi ved en proces, der hedder forbrænding. Det er en proces, hvor kroppen deler maden op i mindre stykker, så der dannes energi, vand og kuldioxid. Forbrænding ser sådan her ud: Mad Ilt (Bliver til) Vand Kuldioxid ENERGI Kuldioxid (CO 2 ) er en gas, og det er det du ånder ud, når du trækker vejret. Det er den samme gas, som laver boblerne i en sodavand. Noget af det vand, der dannes, tisser du ud. Og noget af det kommer ud igen med din ånde. Som du kan se, skal der ilt til for at danne energi. Når du kigger på et bål, ser du også en forbrænding. Når bålet brænder, går træet i forbindelse med ilten i luften. Så bliver der dannet en masse energi i form af lys og varme.

r ilt? Uden mad og ilt, er energien spildt! Som du måske kan huske, fra da vi lærte om cellen, bliver energien lavet i et energikraftværk inde i cellen. Hvis cellerne i din krop ikke fremstiller energi, kan de forskellige organeller i cellen, ikke fungere, som de skal. Energikraftværket bruger ilt som brændstof, så det kan lave maden om til energi. Det er derfor vi har brug for ilt; uden ilten vil cellerne i din krop simpelthen dø af energimangel. Det samme gælder for bakterieceller. Der er ilt til lands, til vands og i luften Der findes ilt næsten overalt. Selv nede i jorden er der nogle små lufthuller. Men det er ikke al luften, der består af ilt. Den luft vi indånder, indeholder kun 20,9 % ilt (O 2 ). Resten af luften består især af kvælstof (N 2 ). Der findes også ilt i havet, selvom der selvfølgelig ikke er nær så meget ilt i vandet, som der er i luften. Faktisk kan vand kun indeholde 0,7 % ilt. Mange af de dyr, der lever i vandet, har også brug for ilt. Selvom fisk ikke har lunger, men gæller, ånder de også ilt ligesom os mennesker. Hvis der ikke er ilt i vandet, vil fiskene blive kvalt og dø. Men det er ikke alle organismer, der har brug for ilt. Der findes nogle bakterier, der kan trække vejret og lave forbrænding og energi med andre stoffer. Det kan du læse mere om i afsnittet om Bakterier der kan leve uden ilt.

Hvad er en iltfattig zo Gale Thea fortæller: Selvom der findes ilt mange steder på jorden, er der også nogle steder hvor der ikke findes ilt. I havet skyldes det som regel, at de organismer der lever i vandet har brugt meget ilt, og at der ikke er kommet nok ny ilt til stedet. En iltfattig zone i havet, er altså et område i vandet eller i havbunden, hvor der næsten ikke er nogen ilt. På Galathea-ekspeditionen skal forskerne og jeg undersøge nogle store iltfattige områder, der ligger i Stillehavet ud for Sydamerikas vestkyst. I dette afsnit kan du læse om, hvordan den iltfattige zone er opstået netop dér. Ilten piskes ind i vandet Vandet får det meste af sin ilt fra luften. Når vinden blæser, piskes der luft ind i vandet. Vinden sørger også for at blande vandet, så det ikke kun er de øverste vandlag, der indeholder ilt. Det er forskelligt hvor meget ilt, der kan være i vandet. Hvis vandet er meget varmt eller meget salt, kan det ikke så godt holde fast i ilten. Derfor kan koldt ferskvand indeholde mere ilt end varmt saltvand. Havstrømme er floder i havet I et stort hav, som Stillehavet, kan der være mange hundrede meter dybt. Under havoverfladen løber der nogle store havstrømme som floder i havet. Havstrømmene transporterer milliarder tons vand hver eneste time. I Stillehavet kommer der en kold havstrøm fra Antarktis ved Sydpolen, som løber langs med Sydamerikas vestkyst. Havstrømmen er fyldt med næringsstoffer og små dyr og derfor er de et kæmpemæssigt festmåltid for planterne og de større dyr i Stillehavet. Fordi dyrene og planterne trives, bliver der dannet mange nye organismer, men der er også mange, der dør. Så siger man, at der er en stor omsætning. Alle de fisk, smådyr og bakterier, der lever i vandet, skal bruge ilt til deres forbrænding, så ilten i vandet bliver hurtigt brugt op. Selvom det blæser, kan vinden slet ikke nå at piske nok ilt i vandet og det er derfor, der dannes iltfattige zoner.

ne, og hvordan opstår den? Foto: Peter Bondo Christensen Iltfattig havbund. Når ilten forsvinder fra vandet, dør dyrene og planterne De iltfattige områder er omringet af ilt I Stillehavet er omsætningen så stor, at der er områder, hvor der næsten ikke er ilt. Områderne ligger tit i en vanddybde fra ca.100 til 1000 meter. Når ilten er brugt op, kan de større dyr ikke længere leve i området og derfor lever der kun bakterier i den iltfattige zone. Det vand, der ligger fra 0 til 100 meter, har derimod masser af ilt, og uden for den iltfattige zone kan der sagtens være et rigt dyreliv. I afsnittet Bakterier der kan leve uden ilt kan du læse om nogle af de bakterier, som forskerne regner med at finde i det iltfattige vand og i den havbund, som ligger i den iltfattige zone.

Bakterier der kan leve Gale Thea fortæller: Bakterier får som sagt energi ved at spise af de døde dyr og planter i havet. For at lave energien skal mange af bakterierne bruge ilt. Men hvad sker der så, når de døde organismer befinder sig i et område, hvor der næsten ikke er nogen ilt? Så må bakterierne finde på noget andet. Man kender allerede flere bakterier, der kan overleve ved at trække vejret med andre stoffer end ilt. Her på siden kan du læse om nogle af de bakterier, forskerne regner med at finde på Galathea-ekspeditionen. Bakterier der fjerner kvælstof Bakterier der ånder med nitrat Nogle bakterier kan ånde med nitrat i stedet for ilt. Nitrat (NO 3 ) er nemlig sammensat af kvælstof (N) og ilt (O). Selvom ilten ikke er alene, kan bakterierne altså godt ånde med nitrat. Når bakterierne ånder med nitrat, laver de det om til frit kvælstof (N 2 ). Frit kvælstof er en gas, så den bobler op af vandet og forsvinder ud i luften. Det kan man skrive sådan her: Nitrat (NO 3 ) + Mad Frit kvælstof (N 2 ) + ENERGI Anamox - Bakterier der ånder med nitrit Anamox-bakterier er nogle vældig smarte bakterier. Mange bakterier skal bruge døde dyr og planter som mad for at få energi. Men det behøves anamoxbakterierne ikke. De bruger stoffet nitrit (NO 2 ) til at ånde med og næringsstoffet ammonium (NH 4 ) som mad. Nitrit er ligesom nitrat en blanding af kvælstof (N) og ilt (O). Inde i bakterien reagerer nitrit med ammonium, så der dannes energi til bakterierne. Samtidig frigives der også frit kvælstof (N 2 ). Det kan man skrive sådan her: Nitrit (NO 2 ) + Ammonium (NH 4 ) Frit kvælstof (N 2 ) + ENERGI Bakterier der bruger svovl Bakterier der ånder med sulfat En stor del af de døde dyr og planter i havet bliver spist af bakterier, der ånder med sulfat (SO 4 ). Sulfat består af en blanding af svovl (S) og ilt (O). Bakterierne bruger ilten i sulfatet og laver det om til et giftigt stof, kaldet svovlbrinte (H 2 S). På den måde får de energi. Det kan man skrive sådan her: Sulfat (SO 4 ) + Mad Svovlbrinte (H 2 S) + ENERGI

uden ilt Bakterier der fjerner sulfid Nede på havbunden findes der store mængder af et stof, som hedder sulfid. De svovl-bakterier der fjerner sulfid (SH), ånder med ilt (O) og bruger sulfiden som mad. Svovl-bakterierne er gode til at leve, hvor der er meget lidt ilt, og de bruger den sparsomme ilt til at lave sulfid om til svovl (S), så de får energi. Det kan man skrive sådan her: Sulfid (SH) + Ilt (O 2 ) Svovl (S) + ENERGI Svovlbakterierne hører til blandt bakterie-giganterne. Noget af svovlen bliver nemlig inden i bakterien, og derfor er de store og fyldt med skinnende, hvide svovl-kugler. Derfor behøver man ikke mikroskop for at få øje på dem. Foto: Signe Ingvardsen Bakterier kan have mange forskellige former. Her kan du se nogle svovl-bakterier, der lever i kolonier på havbunden og danner lange rør. Arke-bakterier Forskerne vil også gerne kigge på nogle bakterier, man kalder arkebakterier. Men arkebakterierne er lidt af et mysterium. Man har fundet ud af, at der findes rigtig mange af dem, på de dybe steder i havet. Men man ved ikke, hvordan de ånder eller hvilke stoffer, de får energi fra. Det er en af de gåder, som forskerne skal løse på Galathea-ekspeditionen.

Hvad laver en bakterie Gale Thea fortæller: Når forskerne skal udforske de iltfattige zoner i havet, skal de have en masse forskelligt udstyr med. De skal også have gjort sig en masse tanker om, hvad det er, de gerne vil undersøge. At forske er nemlig lidt ligesom at være detektiv. Forskerne ved, at der venter dem ny og spændende viden gemt i havet, men de skal vide, hvor de skal lede, ellers famler de sig bare frem i blinde. For at finde bakterierne, må forskerne tage prøver af både havbunden og havvandet. Her kan du læse om nogle af de undersøgelser, de skal lave, mens de sejler på Stillehavet. Foto: SDU Multicorer Prøver af havbunden Når forskerne skal tage prøver af havbunden, bruger de en maskine, som hedder en multiple corer. Multiple corer en tager prøver, ved at stikke nogle lange plastikrør ned i havbunden, så et stykke af havbunden sidder fast inden i røret. På den måde kan forskerne studere havbunden, selvom den ligger mange hundrede meter nede i havet. Foto: Signe Ingvardsen Plastikrør fra Multiple corer en med en prøve af havbunden

forsker? Mikroskop Når vandet og prøverne fra havbunden kommer ombord på skibet, tager forskerne det med i et laboratorium og undersøger dem. Men det er ikke så nemt at få øje på de små bakterier. For at se dem i prøverne bruger forskerne et stærkt mikroskop, der kan forstørre bakterierne helt op til 1000 gange. DNA-undersøgelser Ved at kigge på prøverne fra vandet og havbunden kan forskerne måle, hvor hurtigt bakterierne deler sig, og hvor mange næringsstoffer, de guffer i sig. Men det kan være svært at skille de forskellige bakterier fra hinanden. Hvordan finder forskerne ud af hvilke bakterier der bruger hvilke næringsstoffer? Det er forskernes plan, at de vil undersøge, hvor mange forskellige slags bakterier der er. Det gør de ved at kigge på bakteriernes DNA. Kan du huske fra afsnittet om cellen, at DNA er den computer, som styrer alle de andre ting, der sker inde i cellen? DNA-koden er forskellig i alle organismer, og derfor kan den afsløre bakteriernes identitet. Ligesom der er forskel på DNA i en hund og i et menneske, er der også forskel på bakterier, der fjerner kvælstof, og dem der fjerner svovl. Vandprøver Forskerne bruger en meget speciel pumpe til at tage vandprøver med. Den henter vandet fra en bestemt dybde i nogle store grå plastikdunke. Pumpen er vældig smart, for den indeholder også en mini-computer, der kan måle temperatur, salt og mængden af næringsstoffer i vandet. Pumpen er specialbygget i Tyskland, og selvom den ikke ser ud af noget særligt, er den meget dyr. Den koster faktisk et par millioner kroner. Den kaldes også for en CTD. Foto: SDU Vandhenter Undervands-robot Forskerne har mange forskellige metoder til at undersøge om, der er ilt og næringsstoffer i vandet og havbunden. Udover multiple corer en og vandpumpen har de også nogle små undervandsrobotter, der selv kan gå ned på havbunden og lave undersøgelser. Når robotten har undersøgt havbunden, vender den tilbage til havoverfladen med oplysningerne. Foto: SDU Undervandsrobot

Hvad kan forskningen Gale Thea spørger: Kan bakterierne på den anden side af jorden gavne os? Hvorfor laver forskerne alle de undersøgelser? Kan vi danskere ikke være ligeglade med de bakterier, der lever i Stillehavet, på den anden side af jorden? Svaret er Nej, det kan vi ikke. Der findes nemlig også bakterier og iltfattige zoner i havene herhjemme i Danmark. Forskningen kan bruges hjemme i Danmark Forskningen kan lære os en masse om, hvordan bakterierne påvirker mængden af ilt i havet. Det kan vi bruge til at sammenligne med iltfattige zoner i de danske have. Hvert år er der nemlig mange fisk, der bliver kvalt i de iltfattige zoner i Danmark, og det er et problem for de danske fiskere. Forskerne kan også være heldige at opdage nye bakterier, som kan hjælpe os. Måske kan vi finde bakterier, som kan hjælpe med at rense vores drikkevand, hvis det er forurenet med nitrat. Hvilke spørgsmål vil forskerne gerne finde svar på? Det tager nok et halvt års tid, før forskerne har undersøgt de mange prøver. Når forskningen er færdig, skal vi gerne have besvaret nogle af de her spørgsmål: Hvad er det for nogen bakterier, der lever i iltfattige zoner, og hvordan klarer de sig dér? Hvilken rolle spiller bakterierne i øko-systemet i havene på hele jorden? Hvad vil det betyde, hvis de iltfattige zoner bliver større? Men det kan også godt være, at forskerne opdager noget, som de slet ikke forventede; men det kan kun tiden vise. Og det er jo netop derfor, at det er spændende at være forsker og ocean-agent. I havet dukker der nemlig altid nye mysterier op, som blot venter på at blive opdaget og opklaret.

bruges til? Hvilke spørgsmål vil DU gerne have svar på? Hvad synes du og din klasse kunne være spændende at vide om bakterier i iltfattige zoner? Kan I komme i tanke om nogle ting, man kunne undersøge? Nu er det Jeres tur til at lægge hovedet i blød og hjælpe Gale Thea og forskerne, så vi kan få opklaret nogle af havets mysterier. Du kan skrive til Mai, mens hun er i Sydamerika den 9. februar til den 4. marts 2007 på min hjemmeside: www.gale-thea.sdu. dk. Så skal hun forsøge at svare på alle dine spørgsmål. Ordliste DNA Cellens arvemateriale, som indeholder koder (gener), der fortæller hvordan kroppens proteiner skal se ud. Forbrænding Når cellen omdanner mad til energi. Kødæder Et dyr der spiser andre dyr. Omsætning Når der både bliver dannet mange nye organismer, men også er mange der dør og bliver nedbrudt af bakterier. Organel Små bygninger inde i en celle, som har forskellige funktioner. Organisme En organisme er et ord, man bruger om alle levende væsner. Det kan både være planter, dyr og bittesmå dyr, der kun består af en celle. Plankton Plankton er en fællesbetegnelse for små, oftest encellede, organismer, der lever i havet. Selvom organismerne er små, er der helt ufattelige mængder af dem i havet. I en liter havvand findes mere end 10-20 millioner. Planteæder Et dyr der spiser planter.

Biologisk Institut Campusvej 55 5230 Odense M www.gale-thea.sdu.dk maimurmann@hotmail.com malenehpetersen@yahoo.com carina@nalnet.dk coniels@ofir.dk Koncept: Mai Murmann Jespersen og Malene Hedegaard Petersen Forfatter: Mai Medforfatter: Malene Grafik : Carina Kongsted B. Thiesen Tegner : Niels Christian Konrad Nielsen