Notat. Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område. Indhold. 1. Konklusion. Vej & Park

Transkript

1 Frodesgade Esbjerg Dato 08. april 2014 Login Sagsbehandler maas Mads A. Sørensen Notat Vedligeholdelse af kapitalapparatet på Vej & Parks område Indhold 1. Konklusion Indledning Tidligere og nuværende vedligeholdelse Økonomiske udfordringer Spareforslag Udviklingsmuligheder Konklusion Vedligeholdelse af vejkapitalen på vejene er på et rimeligt niveau. På sigt viser Vejdirektoratets prognose, at vedligeholdelsen af asfalten er for lille, særligt som følge af den manglende prisfremskrivning. Endvidere tager prognosen ikke højde for, at hårde vintre slider meget på asfalten. Får vi fortsat hårde vintre skal der derfor afsættes yderligere økonomi til vejene. Vedligeholdelsen af vejkapitalen på stier er ligeledes for lille, alene som følge af den manglende prisfremskrivning. Vedligeholdelsen af fortovskapitalen er helt utilstrækkelig, og det forventes, at fortovskapitalen med det nuværende vedligeholdelsesniveau vil reduceres væsentligt i fremtiden. Dette vil betyde serviceforringelser for gående færdsel. Telefon Telefax

2 Vedligeholdelsen af gadetrækapitalen er ligeledes utilstrækkelig. Det vil på sigt medføre en væsentlig reduktion af gadetræskapitalen. Gadetræer har en forholdsvis lang levetid, derfor mærkes et efterslæb først efter en årrække. Samtidig vil det medfører et fald i kapitalapparatet. Trods ekstra tilførte midler i 2015 vurderes brokapitalen fortsat at falde, med det nuværende vedligeholdelsesniveau. Samlet set skal der tilføres 50 mio. kr. årligt, samtidig med at der skal ske fuld prisfremskrivning på alle områder, hvis kapitalen skal opretholdes. På den baggrund er det også vurderingen, at den afledte drift, der indarbejdes i budgettet til vedligeholdelse af kapitalapparatet er for lille. 2. Indledning Analysen og beskrivelsen af vedligeholdelsen af kapitalapparatet på Vej & Parks område er udarbejdet som en del af beskrivelsen af i alt 15 hovedudfordringer frem mod budget Der sættes særligt fokus på vedligeholdelsen af veje, stier, fortove, broer og tunneller samt byens gadetræer. Vejkapitalen vedligeholdes med udgangspunkt i Teknik & Miljøs mission som er: at skabe fysiske rammer, så Esbjerg Kommune er et godt sted at bo, arbejde, leve og besøge. Vejkapitalen omfatter en lang række vejrelaterede aktiviteter. Figur 1 Struktur for vejrelaterede aktiviteter (kilde SAMKOM rapport juni 2011) Dette notat omhandler især, kørebaner, stier, fortove, gadetræer og bygværker. Mens torve og pladser ikke er medtaget, da de oftest har en unik udformning og omlægges ud fra andre hensyn end blot tekniske hensyn. Inventar og udstyr er heller ikke beskrevet. Gadebelysningen er i - 2 -

3 forbindelse med det store energirenoveringsprojekt i meget god stand. Øvrigt udstyr vurderes alt andet lige at have en begrænset samlet kapitalværdi sammenlignet med de behandlede aktiviteter. Veje Værdien af vejkapitalen afskrives ikke med en løbende afskrivning, men op- eller nedskrives afhængig af, hvordan værdien har udviklet sig i løbet af en periode. I tilfælde af, at der over tid ikke er udført den nødvendige løbende vedligeholdelse, og det derfor har været nødvendigt med en nedskrivning af værdien (dvs. et fald i vejkapitalen), kan der være behov for en ekstra investering. F.eks. til et nyt slidlag. I dette tilfælde vil det nye slidlag resultere i en forøgelse af den samlede vejkapital på balancetidspunktet. Esbjerg Kommune får derfor løbende Vejdirektoratet til at foretage tilstandsvurderinger af de offentlige vejes kørebaner. De indsamlede data ligger til grundlag for planlægningen af kommende asfaltudlægninger. I 2014 har vejdirektoratet desuden brugt tilstandsvurderingerne til at udarbejde en rapport, der vurderer kørebanernes tilstand og budgetbehov. Rapporten er vedlagt som bilag. Stier Da Vejdirektoratets rapport kun omhandler kørebaner på offentlige veje og der endnu ikke er udarbejdet en tilsvarende vurdering af stier, er der med udgangspunkt i rapporten foretaget et fagligt skøn af stiernes tilstand. Vejdirektoratet foretager en tilstandsvurdering af kommunens stier i Fortove Vedligeholdelsen af fortove er ikke en løbende proces, men sker i princippet ved, at et gammelt fortov kasseres og et nyt anlægges. Gadetræer Gadetræer er et væsentligt element af gadens udstyr og en del af kapitalapparatet. Gadetræernes værdi udvikles anderledes end gadens øvrige elementer, da træernes værdi forøges i en periode efter anlæg, hvorefter træer og plantebed udskiftes fuldstændigt. Træernes kaptialværdi er estimeret på baggrund af et skøn. Bygværker Bygværker, der består af broer, tunneler og rørunderføringer, efterses hvert andet år, og hvert 6 år gennemgås bygværkerne mere grundigt. Tilsynet gennemføres af ekstern rådgiver. Ved eftersynene vurderes broernes vedligeholdelsestilstand og behovet for reparationer. 3. Tidligere og nuværende vedligeholdelse Nedenfor følger en redegørelse for den tidligere og nuværende vedligeholdelse af kapital apparatet på veje, stier, fortove, gadetræer og bygværker. I økonomiafsnittet er der en opgørelse over samlede mængder og økonomiske nøgletal

4 Veje Vejdirektoratets vurdering af vejkapitalen tager udgangspunkt i et tilsyn foretaget i efteråret Vejkapitalen er derfor foretaget efter der er udført ekstraordinære asfaltarbejder for 50 millioner kroner, siden De ekstra bevillinger skyldes genopretning af dårlige veje i samt reparationsarbejder efter de hårde vintre og Som beskrevet, opskrives vejkapitalen når der tilføres ekstra ressourcer til området. Vejdirektoratets rapport giver et overblik over den nuværende tilstand af vejene i Esbjerg Kommune, samt viser prognoser for, hvordan tilstanden udvikler sig ved det nuværende budget for vedligehold af Esbjerg Kommunes asfaltveje. Forudsætningerne for prognosen er beskrevet i vedlagte bilag. De offentlige vejes samlede kapitalværdi er på 625 mio. kr. og dertil kommer værdien af stier, fortove og bygværker. Værdien af bundopbygningen af vejen er ikke vurderet, fordi det forudsættes, at denne værdi alt andet lige, forbliver konstant. Misligholdes en vejs asfaltlag imidlertid, vil bundopbygningen meget hurtig blive nedbrudt og miste sin værdi. Reduktioner i asfaltvedligeholdelsen kan derfor blive meget omkostningstung på sigt. Esbjerg Kommunes samlede vejnet udgør km asfalteret vej. Heraf bliver 62 km landevej vedligeholdt på en funktionskontrakt for 1,5 mio. kr. årligt. Esbjerg Kommune vedligeholder selv de resterende km vej, for 21,8 mio. kr. årligt. Vejens tilstand bliver opgjort med et såkaldt skadespoint, hvor 0 er bedst og skadespoint over 9 betegnes som uacceptable. Det gennemsnitlige skadespoint for vejnettet i Esbjerg Kommune er på 1,3, hvilket vurderes som et pænt vejnet. Vejdirektoratets vurdering behandler tilstandsudviklingen ved nuværende budget på 21,8 mio. kr., samt ekstra 5 mio. kr., der er givet som anlægsbevilling i Takket være ekstrabevillingerne fra på i alt 55 mio. kr. vil vejnettet udvikle sig i en pænere retning i de næste 5 år. Da budgettet, dog er for lille til på sigt at opretholde vejkapitalen, vil kvalitetsniveauet derefter falde. Dette ses også i prognosen for vejkapitalens udvikling, der i 2028 er 9 mio. kr. lavere end i Stier Der er ikke et særskilt budget til vedligeholdelse af belægninger på cykelstier. I vejdirektoratets rapport er der således trukket 1,9 mio. kr. fra årligt i asfaltbudgettet. Dette svarer til det gennemsnitlige årlige forbrug til asfalt på stierne. Stikapitalen er ikke opgjort på baggrund af en gennemgang af stierne, som det er tilfældet med vejen, men på baggrund af et estimat vurderes det, at der skal anvendes 1.9 mio. kr. årligt til kapitalbevarende vedligeholdelse. Der er en vis usikkerhed forbundet med estimatet, da særligt stierne i Bramming er af meget varierende kvalitet. Det forventes at cykelstierne skal have nyt slidlag hvert 20. år. Fortove - 4 -

5 Et fortov har en forventet levetid på op til 60 år. Hvorefter belægning og opbygning udskiftes. Selv om der i høj grad udnyttes synergien i forbindelse med samgravningsprojekter der giver lavere enhedspriser er det samlede budget til vedligehold af fortovskapitalen utilstrækkelig. Dette bliver meget tydeligt i takt med, at fortove anlagt i forbindelse med byudviklingen i 60 erne og 70 erne efterhånden er udtjent. Konsekvenserne af efterslæbet er, at fortovene fremstår med en meget nedslidt og hullet belægning og med mange opspring, som vil give anledning til faldulykker, som kan udløse erstatningsansvar. Vurderingen af fortovenes tilstand kan sammenholdes med et estimeret driftsbehov. Forudsat et fortovs levetid at være på 60 år, skal der fornyes 28 km fortov hvert år. Med de nuværende enhedspriser, hvor en stor del af udskiftningen sker i forbindelse med samgravning, vil en vedligeholdelse af kapitalapparatet beløbe sig til 31 mio. kr. årligt. Anvendes i stedet nøgletal fra det igangværende SAMKOM projekt Synliggørelse af efterslæb i kommunerne, hvor den forventede levetid er 50 år, samt nøgletal, der ikke i samme omfang forudsætter samgravning, vil den kapitalbevarende vedligeholdelse blive 66 mio. kr. årlig. Det vurderes, at omkostningerne til en kapitalbevarende vedligeholdelse ligger et sted mellem disse to estimater. Budgettet til reparation og fornyelse af fortove er på 8 mio. kr. årligt. Der er således et misforhold, der medførere en væsentlig forringelse af fortovskapitalen. Gadetræer Gadetræer giver æstetisk og biologisk værdi og udgør en væsentlig del af byens grønne profil. Vejtræer på P-pladser og andre befæstede arealer forsinker regnvand, optager partikelforurening, giver læ og skygge og forbedrer dermed miljøet og klimaet i byerne. Esbjerg Kommune har gadetræer, hvilket svarer til en gadetrækapital på 225 mio.kr. Den gennemsnitlige levetid for et gadetræ er 30 år. For at opretholde den grønne del af vejkapitalen skal der således udskiftes 300 træer årligt. Inklusiv drift og vedligeholdelse, svarer dette til 7,6 mio. kr. årligt. Budgettet til udskiftning og vedligehold af vejtræer er 1,1 mio. kr. årligt. Der er således et misforhold, der medførere en væsentlig, forringelse af gadetræskapitalen. Bygværker Vej og Park vedligeholder 229 broer/ tunneller og ca. 300 rørunderføringer over mindre vandløb. En rørunderføring betegnes som et bygværk når rørdimensionen er større end 60 cm. Afhængig af broernes skadespoint udføres nødvendige reparationer indenfor det afsatte budget. Ofte vil det være fordyrende at vente med at udbedre skader når de konstateres. Såfremt en bro ikke kan repareres inden for den økonomiske ramme, kan højest tilladte last på broerne nedsættes, for at overholde lovens sikkerhedskrav. En bro har en forventet levetid på op til 75 år

6 I 2014 og 2015 er der afsat en merbevilling på 5 mio. kr. Derfor er det muligt, at gennemføre en række større reparationer af kommunes broer. Brokapitalens samlede vedligeholdelsestilstand gør imidlertid, at der skal tilføres yderligere 0,3 mio. kr. årligt til løbende vedligeholdelsesarbejder og 5 mio. kr. årligt til større renoveringer og anlægsinvesteringer, hvis brokapitalen ikke skal udhules. Vejafvanding Vejafvandingens kapitalværdi og dets tilstand er uafklaret. Driftsbudgettet dækker kun vedligeholdelse af rendestensriste og brønde, men ikke renovering af anlæg til vejafvanding. Ved større renoveringer skal der derfor søges om særskilt anlægsbevilling

7 4. Økonomiske udfordringer Vedligeholdelsen af kapitalapparatet er beregnet i nutidskroner og der er ikke taget højde for manglende prisfremskrivning. På de nævnte områder sker der en gradvis udhulning af kapitalapparatet, svarende til omkring 2% årligt på nuværende tidspunkt. På tiårig sigt betyder det en udhulning af de økonomiske ressourcer til vedligeholdelsen. Der er således behov for prisfremskrivning på de nævnte områder. Samlet oversigt over vedligeholdelsen af kapitalapparatet på vejene Asfaltveje: Stier Fortove Gadetræer Broer og kommunalt tunneller drevet (rørunderføringer) Samlet mængde km 235 km km stk. 229 stk. (300 stk.) Værdi (mio. kr.) 1.393* Heraf asfalt Heraf asfalt * (23) Nuværende budget til vedligeholdelse af kapitalapparat (mio. kr. årligt) 21, ,1 0,5 til drift 5 i 2015 til renoveringer Vurderet behov for kapitalbevarende vedligeholdelse (mio. kr. årligt) 22,3 1,9 45 7,6 0,7 til drift 5 til renoveringer Manglende finansiering (mio. kr. årligt) *Vejenes samlede værdi er opgjort som nyværdi fratrukket nedslidning, normale skader, reduceret restlevetid og forældelse. Fortove er opgjort med nyværdi, da der ikke findes nøgletal der kan anvendes til en beregning af nutidsværdien. 5. Spareforslag 0, ,5 0,3 til drift 5 til renoveringer fra 2016 og frem Reduceret kørebanevedligeholdelse: Som beskrevet vil det føre til en serviceforringelse, da asfaltkapitalen med accelererende hast vil falde. Nedlæggelse af fortove: Der kan nedlægges fortove. Da de skal fjernes og der skal anlægges noget andet, f.eks. græs vurderes gevinsten at være begrænset. Nedlæggelse af fortove er mest oplagt langs stier i eget trace samt i industriområder, hvor der er fortove på begge sider af kørebanen

8 Privatisering eller nedklassificering af veje: Erfaringerne viser, at det er meget problematisk i praksis, og det må ikke ske med begrundelse i en besparelse (jævnfør lovgivningen). Teknik & Miljø har analyseret mulighederne for funktionskontrakter på de mindre veje på landet. Vejdirektoratets analyse viser at asfaltens tilstand i det åbne land svarer til gennemsnittet på 1,3 skadespoint. Det betyder, at der ikke kan hentes et rationale ved at udbyde funktionskontrakter. Funktionsudbud i byerne er undersøgt, da der er mange ledningsarbejder og andre opgravninger, er driften for kompleks, til at den kan udbydes på lange kontrakter. 6. Udviklingsmuligheder Trafik og Mobilitetsplan for Esbjerg, Trafikplan for Bramming (udarbejdes i 2014) samt Trafiksaneringsplan for Ribe og cykelstiplanen beskriver udviklingsmuligheder for vejnettet. Der arbejdes proaktivt med at tiltrække tilskud, når der er mulighed for dette. Senest er der søgt om etablering af cykelsti i Marbæk