1 Økonomisk balance på Aarhus grønne områder
2 Skal Aarhus fortsat være en smuk, grøn, ren og sund by? Aldrig før har så mange borgere og turister brugt de grønne områder i Aarhus. Fra 2005 til 2015 fordobles antallet af aarhusianere, der bruger de grønne områder. Endnu flere vil komme til, når Aarhus forventes at vokse med 75.000 indbyggere frem mod 2030. Væksten sker især i de aldersgrupper, der gerne løber en tur på Brabrandstien, går tur med deres børn i Dyrehaven eller griller i Botanisk Have. Det slider mere på de eksisterende grønne områder end tidligere, ligesom der er etableret nye grønne områder, der kræver vedligeholdelse. Siden 1994 er budgettet for de grønne områder ikke fremskrevet, og fra 2006 til 2011 er budgettet reduceret fra 55 til 43,2 millioner kroner. Aarhus bruger i dag langt færre midler på de grønne områder end andre store byer. Med effektivisering og øget konkurrence er det lykkedes at opfylde de politisk fastsatte mål for driften, men der har ikke været midler nok til at vedligeholde og renovere. Resultatet er et massivt efterslæb, som kræver handling nu. Det vil koste 23,6 millioner kroner at håndtere det akutte efterslæb. Samtidig vil de grønne områder fra 2013 hvert år mangle 5,2 millioner kroner til vedligehold ud af det samlede budget på 43,2 millioner kroner pr. år. Derfor vil det være nødvendigt at overføre penge fra drift til vedligehold. Driften på de grønne områder er altså i ubalance. Konsekvensen vil for eksempel være mindre græsslåning, mere affald i byen og en dårligere stand og kvalitet i byens parker. Denne brochure forklarer baggrunden for den økonomiske udfordring og opstiller tre alternativer løsninger: En løsning, der med en budgetudvidelse fortsætter det nuværende serviceniveau. To løsninger, der inden for det eksisterende budget prioriterer serviceforringelser på hver sin måde. Alternativ 0 Samme service: En smuk, grøn, ren og sund by Budgettet udvides med 5,2 millioner kroner pr. år, og der afsættes 23,6 millioner kroner i en engangsbevilling til akut vedligeholdelse og renovering. Aarhus Kommune opretholder det nuværende serviceniveau på driften og gennemfører den nødvendige vedligeholdelse og renovering. De nedslidte områder genoprettes, så Aarhus igen fremstår som en grøn, smuk, ren og sund by. Byens grønne strøg bliver vedligeholdt ved genplantning af vejtræer. Parkerne og stierne i skoven renoveres, så de kan leve op til den stigende brug og ikke fremstår nedslidte. Stier og vandingsanlæg på kirkegårdene renoveres. Alternativ A Forringet service: Kun en sund by Budgettet er det samme som i 2012. Aarhus Kommune forringer serviceniveauet på driften. Alternativet prioriterer det sunde liv. Fokus er på, at veje, stier, broer, P-pladser, kiosker, toiletter, legepladser, motionsudstyr samt tavler og afmærkninger er tilgængelige og kan bruges. Driften og vedligeholdelsen af parkerne reduceres. Bede, buske og hække nedlægges. Der anlægges i stedet græs, som kun bliver slået i begrænset omfang. Over tid vil alle vejtræer i Aarhus forsvinde, så planen for smukke indfaldsveje og begrønning af midtbyen med vejtræer må indstilles. Midtbyen bliver ikke længere forskønnet med sommerblomster. Budgettet til at fjerne graffiti reduceres. Det grønne område vil ikke kunne føres tilbage til et højere serviceniveau uden ekstrainvesteringer. Alternativ B Forringet service: Kun midtbyen er smuk, grøn, ren og sund Budgettet er det samme som i 2012. Aarhus Kommune forringer serviceniveauet på driften. Alternativet prioriterer midtbyen, hvor kommunen opretholder det nuværende serviceniveau. Uden for Ringgaden falder serviceniveauet. Græsslåning og affaldsindsamling reduceres til få gange pr. år. Derfor vil mange af de grønne områder uden for Ringgaden ikke længere kunne benyttes. Langt græs vil på sigt gøre boldspil og løbeture vanskeligt. Der vil ikke være vejtræer ved indfaldsvejene, og bede, buske og hække nedlægges. Der fjernes ikke affald og graffiti uden for Ringgaden. Forvaltningen anbefaler, at byrådet vedtager Alternativ 0. Økonomien for Alternativ 0 forudsætter desuden et salg af bygninger som for eksempel Sølyst og Skovridderboligen, og at vejrabatter føjes til den eksisterende budgetmodel for drift af kommunale veje.
3 Det grønne område Natur og Miljø har ansvaret for de grønne områder i hele Aarhus Kommune. Forvaltningen står for drift, vedligeholdelse og renovering af i alt 3.100 hektar grønne områder, hvilket svarer til arealet af 6.200 fodboldbaner. Parker I Aarhus Kommune er der 134 parker, der ligger både i og uden for bygrænsen. Parkerne varierer fra at kræve meget pasning, til parker med et mere naturpræget udseende, der kræver mindre pleje. Natur og Miljø står for vedligeholdelsen af parkerne, hvilket blandt andet indebærer græsslåning, indsamling af affald, pleje af planter, vedligeholdelse af stier og lignende. Skove Der er 75 skove med et areal på cirka 1.800 hektar i Aarhus Kommune. Byrådet har vedtaget en skovrejsningsplan for at fordoble skovarealerne frem mod 2030. Inden udgangen af 2012 er der rejst 320 hektar ny skov, hvilket svarer til fire gange Riis Skovs areal. Der er ikke tilført ekstra midler til drift af de nye skovområder. Natur og Miljø står for den daglige administration af skovområderne samt pasning og vedligeholdelse. Forvaltningen sørger for, at skovene er tilgængelige for offentligheden og står for at fælde, beskære og plante nye træer samt at vedligeholde og renovere stier og grusveje. Kirkegårde Natur og Miljø har ansvaret for Aarhus to kommunale kirkegårde: Nordre Kirkegård og Vestre Kirkegård. Forvaltningen sørger for administrationen og driften af de to kirkegårde og for, at områderne er rekreative og kan bruges til naturoplevelser. Gade- og vejtræer Der er over 16.000 gade- og vejtræer i Aarhus Kommune. Natur og Miljø passer samtlige af gade- og vejtræerne ved at beskære og udskifte dem. Rabatter og indfaldsveje Der er 4.000 kilometer rabatter langs indfaldsvejene i Aarhus Kommune. Arealet af rabatter er vokset betydeligt de seneste år. Natur og Miljø sørger for renholdelse, beplantning samt pasning af planter og træer på rabatter og indfaldsveje. Strande Der er 40 kilometer kystlinje i Aarhus Kommune, hvoraf 15 er udpeget til badeformål. I sæsonen kontrollerer Natur og Miljø badevandskvaliteten på 18 stationer langs kysten. Desuden udarbejder Natur og Miljø badevands- profiler, der beskriver områderne med hensyn til omgivelser, sundhedsmæssige risikofaktorer og foranstaltninger for at sikre de badendes sundhed. Vandløb I Aarhus Kommune er der i alt 170 kilometer offentlige vandløb, der omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørlagte vandløb, dræn, søer og damme. Natur og Miljø står for vedligeholdelsen af alle offentlige vandløb i Aarhus Kommune. Det indebærer, at Natur og Miljø sikrer de mål, der er sat for naturtilstanden i vandløbene, og sørger for, at vandløbenes evne til at aflede vand ikke bliver forringet. Bygninger og inventar Natur og Miljø råder over 35 bygninger som kioskbygninger, toiletter, naturcentre, kapeller, krematorier, tjenesteboliger og materielpladser. Inventar er blandt andet gangbroer, shelters, skulpturer, springvand, 1.161 bænke og 900 skraldespande. Natur og Miljø står for vedligeholdelse og renovering af bygningerne og udskifter ødelagt eller nedslidt inventar. Beskyttet natur Natur og Miljø har ansvaret for 75 områder med beskyttet natur. Det er moser, overdrev, enge og strandenge, der er større end 2.500 m 2, samt alle søer og vandhuller over 100 m 2. Natur og Miljø fører tilsyn med områderne og giver et aktuelt billede af arealernes tilstand og naturindhold, blandt andet med henblik på fremkomsten af truede eller sjældne plante- og dyrearter. Administration Forvaltningen koordinerer aktiviteterne omkring de grønne områder og modtager ugentligt cirka 2.000 henvendelser fra borgerne. På det grønne område skelnes der mellem drift, vedligeholdelse og renovering. Arbejdsopgaverne for de tre områder er: Drift: Løbende pleje Vedligeholdelse: Holde et område i en bestemt stand Renovering: Genoprette eller udskifte beplantning og inventar
4 De grønne områder i Aarhus har aldrig været brugt så meget og af så mange, som de bliver nu. Tangkrogen
Anvendte midler Natur & Miljø Økonomisk balance på Aarhus grønne områder 5 Rammerne for det grønne område De grønne områder i Aarhus har aldrig været brugt så meget og af så mange, som de bliver nu. De seneste 15 år er brugen af områderne vokset markant. Aarhusianernes brug af de grønne områder vil i 2015 være fordoblet sammenlignet med niveauet i 2005. Friluftsliv: Eksempel på vækst i brugen af de grønne områder Antal arrangementer Antal deltagere 2.500 500.000 2.000 400.000 1.500 300.000 1.000 200.000 500 0 1.100 Arr. 1.200 Arr. 1.500 Arr. 2.000 Arr. 2008 2009 2010 2011 100.000 0 125.000 deltagere 192.000 deltagere 263.000 deltagere 415.000 deltagere 2008 2009 2010 2011 Siden 1994 er byens indbyggertal vokset med 62.000 personer, og frem til 2030 er det et politisk mål, at der kommer 75.000 flere borgere i Aarhus Kommune. Det betyder, at endnu flere vil bruge de grønne områder, og at sliddet derfor vil være markant større end tidligere. Samtidig er arealet af de grønne områder vokset og vil vokse yderligere, hvis arealet af grønne områder pr. indbygger skal fastholdes. Befolkningstilvækst, ændrede brugsmønstre og et større areal betyder, at det kræver flere ressourcer at holde Aarhus grøn. I kontrast til det står, at budgettet for de grønne områder ikke er fremskrevet siden 1994. Fra 2006 til 2011 er budgettet derimod faldet fra 55 millioner kroner til 43,2 millioner kroner. Riis Skov er i dag Nordeuropas mest benyttede skovområde. Brug af de grønne områder over for anvendte midler. Brug af de grønne områder 2006 2012 2020
6 Rammerne for det grønne område Kilde: Yardstick Parkchek - Europe Management Measures Report 2012, Draft 1 Sammenligning af driftsudgift i kroner pr. m 2 for parker i København, Odense, Aalborg og Aarhus. Prisniveau 2012. 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Kr. 15,31 Kr./m 2 København 2012 3,30 Kr./m 2 Odense 2012 3,62 Kr./m 2 Aalborg 2012 1,85 Kr./m 2 Aarhus 2012 Besparelser og effektiviseringer: Natur og Miljø tager sig af en række nye arealer med driftsudgifter på 300.000 kroner årligt. Det sker, uden at budgettet tilføres ekstra midler, ved en løbende kvalitetsreduktion i driften. En kvalitetsreduktion, som opgjort over syv år, svarer til et engangsbeløb på 8,4 millioner kroner. Aarhus Kommune bruger langt færre penge på de grønne områder end andre store byer som København, Odense og Aalborg. Det er lykkedes at fastholde et højt service- og kvalitetsniveau på trods af mindre budgetter, hvilket især skyldes effektiviseringen af driften. Marienlystparken
7 Ud over driftsbudgettet er der fra 2013 afsat 12,4 millioner kroner pr. år til vedligehold af de grønne områder. Det faktiske behov er 18,3 millioner kroner årligt. Vestre Kirkegård
8 Hvad er gjort for at spare? Bestiller-udfører-modtager-modellen er indført (BUM-modellen) Struktur for driften med bl.a. serviceniveauer for de grønne områder Digitalisering og registrering til driften af områderne Dansk og international erfaringsudveksling Udvikling af intelligente systemer til styrkelse af tilsyn Digitalisering af BUM-modellen Kanalstrategi for borgerbetjening Udvikling af system til behandling af borgerhenvendelser Involvering af civilsamfundet Involvering af erhvervsområde Udvikling af vedligeholdelsessystem til de grønne områder Medinitiativtager til udviklingen af Green Space Awards Siden BUM-modellen blev indført i 2006, er der sparet 20 procent på driften, hvilket er en besparelse i budgettet på 10 millioner kroner årligt. I alt er budgettet for de grønne områder faldet fra 55 millioner kroner i 2006 til 43,2 millioner kroner i 2012. Antallet er medarbejdere er halveret på grund af effektiviseringer. Nytænkning på det grønne område En af de nye muligheder på det grønne område er at inddrage frivilligt arbejde. Den store brug af de grønne områder tyder på, at mange borgere i Aarhus gerne vil bevare og bruge de grønne områder. Eksempel: I foråret 2012 besluttede byrådet at nedlægge tre bede i Botanisk Have for at spare vedligeholdelsen. Utilfredsheden med beslutningen førte til stiftelsen af Botanisk Haves Venner. I samarbejde med Natur og Miljø har foreningen overtaget driften af nogle af bedene. De frivilliges indsats rummer ikke store direkte besparelser på driften. Projektet har imidlertid vist, at borgernes direkte engagement i lokalområdet rummer store muligheder for at skabe værdier for samfundet som helhed. Folk lærer hinanden at kende og får et stort ejerskab til parken. Samtidig opstår der en masse afledte ideer og projekter, for eksempel samarbejde med det lokale ældrecenter og socialt arbejde med udsatte grupper. Risskov
9 Akut brug for vedligehold Fra 2013 er der afsat 12,4 millioner kroner årligt til vedligehold og renovering af de grønne områder i Aarhus Kommune. Det faktiske vedligeholdelsesbehov er opgjort til 18,3 millioner kroner årligt. Det afsatte beløb er derfor ikke tilstrækkeligt til at holde områderne i god stand. Der er desuden opbygget et massivt efterslæb på vedligeholdelse, og de grønne områders tilstand vil løbende bliver dårligere. Den udvikling vil i de kommende år sætte sit tydelige præg på bybilledet og helhedsindtrykket af de grønne områder. Nogle grønne områder vil ikke kunne bruges af byens borgere, ligesom Aarhus Kommune får svært ved at opfylde egne politiske mål. Behovet for vedligeholdelse er derfor akut, og det er nødvendigt at handle i 2012. Færre penge til drift De økonomiske udfordringer har indtil nu ikke været synlige i den daglige drift. Natur og Miljø har gennem effektiviseringer kunnet holde et højt serviceniveau på driften og opfylde de politiske mål, der er sat for de grønne områder. Blandt borgerne i Aarhus Kommune er der stigende tilfredshed med de områder Natur og Miljø har ansvaret for. For eksempel gælder det for parker, midtbyen og indfaldsveje, at der var større tilfredshed med renhold i 2011 end i 2010. Men de nødvendige midler til at dække det akutte vedligeholdelsesbehov kan kun frigøres ved at reducere kvalitet og service. Det er ikke muligt at frigøre flere midler fra driften ved at effektivisere eller igennem udbud. Derfor vil servicen fra 2013 blive væsentligt forringet. Det betyder, at de nuværende driftsmål for tilstanden og servicen på de grønne områder ikke kan opfyldes. Det er nødvendigt at nedjustere målene. Det indebærer for eksempel, at parkers stand og kvalitet forringes, så borgernes tilfredshed falder. Vejlbygade, Risskov
Natur & Miljø Økonomisk balance på aarhus grønne områder 10 konsekvenser af efterslæb i vedligehold PARKER: Gammelt og ødelagt inventar som gangbroer, shelters, skulpturer, springvand, bænke og skraldespande udskiftes ikke. Antallet falder derfor kraftigt. Stier og veje bliver nedslidte og mindre tilgængelige. Bede og trævækst kan ikke vedligeholdes. SKOVE: Træer bliver ikke beskåret eller fældet, når det er nødvendigt, og der plantes heller ikke nye træer. Stier og grusveje er slidte og skal renoveres. Dele af skovene må lukkes for publikum af hensyn til publikums sikkerhed. KIRKEGÅRDE: Bygningerne er forfaldne og kan ikke opfylde deres funktion. Der er ikke sammenhæng mellem det aktuelle behov og den fremtidige kapacitet. Kvaliteten af veje, hovedstier, bevoksning og gravrum forringes hastigt. Billederne viser konsekvenser af manglende vedligehold. Skader på bro og inventar er udbedret af hensyn til brugernes sikkerhed.
Natur & Miljø Økonomisk balance på aarhus grønne områder 11 GADE- OG VEJTRÆER: Mange træer er gamle og skal fældes. Kun hvert 10. vejtræ, der fældes, erstattes af et nyt. Politikernes planer om en grøn midtby og grønne indfaldsveje må indstilles. BYGNINGER OG INVENTAR: Bygninger er slidte og i forfald. Ødelagte toiletbygninger renoveres ikke. Mere og mere inventar bliver nedslidt, men udskiftes ikke. RABATTER OG INDFALDSVEJE: Græs får lov at vokse vildt på rabatterne. Træerne på indfaldsvejene forsvinder. Billederne viser konsekvenser af manglende vedligehold. Skader på bro og inventar er udbedret af hensyn til brugernes sikkerhed.
12 Hvor mange penge mangler til vedligeholdelse? Natur og Miljø har opgjort vedligeholdelsesefterslæbet på det grønne område. Fra 2006 til 2011 var der årligt afsat 4,5 millioner kroner til vedligeholdelse. Men det reelle vedligeholdelsesbehov er opgjort til 18,3 millioner kroner årligt. Konkurrenceudsættelse med videre har for 2012 betydet, at budgettet er forhøjet til 8,4 millioner kroner, og budgettet for 2013 forventes at blive 12,4 millioner kroner. Det akutte vedligeholdelsesefterslæb frem til 2020 er på 23,6 millioner kroner. Område Vedligeholdelse 2011 (Mio. kr.) Vedligeholdelse 2012 (Mio. kr.) Vedligeholdelse 2013 (Mio. kr.) Årligt vedligeholdelsesbehov (Mio. kr.) Akut efterslæb indtil 2020 (Mio. kr.) Parker 2,0 2,2 3,4 3,5 7,2 Skove 0,3 0,5 1,5 1,7 4,0 Kirkegårde 2,5 4,0 2,0 14,4 Vejtræer 0,5 0,5 1,1 7,4 Rabatter 0,2 0,2 0,4 0,7 Vandløb 0,0 2,5 5,0 Bygninger 1,5 2,5 2,0 0,5 3,0 Frasalg af bygninger -10,0 Total 4,5 8,4 12,4 18,3 23,6 Klosterparken
13 Tre alternative løsninger De økonomiske udfordringer betyder, at der er brug for en politisk beslutning om fremtidens serviceniveau på de grønne områder. Natur og Miljø har opstillet tre alternative løsninger. Alternativ 0 opretholder det nuværende serviceniveau. Det forudsætter, at budgettet øges med 5,2 millioner kroner årligt samt et engangsbeløb på 23,6 millioner kroner til at håndtere det akutte vedligeholdelsesefterslæb. Alternativ A og B fastholder det nuværende budget, hvor det vil være nødvendigt at overføre penge fra drift til vedligehold. Det vil føre til dårligere service. Alternativerne A og B repræsenterer to forskellige måder at fordele serviceforringelserne på. Natur og Miljø anbefaler at vælge alternativ 0 og fastholde det nuværende serviceniveau. alternativ 0: Samme service: En smuk, grøn, ren og sund by Det nuværende service- og kvalitetsniveau på de grønne områder opretholdes. Der opbygges ikke yderligere efterslæb, og det akutte efterslæb på vedligeholdelsen fjernes. Det forudsætter, at der afsættes 5,2 millioner kroner årligt til løbende vedligehold samt en engangsbevilling på 23,6 millioner kroner til det akutte vedligehold. De nedslidte områder genoprettes, så Aarhus igen fremstår som en grøn, smuk, ren og sund by. Byens grønne strøg bliver vedligeholdt ved genplantning af vejtræer. Parkerne og stierne i skoven renoveres, så de kan leve op til den stigende brug og ikke fremstår nedslidte. Stier og vandingsanlæg på kirkegårdene renoveres. Ved alternativ 0 bliver driften bragt i balance. Serviceniveauet, der i dag kendes fra parker og indfaldsveje, kan fastholdes på hele det grønne område. Borgernes tilfredshed med og brugen af de grønne områder forventes at stige. Kongevejen
14 De økonomiske udfordringer betyder, at der er brug for en politisk beslutning om fremtidens serviceniveau på de grønne områder. Klosterparken
15 Tre alternative løsninger ALTERNATIV A Forringet service: Kun en sund by Servicen på de grønne områder forringes i hele kommunen. Drift og vedligehold fokuserer alene på, at de grønne områder er tilgængelige. Det sker på bekostning af de visuelle udtryk. Fokus er på, at veje, stier, broer, P-pladser, kiosker, toiletter, legepladser, motionsudstyr, græsplæner samt tavler og afmærkninger er tilgængelige og kan bruges. Driften og vedligeholdelsen af parkerne reduceres. Bede, buske og hække nedlægges, og der anlægges græs i stedet. Græsset slås kun i begrænset omfang. Antallet af vejtræer reduceres, og Byrådets vedtagne plan for smukke indfaldsveje og begrønning af midtbyen med vejtræer indstilles. Forskønnelse af midtbyen med sommerblomster stopper. Budgettet til at fjerne graffiti reduceres. Borgerne vil ved udgangen af 2013 opleve mærkbare forringelser i parker og det visuelle helhedsindtryk i Aarhus grønne områder. Dertil forventes øgede administrationsomkostninger på grund af flere henvendelser fra borgerne. Vælges alternativ A, vil det kræve store investeringer og en lang tidshorisont at komme op på det nuværende serviceniveau igen. alternativ B Forringet service: Kun midtbyen er smuk, grøn, ren og sund Servicen forringes alle andre steder end midtbyen, der fortsat vil have den samme service i forhold til tilgængelighed og det grønne udtryk. Midtbyens parker og anlæg renoveres og plejes, og tilgængeligheden opretholdes på stier og veje. Derimod forringes serviceniveauet uden for Ringgaden. I alternativ B nedklassificeres alle parker uden for midtbyen til naturparker med meget begrænset pleje. Det betyder, at mange af de grønne områder uden for Ringgaden ikke længere vil kunne benyttes. Langt græs vil på sigt gøre boldspil og løbeture vanskeligt. Der vil ikke være vejtræer på indfaldsvejene, og bede, buske og hække nedlægges. Der fjernes ikke affald og graffiti. Konsekvensen kan blive, at Aarhus Kommune må lukke dele af skovene for offentligheden, og at alle parker uden for Ringgaden vil fremstå som overgroede plæner med ukrudt og affald. Det vil med stor sandsynlighed medføre øgede administrationsomkostninger, da antallet af borgerhenvendelser vil stige som følge af serviceforringelserne. Vælges alternativ B, vil det kræve store investeringer og en lang tidshorisont at komme op på det nuværende serviceniveau igen. Forringelser vil omdanne grønne områder til fredsskov Når græs, ukrudt, buske og træer får lov at vokse vildt, vil nye træer hurtigt begynde at selvså. Grønne områder bliver til krat, og det medfører risiko for, at staten klassificerer områderne som fredsskov. Sker det, kan krattene ikke ryddes, og de grønne områder genskabes, medmindre Aarhus Kommune rejser tilsvarende skov et andet sted i kommunen. Natur og Miljø har blandt andet oplevet dette i praksis i et grønt område ved Marselisborg Lystbådehavn. I alternativ A er der risiko for, at det sker i hele kommunen. I alternativ B er der risiko for, at det sker uden for Ringgaden.
16 Økonomien i de tre alternativer Natur og Miljø har opgjort de økonomiske konsekvenser af alternativerne 0, A og B. Alternativ 0 viser behovet for ekstra midler, hvis det nuværende kvalitets- og serviceniveau i de grønne områder skal fortsætte. Alternativerne A og B viser to forskellige måder at fordele serviceforringelser, hvis det nuværende budget fastholdes. Område Alternativ 0 Årlig drift, vedligehold og totalbudget (mio. kr.) Alternativ A Årlig drift/totalbudget (mio. kr.) Alternativ B Årlig drift/totalbudget (mio. kr.) Drift Vedligeholdelse Total Drift Vedligeholdelse Total Drift Vedligeholdelse Total Parker 15,5 3,5 19 14,0 3,8 17,8 11,6 3,4 15 Skove 1,0 1,7 2,7 1,0 2,1 3,1 1,0 2,1 3,1 Kirkegårde 0,3 2 2,3 0,3 3,4 3,7 0,3 3,4 3,7 Vejtræer 0,5 6,3 6,8 0,5 0 0,5 0,5 2,8 3,3 Rabatter 2,9 1,8 4,7 2,9 1,8 4,7 2,9 1,8 4,7 Vandløb 1,3 2,5 3,8 1,3 3 4,3 1,3 3 4,3 Bygninger 2,8 0,5 3,3 2,8 0,8 3,6 2,8 0,8 3,6 Adm. m.v. 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 Total 29,8 18,3 48,1 28,3 14,9 43,2 25,9 17,3 43,2 Vejrabatter ind i budget I de senere år er de grønne områder (primært græsrabatter) vokset med cirka 25 hektar. Drift og vedligeholdelse af nye vejrabatter koster 0,3 millioner kroner årligt. Vejrabatterne indgår imidlertid ikke i Natur og Miljøs nuværende budget. Det er derfor en forudsætning, at budgettet udvides til også at omfatte vejrabatterne. De 5,2 millioner kroner årligt i alternativ 0 inkluderer de 0,3 millioner kroner til drift af nye vejrabatter. Salg af bygninger og materielpladser Budgettet forudsætter, at en række bygninger sælges. Det drejer sig om kommunale ejendomme, som Natur og Miljø ikke længere bruger. Det er for eksempel materielpladser, Sølyst og Skovriderboligen, der kan sælges. Salget anslås at give 10 millioner kroner, der kan bruges til at reducere det akutte vedligeholdelsesefterslæb. Dette er indregnet i alternativ 0. Tilst Bypark
17 Aarhus sammenlignet med andre byer Aarhus Kommune bruger langt færre penge på drift og vedligeholdelse af grønne områder end andre store byer i Danmark som København, Odense og Aalborg. Alternativ 0 forudsætter, at budgettet øges med 5,2 millioner kroner årligt. Aarhus vil også derefter være den kommune med det laveste budget pr. indbygger og pr. m 2 på de grønne områder. Sammenligning af driftsudgift i kroner/m 2 for parker i Odense, Aalborg og Aarhus. Prisniveau 2012. 15 Kr. 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 15,31 Kr./m 2 København 2012 3,30 Kr./m 2 Odense 2012 3,62 Kr./m 2 Aalborg 2012 1,85 Kr./m 2 Aarhus 2012 2,16 Kr./m 2 Aarhus Alternativ 0 1,65 Kr./m 2 Aarhus Alternativ A 1,50 Kr./m 2 Aarhus Alternativ B Tilst Bypark
18 Alternativers påvirkning på parker Parkerne i Aarhus Kommune vil have meget forskellig stand alt efter hvilket alternativ, der vælges. Aarhus Kommune arbejder med fire parkklasser Parkklasse 1: Daglig affaldsindsamling, græsslåning flere gange om ugen. Høj alsidighed i det grønne udtryk med bede, buske, træer, blomster mv. De mest besøgte parker: Slotsparken, Rådhusparken og Botanisk Have. Parkklasse 2: Parkpræg, blomster, få formklippede træer, stier i fast og løs belægning, højt plejeniveau, intet ukrudt og affald. Byparker blandt andet Mindeparken, Vennelystparken og Skanseparken. Parkklasse 3: Naturpræg i særskilte områder, ingen blomster, store ensartede plæner, ukrudt og affald kan forekomme. Traditionelle brugsparker for eksempel Harlev Bypark og Marienlystparken. Parkklasse 4: Serviceniveau der svarer til månedlig affaldsindsamling og ingen græsslåning. Der vil være affald og ukrudt. Naturparker og -områder, for eksempel Skjoldhøjkilen og parkerne i Tranbjerg. Alternativ 0: Parkerne bevarer den nuværende høje service og kvalitet. Parkerne passes, og der er alsidighed i det grønne udtryk. Græsset slås hyppigt og må max være 6 centimeter højt, og affald og ukrudt fjernes ofte. Inventar som bænke udskiftes, når de er nedslidte. Der er både fokus på parkernes brugsværdi og det visuelle indtryk. Alternativ A: Alle parker nedklassificeres. Parkerne i parkklasse 1 og 2 bliver til klasse 3, og parkerne i parkklasse 3 bliver til klasse 4. Buske, hække og bede fjernes, ingen træer genplantes, mere affald, graffiti samt sjældnere græsslåning. Udtrykket af parkerne med blomster og lignende vil blive erstattet af store, ensartede græsplæner. Alternativ B: Midtbyens parker renoveres og plejes og fastholder det nuværende serviceniveau. Parker uden for Ringgaden nedklassificeres fra klasse 3 til 4. De omdannes, så de kræver mindre pleje. Konsekvenserne er længere græs, ukrudt og affald, og at en række aktiviteter som for eksempel boldspil og løbeture i parkerne vil blive svært. Det har betydning for både brugsværdien og det samlede indtryk af parkerne. De tre alternativers serviceniveau i parker Antal gange pr. år Antal gange pr. år Antal gange pr. år 100 100 100 75 75 75 50 50 50 25 25 25 0 25 2 25 0 96 30 96 12 12 0 12 0 0 0 Græsslåning Affaldsindsamling Ukrudtsbekæmpelse Alternativ 0 Alternativ A Alternativ B Midtbyen Alternativ B Uden for Ringgaden
19 Alternativ 0 understøtter Aarhus Kommunes politiske mål og visioner, for en smuk, grøn, ren og sund by. Det gælder kun i ringe grad for alternativ A og B. Tilst Bypark
20 Valget af alternativ 0, A eller B påvirker Aarhus Kommunes mulighed for at nå og gennemføre politisk vedtagne mål og visioner. Service- og kvalitetsniveauet på de grønne områder har indflydelse på, om Aarhus Kommune kan nå visioner og målsætninger for eksempel i sundhedsplan, parkprogram, skovudviklingsplan, skovrejsningsplan, sport- og fritidsplan, friluftsplan og kirkegårdsplan. Det er et mål at tiltrække 75.000 nye borgere inden 2030. Naturværdierne er væsentlige for bosætning og erhverv, herunder turisme og rekreation. 99 procent af byens nuværende borgere bruger de grønne områder ofte. Man må forvente, at muligheden for at bruge gode grønne områder har betydning for, om nye borgere vælger at slå sig ned i Aarhus Kommune, og om erhvervslivet derfor kan tiltrække arbejdskraft (Kommuneplanen). De forventede 75.000 nye borgere vil give flere besøgende i skovene. Aarhus Skovene skal derfor være gearet til, at der er flere og flere, der bruger skovene (Århus Kommunes Planstrategi og Skovudviklingsplan). De grønne områder har stor betydning for turismen i Aarhus Kommune. Aarhus Skovene bliver hvert år besøgt af mere end fem millioner mennesker, og det er den mest besøgte attraktion i Aarhus. Det vil derfor have stor betydning, hvis dele af skovene må lukkes for offentligheden grundet manglende vedligeholdelse (Skovrejsningsplanen 2010-2020). Aarhus skal præsentere nogle af Danmarks smukkeste skove også i fremtiden. Aarhus har attraktive skove tæt på byen. De er et af byens vartegn og et aktiv for byens borgere og for turister. Der skal anlægges 3.200 hektar ny skov inden 2030 (Skovudviklingsplan). Aarhus skal være en grøn kommune. Aarhus borgere betragter de grønne parker som en integreret del af bybilledet. Det indtryk skal beholdes og udvikles, så Aarhus får styrket sin identitet som grøn by. Bymiljøet skal ikke kun vægtes i centrum men i alle lokalsamfund i Aarhus Kommune (Parkudviklingsplan). I Aarhus Kommune skal der være mulighed for sport og motion i byen og i naturen. Det skal være både let og attraktivt at bevæge sig i parkerne og skovene. Byens grønne områder skal give lyst til motion og bevægelse (Sport og fritidsplan). Attraktion Antal besøgende Aarhus Skovene >5.000.000 Den Gamle By 335.000 Tivoli Friheden 225.000 Aros Museum 215.000 Det skal være sjovt, sundt og smukt at bevæge sig i byens rum. Andelen af fysisk aktive aarhusianere skal stige. Derfor skal andelen af rekreative natur- og grønne områder i kommunen stige i 2012, 2013 og 2014. I hvert af de tre år skal der i gennemsnit etableres 10 kilometer rekreative stier i kommunen (Sundhedspolitik 2012-2014). Mange borgere motionerer i parkerne. Aarhus Kommune vil skabe nye sundhedsinitiativer, så det bliver endnu mere attraktivt at være i parkerne. Aarhus Kommune vil værne om og fremtidssikre den store værdi, som parkerne har for borgernes sundhed og trivsel (Sundhedsplan og Parkudviklingsplan). Borgerne i Aarhus skal have let adgang til de eksisterende, attraktive friluftsområder, og flere grønne områder skal være tilgængelige. Muligheder for friluftslivet på de kommunalt ejede arealer skal forbedres (Friluftsplan). Alternativ 0 understøtter mål og visioner, mens det kun i ringe grad gælder for alternativ A og B. Alternativ A prioriterer tilgængelighed på de grønne områder, og derfor vil en del af målene for sundhed og motion kunne nås med alternativ A. Med alternativ B kan flere af målene opnås i midtbyen, men ikke i resten af Aarhus Kommune.
21 Alternativers påvirkning på mål og visioner Figuren viser de tre alternativers effekt i forhold til at realisere Aarhus Kommunes fastsatte mål og visioner. SUNDHED SUNDHED FRILUFTSLIV FRILUFTSLIV GRØN BY GRØN BY SPORT & MOTION SPORT & MOTION ERHVERV ERHVERV BLANDT DK s BEDSTE SKOVE blandt DK s BEDSTE SKOVE turisme SUNDHED turisme BOSÆTNING SPORT & MOTION BOSÆTNING Alternativ 0 En smuk, grøn, ren og sund by Alternativ A Kun en sund by Alternativ B Kun midtbyen er smuk, grøn, ren og sund Alternativ B Uden for Ringgaden FRILUFTSLIV SUNDHED GRØN BY FRILUFTSLIV ERHVERV GRØN BY BLANDT DK s BEDSTE SKOVE SPORT & MOTION turisme ERHVERV BOSÆTNING BLANDT DK s BEDSTE SKOVE turisme BOSÆTNING
22 Tekst: Kragelund Kommunikation Grafik og layout: Jørn Moesgard as Fotos: Morten Jac Kommunikation Natur og Miljø, Aarhus Kommune Udgiver: Aarhus Kommune, Natur og Miljø Valdemarsgade 18, Postbox 79, 8100 Aarhus C Juni 2012