UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1 Trafiktællinger... 5 3.2 Hastighed... 6 3.3 Komfortmålinger... 6 3.4 Uheldsanalyse... 7 3.5 Spørgeskema... 8 4 Trafiktal og hastighed... 9 5 Komfort... 10 6 Trafiksikkerhed... 12 6.1 Uheldsbelastede lokaliteter...13 6.2 Vejudformning...14 7 Brugernes vurdering... 15 Side 2
1 Indledning I løbet af de kommende 5 år er det planlagt at etablere 9 nye supercykelsti-ruter i Hovedstadsområdet; en af disse er. Der er opstillet følgende fire kvalitetsmål for ruterne: Tilgængelighed Supercykelstierne skal forbinde koncentrationer af arbejdspladser, studieboliger samt give adgang til kollektive trafikterminaler. De skal hænge sammen, forbinde alle kommuner og være nemme at finde for brugerne. Fremkommelighed Supercykelstierne skal give pendlercyklisterne den hurtigst mulige vej mellem bolig og arbejde eller studier. De skal være så direkte som muligt, med så få forhindringer og stop som muligt og med plads til at holde sit eget tempo uden at blive forsinket. Komfort Supercykelstierne skal gøre cykelturen til og fra arbejde eller studier til en behagelig oplevelse for pendlerne. De skal have jævn belægning, høj grad af vedligehold, tilbyde ekstra service og mulighed for gode cykeloplevelser. Sikkerhed og tryghed Supercykelstierne skal sikre et lavt antal ulykker, og pendlercyklisterne skal føle sig trygge både i trafikken og på øde strækninger. For at kunne evaluere om supercykelstierne opfylder disse kvalitetsmål, udføres en omfattende evaluering og effektmåling for hver af de 9 planlagte ruter. Ruterne evalueres og afrapporteres enkeltvis. Før-analyserne har i høj grad karakter af kortlægning. Dette notat omhandler før-analysen for. Når tiltagene langs ruten er gennemført, udarbejdes en efteranalyse, der evaluerer effekterne af supercykelstien i forhold til de fire kvalitetsmål. FAKTA OM KØBENHAVNERRUTEN Længde: ca. 12 km Forventes afsluttet: 2017 Københavns Kommune Planlagte tiltag: Forbedringer i kryds Nye stier Forbedringer ved busstop Side 3
2 Resumé Side 4
3 Metode Der er gennemført dybdegående kortlægning og analyse af forholdene langs ruten før etablering af supercykelstien. Efter etablering af supercykelstien foretages en tilsvarende kortlægning og analyse med henblik på at evaluere effekten af de implementerede tiltag. Kortlægning og analyse er baseret på omfattende dataindsamling i form af: Trafiktællinger Komfortmålinger Uheldsdata Spørgeskemaanalyse 3.1 Trafiktællinger Der er gennemført maskinelle ugetællinger langs ruten. Tællingerne er foretaget i perioden 18. til 24. september 2014. Der er foretaget tællinger to steder på strækningen. Endvidere er der foretaget en kontroltælling uden for ruten. Kontroltællingen anvendes i efteranalysen til at sammenligne eventuelle ændringer i trafikmængde langs supercykelstien med ændringer uden for ruten. Cykeltællingerne vil altid være forbundet med en vis usikkerhed, idet cykeltrafik er påvirket af en række faktorer fx årstid, vejrforhold osv. Det gælder også maskinelle tællinger af en uges varighed. I afrapporteringen afrundes tællingerne til nærmeste 50. Cykeltrafik er i høj grad påvirket af de aktuelle vejrforhold. Derfor er der sideløbende med trafiktællingerne blevet indsamlet data, der beskriver hhv. nedbørsintensitet, vindstyrke og temperatur. Cykeltællingerne justeres ikke på baggrund af vejrforholdene, men særligt i efter-analysen vil det være relevant at være opmærksom på vejrforholdene i forbindelse med fortolkningen af eventuelle ændringer i trafikmængder. Vejrdata vedrørende nedbør og temperatur er indsamlet fra Vejdirektoratets database, Vejvejr. Der er udvalgt én målestation pr. rute. I tilfælde af manglende data fra én målestation, er der suppleret med et gennemsnit fra de nærmeste målestationer. Data er indsamlet i morgentimerne kl. 7-9, idet det i høj grad er i dette tidsrum, at cyklister vælger, om de vil cykle den pågældende dag. Vejrdata vedrørende vindstyrke er indsamlet fra DMI s vejrarkiv og er en gennemsnitlig dagsværdi. Der kan være meget store lokale udsving i vindmålinger, og dagsgennemsnittet vurderes derfor at være mere retvisende end et gennemsnit over to timer. Hver vejrparameter er tildelt point ud fra følgende intervaller: Point Nedbørsintensitet Vindstyrke Temperatur 1 >2 mm/t > 10 m/s < 5 0 C 2 0,01-2 mm/t 5-10 m/s 5-15 0 C 3 <0,01 mm/t < 5 m/s > 15 0 C Tabel 1 Vejrvariable Side 5
Point fra de tre parametre summeres til en samlet vejrscore. På den baggrund kategoriseres det daglige cykelvejr som følger: Godt cykelvejr 8-9 point Middel cykelvejr 6-7 point Dårligt cykelvejr 3-5 point Tabel 2 Vejrkategorier I tilfælde af ekstremt vejr så som skybrud, orkan el.lign. er der en vis usikkerhed forbundet med vejrmålingerne. I tilfælde af ekstremt vejr er der derfor foretaget en manuel justering af vejrkategorien den pågældende dag. 3.2 Hastighed Incentive har på vegne af Region Hovedstaden gennemført hastighedsmåinger i samarbejde med cykelklubben DCR Ballerup. 25 ryttere har indsamlet data. Cykelrytterne var udstyret med GPS er og fulgte efter cyklister på de ni planlagte ruter. Der er indsamlet data for 5.000 km cykling i perioden 16. oktober til 1. december 2013. Efter en grundig kvalitetssikring er den brugbare datamængde reduceret til 4.686 km. I alt har rytterne cyklet i 238 timer. I praksis har der været en række udfordringer i forhold til dataindsamlingen. De væsentligste udfordringer var: Da supercykelstierne ikke er anlagt endnu, er det flere steder ikke muligt at følge den fremtidige rute. Cykelrytterne blev derfor instrueret til at følge den primære rute langs den kommende cykelsupersti. Det har betydet, at de ikke altid er kørt samme vej. Det er dog vurderet, at betydningen for gennemsnitshastigheden er minimal. Kilde: Hastighedsmålinger for Sekretariatet for Supercykelstier, Incentive, notat af februar 2014. Ved at sammenholde de udførte hastighedsmålinger med tilsvarende eftermålinger, vil det være muligt at vurdere, om de kommende supercykelstier har forbedret cyklisternes fremkommelighed langs ruterne. 3.3 Komfortmålinger Målingerne er udført med Vejdirektoratets stibil, som er påmonteret to lasermålere, gult blinklys, GPS og kamera. Til udstyret inde i bilen hører et trykknappanel, som måleren benytter til registrering af eksempelvis rødder og brønddæksler for at angive årsagen til udsving i målingen af komforten. Under registreringen af skader og tilstand optages der endvidere billeder hver 10. meter. Der er tale om stillbilleder. Lasermålerne måler cykelstiens længdeprofil i 2 spor, der opsamles og gemmes for hver 4 centimer. På baggrund af den målte længdeprofil beregnes de lodrette accelerationer, komforttallet, som cyklisterne på den pågældende cykelsti udsættes Side 6
for. Det største udsving af de to målere benyttes i omregningen. Resultatet præsenteres efter geokodning pr. 10 meter via digitale kort med farvelægning af strækninger i kategorierne høj, middel og lav (grøn, gul og rød). Komforttallet måles i skalaen BACC, se Tabel 3. Kategori BACC-værdi Farvekode Høj 0 5 Grøn Middel 5 10 Gul Lav > 10 Rød Tabel 3: Komforttal Kvalitetsmålet for supercykelstiers komfort af belægninger er, at ruterne ideelt set skal have en jævnhed, der svarer til en gennemsnitlig BPI-værdi på op til 15, jf. Konceptforslag for supercykelstier, januar 2014. Strækninger med et målt komforttal på op til 15 BPI antages at kunne sidestilles med strækninger med et målt komforttal på op til 5 BACC. Denne antagelse er fremkommet på baggrund af sammenligning af billeddokumentation af strækninger målt med enten BACCværdier eller BPI-værdier. Det svarer i praksis til, at målet for de planlagte supercykelstier er, at hele strækningen ligger i den grønne kategori (høj) med en BACC-værdi på maksimalt 5. Alle strækninger er gennemkørt i begge retninger. På delstrækninger med dobbeltrettet sti er der kun gennemført registreringer i den ene retning. Alle data er tilgængelige via programmet VIMS, der leveres af Vejdirektoratet. 3.4 Uheldsanalyse Uheldsanalysen omfatter politiregistrerede uheld langs den kommende supercykelsti i perioden 2009-2013. Analysen indeholder personskade- og materielskadeuheld. Ekstrauheld er ikke inkluderet. Politiregistrerede uheldsdata er generelt behæftet med en vis usikkerhed, idet ikke alle uheld registreres af politiet. Denne underrapportering er særligt udtalt for uheld uden biler involveret, hvor graden af personskade ofte er mindre alvorlig, og der som regel er tale om mindre materielskader end i ulykker med biler involveret. Under antagelse af, at graden af underrapportering er nogenlunde konstant, vurderes det, at uheldsdata kan bruges til at vurdere en overordnet uheldsudvikling samt til at udpege uheldskoncentrationer. Uheldsanalysen består dels af en tematisk analyse af det overordnede uheldsbillede langs ruten og dels en analyse af uheldsbelastede lokaliteter. Den tematiske analyse er foretaget for hhv. cykeluheld og alle uheld, dog er det primære fokus lagt på cykeluheld. Et cykeluheld er defineret som et uheld, der involverer mindst én cyklist. Analysen af de uheldsbelastede lokaliteter er udelukkende foretaget for cykeluheld. Dermed udpeges de lokaliteter, hvor der bør gøres en særlig trafiksikkerhedsmæssig indsats i forbindelse med etablering af supercykelstien. Side 7
En strækning (500 m) eller kryds er udpeget som uheldsbelastet, hvis der er registreret minimum 5 cykeluheld i perioden 2009-2013 under følgende forudsætninger: Et signalreguleret kryds opdeler en strækning. Vigepligtsregulerede kryds opdeler kun vejen, hvis stitrafikanterne på ruten har vigepligt Krydsuheld ligger inden for en afstand af 40 meter fra krydset langs med ruten og 20 meter fra krydset på tværgående veje. 3.5 Spørgeskema Der er gennemført spørgeskemaundersøgelse ved at uddele spørgekort i form af postkort til trafikanter ved henholdsvis en bemandet og en ubemandet post langs ruten (enkelte ved stationer og p-pladser nær ruten). Ved den bemandede post er postkortene uddelt i tidsrummene kl. 7-9 og 15-17. Ved den ubemandede post har trafikanterne selv kunnet tage et postkort i tidsrummet kl. 7-17. Spørgekortene er uddelt den 18. september. Besvarelserne er indsamlet i perioden 18. september til 1. oktober. Trafikanterne har haft mulighed for at besvare spørgsmålene enten ved at udfylde og indsende postkortet, eller ved at besvare den internetbaserede version af spørgeskemaet. Postkort uddelt 75 Besvaret 10 Svarprocent 13 % Internetbesvarelser 1 Postkortbesvarelser 9 Tabel 4 Uddelte postkort og besvarelser Det vurderes, at 10 besvarelser ikke er tilstrækkeligt mange til at gennemføre en pålidelig analyse af cyklisternes oplevelse af forholdene langs ruten. Derfor er spørgeskemaanalysen ikke behandlet yderligere. Side 8
4 Trafiktal og hastighed Der er foretaget maskinelle ugetællinger jævnt fordelt over strækningen i perioden fra 18. til 24. september 2014. ÅDT 1 Øster Farimagsgade ved Gothersgade 4500 2 Uplandsgade ved Prags Boulevard 900 3 Havneholmen ved Bryggebroen 3100 Tabel 5 Cykeltællinger for hvert snit 18/9 19/9 20/9 21/9 22/9 23/9 24/9 Godt Godt Godt Middel Middel Godt Godt Tabel 6 Vejrforhold under tællinger Figur 1 Placering af tællinger 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 København Ø København S Figur 2 Cykeltællinger i de to bydele Cyklisternes hastighed på ruten blev målt i perioden fra 16. oktober til 1. december 2013. Den gennemsnitlige hastighed var 17,4 km/t Side 9
Sekretariatet for Supercykelstier - Evaluering og effektmåling af supercykelstier - Før-analyse for 5 Komfort Der er foretaget komfortmålinger på cykelstien langs ruten i begge retninger. Tabel 7 viser antal km med henholdsvis lav, middel og høj komfort. Sammenlagt er der 1,9 km med lav komfort og 5,5 km med middel komfort. Det er målet, at hele ruten har høj komfort (et komforttal på maksimalt 5 BACC) efter etablering af supercykelstien. Det gennemsnitlige komforttal i kommunen er 4,8. For en mere nøjagtig angivelse af lokaliteterne med lav, middel og høj komfort henvises til VIMS. På den sydligste del på Amager har det ikke været muligt at gennemføre komfortmålinger, da der ikke er sammenhængende eksisterende sti. Lav Middel Høj Mod nord 0,8 km 2,6 km 7,0 km Mod Syd 1,1 km 2,9 km 6,4 km Samlet 1,9 km 5,5 km 13,4 km Andel 9% 26 % 65 % Tabel 7 Antal km med hhv. lav, middel og høj komfort Figur 3 Komfort i nordgående retning Side 10
Sekretariatet for Supercykelstier - Evaluering og effektmåling af supercykelstier - Før-analyse for Figur 4 Komfort i sydgående retning Side 11
6 Trafiksikkerhed Uheldsanalysen omfatter politiregistrerede person- og materielskadeuheld i perioden 2009-2013. Tabel 8 viser antal uheld og personskader for henholdsvis cykeluheld og alle uheld. 33 % af alle uheldene (155 ud af 467) og ca. 54 % af personskadeuheldene (73 ud af 134) involverede cyklister. Der er registreret 5 dødsulykker på strækningen. Én af disse involverede en cyklist. Figur 5 viser, hvor cykeluheldene er blevet registreret. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. viser en oversigt over uheldsart for alle uheld. Analyserne af trafiksikkerhed fokuserer primært på cykeluheld. Cykeluheld Alle uheld Uheld 155 467 Personskadeuheld 73 134 Personskader 74 144 Dræbte 1 5 Alvorligt tilskadekomne 46 84 Let tilskadekomne 27 55 Tabel 8 Antal uheld og personskader Figur 5 Oversigt over cykeluheld Figur 6 Oversigt over uheldsart (alle uheld) Side 12
6.1 Uheldsbelastede lokaliteter Analysen af de uheldsbelastede lokaliteter omfatter udelukkende cykeluheld. En uheldsbelastet lokalitet er defineret som et kryds eller en strækning på 500 m, hvor der er registreret 5 eller flere cykeluheld. På den baggrund er der registreret 8 uheldsbelastede kryds og to uheldsbelastede strækninger langs. Uheldsbelastede kryds I de 8 kryds er der i alt registreret 81 cykeluheld, heraf 37 personskadeuheld, hvor i alt 20 personer var alvorligt tilskadekomne og 17 personer var lettere tilskadekomne. Fire af de uheldsbelastede kryds er registreret langs H. C. Andersens Boulevard. Uheld Personskader Christmas Møllers Plads 17 6 Amager Boulevard/Ved Stadsgraven 7 1 H.C. Andersens Boulevard/Niels Brocks Gade/Ny Kongensgade 5 1 H.C. Andersens Boulevard/Tietgensgade/Stormgade 11 7 H.C. Andersens Boulevard/Vesterbrogade 18 9 H.C. Andersens Boulevard/Nørre Farimagsgade 6 1 Sølvtorvet 8 6 Dag Hammerskjölds Allé/Øster Farimagsgade/Øster Søgade/ 9 6 Classensgade Tabel 9 Uheldsbelastede kryds Figur 7 Uheldsbelastede kryds Uheldsbelastede strækninger Den ene uheldsbelastede strækning er registreret på H. C. Andersens Boulevard mellem Vesterbrogade og Tiegtensgade. Den anden er registreret på Østerbrogade mellem Nøjsomhedsvej og Jagtvej. I alt er der registreret 13 uheld langs de to strækninger, heraf 10 personskadeuheld, hvor én person er omkommet, 8 er kommet alvorligt til skade og én var lettere tilskadekommen. Uheld Personskader H.C. Andersens Boulevard ml. Vesterbrogade og Tietgensgade 5 4 Østerbrogade ml. Nøjsomhedsvej og Jagtvej 8 6 Tabel 10 Uheldsbelastede strækninger Figur 8 Uheldsbelastede strækninger Side 13
6.2 Vejudformning 81 % af cykeluheldene er registreret i kryds. Cykeluheld Alle uheld Kryds, 4-ben 40% 43% Kryds, 3-ben 31% 24% Kryds i øvrigt 10% 6% Kryds ml vej og sti 1% 0% Ud-/indkørsel 2% 1% Vej, lige 12% 23% Vejudformning, anden 1% 1% Cykelsti, selvstændig 5% 1% Tabel 11 Andel af uheld fordelt på vejudformning Side 14
7 Brugernes vurdering Idet der kun er indsamlet 10 besvarelser, har det ikke været muligt at gennemføre en pålidelig analyse, af cyklisternes oplevelse af forholdene langs ruten. Derfor er spørgeskemaanalysen ikke behandlet yderligere. Side 15