Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område

Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område

Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område Indledning Med amternes forsvinden lægges der op til en styrket indsats på teknik- og miljøområdet for de nye og større kommuner. En af hovedtankerne bag opgave- og strukturreformen er at sikre en mere enstrenget myndighedsstruktur med kommunen som den fælles indgang til den offentlige sektor. Dermed minimeres risikoen for, at borgere og virksomheder oplever at ende som kastebold mellem flere myndigheder. I praksis betyder denne logik, at kommunerne overtager de borgernære opgaver, mens staten skal koordinere og kontrollere kommunernes myndighedsbehandling. Det er kommunerne, der kan sikre, at reformens mål om forenkling og enstrenget myndighedsstruktur rent faktisk nås. Det er lokalt, der skal arbejdes med at omsætte reformens opgaveflytninger til en praksis, der vil blive oplevet som et væsentligt fremskridt. Denne pjece indeholder bud på 5 visioner og 2 udfordringer, som overvejelser og drøftelser lokalt kan tage afsæt i. Fem visioner Nye opgaver giver nye muligheder. Det er vigtigt, at kommunerne forholder sig aktivt til disse nye muligheder. De nye opgaver rummer også en række betydelige udfordringer. Samtidig må det forventes, at den kommunale sektor fra starten vil være under pres fra interessegrupper og statslige myndigheder, som vil holde et vågent øje med opgavevaretagelsen. Af hensyn til arbejdet med implementeringen af reformen og for at vise omverdenen, at kommunerne naturligvis tager de nye opgaver seriøst, er det hensigtsmæssigt at formulere mål eller visioner for det fremtidige kommunale virke. Visionerne kunne være: Udgivet af: KL - Kontoret for Teknik og Miljø Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk

Nu skal by og land spille sammen VISION 1 Kommuneplanen bliver fremover det bærende plandokument. Kommuneplanen skal ud over de nuværende temaer fastlægge retningslinier for alle de emner, der i dag behandles i regionplanen. Det gælder både benyttelsesinteresser (f.eks. udlæg af fritidsanlæg, vindmøller, erhvervs- og boligområder) og beskyttelsesinteresser (f.eks. naturområder, kulturmiljøer og skovrejsningsområder) i det åbne land. Der bliver langt fra tale om et slaraffenland for motocrosskørere, byggematadorer og andre benyttelsesinteresser. Intentionerne i planloven skal fortsat overholdes, og statens vand- og naturplaner vil udgøre en væsentlig del af grundlaget for kommunernes arealforvaltning. Det nye består i, at kommunerne får bedre muligheder for at binde udviklingen i byerne og det åbne land sammen med den nye kommuneplan. Der er behov for en bevidst politisk stillingtagen til, hvad man vil med det åbne land. Natur, friluftsliv og rekreative oplevelser indgår i stigende grad i borgernes forestilling om det gode liv. Hensynet til benyttelsesog beskyttelsesinteresser bør derfor gå hånd i hånd. En del kommuner er allerede gået i gang med denne opgave som led i overdragelsen af landzonekompetencen for nogle år siden. Det er vigtigt, at den nye kommuneplan klart beskriver, hvilken udvikling kommunen ønsker at fremme - og hvor udviklingen kan ske, og hvor den ikke kan ske. Forventningsafstemning er et centralt middel til at foregribe konflikter mellem modstridende interesser. Den nye kommuneplan er et vigtigt redskab i visionen om kommunen som indgangen til det offentlige. Fremover bliver der krav om, at kommunens egen planlægning samt overliggende myndigheders planlægning indarbejdes i kommuneplanen. Dermed kan borgere og virksomheder nøjes med at orientere sig ét sted, når de ønsker et overblik over muligheder og begrænsninger i arealanvendelsen. Arbejdet med at formulere en samlet politik for kommunens udvikling, der også omfatter det åbne land, begynder med kommuneplanstrategien, som kommunerne skal udarbejde senest i 2007. KL anbefaler sammenlægningsudvalgene at påbegynde udarbejdelsen af planstrategien allerede i 2006, da det vil give de nye kommuner et bedre administrationsgrundlag fra dag ét. KL anbefaler endvidere, at strategien forholder sig til kommunens nye regionalpolitiske rolle og ansvar på bl.a. plan-, vej-, trafik- og erhvervsområderne. Strategien kan samtidig fungere som et aktivt indspil til den regionale udviklingsplan, som de nye regioner skal udarbejde. 4 spørgsmål til debat - Hvordan arbejder vi med samspillet mellem by og land? - Hvordan skal erhvervsinteresserne og værdierne i det åbne land afvejes? - Hvordan skal vores bysamfund spille sammen i fremtiden? - Hvilke værdier skal bevares og udvikles i det åbne land? 3

Kommunen som naturens vogter og talsmand VISION 2 Kommunerne håndterer fremover den daglige og borgernære naturforvaltning. Det er myndighedsopgaver i forbindelse med beskyttede naturtyper som søer, moser, vandløb, heder, overdrev mv. Det er administration af byggelinier som f.eks. kirkebyggelinier og skovbyggelinier mv. Naturen skal være til rådighed for Danmarks befolkning, og borgerne skal som udgangspunkt frit kunne bevæge sig i naturen. Kommunerne får den væsentlige opgave at sikre en bæredygtig adgang til naturen således, at det sker i respekt for de lokale naturhensyn og gældende regler. Staten håndterer fremover de internationale og nationale forpligtelser på naturområdet. Visionen er at fastholde og udvide den folkelige forståelse af værdien af en righoldig og bæredygtig dansk natur, der er tilgængelig for borgerne. Visionen er ikke blot at skabe mere natur, men ligeledes at sætte fokus på at skabe større mangfoldighed i naturen, hvor der tages særlige hensyn over for de sjældne og sårbare naturtyper. Naturen har ifølge naturovervågningen desværre aldrig haft det dårligere end i dag. Fortiden har dermed vist, at faglighed og restriktioner ikke gør det alene. Der har været et højt fagligt niveau i rapporter og lovgivning, men gennemslagskraften har ikke været tilstrækkelig. Faglighed og folkelighed er to vigtige forudsætninger for naturbeskyttelsen, og visionen er, at de to parametre nu skal forenes. Der er behov for reelle, lokale dialoger med naturbrugere, lodsejere, industri, landbrug m.fl. om indsatsen i naturen. Hvis borgeren forstår og accepterer, at mosen bagerst på hans mark har en værdi for ham selv, hans medborgere og efterkommere, er han langt mere tilbøjelig til at passe på den, end hvis han får at vide, at han skal det, fordi biologerne siger det. Kommunerne har en lang tradition for sådanne dialoger, og de vil med tilførslen af de nye opgaver være godt rustede til at indgå i dialog på naturområdet. Udarbejdelse af NATURA 2000 planer bliver en væsentlig del af den kommunale planlægning, så indsatsen kan målrettes. Kommunerne skal arbejde med habitatområderne og vejlede om støttemulighederne i MVJ-ordningen. Natur er ikke bare natur. Den varierede natur giver større mulighed for mangfoldighed, og kommunerne skal arbejde med at sikre rammerne for genskabelsen af en righoldig og bæredygtig dansk natur. Det vil i mange tilfælde betyde, at der skal ske en afvejning mellem naturinteresser og erhvervsinteresser. Kommunerne skal ved handling vise, at de kan og vil udføre denne opgave, også selvom det måtte betyde restriktioner over for eksempelvis produktioner i landbruget. 4

4 spørgsmål til debat - Hvad og hvor er den særlige værdifulde natur i vores kommune? - Findes der truede dyr og planter i kommunen, vi skal sætte fokus på? - Hvilke ønsker har vi til en bæredygtig adgang til naturen? - Hvordan kan vi skabe bred forståelse, samarbejde og engagement om en righoldig natur hos os? Kommunen som vandets beskytter VISION 3 Kommunerne og staten deler fremover vandopgaverne. Staten skal tage sig af de internationale forpligtelser, der følger af EU s vandrammedirektiv. Staten bliver vanddistriktsmyndighed og skal udarbejde vandplaner for hvert af landets 4 vanddistrikter. I vandplanerne fastsættes bindende mål for kvaliteten af vandet i vandløb, søer og det kystnære hav, og der opstilles et indsatsprogram med angivelse af en række overordnede foranstaltninger, der samlet set skal sikre, at målene nås. Kommunerne skal tage sig af den konkrete beskyttelse af vandet. Det vil sige indsatsen for at beskytte grundvandet og overfladevandet, som er i vandløb, søer og det kystnære hav. Kommunerne skal opstille handleplaner med prioritering af virkemidler og tiltag, der kan realisere den statslige vandplan og indsatsprogrammerne for grundvand og overfladevand. Visionen er, at kommunerne spiller en aktiv og fremtrædende rolle på vandområdet allerede i løbet af 2006, hvor arbejdet med den statslige vandplan sættes i gang. Vandplanen vil fastlægge en lang række meget politisk betydningsfulde prioriteringer på vandområdet. Kommunerne har efter lovgivningen mulighed for at levere bidrag til vandplanen. Da planen bliver styrende for de kommunale handleplaner, bør kommunerne i løbet af 2006 tage stilling til en række væsentlige spørgsmål: Hvilke politiske målsætninger skal forfølges i kommunen? Hvor højt bør kvalitetsmålene sættes? Hvordan bør kommunens andre legitime interesser (erhvervsudvikling, boligpolitik osv.) balanceres over for interesserne på vandområdet? Hvad skal prioriteres? Hvordan kan indsatserne finansieres? Hvordan kan borgerne inddrages i processen? 5

Vandområdet opleves utvivlsomt af borgerne som en af hjørnestenene inden for miljøbeskyttelsen. Det gælder grundvandsbeskyttelsen, der traditionelt har været højt prioriteret på grund af drikkevandsinteresserne, og det gælder overfladevandet, hvor for eksempel spildevandshåndteringen har stået højt på dagsordenen. Nu bliver den konkrete indsatsplanlægning samt størstedelen af de borgerrelaterede kompetencer på vandområdet samlet i kommunerne. Det giver kommunerne en chance for i højere grad at præge det samlede område til gavn og glæde for borgerne. Samtidig med dette indspil til den overordnede planlægning skal kommunerne i løbet af 2006 forberede sig på at overtage de borgerrelaterede opgaver på vandområdet, så kommunerne kan betjene borgerne på de nye forvaltningsområder. Her vil borgerne forvente, at der træffes afgørelser vedrørende vandforsyning, spildevand, vandløb osv. på et højt kvalitetsniveau. 3 spørgsmål til debat - Har vi vandområder, der ud fra rekreative eller ressourcemæssige betragtninger kræver en særlig beskyttelse? - Indsatsen efter vandplanen bliver kostbar. Hvordan kan vi inddrage borgerne i udarbejdelsen af vores bidrag til de statslige vandplaner og vores handleplaner? - Hvordan vil vi samarbejde med andre kommuner om eksempelvis vandløb, der løber gennem flere kommuner? 6

Kommunen som den enstrengede myndighed, der sætter borgeren og virksomheden i centrum VISION 4 Med opgave- og strukturreformen overtager kommunerne en række nye borgernære myndighedsopgaver på teknik- og miljøområdet. Kommunerne skal i fremtiden varetage myndighedsopgaver inden for naturbeskyttelse, vandforsyning, vandløbsregulering, råstofindvinding, fysisk planlægning, veje, miljøkontrol, spildevand, affald, brandtilsyn og byggeområdet. Visionen er, at koordineringen af en sag indgår som en naturlig del af arbejdet, og at arbejdet er organiseret sådan, at koordineringen kan finde sted så let som muligt. Borgeren eller virksomheden vil opleve, at kommunen tager samlet stilling til den enkelte sag, hvilket også er en fordel for opgavevaretagelsen. En række tilladelser kan ikke gives uden, at sammenhængen til andre lovområder er afklaret. Med reformen bliver kommunerne større, og nye myndighedsopgaver kommer til. På den ene side er det et selvstændigt formål, for med de større forvaltninger øges fagligheden i forvaltningen, så kommunen er fagligt rustet til opgaverne. På den anden side skal man give mulighederne for at koordinere sagerne en selvstændig tanke, når man organiserer den samlede og større forvaltning. Et af midlerne til at fremme koordineringen af sagerne er den fysiske placering af medarbejdere med tilgrænsende opgavefelter. Hvis den tekniske forvaltning ikke kan samles på én adresse, spiller det en stor rolle, at forvaltningen får mulighed for dele sig op rent fysisk på en måde, der afspejler sammenhængene i de opgaver, som forvaltningen skal løse. For at fremme mulighederne for at koordinere sagsbehandlingen vil det være en god idé, at man lokalt diskuterer, hvor sammenhængene ligger, hvad god service er, og på hvilken måde disse politiske mål kan understøttes i den måde, forvaltningen organiseres på. 3 spørgsmål til debat - Hvad lægger vi i god borger- og virksomhedsbetjening på teknik- og miljøområdet? - Hvordan opnår vi synergi mellem eksisterende og nye opgaver? - Hvilke sammenhænge i opgaverne skal vi understøtte, og hvordan hjælper vi dem på vej i den måde, vi organiserer den nye forvaltning? 7

Kommunalpolitik med regionalt udsyn VISION 5 Der etableres en række fælles fora, der skal sikre koordinationen af kommunernes og regionens arbejde. To fora, henholdsvis kontaktudvalg og vækstfora, er centrale for koordinationen af plan- og erhvervsområderne. I kontaktudvalget er dialogen koncentreret om fastsættelse af grundbidrag, udviklingsbidrag, regionale udviklingsplaner og placering af sociale institutioner. I vækstforaene er dialogen målrettet formulering af erhvervsudviklingsstrategier og indstilling til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsformål. Visionen er, at kommunerne enkeltvis og sammen ikke bare tænker i lokale muligheder, men også i regionens fremtidsudsigter og potentialer. En del af disse overvejelser må handle om kommunernes samspil og rollefordeling. Konkrete kommunale bud på strategier og samarbejdsprojekter, der kan bære i den rigtige retning, vil være et godt afsæt for at sætte et stærkt kommunalt fingeraftryk på de regionale samarbejdsfora. På en række områder er der behov for politikker, som rækker ud over kommunegrænsen. Det gælder bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af de regionale udviklingsplaner og erhvervsudviklingsstrategier, men også på andre områder som for eksempel miljø, vandløb, veje og trafiksikkerhed er der behov for, at kommunerne finder sammen og samarbejder om fælles løsninger og initiativer. udvikling bliver koordineringen af kommunale synspunkter inden for regionen og på tværs af regioner. På en række områder skal kommunen gå i samarbejde med en vifte af andre parter for at fremme udviklingen. 3 spørgsmål til debat Tre spørgsmål til debat: - Hvordan ønsker vi at bidrage til den regionale udvikling? - Hvilke samarbejder og projekter vil vi gerne fremme? - Hvem skal vi især i samarbejde med for at fremme disse mål? I fremtiden vil kommunerne i gennemsnit være ca. tre gange større end i dag. Det gælder økonomisk, indbyggermæssigt og geografisk. Det betyder, at den enkelte kommune får større regional gennemslagskraft, men nøglen til indflydelse på den regionale 8

...og to udfordringer Reformen er blevet stærkt kritiseret fra flere sider. Et af de områder, der har været særligt i fokus, er natur- og miljøområdet. Nogle grønne organisationer er ikke trygge ved, at kommunerne i fremtiden får mere indflydelse på specielt natur og miljø i det åbne land. Det er i nogen grad lykkedes at male et skræmmebillede af den kommunale sektor som værende ude af stand til at håndtere de nye opgaver. Der er især to påstande, som er fremført i den forbindelse. 9

Vil erhvervsinteresser veje tungest? De grønne organisationer opfatter kommunerne som den myndighed, der har foden på speederen i den forstand, at kommunerne har ansvaret for byudviklingen, herunder at skaffe erhvervsvirksomhederne plads til at udvide eller etablere sig. Frygten i disse organisationer er, at kommunerne efter reformen vil vægte sådanne hensyn til erhvervsinteresser højt og hensynene til naturen tilsvarende lavt. Der ligger en stor udfordring for kommunerne i at gøre disse bange anelser til skamme allerede fra reformens start. For det første er det en helt naturlig menneskelig mekanisme at se med andre øjne på et nyt ansvarsområde. Når kommunerne får ansvaret for naturen, vil man kommunalpolitisk interessere og engagere sig i dette område på en helt anden måde, end man har gjort hidtil, hvor ansvaret lå i amterne. For det andet er attraktiv natur et stadigt vigtigere konkurrenceparameter i befolkningens bosætningsmønster. Mens staten får ansvaret for de overordnede naturinteresser og i mange tilfælde dermed også den lidt fjernere natur, får kommunerne det generelle ansvar for det åbne land - og dermed også Udfordring 1 naturen i almindelige menneskers baghave. Der er god grund til at tro, at kommunerne langt bedre end amterne kan gøre den nære natur til en folkesag, og dermed vil den nære natur få en højere prioritet end hidtil. For det tredje skal man kommunalpolitisk have indsigt i de nye opgaver, for viden og engagement hører sammen. Da kommunerne fik den nye kompetence i landzonen, var der mange politiske fagudvalg, der tog ud og så på de konkrete forhold i forbindelse med de første sager. En sådan arbejdsform er en af de måder, hvormed man kommunalpolitisk kan få de nye opgaver ind under huden på en engagerende, konkret og praktisk måde. 3 spørgsmål til debat - Hvordan vil vi arbejde med at skabe kommunalpolitisk viden og engagement om de nye opgaver? - Hvordan kan vi samarbejde konstruktivt og fremadrettet med de mange parter og foreninger, der er engagerede i forholdene i det åbne land? - Hvordan kan vi synliggøre og dokumentere kommunens natur- og miljøindsats? Har kommunerne den nødvendige faglighed? Udfordring 2 Amterne har faglige miljøer, der spiller en stor rolle på vand- og naturområdet. Disse faglige miljøer består for eksempel af biologer, som der ikke er mange af i kommunerne. De har et trygt miljø med kolleger på amtsgårdene. De ser med frygt på det faglige miljø i kom- 10

munerne, hvor de næsten ikke kan få øje på fagfæller. Der ligger en stor udfordring for kommunerne i at annoncere og realisere, at der skabes et kompetent fagligt miljø i kommunerne allerede fra reformens start, bl.a. for at de amtslige medarbejdere skal kunne se en spændende fremtid i en kommunal arbejdsplads. For det første er det korrekt, at kommunerne ikke har sådanne faglige kompetencer i dag. Men det skyldes, at kommunerne ikke har opgaverne. Hvis kommunerne i dag var fagligt rustede til opgaver, de ikke har, kunne kommunerne med rette kritiseres af helt andre interessenter i samfundsdebatten. Dermed er kritikken næsten selvopfyldende. For det andet er det en kendt mekanisme, at når det politiske niveau efterspørger oplæg og indsatser ud fra en politisk interesse i et område, etablerer embedsværket de nødvendige faglige kompetencer, så de kan betjene politikerne. Dermed er der en tæt sammenhæng mellem påstandene om den manglende faglighed i administrationen og det manglende kommunalpolitiske engagement i de opgaver, der i dag ligger i amterne. For det tredje er faglighed mange ting. Det er rigtigt, at der for eksempel ikke er mange biologer ansat i kommunerne i dag. Men der er mange andre faggrupper ansat i en kommunal teknisk forvaltning. Når kommunerne i forbindelse med reformen får flere biologer i deres tekniske forvaltninger, vil disse biologer opdage, at det kan lade sig gøre at løse opgaver på et højt fagligt niveau i et samarbejde med andre faggrupper. Og at det kan give et samlet fagligt miljø, der er mindst lige så spændende, udfordrende og givende som det, de har kendt til i deres ansættelse i amterne. Den faktor er meget væsentlig i hele modtagelsen af de nye medarbejdere, der kommer fra amterne. På den ene side den aktive formulering af respekten og behovet for deres kompetencer, men på den anden side en introduktion til, at kommunen er en anden type arbejdsplads. En arbejdsplads, der ikke bliver magen til amtet målt i antallet af helt konkrete fagfæller, men som rummer andre og nye kvaliteter, hvis man har blik for det. For det fjerde handler faglighed ikke om at ansætte flest mulige eksperter i egen forvaltning. Både stat, amter og kommuner anvender i vidt omfang eksterne leverandører til løsning af komplicerede eller sjældne opgaver. Det vil den offentlige sektor også gøre i fremtiden. Alt andet vil være uansvarligt økonomisk og fagligt. Det afgørende er, at kommunen har den fornødne faglige kompetence til at bestille og modtage den konkrete ydelse, hvad enten det er hos en privat leverandør eller i et fælleskommunalt selskab. 3 spørgsmål til debat - Hvordan sikrer vi, at de amtslige medarbejdere oplever kommunen som en spændende arbejdsplads? - Hvordan forstår og arbejder vi med høj faglighed i vores kommune? - Er der opgaver, der er så få i omfang, at vi får brug for at trække på andre kommuner, kommunale fællesskaber eller private leverandører for at sikre fagligheden? 11