Ældrerådet i Halsnæs Kommune Årsberetning for 2010 Medlemmerne af Ældrerådet Fra venstre: Mogens Lehd Pedersen, Bjarne Nederby Jessen, Jørgen Tved, John M. Pedersen, Poula Thrane, Inge Sørensen, Kirsten Jørgensen, Torben Nikolaisen og Vibeke Frej.
Ældrerådets adresse er: Ældrerådet Jernbanegade 2 3300 Frederiksværk Telefon 47 77 15 01 E-mail: aeldreraadet@pc.dk Formandens adresse er: Jørgen Tved Smedebakken 16 3300 Frederiksværk Telefon 47 77 00 23 E-mail: tved@email.dk Ældrerådets kontaktpersoner til Plejecentrerne: Halsnæs: Vibeke Frej Ældrerådet er medlem af Landssammenslutningen Danske Ældreråd. Jørgen Tved er medlem af bestyrelse og forretningsudvalg Af Hovedstads Regionsældrerådet Vore repræsentanter er Jørgen Tved og Poula Thrane Af Nordgruppen De 9 Ældreråd i det tidligere Frederiksborg amt. Vore repræsentanter er Jørgen Tved og Kirsten Jørgensen Solhjem: Torben Nikolaisen Humlehaven: Kirsten Jørgensen Arresøparken: Bjarne Nederby Jessen
Årsberetning for 2010 Der er tradition for udsalg i januar. Man gør status og aflægger en årsberetning. Ældreråd følger denne tradition. Vi fortæller meget gerne om, hvad vi beskæftiger os med. Men vi holder ikke udsalg. Det lader vi forretninger og politikere om, Forretningerne skal af med nogle af de varer, som de har haft svært ved at sælge. De har måske været for dyre og for dårlige. Politikerne holder udsalg af deres valgløfter, de var måske for vidtløftige og nu kunne de ikke indfri dem. Valgløfterne og det årlige budget. De årlige kommunale budgetter er altid interessante. Budgettet for 2010 var ingen undtagelse. Det nuværende byråd, blev valg i november 2009. Det tiltrådte 1. januar i 2010. Det budget, de skulle arbejde efter, var vedtaget i oktober 2009 af det tidligere byråd. Det betyder, at det nye byråd skulle arbejde efter de hovedretningslinjer, der var vedtaget af det byråd, der gik af d. 31. december 2009. I vores kommune betyder det måske ikke så meget. Byrådet der gik af, havde socialdemokratisk flertal og det nye byråd har et flertal bestående af de gen- og nyvalgte socialdemokrater, sammen med SF, der stort set havde opfanget den socialdemokratiske tilbagegang. Det vil sige, at der stadig var, et politisk flertal for det budget, der tidligere var vedtaget. For ældreområdet kunne vi ikke mærke nogen forandring. Der var heller ikke i 2010, tegn på forbedringer på ældreområdet tvært imod, og tilsyneladende var, der slet ikke nogen interesse for ældrepolitik i den nyvalgte SF.-gruppe. Priser på mad. Varmetilskud. Problemer for ældre ved udskrivning fra Sygehus. Flytning af ældre på Havlit. Brugerbetaling i aktivitetshusene Havlit og Paraplyen. Lukning af aflastningspladser på Skovbrynet. Rådighedsbeløb. Huslejeforhøjelser. Det var en del af overskrifterne, på de sager Ældrerådet havde på dagsordenen, på sit første møde d. 15. januar. Flere af sagerne måtte også på dagsordenen på flere efterfølgende møder. Priserne på mad Priserne på mad på plejecentrerne og til de ældre, der får mad bragt hjem, var besluttet i budgettet for 2010. Nu som tidligere mente Ældrerådet, at priserne 1
var alt for høje. Det samme mente man også efterhånden i pressen og i Folketinget, så man havde (der) besluttet, at den samlede kostpris for de ældre på plejecentrene højst måtte være 3000 kr. pr. måned. Dette beløb skal dog reguleres efter løn- og prisudviklingen og kostprisen i 2011 vil være på 3.300 kr. Det var mindre end f.eks. Halsnæs Kommune havde vedtaget, så her var man kreative og fandt hurtig ud af, at nu skulle alle beboerne modtage og betale for den fulde kost. Det skulle være slut med at kunne fravælge kost hvis man en dag eller to ikke var på plejecentret, f. eks i forbindelse med familiebesøg m.m. og man kunne heller ikke fravælge en del af den daglige kost. Uanset om man kunne spise hele den samlede kostpakke eller ej. Den skulle betales. Kommunen ville sikre sig, en fast og stabil indtægt hver måned fra alle beboerne på plejecentrene. Det skal tilføjes, at man på plejehjem kan fravælge hele kostpakken og så selv lave sin mad, eller man kan få maden leveret fra en privat leverandør. Den kommunale prispolitik faldt ikke i god jord ved Ældrerådet. Vi forsøgte, at få kommunen til at lade de ældre selv bestemme, hvor meget og hvor tit, de vil spise på deres plejehjem. Kommunens svar var nej. Vi oplever igen grænser for de ældres ret til selv at bestemme. Priserne på den udbragte mad var nu dyrere end kosten på plejecentrene. Ældrerådet måtte nu til at råbe både kommunen og Folketinget op, så priserne kunne blive de samme. Vi blev hørt, men af Folketinget, så efter nogen tid blev også den udbragte madpris sat ned til 45 kr. for en hovedret, men hvad så med biretten? Det er stadig et åbent spørgsmål. De høje varmeudgifter De høje varmeudgifter har Ældrerådet fået flere henvendelser om. Helt galt er det for dem, der får varme fra Hundested Varmeværk. Vi er præsenteret for en varmeregning, for en lejlighed på godt 50 kvt.m på over 22.000 kr. for et år. Vi skrev til kommunen. Svaret var negativt. Her var ingen hjælp at hente. Vi gik så til den ansvarlige minister. Det var lige så negativt. Alle forstod problemet men ingen kunne, efter loven gøre noget som helst. Og loven kunne ikke laves om. Forslag fra Ældrerådet om at udnytte den dyre naturgas, der bliver brugt i Hundested Varmeværk, til også at producere El, er ikke blevet hørt og et forslag fra et byrådsmedlem, om at koble Varmeværkerne i Frederiksværk og Hundested sammen, ligger også og samler støv i en dyb skuffe. Borgere i Hundested må stadig betale en skyhøj pris for varme. Det skulle vise sig, at også andre borgere, nemlig beboerne på vore plejecen- 2
tre havde problemer med høje varmepriser. Ældrerådet foreslog, at kommunen sendte en embedsmand ud til de enkelte Plejehjem for, at kontrollere om den enkelte kun betaler den varme de skal efter loven og om de fik det varmetilskud, som pensionister, med en personlig tillægsprocent på mere end nul kan få, hvis deres udgift til varme for et år, er på mere end 4.300 kr. for en enlig. En eventuel formue har ingen betydning her. Selve udregningen af et varmetilskud kan være kompliceret, hvilket betyder, at flere pensionister giver op og undlader, at søge dette tilskud. Ældrerådet forslag om at sende en embedsmand ud til de enkelte plejecenter ville kommunen ikke følge. Man forklarede os, at alle, der flytter ind på et plejecentre, modtager et ansøgningsskema, som de kan udfylde og sende til kommunen. Men allerede her er så et andet problem. Flere ældre har ikke mod til at anmode det offentlige om hjælp. Andre forstår måske ikke det tilsendte skema og får det ikke udfyldt. I skrivende stund, her i begyndelsen af det nye år 2011, er vore argumenter ikke slået igennem ved vore lokale politikere. Man ønsker åbenbart ikke at give de ældre sikkerhed for, at de får al den økonomiske hjælp, de har ret til. Hjælp dem Vi må appellere til de ældres pårørende. Hvis en af jeres ældre er alene og har en varmeudgift på mere end 4.300 kr. om året, så hjælp dem med at udfylde et ansøgningsskema. Er der tale om et pensionist par, kan der søges hvis den årlige varmeudgift er over 6.450 kr. Hvis man ikke kender til et skema, så ring til Borgerservice på 47 78 40 00. Har du adgang til IT. Så kan du måske bruge e-mail. Her er adressen mail@halsnaes.dk Udskrivning og hjemsendelse Ældrerådet får af og til henvendelser fra ældre, der har været indlagt på et af regionens sygehuse. Udskrivning og hjemsendelse kan være en katastrofe. Der er regler om hvordan en hjemsendelse skal foregå. Der skal naturligvis gives besked fra sygehus til kommunen og til eventuelle pårørende, om hvornår og hvordan hjemsendelse vil ske. Både pårørende og kommunen skal vide besked, så man er klar med eventuelle hjælpeforanstaltninger, hjemmehjælp, madordning genoptræning osv. Et er dog de vedtagne regler. Et andet er at overholde disse. Vi ved, at der kan ske fejl. Men i så fald må det påtales og rettes. Vi kender et eksempel på, at en 3
pensionist er kommet hjem en fredag eftermiddag uden, at der var givet besked. Uden at hjemmehjælpen eller andre var informeret. Og til et tomt køleskab. Det er faktisk forbudt, at efterlade mennesker i en hjælpeløs tilstand, så selv om sygehus, region og kommune kan skænes om ansvaret, er det i første omgang det kommunale døgnberedskab man skal henvende sig til. Flytning fra Havlit Flytning fra Havlit var en sag, der skulle optaget tiden på flere af Ældrerådets møder. Forhistorien er, at flertallet i Byrådet, i en sen nattetime, i forbindelse med behandlingen af budgettet for 2010, besluttede, at Havlit med aktivitetshus og ældreboliger, nu skulle ændres fra et ældreområde til et område for sindslidende. Da flertallet vedtog flytningen, havde man ikke undersøgt, om der var en lokalplan for området. Det var der. Den var underskrevet af den tidligere borgmester Bent Sørensen og sagde meget klart, at området skulle være et ældreområde. Forslagsstillerne havde altså på ingen måde undersøgt, om forudsætningerne for deres forslag om en flytning var i orden. Ældrerådet ville ikke godkende flertallets beslutning. Vi henviste til den gældende lokalplan og til, at sagen ikke havde været til høring i Ældrerådet. Politikerne meddelte, at de var ligeglade med den gamle lokalplan. De havde flertallet og de ville da bare lave en ny lokalplan. De meddelte også, at Ældrerådet ikke skulle have sagen til høring, før beslutningen. Det kunne de få efterfølgende. I loven om Ældreråd står der meget tydeligt og klart, at kommunen har pligt til at sende alle sager, der angår de ældre til høring i Ældrerådet før endelig beslutning bliver taget. Flertallet i byrådet mente dog ikke at denne klare lovtekst kunne gælde i forbindelse med forslag, der blev fremlagt og vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af det årlige kommunale budget. Det blev så også, i den til tider meget skarpe debat påstået, at Ældrerådet var modstander af, at der blev skabt gode forhold for de sindslidende. Denne påstand havde naturligvis ikke noget som helst på sig. Ældrerådet anførte, at forbedring for den ene gruppe af svage medborgere, ikke skulle ske på bekostning af en anden gruppe svage borgere. Ældrerådet måtte sende problemet med den manglende høring til den kommunale tilsynsmyndighed Statsforvaltningen. Der gik lang tid. Først i en kendelse dateret den 26. oktober 2010 fik vi svar og kommunen medhold. Statsforvaltningen anførte godt nok lovens klare tekst, men man skrev også: Da der i forbindelse med budgetforhandlingerne, kan komme ændringsforslag til det 4
oprindelige budgetforslag, både ved første og anden behandling af budgettet, vil det ikke altid være muligt for kommunalbestyrelsen også, at høre ældrerådet om sådanne ændringer til budgettet. I Ældrerådet var vi overraskede. Når loven meget klart siger, at alle sager, der angår de ældre, skal til høring og, der ikke i loven er nogen undtagelser, så kan det da ikke være op til en kommunalbestyrelse at tilrettelægge deres arbejde på en måde, der omgår høringspligten. Vi sendte sagen til videre behandling i vores landsorganisation Danske Ældreråd. Vi mente at denne sag var en principiel sag, der måtte forelægges minister og Folketing. Vi ved er ikke om dette er sket, men sidst på året fik Danske Ældreråd en sag til høring fra Indenrigs- og Socialministeriet, nemlig en ny vejledning til retsikkerhedsloven, hvor Danske Ældreråd i sit høringssvar bl.a. skriver: Danske Ældreråd anmoder Ministeriet om at overveje en tilføjelse til dette afsnit, der gør det klart, at kommunalbestyrelsen også skal høre Ældrerådet mellem 1. og 2. behandling at budgettet, hvis spørgsmålet angår ældre, og hvis spørgsmålet ikke tidligere har været behandlet af Ældrerådet (Afgørelse af 26. okt. 2010 fra Statsforvaltningen Hovedstaden til Halsnæs Kommune, som Danske Ældreråd ikke finder, kan være en korrekt fortolkning af 30, stk. 3 in fine). Med dette forslag til ændring af den nye vejledning, er ministeriet da blevet bekendt med både kendelsen fra Statsforvaltningen og det lokale Ældreråds opfattelse af loven om kommunernes høringspligt. En opfattelse, der altså deles af Danske Ældreråd. Men er det nok? Ældrerådet mener denne sag burde være anledning til en protest til ministeren. Straks kendelsen forelå. Både den nye lokalplan og flygtningen af de ældre fra Havlit, er nu sat i værk og de ældres aktiviteter er flyttet til Gimle i Søndergade. Brugerbetaling i Paraplyen og i Gimle Brugerbetaling i Paraplyen og i Gimle kom også til at optage dagsorden på flere møder i Ældrerådet. Det faste flertal i Byrådet havde besluttet, at tilskuddet til aktivitetshusene skulle skæres alvorligt ned. Men man havde ædelmodigt overladt til brugerbestyrelserne og den daglige ledelse af aktivitetshusene, at udmønte kravet om nedskæringerne/besparelserne. Resultatet var på forhånd givet. Der skal nu betales et halvårligt kontingent på 300 kr. og et kursus gebyr, der kom til at ligge fra 100 kr. og opefter. Alle argumenter om, at det ville betyde, at en del af de økonomiske svage pensionister nu måtte/ville sige besøgene fra, og 5
at andre, af principielle grunde ikke ville gå med til brugerbetaling, kunne ikke gøre indtryk på Byrådets flertal. Flere har påstået, at det er begyndelsen til en kommunal nedlæggelse af især Paraplyen, der ikke opretholder de kommunale krav om tilgængelighed. Brugerne i Paraplyens motionsrum og ledelse i Paraplyen var med til at bane vejen for brugerbetalingen. Ældrerådet havde fået henvendelse fra nogle af brugerne, der fortalte, at brugerbetaling nu var gennemført for motionisterne. Ældrerådet mente naturligvis at en sådan ubehagelig nyskabelse, skulle have været til høring. Da såvel Paraplyens ledelse som kommunen havde en anden opfattelse, måtte vi bringe sagen for Statsforvaltningen. Vi fik en kendelse d. 4. september der gav os ret. Her skrives bl.a. Det er statsforvaltningens opfattelse, at indførelse af brugerbetaling for brug af motionsrum i det kommunale aktivitetshus Paraplyen vedrører de ældre i kommunen og at Ældrerådet derfor skal høres i henhold til retssikkerhedslovens 30, jf. ordlyden om høring om alle forslag der vedrører de ældre. Vi fik altså ret, men brugerbetalingen blev ikke afskaffet. Nedlæggelse af aflastningspladser Nedlæggelse af aflastningspladser på Skovbrynet. Når Ældrerådet bliver forelagt forslag om strukturændringer, reformer, omlægninger og flytninger, får vi rynker i panden. Bag sådanne forslag gemmer sig ofte nedskæringer, eller som man udtrykker sig i det kommunale sprog besparelser. Vi fik et forslag om, at nedlægge de 12 aflastningspladser på Skovbrynet for at bruge lokalerne til en udvidelse af genoptræningen. Man kunne dog skaffe 5 aflastningspladser på Løvdalen, men de skulle hovedsagligt bruges til demente. De resterende manglende aflastningspladser kunne man så skaffe på Halsnæs Plejecenter ved at omdanne nogle af de faste plejepladser til aflastning, så omflytningen resulterede i, at der blev nedlagt flere faste plejepladser på Halsnæs centret. Ældrerådet så naturligvis meget gerne, at der skete en udvidelse af mulighederne for genoptræning og vedligeholdelses træning men absolut ikke på den måde, der nu var foreslået. I vore tanker var også en tidligere beslutning om at bygge et helt nyt plejecenter i Hundested. Et forslag, der allerede var brugt temmelig mange penge på at forberede. 6
Der bliver ikke bygget nyt Efterfølgende skulle det vise sig, at vores frygt for nedskæringer ikke var ubegrundet. Der bliver ikke bygget nyt i Hundested. Pengene, der allerede var brugt til planlægning, var spildt og i stedet skulle, der ske en større renovering af det nedslidte Halsnæs center. Gennem flere år, havde Ældrerådet fået oplyst, at det aldeles ikke kunne betale sig med en renovering her. Det ville blive betydeligt dyrere, end det ville blive at bygge nyt. Et flertal af Ældrerådet tilsluttede sig beslutningen om at opgive et nyt plejecenter i Hundested og ombygge Halsnæs Plejecenter, så det bliver mere tidssvarende samt en overflytning af beboerne til Plejecenter Arresøparken. Man påpegede dog problematikken med offentligt transport til Arresøparken. Den omfattende renovering betyder at ca. 20 beboere skal flyttes til tomme pladser i Arresøparken. Her havde man siden dette plejecenters start holdt rigtig mange pladser lukkede. Pladser som kommunen, gennem flere år har betalt husleje for. De mange flytninger og ombygninger, betyder at det samlede antal plejepladser i den planlagte byggeperiode på ca. 2 år er betydeligt mindre end det antal pladser, vi har til rådighed i 2010. De første flytninger fra Halsnæs centret til Arresøparken vil ske i begyndelsen af 2011. Kommunen har den opfattelse, at man i de kommende år stadig kan overholde loven, der siger, at er man visiteret til en plejeplads, så må man højst vente 2 mdr. før man får tilbudt en plads. Dette bekymrer Ældrerådet, idet ventelisterne fuldstændigt styres af den kommunale visitering. Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb er det beløb man har tilbage når de faste udgifter er betalt. Ældrerådet har ofte diskuteret hvor stort rådighedsbeløbet bør være og hvilke udgifter, der hører til blandt de faste. At husleje, varmeudgifter, forbrugsudgifter til vand, el og renovation, er indlysende. Men hvad med kost, udgifter til vask og hygiejne? Behøver man udgifter til TV. og telefon, til forsikringer, avishold, transport, medicin? Er det nødvendigt at give gaver til børnebørn m. f.? Er det nødvendigt med frisør og fornyelser og reparation af garderobe, kontingent til foreninger osv.? Ja hvad er de faste udgifter? Som lovgivningen er i dag, er det op til de enkelte kommuner at beslutte hvad de faste udgifter skal bestå af. Vi ved meget nøjagtigt hvad en stor del af pensionisterne har i indtægt. En fol- 7
kepension består af et grundbeløbet, der for en enlig er: 5.448 kr. pr. måned. Hertil kommer et pensionstillæg og stadig for enlige på 5.658 kr. pr. måned. Det betyder en samlet folkepension på i alt 11.106 kr. pr. måned. For et ægtepar er der to gange grundbeløbet på 5.448 kr. men så er pensionstillægget sat ned til 2.735 kr. til hver. Det giver en samlet pension på 16.366. kr. pr. måned. Så mange penge får folkepensionister dog ikke at råde over. Beløbene er brutto, hvilket betyder, at der trækkes skat, som i de fleste tilfælde vil ligge omkring 25 %. En stor del af folkepensionisterne har også et beløb hver måned fra ATP. Dette beløb er dog afhængig af hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Det betyder igen f.eks. at arbejdsløshed og barsel betyder mindre ATP. Hertil skal lægges den Ældrecheck, som man får, hvis den likvide formue ligger under 74.400 kr. Hvis vi nu tager udgangspunkt i en enlig pensionist. Lad os kalde ham Jensen. Han får udbetalt ca. 8.225 kr. hver måned. Hans egenbetaling i husleje vil være ca. 2.500 kr. han får jo boligydelse. Han skal betale den fulde kost, der er på 3.300 kr. pr måned. Servicepakken, rengøring m.m. er på 400 kr. Varmebetalingen er på ca. 500 kr. El og vand ca. 400 kr. Allerede nu er vi oppe på udgifter på mere end 7000 kr. pr. måned. Tilbage er ca. 1500-2000 kr. pr. måned til alt det andet. Måske har vi her en del af forklaringen på, at der er en mindre efterspørgsel på plejehjemspladser og ældreboliger. Hvis Jensen skal have et rådighedsbeløb på 2.500 kr. efter de faste udgifter er betalt, er der en del af disse udgifter, der må sættes kraftigt ned, eller folkepensionen skal sættes kraftigt op. Det mindst bureaukratiske vil nok være, at hæve pensionstillægget med 3000 kr. pr. måned til enlige folkepensionister og tilsvarende for ægtepar. Huslejeforhøjelser I løbet af året fik vi også henvendelser om huslejeforhøjelser på vore plejecenter. Fra Humlehaven fik vi oplyst, at de havde fået et krav om forhøjelse på 700 kr. pr. måned. allerede i januar og i september kom der er nyt krav om en forhøjelse på 340 kr. pr. måned. Det gav anledning til et brev til udvalgsformand Annette Westh med forslag om, at der på en bestemt dag blev sendt en embedsmand til Humlehaven for at undersøge om kravene var fuldt lovlige og om alle fik den boligstøtte, som loven gav mulighed for. Vi mente, det ville være en god måde, at fortælle de ældre, at 8
der både var god hjælp og service at hente ved deres kommune. Kommunen havde dog en anden opfattelse, så der var ingen hjælp at få i denne sag. Genåbning af de kommunale budgetter Allerede i begyndelsen af marts var den kommunale økonomi ved at køre helt af sporet. Man måtte genåbne budgetterne. Kun to måneder efter at byrådet var tiltrådt, skulle der strammes op og skæres ned. Også på ældreområdet. Det kom til udtryk ved flere forslag, som både var regulering og nedskæring, men også ved forslag, som for længst burde være gennemført. Der skulle nu effektiviseres på proceduren ved genudlejning af plejeboliger. Ved en hurtig udlejning af en ledig bolig kunne man spare 1,5 mio. kr. Ældrerådet kunne ikke forstå at man ikke også så på en hurtigere udlejning af ældreboliger. Her står boliger ofte ledige i mange måneder, så her kunne også hentes penge hjem ved en hurtigere udlejning. Det kan så godt være man i samme skynding skulle se på de stramme visitations bestemmelser. Ældrerådet har ofte rejst spørgsmålet med ledige ældreboliger. Genåbningen af budgetterne kom også til udtryk i den nu indførte brugerbetaling i aktivitetshusene, som vi allerede har beskrevet. Høringspligt Ældrerådet har ofte diskuteret den kommunale høringspligt. I loven om Ældreråd mener vi, at teksten er meget klar og tydelig. Vi har i tidligere i denne beretning allerede oplyst, at det statslige organ Statsforvaltningen ikke altid opfattet lovteksten lige så tydeligt som vi. Det kom igen til udtryk, da Paraplyen hævede madpriserne med op til 14 %. Igen mente vi, at en sådan stor forhøjelse burde have været til høring i Ældrerådet. Statsforvaltningen delte ikke vores opfattelse. I en kendelse fra d.16. marts skriver de: Vi har vurderet, at Ældrerådet ikke skal høres om prisstigningen på mad i Paraplyen, da der ifølge det oplyste alene er tale om en almindelig prisfremskrivning. Hvis denne fremskrivning havde været på 2% måske 4%, kunne vi forstå prisforhøjelsen, men efter vor opfattelse er en stigning på 14% betydelig mere end løn og priser i det øvrige samfund er steget. Kultur og biblioteker Vi har et kommunalt udvalg med det forpligtende navn: Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati. Det er ikke et særligt ældrevenligt udvalg Og med kulturen 9
har udvalget besværligheder. Om det kan leve op til de øvrige områder: Fritid og Nærdemokrati, må du selv afgøre. I marts stillede de et forslag om, at lukke bibliotekerne i Melby og Ølsted. Ældrerådet mente det var et rigtigt dårligt forslag. Mange af brugerne er ældre og netop bibliotekerne er vel en af hovedhjørnestene i hele vores kulturliv. En lukning ville betyde, at en del ældre nu ville blive udelukket for brug af de resterende biblioteker i Hundested og Frederiksværk. Den kollektive transport er som bekendt ikke alt for effektiv. Ældrerådet havde flere forslag til en delvis løsning af problemet, men de fandt ikke lydhørhed. Ud over de her omtalte nedskæringer, mærkede vi også nedskæringskniven på flere andre område. Det føles som om velfærd og omsorg er under afvikling, Ældrerådet har naturligvis afgivet et høringssvar til de mange nedskæringsforslag, hvor vi bl.a. skriver: Ældrerådet er særdeles bekymret over de forslag, der foreligger på ældreområdet, idet de vil forringe de svage brugeres livskvalitet. Vi hæfter os især ved, at det for nogle områder kun er baseret på et skøn, (hvilke ydelser der kan gives) hvilket vi forudser, kan medføre yderligere serviceforringelser, såfremt disse holder stik. Derfor tager vi afstand fra disse besparelser, på det foreliggende grundlag. Møde for kommende pensionister Efter noget tovtrækkeri med kommunen har vi fået genindført informationsmøder for de, der kan gå på folkepension. Ældrerådet deltager i disse møder hvor vi fortæller om hvad Ældrerådet er og kan bruges til. 2-3 embedsfolk fra den kommunale administration fortæller om, hvordan man søger folkepension, og hvilke muligheder man har for boligydelse, varmetilskud, helbredstillæg osv. En medarbejder fra Paraplyen fortæller om aktivitetshusene og de tilbud man der har til de ældre. Der afholdes 4 møder om året og med ca. 40-50 deltagere. Store stikkedage Kommunen vil ikke mere medvirke ved den årlige influenzavaccination og vil ikke, i forbindelse vaccinationerne mere afholde de årlige Sundhedsdage. Ældre Sagen har foreslået, at de og Ældrerådet i fællesskab påtog sig, at arrangere Store Sikkedage i Hundested og Frederiksværk. Ældrerådet beklagede, at kommunen ikke mere ville deltage i dette forebyggende arbejde og tilsluttede sig forslaget fra Ældre Sagen. Arrangementerne blev 10
afviklet i oktober, med lidt flere vaccinerede i Hundested og lidt færre i Frederiksværk. I alt blev der over 3 dage vaccineret ca. 1800. Ved den efterfølgende evaluering, kunne vi pege på et par skønhedspletter i forbindelse med vaccinationerne, så det blev besluttet at skrive til Ældre Sagen inden vi skal medvirke ved vaccinationen i 2011. Intet Klageråd Regeringen ville have Klagerådene nedlagt d. 1. juli 2010. Ældrerådet finder det er en meget dårlig ide og rykkede i marts kommunen for, at få oprettet denne klageinstans så længe loven var gældende. Kommunen meddelte, at de gjorde hvad de kunne, men de lokale handicaporganisationer blokerede. Loven forlangte, at et medlem af Klagerådet skulle udpeges af de handicappede, og de ville ikke udpege deres repræsentant. Ældrerådet måtte erkende, at regeringen og handicaporganisationerne vandt, så denne mulighed for, at få løst lokale konflikter, mellem hjemmehjælpsmodtagere og den kommunale administration, blev faktisk nedlagt i Halsnæs Kommune allerede d. 1. januar 2010. Taberne er de ældre og nærdemokratiet. Lokal ældrepolitik Endelig er der lys for enden af tunnelen. Ældrerådet har i flere år efterlyst en formuleret ældrepolitik. Kommunen har, med mere eller mindre luftige argumenter afvist det. Nu ville kommunen afholde en konference, med politikerne, ældreorganisationerne og Ældrerådet. Fremtrædende ældrepolitiske debattører professor Povl Riis og læge Henning Kirk, var indbudt for at sætte debatten i gang. Hvad er en formuleret ældrepolitik? En målsætning om hvordan og hvorledes, de ældre skal behandles, så deres tilværelse på alle måder kan være betryggende. En formuleret målsætning vil gøre det vanskeligt, at skære ned og gøre de ældres liv vanskeligere. Man kan vel påstå, at en formuleret ældrepolitik, på mange områder vil være et opgør med den ældrepolitik, der i de seneste år er praktiseret i vores kommune. Konferencen fik et rimeligt forløb. Desværre havde kommunen været for tilbageholdende med deres invitationer, Antallet af deltagere kunne og burde have været større. Der var ca. 65. Der var også en tendens til, at den endelige målsætning skulle skubbes for lang væk fra nutiden. Det meget positive er, at processen nu er i gang. Det er nu op til alle ældre uanset om man er medlem af en ældre- 11
organisation eller ej, at deltage i denne proces, så målsætningen både bliver nutidig og klar. Ældre Nyt Ældrerådet besluttede, at man ville fremstille et lille blad i A5 format. Det første nr. kom i maj. Formålet er naturligvis, at fortælle hvad Ældrerådet arbejder med. Vi håber vi kan komme med bladet 4 gange om året, men i 2010 blev det kun til to udgivelser. Oplaget er på 200 stk. Bladet er tiltænk, de lokale ældreorganisationer og aktivister på ældreområdet samt den lokale presse. Dialogmøder Ældrerådet har mindst 2 dialogmøder om året med det politiske udvalg for Voksne og Sundhed (Socialudvalget). I 2010 fik disse møder et kvalitetsmæssigt løft og der blev afsat mere tid, så der virkelig blev mulighed for dialog. Mødet i april blev nu især optaget af det kommunale budget og af planerne om den såkaldte økonomiske genopretning. Udvalgsformanden Annette Westh gav udtryk for, at Ældrerådet skulle anvise hvor, der skulle skæres ned, når man ønskede forbedringer for de ældre. Ældrerådet afviste en sådan problemstilling. Politikerne kan og skal ikke overlade til Ældrerådet, at lægge den økonomiske politik i kommunen. Ældrerådet skal ikke føre indkomstpolitik. Det er politikerne valgt til og de må selv tage ansvaret. Ældrerådets opgave er. at råde politikkerne og oplyse om konsekvenserne af politikernes forslag og beslutninger. Ældrerådet holder sig nøje til den lovgivning, der er for Ældrerådenes arbejde. Ældrerådet forbereder naturligvis dialogmøderne ved før mødet at fremsende spørgsmål, vi gerne vil have drøftet. Det sker, at vi først efterfølgende får skriftlige besvarelser. Vi vil godt slå fast at dialogmøderne i 2010 er blevet afviklet på en god måde. At vi så ikke altid er enige eller tilfredse, med de svar vi får, er en helt anden sag. Manganhuset på Syrevej Ud over de allerede omtalte nedskæringer i 2010,var der også et forslag om, at de Mangan forgiftede, skulle flyttes fra deres tildelte aktivitets hus. Ældrerådet mente, at det var en rigtig dårlig ide. De manganforgiftede har nogle ganske særlige helbredsmæssige problemer, så de ikke bare kan indpasses i f.eks. daghjemmet i Vognmandsgade. Sagen er foreløbig endt med, at den Socu-assistent, de have på deltid, blev fjernet/sparet, men de forgiftede forsat har rådighed ovre huset. 12
Nye Ældreboliger I Hundested skal der bygges nye ældreboliger. Vort medlem af byggeudvalget John M. Pedersen har givet os en orientering om dette byggeri, som bliver et grønt projekt og hvor der vil blive plads til El-scootere og mulighed for opladning. Byggeriet bliver i 2 plan, men naturligvis med elevatorer. Tegninger og beskrivelse ser godt ud, så tilsyneladende får vi nogle gode og attraktive ældreboliger, på den gamle trælast grund. Huslejen kan vi ikke sige noget om endnu, men der er ikke tvivl om, at med de nuværende byggebetingelser, vil huslejen blive høj, selv om der gives boligydelse. Udlån af hjælpemidler Ældrerådet har igen diskuteret udlån af hjælpemidler. Vi mener, at borgere, som for en kortere periode har behov for krykker, rollator eller kørestol m.m., skal kunnet få stillet hjælpemidlet til rådighed fra kommunens hjælpemiddeldepot. Halsnæs og Frederikssund har nu besluttet, at have et fælles depot og vi har fået oplyst, at der ikke kan ske udlån. Vi agter dog ikke at slå os til ro med denne beslutning. 300 mio.kr. mere til de ældre I forbindelse med finansloven for 2010 blev der afsat ekstra penge til bedre ældrepleje i kommunerne. Det var vi naturligvis glade for. Pengene skulle ikke søges, men ville blive fordelt efter kommunernes størrelse. For Halsnæs var der tale om 1.8 mio. kr. Vi fik senere et forslag til en fordeling, som vi kunne tilslutte os. Ifølge forslaget ville de 1.8 mio. kr. alle blive brugt på ældreområdet. På Ældrerådets sidste møde i juni sprang der en bombe. Ældrerådets næstformand, Poula Thrane kunne oplyse, efter at man havde brugt 600.000 kr. efter forslaget, og efter vores godkendelse, så ville man nu putte de resterende 1.2 mio. kr. i kommunekassen. Det var for groft. Vi protesterede naturligvis til kommunen og vi gik i pressen. Det viste sig, at flere kommuner, havde gjort som her. De havde helt eller delvis puttet pengene i kommunekasserne. I Halsnæs kommune trak man blot på skulderne og fortalte, at det var kommunens ret, at bruge disse penge, som kommunen fandt rigtigt, de var jo givet, som en del af det statslige bloktilskud. Vi gik naturligvis også til Dansk Folkeparti, som havde stillet og fået vedtaget forslaget om de ekstra penge til ældreplejen, men de trak også på skulderen og vedgik at de ikke havde fået beløbet øremærket, så juraen var i orden. At moralen så var blevet noget blakket er en anden sag. Vi forsøgte også at på- 13
virke partierne, der nu står bag finansloven for 2011, men nok blev vi hørt, men mere kom der ikke ud af vore anstrengelser. Danske Ældreråd delte naturligvis vores opfattelse. Det kom til udtryk i en udtalelse fra Formanden, der skrev: Danske Ældreråd mener, at en sådan handling er en grov negligering af Folketingets beslutning. Men bortset fra denne udtalelse og en undersøgelse om hvor mange andre kommuner, der gjorde som her, blev det beklageligvis ikke til mere. Vi beklager dybt, at de partier, der stod bag beslutningen om de 300 mio. kr. mere til ældreplejen, ikke følte sig forpligtigede til, at få øremærket beløbet. Ældrerådet forsøgte også, at råbe de lokale partiorganisationer op ved, at sende dem et Åbent brev til der havde følgende ordlyd: Kære politikere og partiforeninger. I forbindelse med aftalen om finansloven for 2010 besluttede regeringen Venstre og Konservative og støttepartiet Dansk Folkeparti at der for 2010 og årene fremover skulle bevilliges en ekstra pulje på 300 millioner til styrkelse af kvaliteten af ældreplejen. Af disse blev Halsnæs kommune tildelt kr. 1,8 mio. Dette fik Kommunen en meddelelse om fra Departementet den 17. december 2009. Dette er en ny pulje, som ikke har noget med den tidligere pulje at gøre, hvor midlerne er tildelt til brug for børneområdet, socialt stillede og ældreområdet. Disse nye midler er altså fra regeringen tiltænkt styrkelse af kvaliteten i ældreplejen. Og Halsnæs byråd vedtog den 9. marts fire projekter, som netop skulle forbered kvaliteten for de ældre. det drejer sig om demensområdet kr. 465.000 Forløbsprogrammer for kronikere over 65 år kr. 180.000 Rehabiliteringindsats og pakker i hjemmeplejen kr. 350.000 Men ak, det var kun spil for galleriet, idet administrationen kun iværksatte det ene projekt og efterfølgende ved opfølgning på budget pr. 31 maj 2010 meddelte udvalget at man kun havde igangsat det ene projekt og anbefalede, at de andre tre ikke blev iværksat, men at man derimod lagde de resterende 1.2 millioner i kassen det vil sige, at de kunne bruges til hvad som helst hermed fratog man de ældre svage borger en god anledning til at forbedre deres hverdag og livskvalitet og administrationen anbefalede, at man ved budgetforhandlingerne for 2011 og efterfølgende år, skulle beslutte, at hele beløbet på 1.8 mio lægges i kassen. Hvis dette bliver fulgt, kan man ingen steder fremover se, at kommunen faktisk modtager kr. 1,8 mio til styrkelse af kvaliteten i ældreplejen. Og læg vel at mærke til, at de kun er tiltænkt ældreplejen ikke som tidligere pulje, der er tiltænkt flere områder. Ældrerådet sendte øjeblikkelig et høringssvar til udvalget og byrådet med indsigelse af de mange forringelser man havde indført i de sidste to år: Højere pri- 14
ser på forplejning nedskæring (med tilbagevirkende kraft) for rengøring færre aflastningspladser ringere kvalitetsstandarter på visse områder - indførelse af betaling for at komme på aktivitetscenter m.v. meddelte Ældrerådet, at man fandt det meget kritisabelt, at man ikke iværksatte de projekter til styrkelse af kvaliteten i ældrepleje, som var vedtaget i marts måned, ligesom forslaget om fremover at putte pengene i kassen er uacceptabelt. Alligevel besluttede Socialdemokratiet og SF at følge forvaltningens anbefaling. Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti har ikke stemt imod eller ikke endnu besluttet sig. Men Ældrerådet vil gerne her og nu anbefale alle partier at bevare puljen stående til styrkelse af kvalitet i ældreplejen både i år og efterfølgende år. Alt andet er moralsk forkasteligt og udtryk for manglende respekt over for de boger, som i dag er ældre uanset at det er dem, der har bygget det samfund op, vi i dag glæder os over Det kan vi ikke være bekendt. Det var et utraditionelt forsøg på, at drage de lokale partiforeninger ind i debatten. Om det åbne brev har givet anledning til nogen debat ved vi ikke, men vi kender resultatet. Pressen behandlede sagen på en god måde. En af de store overskrifter var: Kommuner napper ældrepenge. En anden: Nul penge til ældreprojekter. Vi kan nok igen slå fast. At det ikke er noget ældrevenligt flertal, vi har i vores Byråd. De Ældres Dag I god tid skal vi forberede De Ældres Dag, som er indstiftet af FN. som en dag hvor man over hele kloden har særlig opmærksomhed på de ældres problemer. De Ældres Dag er d. 1. oktober. Som sædvanlig ønske Ældrerådet, at alle ældreorganisationerne skulle stå bag det lokale arrangement. Overraskende fik vi afbud fra Tværfaglige Efterlønsmodtager og Pensionister. Fra lige netop denne organisation, havde vi i særlig grad forventet solidaritet i kampen for de ældres rettigheder og forhold. I 2010 blev det så Pensionistforeningen i Frederiksværk og Ældre Sagen, der sammen med Ældrerådet stod for den årlige markering, som denne gang blev afholdt i Gubben i Hundested. Her var fuldt hus. Flere end vi havde forventet. Det var et af Ældrerådets egne medlemmer, som var hovedtaler Torben Nikolaisen, der havde valgt emnet: Fra reparation af hoftebrud til amatør-tømmeri. Det var både et sagligt og morsomt oplæg. 15
Gebyr for medicin Ældrerådet er bekendt med de meget store gebyrer, der opkræves ved udbringning af medicin. Vi vil vende tilbage til dette problem i 2011. Vi skal have undersøgt hvem der har indført og tilladt denne form for tillægsskat. Vi har fået oplyst, at der for hver leverance (pose) opkræves 12,50 kr. i administrationsgebyr, samt 12,50 kr. i leveringsgebyr i alt 25 kr. Til plejecentrene levers al medicin i en kasse med alle poserne i, og alle, der får medicin fra kassen, betaler 25 kr. pr person. Til håndkøbsudsalg hos eksempelvis købmand leveres medicinen også efter recept pr. person, men gratis Kommunernes Landsforening (KL.) Alle landets 98 kommuner er sluttet sammen i KL. Det er en stor og magtfuld organisation, der f. eks forhandler med regeringen om de mange fælles kommunale problemer. Fra KL. kom også et udspil om fremtidens ældrepolitik. Et udspil, der var til høring i Danske Ældreråd. Jørgen Tved, der er bestyrelsesmedlem af Danske Ældreråd var utilfreds med det høringssvar Danske Ældreråd havde udarbejdet. Vi måtte lokalt have en debat om nogle af de overskrifter, som KL. havde forelagt. Det var Opgør med aldersbetinget ydelser. Indførelse af ny teknologi. Tvangsflytning af borgere, der får mere en 20 timers hjemmehjælp i eget hjem. Skal hjemmehjælpen gøres indtægts- og formuebestemt? Skal private entreprenører ind i alment byggeri? Tilrettelæggelse af fritvalgsydelser kommuner skal selv kunne gøre det. Det samlede udspil burde have været afvist af Danske Ældreråd. Der er naturligvis elementer i det fremlagte, som kan pege på forbedringer af forholdene for de ældre, men de fleste overskrifter peger, på ganske alvorlige forringelser. Debatten er vigtig. Velfærdssamfundet skal ikke afvikles, men udvikles. Ældrerådet vil følge dette nøje i 2011 og fremover Snerydning og vintervedligeholdelse Flertallet i byrådet havde fundet ud af, at der kunne spares mange penge på snerydning og vedligeholdelse, så man afsatte betydelig færre økonomiske midler, kun 1.7 mio. kr., end man tidligere havde budgetlagt og brugt. Beklageligvis kunne det samme flertal ikke beslutte hvordan de metrologiske forhold ville udvikle sig. 16
Ældrerådet kunne naturligvis ikke acceptere en sådan indstilling og fandt det meget angribeligt, at man fuldt bevist kalkulereede med flere ulykker og faldskader, vilket gav udtryk for et kynisk menneskesyn og nedprioritering af de ældre borgere. Andre borgere og pressen talte og skrev også imod. Byrådet fandt heldigvis flere penge. Om det så var nok, vil tiden vise. De sidste to måneder af det gamle år bragte, som bekendt både vinter, is og masser af sne. Møder Konferencer Besigtigelser Hele Ældrerådet eller repræsentanter for Ældrerådet har deltaget i flere forskellige arrangementer. Som tidligere anført i dialogmøder med udvalget for Voksne og Sundhed. Møde med borgmesteren. Møder på flere plejecentre. Møder med kommende pensionister. Konferencer om forskellige emner, arrangeret af Danske Ældreråd. Besøg ved bofællesskabet Arresø Høj. Beboermøder ved ældreboliger. Ældrerådsmedlemmerne deltager i så stor udstrækning som muligt i de tilbudte konferencer, arrangeret af Danske Ældreråd, da vi finder opgradering vigtig for at varetage vores funktion bedst muligt. Vi er aktive i samarbejdet med de øvrige Ældreråd i Nordsjælland og Hovedstadsregionen og vi har en repræsentant i Danske Ældreråds bestyrelse og forretningsudvalg. Når vi selv skal sige det, har vi et godt, aktivt og velfungerende Ældreråd. Vi har i denne beretning ikke fået alle de punkter og sager med, som vi har behandlet i 2010, men nok de væsentlige. Trods mange nedskæringer i de foregående år, har vi bevaret håbet om en fremtidig betydelig mere ældrevenlig politik, både lokalt og i det store perspektiv. Ældrerådet kommer meget gerne til møder i foreninger og klubber. Vi fortæller gerne om vort arbejde og hvilken ældrepolitik vi står for. Vi siger tak for det gode samarbejde, vi i 2010, som vi i de foregående år, har haft med pressen, med de lokale ældreorganisationer og klubber og naturligvis os til alle de ældre, der på forskellig vis har taget kontakt til os. 17
Ældrerådet i Halsnæs Kommune omfatter de tidligere kommuner Frederiksværk og Hundested. Borgmester Helge Friis. Valgt af liste A. Formand for Udvalget Voksne og Sundhed: Annette Westh. Valgt af liste A. Udvalget Kultur, Fritid og Nærdemokrati: Formand Helle Lunderød. Valgt af liste A. Udvalget for Miljø og Teknik: Formand Jørgen L. Hansen. Valgt af liste F. Ældrerådet har ikke haft sager med de øvrige stående udvalg.