Ældre- og Handicapforvaltningen

Transkript

1 [16] Ældre- og Handicapforvaltningen I KORTE TRÆK Ældre- og Handicapforvaltningen beskæftiger sig med hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, ældreboliger, plejeboliger, personlige tillæg, befordringsgodtgørelse, personlig hjælpeordning til svært fysisk handicappede, støttecentre og bofællesskaber, aktivitetstilbud, distriktspsykiatri og ledsagelse til fysisk og psykisk handicappede, der ikke kan færdes på egen hånd udenfor hjemmet. Ældre- og Handicapforvaltningen er opdelt i Fællesadministrationen, Distriktssekretarietet, Handicap- og Psykiatriafdelingen samt otte plejeog omsorgsdistrikter. Høj prioritet til at genoptræne ældre og handicappede Ældre- og Handicapforvaltningen har gennem de sidste år prioriteret højt at hjælpe ældre og handicappede, så de kan genvinde deres funktioner, hvis de i forbindelse med en sygdomsperiode ikke kan klare sig i dagligdagen. Det har også været højt prioriteret at give tilbud til ældre og handicappede, så de kan beholde og vedligeholde nuværende færdigheder. Målet med at træne for at vedligeholde er, at borgerne i Odense får tilpassede tilbud, så de kan opretholde det, de kan, ved egen hjælp. Tilbuddet kan eventuelt gives efter et genoptræningstilbud. Målet med genoptræningen i forbindelse med et tab af en færdighed er at give en bedre livskvalitet ved at få de tabte færdigheder igen. Det er også et mål at fastholde de færdigheder, man får ved genoptræningen. Ældre- og Handicapforvaltningen gennemførte i 2000 cirka 830 forløb som vedligeholder og cirka 800 forløb som genoptræner. I træningen arbejdes der med mål for indsatsen sammen med den ældre eller handicappede. Det er vigtigt, at det er borgeren selv, og ikke de ansatte der bestemmer, hvad træningen skal føre frem til. De ansattes opgave er at være med til at tilrettelægge et mål og hjælpe med at føre det ud i livet. Et mål kan f.eks. være at kunne

2 Ældre- og Handicapforvaltningen [17] Ældre- og Handicapforvaltningen har gennem de sidste år prioriteret højt at hjælpe ældre og handicappede, så de kan genvinde deres funktioner, hvis de i forbindelse med en sygdomsperiode ikke kan klare sig i dagligdagen.

3 [18] Målsætningen for Pensionist-Service er at udvikle og uddanne medarbejderne, så de kan give pensionister i Odense den bedst mulige hjælp med at luge bede, at slå græs, at klippe hæk, at skovle sne og at gøre rent. Ved årsskiftet var der pensionister tilmeldt Pensionist-Service. gå til købmanden igen eller selv at kunne klare toiletbesøg. Træningen foregår i grupper, men kan også være i form af individuel træning, i nogle tilfælde i eget hjem. Det kan være en fordel at træne hjemme, så træningen tilpasses de behov, man har i dagligdagen, f.eks. en bestemt trappe. Pensionist-Service til havehjælp og rengøring Målsætningen for Pensionist-Service er at udvikle og uddanne medarbejderne, så de kan give pensionister i Odense den bedst mulige hjælp med at luge bede, at slå græs, at klippe hæk, at skovle sne og at gøre rent. Fordi det ikke har været muligt at skaffe arbejdskraft nok til Pensionist-Service, blev det vedtaget politisk, at man indenfor de næste par år skal reducere antallet af pensionister, der kunne modtage hjælp gennem Pensionist-Service til et antal på cirka pensionister. I 2000 blev der imidlertid lavet 30 nye fleksjobs, og det medførte, at flere kunne få hjælp. De kontanthjælpsmodtagere, der har fået et fleksjob i Pensionist-Service, har taget positivt fat på opgaven med at have et fast arbejde. Antallet af ansatte i Pensionist-Service var ved årsskiftet 19 ledige i jobtræning, 80 kontanthjælpsmodtagere i aktivering, 60 medarbejdere i fleks og skånejobs og 9 ansatte i ledelsesfunktioner. Ved årsskiftet var der pensionister tilmeldt Pensionist-Service. Ventelisten til snerydning var på samme tidspunkt på 20 pensionister. En stor del af medarbejderne har fået kurser i f.eks beskæring og håndtering af en motorsav, og holdlederne har været på kursus i kommunikation. Pensionist-Service udveksler erfaringer og har indgået et samarbejde med en gruppe ledere fra Aalborg Kommunes haveservice.

4 Ældre- og Handicapforvaltningen [19] Få klager over hjemmehjælp i Odense Kommune Klagerådet for hjemmehjælpsområdet i Odense Kommune skal blandt andet være med til at sikre et ensartet bevillings- og serviceniveau. I Odense Kommune er der ca borgere, der modtager praktisk bistand og personlig pleje. Der var i alt 29 personer, der klagede i En borger har valgt at videresende sin klage til Det Sociale Nævn. Antallet af klager og arten af klagerne giver grundlag for at vurdere, i hvor høj grad borgerne er utilfredse med hjemmeplejens ydelser, og det giver ligeledes en indsigt i det generelle kvalitetsniveau. Gang i udvidelsen af Ældre- og Plejeboliger Der bliver flere og flere ældre i Odense Kommune i de kommende år. Derfor vil der være et behov for at bygge flere boliger til ældre. I budgettet for 2000 var der afsat penge til at opføre mere end 100 ældre- og plejeboliger i Odense. Odense Byråd besluttede i 2000, at der udover det også skal opføres et nyt plejecenter i distrikt Rosengård med i alt 45 plejeboliger. Plejecenteret skal delvist erstatte pladserne på Fangel Plejehjem og Plejehjemmet Solgården. Fangel Plejehjem blev lukket i slutningen af 2000, og Plejehjemmet Solgården skal i løbet af 2002 omdannes til et aflastnings- og selvindskrivningsplejehjem, som borgeren kan benytte uden at være visiteret dertil fra kommunen. Første etape af om- og tilbygningen til Pårup Plejehjem starter i begyndelsen af 2001 og forventes afsluttet i 2002, hvor syv plejeboliger og 16 boliger til ældre med svære psykiatriske symptomer tages i brug. Plejecenter Hvenekilden udbygges med syv plejeboliger og syv boliger til demente og udvider center- og personalefaciliteterne. Byggeriet starter i 2001 og afsluttes i Odense Byråd besluttede i 2000, at der skal opføres 36 ældreboliger i distrikt Skibhus. Boligerne skal placeres i Plus Pack s bygninger på Tolderlundsvej, og der er planer om at udvide projektet med 10 treværelses boliger. Projektet er dog blevet forsinket, så byggeriet sandsynligvis sættes i gang inden udgangen af 2001, så det kan tages i brug i slutningen af 2002.

5 [20] må beboerne selv bestemme hvor meget de vil deltage i fællesskabet, da man altid har mulighed for at trække sig tilbage til sin egen bolig. Ved at lave små bogrupper i de store enheder imødekommes ønskerne fra de ældre, som har behov for at bo i mindre overskuelige enheder, men med god mulighed for et socialt fællesskab. Ideen med bo- og levegrupper skal også etableres i forbindelse med den kommende om- og tilbygning af henholdsvis Pårup Plejehjem i distrikt Næsby/Tarup og Plejecenter Hvenekilden i distrikt Øst. Bo- og levefællesskaber for ældre Albanigade Plejecenter med i alt 38 plejeboliger og tilhørende centerfaciliteter med et samlet areal på ca m 2 blev påbegyndt i midten af Plejecentret opføres dels som et nybyggeri og dels ved at renovere eksisterende bygninger. Centret opføres som en erstatning for plejehjemspladserne på Odense Kommunes Plejehjem på Sdr. Boulevard. Odense Kommune forventer, at Albanigade Plejecenter bliver taget i brug i efteråret Plejeboligerne er alle to-værelses lejligheder på cirka 70 m 2 med eget bad og toilet. Boligerne er opdelt i fem bo- og levemiljøer med syv boliger knyttet til hver enhed, som har fælles køkken- og opholdsrum. Odense Kommune har erfaret fra Plejecentret Rytterkasernen, at boligformen er god og hensigtsmæssig. Beboere og personalet får, på grund af indretningen, mulighed for at lave mange fællesaktiviteter, og det gør, at beboerne i langt højere grad deltager i hverdagsaktiviteter som f.eks. madlavning og tøjvask. I bo- og levegrupperne Bedre livskvalitet for de sindslidende I 2000 blev der etableret et tilbud, så sindslidende i Odense kan få støtte til at klare hverdagen i egen bolig. Målet med bostøtteordningen er at give sindslidende en bedre livskvalitet, at få færre indlæggelser på Psykiatrisk Afdeling, at reducere antallet af personer på venteliste til psykiatriske støttecentre og i mindre omfang at reducere antallet af borgere til amtets botilbud. Målgruppen for bostøtte er personer, der står på venteliste til psykiatriske støttecentre, men som ønsker at blive i egen bolig. Det er også personer, som bor i amtets botilbud, men som gerne vil flytte i eget hjem, hvis der kan gives støtte til at klare hverdagen. Målgruppen er også sindslidende, der efter at være udskrevet fra Psykiatrisk Afdeling har brug for hjælp og støtte til at etablere og flytte i egen bolig, henviste fra Distriktspsykiatrien samt personer med kontakt til Støtte- og Kontaktpersonordningen, der har brug for at komme videre til en anden form for støtte, f.eks. støtte i eget hjem. Støtten er individuel og fleksibel og kan variere i tid og i periode alt efter behov. Psykiatriafsnittet i Odense Kommune har undersøgt, at der vil blive behov for bostøtte til personer. Ved udgangen af 2000 var der 32 personer i bostøtteordningen. Bostøtteordningen har til huse i det gamle plejehjemskompleks på Sdr. Boulevard. Der er ansat en leder og fire medarbejdere. Servicelinie for ældre I 2000 åbnede Ældre- og Handicapforvalt-

6 Ældre- og Handicapforvaltningen [21] ningen en servicelinie for ældre og handicappede. Servicelinien er en telefon, hvor borgerne kan få svar på eventuelle spørgsmål, finde vej til den rette afdeling eller person eller få hjælp til at løse et problem indenfor forvaltningens arbejdsområde. Servicelinien er åben hver dag mellem klokken 9 og 12. Tilbud og pladser i Ældre- og Handicapforvaltningen Handicap Psykiatri Døgntilbud, Fyns amt mfl Døgntilbud, egne bosteder/støttecentre Ialt Dagtilbud, Fyns amt mfl Dagtilbud, egne tilbud Ialt Øvrige områder: Handicaphjælperordning 54 Ledsageordning 110 Hjemmehjælpsmodtagere i Odense Hjemmeboende 6222 Beboere i kommunale plejeboliger 1327 I alt 7549 Plejeboliger og ældreboliger i Odense Plejeboliger 1327 Ældreboliger 1541 Ældreboliger med kald 446 Pensionistboliger 289 Kollektivboliger 100 Boliger i alt 3703 Ansatte i Ældre- og Handicapforvaltningen (omregnet til fuldtidsbeskæftigede) Budget og udgifter i Ældre- og Handicapforvaltningen