Dansk Metal Tele Øst

. Dansk Metal Tele Øst VIL TENDENSEN FORTSÆTTE? Antallet af ansatte i TDC A/S er faldet dramatisk fra 1999 til 2014. Tendensen fortsætter med alarmerende nedgang af medarbejdere. 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 Vores gæt i år 2005: Anslået nedgang af medarbejdere til år 2017 10.000 8.000 6.000 4.000 År 2014: Realiseret nedgang af medarbejdere ved år 2014 2.000 0 1999 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1/4-2014 2017 GENERALFORSAMLING 2014 Onsdag den 29.oktober 2014 kl. 17.30 Cirkusbygningen, Jernbanegade 8, 1608 København V.

7. ordinære generalforsamling Onsdag den 29. oktober 2014 kl. 17.30 i Cirkusbygningen Jernbanegade 8 1608 København V Dørene åbnes for indskrivning kl. 16.00 Tilmelding er nødvendig af hensyn til bespisningen Materiale til generalforsamlingen 2014 2

Indholdsfortegnelse Indledning.. side 4 Dagsorden.. side 5 Dagsordenens punkt 1 - Valg af dirigenter...... side 6 Dagsordenens punkt 2 - Beretning..... side 7 De faglige områder: 2.1. Overenskomstområdet - emne oversigt side 7 2.2. Arbejdsmiljøområdet - emne oversigt.. side 38 2.3. Det sociale område - emne oversigt. side 45 2.4 Samarbejdet med arbejdsgiverne: 2.4.1. Samarbejdet med TDC... side 50 2.4.2. TDC Drift... side 53 2.4.3. TDC Kapacitet.. side 56 2.4.4. TDC Channels.. side 57 2.4.5. NetDesign / Erhverv / Hosting... side 59 2.4.6. Ligebehandling i TDC.. side 61 2.4.7 TDC udlånte medarbejdere... side 62 2.4.7.1 Eltel... side 64 2.5 Interne Tele Øst forhold: 2.5.1. Afdelingskontor.. side 66 2.5.2. Udvalg. side 68 2.5.3. Ligebehandling og familiepolitik... side 73 2.5.4. Tele Øst bladet. side 73 2.5.5. Medlems aktiviteter..... side 75 Dagsordenens punkt 3 - Forelæggelse af regnskab... side 77 Dagsordenens punkt 4 - Indkomne forslag... side 86 Dagsordenens punkt 5 - Budgetoversigt... side 87 Dagsordenens punkt 6 - Kontingenter.. side 88 Dagsordenens punkt 7 - Valg til bestyrelsen m.m.... side 89 Dagsordenens punkt 8 - Eventuelt side 90 Tele Øst s bestyrelse og faglige sekretærer efter GF 2013.. side 91 Teleforeningen af 2003 (Generalforsamlingsdagsorden)...... side 92 Praktiske oplysninger. side 94 3

Indledning ved formand John Schwartzbach Bestyrelsen beskriver i denne skriftlige beretning foreningens arbejde siden sidste generalforsamling i oktober 2013. Bestyrelsen har gennem flere år arbejdet med en fusion hen i mod Metal Hovedstaden og der har løbende været dialog mellem Metal Hovedstaden og Tele Øst. Bestyrelsen har sat fire pejlemærker som skal være med i fusionen: Det socialpolitiske arbejde, Det forhandlingstekniske, aktiviteter for medlemmer samt frikøb til tillidsrepræsentanter til fagligt arbejde. Vi kunne ikke blive enig om det sidste pejlemærke. Metal Hovedstaden kender ikke til frikøb af deres tillidsrepræsentanter i samme omfang som i Tele Øst. Metal Hovedstaden ønsker, at alle tillidsrepræsentanterne i den fusionerede afdeling skal have samme vilkår og vores tillidsrepræsentanter ville i så fald ikke kunne få samme frikøb som tidligere. Frikøbet at Tele Øst s tillidsrepræsentanter betyder at de har mulighed for en dialog og samarbejde på tværs, som er unikt og gør at vi har et stort engagement blandt tillidsrepræsentanterne og derfor kunne der ikke bøjes af på kravet. I stedet arbejder Tele Øst og Metal Hovedstaden på at lave et forpligtigende samarbejde. F.eks. på det Socialpolitiske kan det være en stor fordel at samarbejde med Metal Hovedstaden, hvor de har en stor ekspertise på arbejdsskadesager. Ligeledes kan det være en fordel at bestille kontorartikler sammen, udsende post, lave arrangementer, passe telefoner, sammenkøre bogholderifunktion, samarbejde på uddannelse-, arbejdsmiljøog det forhandlingstekniske område. Hvis Metal Hovedstaden flytter med ud til Forbundets nye adresse i Sydhavnen, en gang til næste år, vil det være oplagt for Tele Øst at flytte med og i forbindelse med flytningen sikre at samarbejdet med Metal Hovedstaden kan udvikle sig optimal de kommende år. TDC fortsætter med at skabe arbejde til afdelingen. Foruden fyringer fylder outsourcing meget i dagligdagen. Kollegaer ser deres arbejde flytte til Indien eller andre lande, og har svært ved at forstå, at kvaliteten af arbejdet kan udføres på sammen høje niveau, når specielt sproget og kulturen i Danmark er så meget anderledes. Det har også vist sig flere steder at det har givet problemer. Mange danske virksomheder, som har øvet sig på outsourcingsbølgen, har efterfølgende trukket arbejdet tilbage til Danmark - specielt de områder, som er kernen i deres virksomheder. Så det kan blive nogle dyre lærepenge for firmaet, hvis det sker. TDC opsiger den ene aftale efter den anden og på den måde presser de medarbejderne i TDC på dårligere arbejdsvilkår. Klimamålingerne er blevet dårligere og man fornemmer at der snart må ske et eller andet, som vender klimamålingerne til et mere positivt resultat. I denne skriftlige beretning kan du læse detaljeret om vores indsats igennem dette generalforsamlings år og i den mundtlige beretning på den kommende generalforsamling vil vi berette om det kommende år og de udfordringer, vi skal arbejde med. Vel mødt på generalforsamlingen 4

Dagsorden 1. Valg af dirigenter side 6 2. Beretning side 7 3. Forelæggelse af årsregnskab side 77 4. Indkomne forslag side 86 5. Budgetoversigt side 87 6. Kontingenter side 88 7. Valg til bestyrelsen m.m. side 89 8. Eventuelt side 90 5

Dagsordenens punkt 1 Valg af dirigenter Forretningsorden Stk. 1 Formanden åbner generalforsamlingen og forestår valg af 2 dirigenter. Stk. 2 Dirigenterne skal lede mødet upartisk og er pligtig til nøje at overvåge, at almindelige regler for mødeledelse og afstemning overholdes. Dirigenterne forestår: a) konstatering af generalforsamlingens lovlighed. b) valg af stemmetællere, dirigenterne vurderer antallet dog vælges mindst 3, valget sker ved håndsoprækning. c) kontrol af og meddelelse om fuldmagter og øvrige stemmeberettigede. Stk. 3 Derefter oplæses og godkendes dagsordenen. Stk. 4 Begæring af ordet skal afleveres skriftligt til dirigenten med oplysning om talerens navn og arbejdsplads. Stk. 5 Forslag om afslutning af debatten af en sag, eller begrænsning af taletiden kan stilles af såvel dirigenten som af medlemmerne hvorefter dirigenterne straks foretager afstemning om afslutning af en debat med de indtegnede talere. Kritiseres en deltager på generalforsamlingen fra talerstolen, skal denne gives adgang til at udtale sig. Formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 6 Kun forslag, der i henhold til vedtægterne er rettidigt indsendt, kan behandles på generalforsamlingen. Ved behandling af et forslag kan der stilles skriftlige ændringsforslag underskrevet med forslagsstillerens navn og arbejdssted. Forslagsstilleren og dernæst formanden kan altid få ordet til afsluttende bemærkninger. Stk. 7 Afstemninger om forslag sker ved håndsoprækning med stemmekort. Skriftlig afstemning kan begæres jf. vedtægterne. Hvor vedtægterne ikke giver særlige regler for afstemninger, afgøres disse med simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er det fremsatte forslag bortfaldet. Stk. 8 Ved afstemninger om ændringsforslag sætter dirigenterne det mest vidtgående forslag under afstemning først. Stk. 9 Ved valg til bestyrelse m.m. kan dirigenterne beslutte at det skal ske ved skriftlig afstemning. Stk. 10 Medlemmer, der ikke deltager i mødet, kan kun modtage valg, såfremt der foreligger skriftlig accept fra den pågældende kandidat. Stk. 11 Gæster kan begære ordet under punktet "Eventuelt". Stk. 12 Dirigenterne er pligtige til at fratage en taler ordet, såfremt denne ikke holder sig til det foreliggende punkt. Stk. 13 Dirigenterne kan udskiftes, såfremt der er simpelt flertal for dette. Dirigenterne forestår denne afstemning. Stk. 14 Såfremt dagsordenen ikke kan færdigbehandles på den fastsatte generalforsamling, skal bestyrelsen indkalde til en ny generalforsamling, hvor dagsordenen færdigbehandles. Stk. 15 Der føres protokol over generalforsamlingens beslutninger. Protokollen godkendes og underskrives af dirigenterne. Stk. 16 Ændringer til den her gældende forretningsorden kan kun ske ved indsendelse af forslag herom. Ændringer vedtages jævnfør stk. 6. Ændringer får først virkning fra den efterfølgende generalforsamling. 6

Dagsordenens punkt 2 Beretning De faglige områder 2.1. Overenskomstområdet ved næstformand Carsten D. Nielsen og faglig sekretær Bjarne L. Olsen Emne oversigt 2.1.1. Overenskomstområdets arbejdsopgaver, herunder forhandlingsretten... side 08 2.1.2. Sager i årets løb... side 09 2.1.2.1. OK-2014.. side 09 2.1.2.2. Fortsatte fyrring i 2014. side 20 2.1.2.3. Lønregulering pr. 1. marts 2014... side 21 2.1.2.4. Overenskomstdækning Huawei... side 22 2.1.2.5. Overenskomstdækning, Huaweis underentreprenører.. side 23 2.1.2.6. TDC: ikke-overenskomstdækkede område..... side 25 2.1.2.7. TDC: FOM, Future Operating Model, (Fremtidens forretningsmodel).... side 25 2.1.2.8. Outsourcing som følge af FOM.. side 27 2.1.2.8.1. Flensborg... side 27 2.1.2.8.2. Sitel side 29 2.1.2.9. Tabt voldgift Eltel.. side 29 2.1.2.10. Butiksområdet, Shop i Shop, ny butiksaftale.. side 30 2.1.2.11. CO-industri godkender hviletidsbestemmelser... side 30 2.1.2.12. Ny aftale for TDC-undervisere... side 31 2.1.2.13. Døgncenteret.. side 32 2.1.2.14. Aldersdiskrimination set i relation til Funktionærlovens 2 A godtgørelse... side 32 2.1.2.15. Rådighedsløn for tjenestemænd fyldt 65 år. side 36 2.1.2.16. 2-vejs-gps (afskedigelsesnævn, og brudsager)og ny lokalaftale for Kapacitet... side 37 7

2.1.1. Overenskomstområdets arbejdsopgaver Afdelingen har bemandet overenskomstområdet med Carsten D. Nielsen og Bjarne Lund Olsen. Desuden hjælper Hanne Trebbien og Ulla Puck Overenskomstområdet. Hanne navnlig i afskedigelsessager og konkurssager, i det omfang hendes tid tillader det, da Hanne også har Arbejdsmiljø og TDC Landsklubben som sine hovedopgaver. Ulla Puck hjælper navnlig medlemmer ansat uden for TDC-koncernen, i det omfang hendes tid tillader det, da Ulla også har Kassererfunktionen og Tele Øst bladet som arbejdsområder. Overenskomstområdet i Dansk Metal Tele Øst varetager forhandlinger om aftalebaserede og lovbaserede løn- og arbejdsvilkår mv. i de sager, hvor afdelingen er forhandlingspart. Området bistår desuden TDC Landsklub med tilhørende virksomhedsklubber samt klubber og tillidsrepræsentanter uden for TDC mht.: bistand til forhandling med arbejdsgivere om løn-, arbejds- og pensionsvilkår support til medlemmer af samarbejdsudvalg support til medlemmer af selskabsbestyrelser bistand til udarbejdelse af lønstatistikker bistår med at foretage indberetninger til forbundet i sager som ønskes videreført Området bistår de medlemmer af afdelingen som ønsker: check af nye/ændrede ansættelsesbeviser check af lønsedler support i spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår, hvis de er ansat i en virksomhed uden for TDC, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter I sagstyperne indgår også sager om direkte forskelsbehandling eller indirekte forskelsbehandling, i relation til køn, graviditet, ægteskabelig eller familiemæssig stilling, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Området repræsenterer normalt også afdelingen ved sager i det fagretslige system, f.eks. ved fællesmøder, Arbejdsretten, mæglingsmøder, faglige voldgifter, Afskedigelsesnævnet samt ved de almindelige domstole. I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver har manglende betalingsevne, fremsætter overenskomstområdet om fornødent overfor byretterne konkursbegæring samt indberetter sagerne til Lønmodtagernes Garantifond (LG). Ændret delegering af den lokale forhandlingsret i TDC For knap to år siden skete der en ændring i den lokale forhandlingsret indenfor det såkaldte tilpassede område i TDC. Nu er det i Metals Landsklub i TDC med dertil hørende virksomhedsklubber som udøver forhandlingsretten ved de fleste lokale forhandlinger. 8

Kort fortalt er den lokale forhandlingsret inden for det tilpassede område i TDC delegeret således: Ved disciplinære sager herunder individuelle afskedigelsessager er det den respektive teleafdeling, som har forhandlingsretten Ved sager som kun vedrører én virksomhedsklub er det den respektive virksomhedsklub, der har forhandlingsretten. Dette er intet nyt i, for siden Telekommunikationsforbundets stiftelse i 1995 har de daværende fællesudvalg, som nu er omdøbt til virksomhedsklubber, haft den lokale forhandlingsret i denne type af sager Ved sager som vedrører mere end én virksomhedsklub er det TDC Landsklubben som har forhandlingsretten Ved overenskomstfornyelser herunder fornyelse af særaftalerne er det som hidtil CO-industri som har forhandlingsretten, men Teleafdelingerne har høringsret Der er af fagretslige årsager nogle undtagelser fra ovenstående oplistning. Det er naturligvis nærmere beskrevet og interesserede kan finde beskrivelsen på metaltele.dk Delegeringen af forhandlingsretten betyder, at det i de fleste tilfælde er virksomhedsklubberne og Landsklubben som giver mandat til forhandlingerne, medens afdelingens rolle er at yde support og forhandlingsbistand til TDC Landsklub og virksomhedsklubberne. Det hele er gennemført ud fra et ønske om at udøve den lokale forhandlingsret så involverende og så tæt som muligt på medlemmerne. 2.1.2. Faglige sager i årets løb På de efterfølgende sider gengiver vi et lille udpluk af de mange forhandlinger og sager, der har været i foreningsårets løb. En stor del af sagerne vedrører medlemmer med et ansættelsesforhold i TDC. Men vi har jo også en del medlemmer ansat i virksomheder uden for TDC-koncernen. I omtalen nedenfor er der ikke foretaget en klar skelnen om, hvorvidt det har været afdelingen eller TDC Landsklub med virksomhedsklubber, som har været mandatgiver i de respektive forhandlinger. Tele Øst har desværre mange sager, hvor et medlem er kommet i klemme overfor sin arbejdsgiver eller sager om medlemmer, der mener, at de er blevet afskediget på et usagligt grundlag. Heldigvis er langt de fleste af sådanne individuelle sager endt med, at der bliver indgået forlig. Nedenfor gengiver vi kun de individuelle elle sager, hvis sagerne har principiel betydning for andre forhandlingsområdet og dermed andre medlemmer. 2.1.2.1. Overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2014 Pr. 1. marts 2014 skulle overenskomsterne på det private arbejdsmarked fornys for ca. 600.000 lønmodtagere. Heraf var 589.000 lønmodtagere omfattet af en overenskomst med LO s forbund eller karteller og af dem var ca. 500.000 medlem af et LO-forbund. 9

Efter to meget magre overenskomstfornyelser i 2010 og 2012, som følge af den dybe økonomiske krise, som havde ramt Danmark, var der forud for overenskomstfornyelsen tegn på, at dansk økonomi var ved et vendepunkt, hvor det igen kunne gå økonomisk fremad. Blandt lønmodtagerne var der derfor en forventning om, at den økonomiske udvikling afspejledes i overenskomstresultatet. Omvendt var der hos arbejdsgiverne ikke samme optimisme med hensyn til, at det var entydigt, at Danmark var på vej helt ud af krise. Arbejdsgiverne lagde vægt på, at virksomhedernes konkurrenceevne i forhold til udlandet fortsat skulle forbedres, og derfor var der hos virksomhederne en forventning om afdæmpet reallønsudvikling. Banen var kridtet op til overenskomstforhandlingerne. Forhandlingsområderne Hovedorganisationerne LO og DA forhandler ikke overenskomster. Det gør deres medlemsorganisationer. Men DA og LO har en meget koordinerende rolle ved overenskomstforhandlingerne. F.eks. kan forligsmanden ikke fremsætte et mæglingsforslag uden at LO og DA har nikket ja. DI er den største af DA s medlemsorganisationer. Faktisk er DI så store, at de har stemmeflerheden i DA og ingen andre overenskomstområder får lov at indgå forlig, førend DI og CO-industri har indgået forlig. Det kan DI på arbejdsgiversiden styre i kraft af stemmeflerheden. Den største modpart til DI er CO-industri, som er et forhandlingskartel på lønmodtagersiden, hvor f.eks. Dansk Metal er tilsluttet. Overenskomstresultatet mellem DI og CO-industri er normalt retningsgivende for overenskomstresultater for hele det private arbejdsmarked. De fleste medlemmer af Tele Øst er omfattet af industriens overenskomster, som forhandles af CO-industri. Modparten er DI, som f.eks. TDC er medlem af. F.eks. er TDC-ansatte omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst med tilhørende særaftaler og lokalaftaler, som supplerer eller erstatter de enkelte bestemmelser i Funktionæroverenskomsten - det såkaldte tilpassede overenskomst-grundlag for TDC. Dels fordi DI s medlemsvirksomheder er i direkte konkurrence med virksomheder i andre lande og der derfor er en interesse i at omkostningsniveauet ikke forringer konkurrencekraften, dels fordi DI ikke tillader andre overenskomstområder, at blive færdige med et overenskomstresultat før end der er opnået forlig mellem DI og CO-industri. Helt efter bogen havde DI og CO-industri allerede i midten af oktober 2013 aftalt køreplan for de kommende overenskomstforhandlinger. I køreplanen havde parterne aftalt at tilstræbe forlig senest den 7. februar 2014. At DI og CO-industri havde aftalt dette skyldtes, at det ville give de andre overenskomstområder tid til at opnå forlig inden den 1. marts 2014, hvor overenskomsterne skulle fornys. Ligeledes efter bogen, indgik LO og DA den 29. oktober 2013 en tilsvarende aftale benævnt Aftale om decentrale overenskomstforhandlinger 2014". Aftalen omfattede overenskomster for ca. 550.000 lønmodtagere. Selv om ordet decentrale indgår i 10

titlen, vil de færreste formentlig mene, at forhandlinger om overenskomstfornyelser er særligt decentrale. De enkelte overenskomstområder dækker typisk flere tusinde lønmodtagere. DI og CO-industri forhandler for eksempel på vegne af cirka 240.000 lønmodtagere. Men LO og DA s sprogbrug om decentrale forhandlinger skal ses i lyset af modsætning centrale forhandlinger, som havde sin storhedstid i perioden fra 1950 erne og frem til midten af 1980 erne. Dengang forhandlede LO og DA reelt de generelle overenskomstkrav for hele det private arbejdsmarked. Aftalen fra 29. oktober 2014 mellem LO og DA kaldes også i daglig aftale for Klimaaftalen, men den har ikke noget at gøre med eventuel global opvarmning, men derimod til formål, at etablere det bedst mulige forhandlingsklima for forårets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Det fagretslige sprogbrug er normalt relativt militaristisk. Der bruges ord som f.eks. blokade, boykot, strejke, lockout, storkonflikt, kampskridt, mobilisering og arbejdskamp. Udenforstående kan let få en forkert opfattelse af forløbet i forbindelse med en overenskomstfornyelse. Også af denne grund forsøger klimaaftalen, at afdramatisere forhandlingsforløbet. Aftalen indebar f.eks. at overenskomsterne på LO-DA området ikke behøvede at blive opsagt allerede i efteråret. Organisationerne kunne vente frem til 7. februar 2014 med at opsige overenskomsterne. Hvis klimaaftalen ikke var indgået skulle overenskomsterne være opsagt inden udgangen af november måned 2013. LO og DA var desuden i klimaaftalen enige om, at eventuelle konfliktvarsler ikke fremsendes uden en forudgående drøftelse af årsagerne hertil mellem overenskomstparterne og information til LO og DA. Forløbet af overenskomstforhandlingerne Forhandlingerne mellem DI og CO-industri føres i det såkaldte "snævre udvalg", som består af fire personer. Fra arbejdstagersiden er det CO-industris formand, forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen og CO-industris næstformand, industrigruppeformand i 3F Mads Andersen. Formand i CO-industri, Claus Jensen Næstformand i CO-industri, Mads Andersen 11

Fra arbejdsgiversiden er det administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad og viceadministrerende direktør i DI, Kim Graugaard. Adm. direktør i DI Karsten Dybvad Viceadm. direktør i DI Kim Graugaard Overenskomstkravene havde længe været koordineret på begge sider af forhandlingsbordet. F.eks. havde Tele Øst allerede i foråret 2013 i Tele Øst Bladet opfordret medlemmerne til at indsende overenskomstkrav, og kravene blev i sommeren 2013 koordineret internt i Dansk Metal og i september i CO-industri. I forbindelse med sidste års generalforsamling blev afdelingens krav optrykt i den skriftlige beretning. I november 2013 var der møder over hele landet for tillidsrepræsentanterne, hvor CO-industris to hovedforhandlere, Claus Jensen og Mads Andersen, debatterede de overenskomst-temaer som CO-industri havde koordineret. De egentlige forhandlinger mellem DI og CO-Industri startede den 7. januar 2014. Parterne havde via forskellige udvalg allerede i løbet af efteråret forsøgt at bane vejen for gennembrud på delelementer. Helt i tråd med Klimaftalen mødtes LO og DA den 29. januar 2014 for at drøfte status på overenskomstfornyelsen og på mødet aftalte man dels, at samtlige overenskomster betragtedes som opsagte, og at det ikke var nødvendigt at afsende 1. konfliktvarsel. Normalt skal der forud for en konflikt varsles såvel 1. som 2. konfliktvarsel. Det ville i 2014 være tilstrækkeligt at afsende 2. konfliktvarsel. Det lykkedes for DI og CO-industri at opnå forlig kort tid efter, nemlig den 9. februar 2014. Der var også denne gang tale om et relativt smalt resultat set i lyset af, at Danmark for alvor ikke var kommet ud af krisens tegn. Vi gennemgår indholdet nærmere nedenfor. Efter forliget mellem DI og CO-industri var vejen banet for, at de øvrige overenskomstområder kunne indgå forlig. Men det trak noget ud. For at lægge pres på forhandlingerne afsendte LO på vegne af forbund og karteller 2. varsel om storkonflikt til ikrafttræden 1. marts. DA svarende igen med 2. lockoutvarsel. Og forligsmanden måtte som sædvanlig - udskyde de truende konflikter i to omgange. Den 21. marts 2014 kunne forligsmanden offentliggøre det samlede mæglingsforslag, som herefter blev sendt til urafstemning. Tele Øst holdt forud for urafstemningen syv medlemsmøder i forskellige byer, hvor vi gennemgik overenskomstresultatet. Stemmeresultatet blev offentliggjort af forligsmanden den 11. april 2014. Det samlede mæglingsforslag blev vedtaget af såvel lønmodtagersiden som arbejdsgiversiden og dermed blev alle konfliktvarsler trukket tilbage. 12

Hos DA er det DA s bestyrelse som har kompetencen til at vedtage eller forkaste et mæglingsforslag. Her blev mæglingsforslaget enstemmig vedtaget - dvs. med 100 % ja-stemmer. Hos lønmodtagerne sker afstemningen ved urafstemning. På lønmodtagersiden var stemmeprocenten 37,7 %, heraf stemte 77,3 % ja. Vi gengiver her stemmeresultatet for lønmodtagersiden: Stemmeresultatet: OK-2014 Urafstemningsresultatet Stemmeprocent Ja-procent Hele afstemningsområdet, LO, FTF m. fl. 37,7 77,3 Dansk Metal, alene 43,7 90,6 Tele Øst, alene 49,9 83,8 Sammenligningstal fra tidligere år: Hele afstemningsområdet; dvs. LO, FTF m.fl. 1998 2000 2004 2007 2010 2012 2014 Ja-pct. 44,21% 80,07% 57,5% 55,5% 64,0% 69,6% 77,3& Nej-pct. 55,77% 19,93% 42.5% 44,5% 36,0% 30,4% 32,7% Stemme-pct. 47,08% 40,46% 37,20% 37,1% 34,0% 29,3% 37,7% Sammenligningstal af hovedresultatet på lønmodtagersiden. Sidst der var storkonflikt i Danmark var i 1998. Sammenligningstal for Tele Øst alene: Tele Øst, alene Stemmeprocent Ja-procent Nej-procent 2014 49,9% 83,8% 16,2% 2012 33,4% 71,9% 29,1% 2010 40,94% 75,78% 24,22% 2007 51,88% 68,08% 31,33% 2004 55,59% 32,77% 66,40% Der er ikke sammenligningstal fra 1998 og 2000 for Tele Øst alene, da det tidligere Telekommunikationsforbundet ikke opgjorde stemmetallene pr. afdeling. Eftersom Tele Øst i 2004 og 2007 bestod af to teleafdelinger, hhv. Tele afdeling 1 og Tele Afdeling 12, gengives tal for disse år som konsoliderede tal for de to teleafdelinger tilsammen. Stemmeprocenten Forud for urafstemningen havde LO og Dansk Metal Tele Øst iværksat en kampagne for at få flest mulige til at stemme ved urafstemningen. Det skyldtes, at stemmeprocenten har været støt faldende siden den sidste storkonflikt i 1998. Det er glædeligt, at kampagnen med at få flere medlemmer til at stemme lykkedes. 13

Såvel Dansk Metal som Dansk Metal Tele Øst havde en markant fremgang i stemmedeltagelsen. Det er vigtigt med en høj stemmeprocent af mange grunde, navnlig fordi det signalerer over for arbejdsgiverne, at medlemmerne har stor bevågenhed om resultatet af overenskomstforhandlingerne. Hovedelementerne i forliget mellem DI og CO-industri Der vil være tale om en treårig overenskomstperiode, således at overenskomsterne skal fornys næste gang i 2017. Neden for oplister vi de forbedringer som blev aftalt på industriens område. Mht. resultatet for ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC henvises til siderne 16-19. Fordobling af indbetaling på Fritvalgslønkontoen Med forliget fordobles virksomhedernes indbetaling på medarbejdernes Fritvalgslønkonto fra 1 % til 2 % i løbet af overenskomstperioden. Det er en markant forbedring, der giver den enkelte flere penge til fridage, pension, seniorordning eller kontant udbetaling. Bedre vilkår for barselsorlov Mulighederne for at holde barselsorlov forbedres. Hver af forældrene får en ekstra uges barsel med betaling. Betalingen stiger til 145 kroner pr. time, og det forhøjede pensionsbidrag under barsel stiger. Hurtig hjælp ved opsigelse Ansatte, der bliver sagt op, får ret til 2 timers vejledning i fagforeningen med fuld løn. Ekstra uddannelse til opsagte Ansatte, der bliver opsagt, får 1uges ekstra uddannelse i opsigelsesperioden gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Den samlede uddannelse i opsigelsesperioden kan dermed komme op på 5 uger. Fuld gennemsigtighed på vikarområdet På vikarområdet får tillidsrepræsentanterne nye muligheder for at kontrollere, at vikarene kommer ind på ordentlige vilkår i overensstemmelse med overenskomsten. Dermed bliver der sikret fuld gennemsigtighed på vikarområdet. Bedre forhold for lærlinge På lærlingeområdet sker der en række forbedringer. Der bliver eksempelvis mulighed for ekstrauddannelse i fritiden via IKUF, og ophold på skolehjem bliver betalt. Forhøjelser af mindstebetalingen, tillæg og satser Mindstebetalingssatsen, der i dag udgør 108,70 kr., forhøjes pr. 1. marts 2014 med 1,50 kr., pr 1. marts 2015 med 1,65 kr. og pr. 1. marts 2016 med 1,80 kr. Genetillæg reguleres med 1,5 pct. pr. 1. marts 2014, med 1,6 pct. pr 1. marts 2015 og med 1,7 pct. pr. 1. marts 2016. Lærlinge og elevsatser reguleres både pr. 1. marts 2014, 1. marts 2015 og 1. marts 2016 med 1,9 pct. 14

Forløbet af overenskomstforhandlingerne for TDC-ansatte TDC havde forud for overenskomstfornyelsen gjort det klart, at TDC krævede væsentlige forringelser i arbejdstidsreglerne, pension og reglerne for opsigelse af medarbejderne. Men vi kom helskindet gennem OK-2014 uden forringelse og med forbedringer aftalt mellem DI og COindustri Overenskomstfornyelsen 2014 for TDC-ansatte på det såkaldte tilpassede overenskomstgrundlag var imidlertid et meget speget forløb. TDC-ansatte er som udgangspunkt direkte omfattet af fornyelsen af Funktionæroverenskomsten aftalt mellem DI og CO-industri. Men en række særaftaler og lokalaftaler i TDC erstatter og supplerer bestemmelserne i Funktionæroverenskomsten. Det er DI og CO-industri som forhandler særaftalerne. Og det plejer at foregå på den måde, at DI og CO-industri i december måned forud for overenskomstfornyelsen lader de lokale parter, dvs. TDC og Dansk Metal teleafdelingerne, forhandle fornyelsen af særaftalerne. Opnås der et resultat indgår det i industriforliget. Lykkes det ikke inden medio januar ved de lokale forhandlinger at opnå enighed, plejer DI og CO-industri inden en uge efter, at der opnået forlig om Funktionæroverenskomsten at gøre et nyt forsøg på at blive enige om fornyelse af særaftalerne. Men OK-2014 forløb helt anderledes. TDC havde krævet, at de lokale forhandlinger om fornyelse af særaftalerne og lokalaftalerne skulle fremrykkes til at starte allerede i oktober, med deadline for forhandlingerne 1. december. TDC s krav til forringelser TDC hævdede under hele forløbet, at TDC-overenskomsten er meget dyrere end hos TDC s konkurrenter. Det ville TDC have et opgør med ved OK-2014. Af eksempler på krav fra TDC kan nævnes: at bestemmelserne om placeringen af den normale arbejdstid, mellem kl. 07-18, fremover skal kunne opsiges af TDC som en lokalaftale med 2 mdrs. varsel således, at den normale arbejdstid kan placeres hele døgnet, blot arbejdstiden er drøftet med medarbejderen. at den normale ugentlige arbejdstid skal kunne placeres mandag til lørdag - i stedet som i dag på ugens 5 første hverdage. Der skal være mulighed for TDC at placere arbejdstiden på en 6 dages arbejdsuge, således at medarbejderen kun får én ugentlig fridag, i stedet som i dag 2 ugentlige fridage. at den betalte frokostpause bortfalder uden lønkompensation. at arbejdstidens ugentlige arbejdstid på 37 timer kan variere, hvis blot arbejdstiden over en 12 måneders perioden i gennemsnit er på 37 timer pr. uge. at overarbejdsbetalingen, skal ske til en lavere takst end i dag. 15

at den nuværende 12 % arbejdsgiverbetalte pensionsordning ændres for fremtidigt nyansat personale, så den fremover består af 8 % betalt af TDC og 4 % betalt af medarbejderen. at opsigelsesreglerne ændres, så det bliver lettere for TDC at afskedige medarbejdere. Teleafdelingerne afviste at aftale forringelser ved overenskomstfornyelsen 2014. Teleafdelingerne tilbød derimod at optage forhandlinger om ændringer i overenskomstgrundlaget efter overenskomstfornyelsen, hvor parterne så kunne rejse de krav, som de hver især ønskede. F.eks. ønsker teleafdelingerne, at det tilpassede overenskomstgrundlag skal gælde i hele koncernen, herunder Call center Europa, Telco, Telmore m.fl., at stoppe outsourcing og arbejde på, at flest mulige opgaver løses in-house i TDC af medarbejdere omfattet af det tilpassede overenskomstgrundlag. Men TDC sagde nej. TDC ville have gennemført mærkbare forringelser ved OK-2014. Uenighed mellem TDC og Dansk Metal teleafdelingerne TDC og teleafdelingerne forhandlede hele november måned, men måtte i slutningen af november konstatere, at enighed ikke kunne opnås. I januar 2014 overtog overenskomstparterne, dvs. DI og CO-industri forhandlingerne om det tilpassede overenskomstgrundlag. De lokale parter blev den 21. januar sendt hjem af DI og CO-industri med besked om at gøre et nyt forsøg og afrapportere den 6. februar. Men den 6. februar måtte DI og CO-industri konstatere, at der fortsat ikke kunne opnås enighed. DI og CO-industri aftalte den 6. februar, at igangsætte forhandlinger om fornyelse af det tilpassede overenskomstgrundlag senest 5 dage efter forlig på Industriens Funktionæroverenskomst. Det forlig kom i hus søndag den 9. februar og den 12. februar mødtes DI og CO-industri med bistand fra TDC og Dansk Metal. Forlig med forbedringer og drøftelser i overenskomstperioden På forhandlingsmødet den 12. februar 2014 blev der udfærdiget det sædvanlige protokollat over hvilke protokollater fra industriforliget den 9. februar som har virkning på det tilpassede overenskomstgrundlag. Endvidere blev der udarbejdet et protokollat, som indebærer, at der i overenskomstperioden optages drøftelser mellem DI og CO-industri, med bistand af TDC og Dansk Metal om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag. Det sker på baggrund af udviklingen siden afslutningen af tilpasningsforhandlingen i 2001 og parternes ønske om forandring. Drøftelserne gik i gang i august 2014. Men da der skal være god tid til drøftelserne, uden tidspres, og da medlemmernes inddragelse i processen skal sikres, påregner vi derfor tidligst at være færdige med drøftelserne i løbet af det nye år. 16

Industriforligets betydning for TDC-ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag Nedenfor gennemgår vi betydningen af OK-2014 for medarbejder omfattet af det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC. Protokollat nr. 1. om teknisk gennemgang af Industriens Overenskomst 13, 14 og 15 samt tilsvarende bestemmelser i Industriens Funktionæroverenskomst Overenskomstparterne, dvs. DI og CO-industri, har aftalt at gennemgå teksterne i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst om overarbejde, forskudttid og skifte hold. Formålet er at foretage en modernisering af teksterne, da teksterne i dag er svære at læse. Der vil således alene blive tale om redaktionelle ændringer. Protokollat nr. 2. om støtte til uddannelse Overenskomstparterne, dvs. DI og CO-industri, har aftalt, at bestyrelsen for IKUF (Industriens Kompetenceudviklingsfond) skal ændre opbygning af ikuf.dk så det bliver lettere for besøgende at finde moduler fra erhvervsakademi- og diplomuddannelserne som kan støttes. Endvidere skal det være lettere at finde beskrivelse af de enkelte moduler i kurserne som fremgår af positivlisten (dvs. listen over kurser som medarbejderen kan få støtte til). Protokollat nr. 3. om lærlinges og elevers adgang til støtte fra IKUF Lærlinge og elever får fremover efter 9 måneders anciennitet i virksomheden (incl. skoleophold) ret til at søge støtte fra IKUF. Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. Protokollat nr. 4. om støtte til danskuddannelse for voksne udlændinge IKUF kan fremover yde støtte til danskuddannelse for voksne på samme vilkår som øvrige IKUFaktiviteter. Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. Protokollat nr. 6. om støtte til screening til FVU- og ordblindeundervisning IKUF kan fremover yde støtte til screening til Forberedende Voksen Undervisning (FVU) og ordblindeundervisning. FVU er til voksne som ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne. Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. Protokollat nr. 10. om Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond Det nuværende arbejdsgiverbidrag på 35 øre pr. time pr. medarbejder forhøjes pr. 1. marts 2014 til 40 øre, pr. 1. marts 2015 til 45 øre og pr. 1. marts 2016 til 50 øre. Protokollat nr. 29. om Organisationsaftale om lønforhold for udstationerede medarbejdere Protokollatet skal ses som et supplement til EU-direktiv om udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark. EU-direktivets er i dag implementeret i bilag 18 til Industriens Funktionæroverenskomst. Bilaget omhandler hvorledes organisationerne hurtigt kan behandle sager rejst af en part. Såvel det eksisterende bilag som det nye protokollat har til formål at undgå social dumping. Det nye protokollat indeholder en række værktøjer som i praksis gør det muligt at foretage opgørelse og sammenligne lønniveaet for udenlandske medarbejdere udstationeret i en dansk virksomhed med virksomhedens fastansatte medarbejdere. (fortsættes) 17

Protokollat nr. 32. om Udvalg om opdatering af pjece om Arbejde i Udlandet Overenskomst-parterne, dvs. DI og CO-industri, vil i overenskomstperioden revidere den fælles pjece fra 1993 om Arbejde i udlandet. Arbejdet forventes afsluttet inden 1. juni 2015. Protokollat nr. 33 om Kompensation for ikke afholdte feriefridage Kompensation for ikke-afholdte feriefridage vil fremover indgå i den ferieberettigede indkomst. Kompensationen indgår ikke som pensionsberettiget løndele. Bestemmelsen træder i kraft 1 marts 2014. Protokollat nr. 34 om Udvalg om ferie og feriefridage Overenskomstparterne, dvs. DI og CO-industri, vil i overenskomstperioden nedsætte et udvalg der skal drøfte administrationen af ferie og feriefridage herunder muligheden for at afholde ferie i timer samt hvorledes flere medarbejdere kan overgå til digital feriekorthåndtering. Udvalgsarbejdet skal være afsluttet senest 1. juni 2015. Protokollat nr. 37. om Organisationsaftale om organisationernes bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet, herunder vikarer m.v. Overenskomstparterne, dvs. DI og CO-industri, er enige om, at de lokale parter i enighed kan anmode om organisationernes bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet, herunder anvendelsen af vikarer, etablering af varierende ugentlig arbejdstid, indgåelse af overenskomstafvigende aftaler mv. Bestemmelsen træder i kraft 1. marts 2014. Protokollat nr. 39. om lettere adgang til støttet kompetenceudvikling Det nuværende anciennitetskrav på 9 måneder for at søge om støtte fra IKUF til uddannelser som er relevant for beskæftigelsen inden for dækningsområderne Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst nedsættes til 6 måneder. Bestemmelsen træder i kraft 1.maj 2014. Protokollat nr. 40 om adgang til IKUF-støtte ved afskedigelse Medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet som afskediges, pga. omstrukturering, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, får fremover en ekstra uges ret til frihed i opsigelsesperioden til kompetenceudvikling. I forvejen har medarbejderen ret til to ugers frihed til kompetenceudvikling. Medarbejderen har endvidere ret til at benytte ikke-forbrugt frihed med støtte fra IKUF i op til to uger fra foregående kalenderår. På den måde kan den samlede IKUF-uddannelse i opsigelsesperioden komme op på 5 uger. Hvis virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for IKUF-uddannelsen, har medarbejderen ret til at afvikle ikke forbrugt frihed med støtte fra IKUF fra de forudgående to kalenderår - dvs. der i sådanne tilfælde er mulighed for i alt 7 ugers IKUF-uddannelse i opsigelsesperioden. Bestemmelsen om den ekstra uge træder i kraft 1. maj 2014. Protokollat nr. 41. om frihed til vejledning ved afskedigelse Medarbejdere, som afskediges pga. omstrukturering, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, får fremovere ret til frihed med løn i op til to timer placeret efter hensyn til arbejdets tarv til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Bestemmelsen træder i kraft 1. maj 2014. (fortsættes) 18

Protokollat nr. 43. om Oplysninger ved brug af vikarer fra vikarbureauer på Industriens Funktionæroverenskomst Hvis der er indledt en fagretslig sag mod et vikarbureau, skal bruger-virksomheden, som vikarerne har været udsendt til, fremover på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om, hvilke lokalaftaler og kutymer virksomheden har meddelt vikarbureauet skal overholde, for de arbejdsfunktioner vikarerne udfører på virksomheden. Det er fortsat alene vikarbureauet der er ansvarlig for, at overenskomsten er overholdt for vikarerne. Bestemmelsen træder i kraft for sager den rejses den 1. marts 2014 eller senere. Protokollat nr. 44 om Lønforhold og betalingssatser Mindstelønssatser: I Industriens Funktionæroverenskomst er der ikke mindstelønssatser. Via en lokalaftale i TDC hentes mindstelønssatser fra Industriens Overenskomst. DI og CO-industri har aftalt, at: Pr. 1. marts 2014 forhøjes mindstelønssatsen med kr. 1,50 til kr. 110,20 pr. time. Pr. 1. marts 2015 forhøjes mindstelønssatsen med kr. 1,65 til kr. 111,85 pr. time. Pr. 1. marts 2016 forhøjes mindstelønssatsen med kr. 1,80 til kr. 113,65 pr. time. Ovenstående satser vil derfor fremover også være gældende i TDC som den absolutte bundgrænse for nyansat personale. Lønnen for i forvejen ansatte, samt elevlønninger og ulempetillæg fastsættes hvert år pr. 1. marts uafhængigt af overenskomsten. Det sker i TDC ved forhandlinger mellem TDC og Landsklubben og efterfølgende lønsamtaler. Der er endnu ikke startet lokale lønforhandlinger pr. 1. marts 2014 mellem TDC og Landsklubben. Men du vil kunne følge udviklingen på metaltele.dk Fritvalgslønkonto: Med forliget fordobles indbetalingen på medarbejdernes Fritvalgslønkonto fra 1 % til 2 % i løbet af overenskomstperioden. Det er en forbedring, der giver den enkelte flere penge til fridage, pension, seniorordning eller kontant udbetaling. I praksis implementeres forbedringen af Fritvalgslønkontoen på følgende måde: Pr. 1. marts 2014 forhøjes indbetalingen med 0,3 % til i alt 1,3 % af den ferieberettigede løn. Pr. 1. marts 2015 forhøjes indbetalingen med 0,4 % til i alt 1,7 % af den ferieberettigede løn. Pr. 1. marts 2016 forhøjes indbetalingen med 0,3 % til i alt 2,0 % af den ferieberettigede løn. TDC-Protokollat om ændring af særaftale af 30. januar 2001 Det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC A/S Under henvisning til at udviklingen i it- og telebranchen som følge af teknologiske, konkurrenceog reguleringsmæssige forhold har medført, at TDC har undergået store forandringer, vil overenskomstparterne, dvs. DI og CO-industri, med bistand af de lokale parter, snarest optage drøftelser om ændringer af det tilpassede overenskomstgrundlag. Det sker på baggrund af udviklingen siden afslutningen af tilpasningsforhandlingen i 2001 og parternes ønske om forandring. Fra mæglingsforslaget fra forligsmanden gælder tillige: D3: DA/LO Udviklingsfond (tidl. FIU) Beløbet hæves med 2 øre i 2015. DA disponerer over ¼ og LO over ¾. (fortsættes) 19

D4: ATP ATP bidraget forhøjes til fra kr. 3240,- til kr. 3408,- årligt pr. 1. januar 2015 for fuldtidsansatte. Lønmodtageren betaler 1/3 og arbejdsgiveren 2/3. D5: Psykisk arbejdsmiljø DA og LO vil, i tæt samarbejde med forbund og medlemsorganisationer, udvikle metoder til at udfylde arbejdsmiljølovens bestemmelser med henblik på at styrke og understøtte partssamarbejdet om forebyggelse og etablering af godt psykiske arbejdsmiljø. D6: Udenlandsk arbejdskraft DA og LO vil videreføre arbejdet som påbegyndte i 2010. Det betyder bl.a. fortsat koordinering af politisk indsats til relevante myndigheder, styrket indsats for oplysning og information til virksomheder der anvender udenlandsk arbejdskraft, politiske initiativer til håndhævelse af de danske regler. 2.1.2.2. Fortsatte fyringer i TDC i 2014 - Ingen Borgfred i TDC og ingen ekstra fratrædelsesvilkår Borgfredsaftalen med dens tilhørende protokol om vilkår for frivillige fratrædelsesordninger, således som vi har kendt det siden 2005, ophørte med udgangen af februar 2014. TDC havde allerede i forbindelse med forhandlingerne om overenskomstfornyelsen som startede i efteråret 2013 meddelt, at man for 2014 kun ville indgå aftale om fratrædelsesvilkår, hvis vi ville være med til mærkbart at forringe overenskomsten. I første omgang forlængedes vilkårene fra 2013 til og med udgangen af februar 2014, hvor overenskomsten skulle fornys. Men da det stod klart for TDC, at vi ikke ville være med til mærkbare forringelser og det stod klart for TDC, at det heller ikke lykkedes for dem at få DI og CO-industri til at blive enige om forringelser i vores tilpassede overenskomstgrundlag meddelte TDC, at de ikke ville forlænge hverken Borgfredsaftalen og fratrædelsesvilkårene. Det er meget beklageligt, at TDC på den ene side fortsætter med at fyre medarbejdere på grund af overtallighed, men at TDC på den anden side ikke via gunstige fratrædelsesvilkår vil være med til at yde en økonomisk kompensation. Ofte er der tale om medarbejdere, som har arbejdet for koncernen gennem en hel menneskealder, og som TDC blot smider på porten for at kunne udbetale favorable udbytter til aktionærerne. Medarbejdere der afskediges af TDC som følge af overtallige har derfor siden 1. marts 2014 udelukkende været omfattet af de vilkår som gælder i overenskomsten og lovgivningen, som vi her kort gengiver: For ikke-tjenestemænd betyder det en godtgørelse iht. Funktionærlovens 2 a på 1, 2 eller 3 måneders løn, hvis man på fratrædelsestidspunktet har haft en anciennitet på hhv. 12, 15 eller 18 år. 20