Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Olie og gas Informationshæfte 2009 Figur 1 DMU-Arktisk miljø
Figur 2: Kort over efterforsknings og udnyttelsestilladelser. Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet i samarbejde med Grønlands Turist- og Erhvervsråd Januar 2009 2
Indhold Indhold. 3 Resumé....4 1. Indledning....5 1.1 Vurdering ud fra en komplet livscyklus for et olie- eller gasfelt 6 2. Status over olieaktiviteterne i Grønland....8 2.1 Seneste licensrunder 8 3. Efterforskningsfasen.... 10 3.1 Undersøgelser i efterforskningsfasen 10 3.2 Erhvervsmulighederne i efterforskningsfasen 11 4. Udbygningsfasen...13 4.1 Aktiviteter i udbygningsfasen 13 4.2 Erhvervsmuligheder i udbygningsfasen 13 5. Produktionsfasen......17 5.1 Driften af et havanlæg 17 5.2 Driften af et havanlæg ilandføringsanlæg 20 5.3 Erhvervsmuligheder knyttet til driften af et olie- eller gasfelt 20 6. Afviklings- og overvågningsfasen........22 6.1 Erhvervsmuligheder i afviklingsfasen 22 7. At arbejde i oliebranchen......24 8. Før du går i gang....26 8.1 Samarbejde er nøglen til markedet 27 9. Afslutning.....28 10. Hvis du vil vide mere..32 10.1 Rapporter og internetsider 32 10.2 Internationale oliemesser 33 10.3 Nyttige adresser 34 3
Resumé I dette hæfte beskrives de erhvervsmuligheder, der er forbundet med de igangværende olie- og gasaktiviteter i de grønlandske havområder. I kapitel 1 og 2 bliver hæftets udarbejdelse kort skitseret, og der gives en status over de grønlandske olie- og gasaktiviteter. Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i de arktiske havområder er en teknologisk udfordring, og det kræver stor erfaring og specielt udstyr. I kapitlerne 3-6 beskrives disse udfordringer nærmere og de erhvervsmuligheder, der er forbundet med et olie- eller gasfelts levetid. Det er en udfordring for leverandørvirksomheder, at udbuddet af arbejdsopgaver er meget varierende. På nogle tidspunkter vil der være et stort udbud af erhvervsmuligheder, mens der i andre perioder vil være færre. I kapitel 7 og 8 gennemgåes nogle af de overvejelser og problemer virksomheder, som skal levere ydelser til oliebranchen, bliver stillet overfor. Der stilles blandt andet høje krav til sikkerhed, sundhed, miljø og kvalitet til leverandørvirksomhederne. Erhversmæssigt set, vil de grønlandske virksomheder primært have mulighed for at levere serviceydelser til de internationale selskaber, der gennemfører olie- og gasaktiviteterne i Grønland. Det drejer sig blandt andet om levering af forsyninger til efterforskningsskibe og produktionsfaciliteter, vedligeholdelse af produktionsfaciliteter, hotel og restaurationsydelser, charter af fly, både og helikoptere. 4
1. Indledning Kære virksomhedsleder, I disse år er der en stigende international interesse for efterforskning efter mineraler, olie og gas i Grønlands undergrund. Interessen fra internationalt hold viser sig især i form af stigende efterforskning og selskabers interesse i at indgå efterforskningslicenser. Bliver der fundet olie eller gas i kommercielle mængder, kan det generere store indtægter til det grønlandske samfund. Det er Råstofdirektoratets opgave at sikre, at udnyttelsen af de grønlandske råstoffer sker både bæredygtigt og til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. For at få del i arbejdsopgaverne i råstofindustrien er det vigtigt at være på forkant med udviklingen og opsøgende i forhold til de nye erhvervsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at de grønlandske virksomheder sikres grundig information omkring de nye erhvervsmuligheder, der er forbundet med råstofaktiviteterne. Råstofdirektoratet har som en del af informationsarbejdet udarbejdet to hæfter om erhvervsmulighederne indenfor henholdsvis mineralbranchen samt olie- og gasbranchen. Hæfterne har således samlet informationer og erfaringer om de erhvervsmuligheder som mineral og olie- og gasaktiviteter allerede har medført her i Grønland og i andre dele af verden, hvor forholdene er sammenlignelige. Arbejdet er sket i samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening og Grønlands Turist og Erhvervsråd. Hæfterne er ikke tænkt som en endelig facitliste, men er ment som en inspiration, som I kan arbejde videre med ude i virksomhederne. 5
1.1 Vurdering ud fra en komplet livscyklus for et olie- eller gasfelt Erhvervsmulighederne vil blive vurderet ud fra hele den livscyklus, der er forbundet med en olie- eller gasproduktion. Det er derfor valgt, at beskrive aktiviteterne i 4 faser, efterforskningsfasen, udbygningsfasen, produktionsfasen og afviklingsfasen, se også figur 3. I efterforskningsfasen, bliver der søgt efter olie og gas. Findes der olie eller gas i så store mængder, at det kan betale sig at udvinde disse kommercielt, går aktiviteterne over i udbygningsfasen. Her bliver der etableret den infrastruktur i form af produktionsboringer, produktionsfaciliteter, røranlæg m.m., som skal bruges til at udvinde olie eller gas fra undergrunden. Efterfølgende går aktiviteterne ind i en produktionsfase. Her vil der blive udvundet olie eller gas fra undergrunden. Når det ikke længere er rentabelt at udvinde mere olie eller gas fra det pågældende felt skal produktionsfaciliteterne fjernes og overvåges, dette kaldes afviklingsfasen. Erhvervsmulighederne vil blive beskrevet i hver af de 4 faser. Hovedvægten vil blive lagt på de første faser, idet der vil gå en del år før aktiviteterne eventuelt går ind i en produktionsfase. Som det ses af tidslinjen over olie- og gasaktiviteterne kan det forventes, at der vil være en efterforskningsperiode på mindst 10 år før en konstruktion af produktionsfaciliteter kan påbegyndes. Bliver der fundet olie eller gas i de grønlandske havområder kan det få afgørende betydning for den grønlandske økonomi. Både fordi aktiviteterne kan generere store indtægter til det grønlandske samfund via skatter, royalties og NUNAOIL A/S andel af overskuddet, men også fordi det kan betyde, at der bliver skabt mange nye erhvervsmuligheder for det grønlandske erhvervsliv. Med venlig hilsen Råstofdirektoratet 6
Efterforskning Konstruktion Produktion Afvikling Ca. 3 år Ca. 30-50 år Mindst 3 år mindst 10 år Figur 2 Tidslinje over olie- og gasaktiviteterne. I Grønland befinder aktiviteterne sig i øjeblikket i den første del af efterforskningsfasen. En grønlandsk olie- eller gasproduktion kan derfor formentligt tidligst forventes om 8-10 år, hvis der gøres et fund. Fakta om Danmarks olie- og gasindustri Den danske olie- og gasindustri er gradvist blevet opbygget siden det første fund i 1971. I dag er olie- og gasindustrien en af de vigtigste sektorer i den danske økonomi. Virksomhedernes omsætning er over 70 milliarder kr., hvoraf omkring halvdelen er eksport (Rambøll, 2007). Olie- og gasselskaberne betalte i 2007 omkring 40 milliarder kroner til den danske stat i form af skatter og afgifter. I tillæg til skatte og afgiftsindtægterne genererer aktiviteterne også mange arbejdspladser, jf. tabel 1, nedenfor. Tabel 1 Omsætningen og erhvervsfordelingen for den danske olie- og gasindustri (Rambøll, 2007). Ansatte Omsætning (Mio kr.) Operatør 600 53.500 Teknisk service 3.420 3.526 Konstruktion og vedligeholdelse 4.432 3.714 Produktionsudstyr 3.573 8.258 Transport 491 1.472 Øvrige serviceydelser 162 347 I alt 12.678 70.816 7
2. Status over efterforskningsaktiviteterne i Grønland Siden 1970 erne er der i havet ud for Grønland med skiftende intensitet blevet gennemført olie- og gasefterforskning. I 1970 erne blev der efter oliekrisen indsamlet omkring 37.000 km. seismiske data og i perioden 1976-77 blev der gennemført 5 prøveboringer. Herefter stilnede interessen for efterforskningen af, men i 1990 erne opstod der fornyet interesse. Dette betød at der i anden halvdel af 1990 erne blev tildelt en ny efterforskningslicens både i Fylla området vest for Nuuk og vest for Sisimiut. I det ene licensområde (vest for Nuuk) blev der gennemført en efterforskningsboring. 2.1 Seneste licensrunder Resultaterne af de seneste udbudsrunder i 2006 og 2007 er vigtige begivenheder for Grønland. Nogle af verdens største olieselskaber har fået tildelt efterforsknings- og udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand. Selskaber som ExxonMobil, Chevron, Husky, Cairn, EnCana, PA Resources og DONG planlægger i de kommende år at investere milliarder af kroner i olie- og gasefterforskningen i Grønland. Der er pr. 1. januar 2009 13 aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i havet vest for Grønland. Licenserne fremgår af figur 4. De tildelte licenser indeholder alle en efterforskningsperiode på 10 år, hvor licenshaverne planlægger at investere optil 1,5 mia. kr. i efterforskningen pr. licens, hvis ikke licenshaver opgiver licensen undervejs. Med det nuværende antal tilladelser vil selskaberne investere op mod 18 mia. kr. i olie- og gasefterforskning i Grønland i løbet af de næste ca. 10 år, hvis alle de planlagte arbejdsprogrammer gennemføres. Såfremt der gøres et kommercielt fund vil investeringerne i en produktionsfacilitet for ét oliefelt i området vest-sydvest for Disko ligge 8
på niveauet 40 mia. kr. En olielicens forlænges med 30 år såfremt der skal igangsættes produktion af olie eller gas. Figur 3 Olie og gasefterforskningslicenser i de vestgrønlandske havområder. For licenserne i Disko området og i havet ud for Sydvestgrønland (Labrador havet) kan det forventes, at der kommer en afklaring på om der findes olie eller gas i kommercielle mængder inden for de næste 10 år. Efterforskningen i de to licensområder i havet vest for Nuuk har stået på siden henholdsvis 2002 og 2005. For disse to licenser kan der forventes en afklaring inden for en kortere periode. 9
3. Efterforskningsfasen Efterforskning er det første skridt i opbygningen af en olieindustri. I det følgende vil der dels blive set på hvilke aktiviteter, der bliver gennemført i efterforskningsfasen og dels hvilke erhvervsmuligheder, der er forbundet med efterforskningen efter olie og gas i Grønland. 3.1 Undersøgelser i efterforskningsfasen Alle de nuværende efterforskningslicenser ligger i de vestgrønlandske havområder. Alle licenserne befinder sig i den første del af efterforskningsfasen. De undersøgelser, der foretages i en efterforskningsfase er blandt andet seismiske undersøgelser samt gravimetriske og magnetiske målinger. Disse undersøgelser foretages med måleudstyr placeret på skibe eller fly. For hver licens skal der indsamles flere tusinde kilometer seismiske, gravimetriske og magnetiske data for at opfylde arbejdsforpligtelserne i efterforskningstilladelsen. Figur 4 Boreskibet West Navion Senere i efterforskningsfasen skal der foretages efterforskningsboringer fra boreskibe, hvor der skal bores 2.500 4.000 meter ned i undergrunden. Arbejdet med at gennemføre efterforskningsboringerne planlægges grundigt, da de koster 500-600 millioner kr. pr. boring. Beslutninger om at gennemføre boringer vil typisk ske 2 år før de gennemføres. 10
3.2 Erhvervsmulighederne i efterforskningsfasen Generelt set forudsætter de arbejdsopgaver, der finder sted i efterforskningsfasen stor teknisk og akademisk ekspertise samt specielt udstyr. Gennemførelsen af en seismisk undersøgelse forudsætter, at der er blevet investeret mange hundrede millioner kroner i udstyr og at det mandskab, der ansættes har stor akademisk viden og erfaring i udførelsen af opgaverne. Det direkte efterforskningsarbejde i denne fase udføres derfor af internationale firmaer, der har specialiseret sig i indsamling af geofysiske data. Derudover foregår efterforskningsaktiviteterne i forholdsvis korte men intense perioder i den isfrie del af året. Erhvervsmuligheder ved efterforskningsaktiviteter i sommeren 2008 Ved de seismiske undersøgelser, der foregik over det meste af sommeren og efteråret i 2008, blev havnene i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut, anvendt som basehavne. I havnene har undersøgelsesskibene hentet forsyninger og skiftet mandskab. I forbindelse med undersøgelserne i sommeren 2008 er der endvidere blevet indgået bådcharteraftaler mellem efterforskningsselskaber og grønlandske skibe. Udover denne direkte beskæftigelse har efterforskningsaktiviteterne genereret en øget aktivitet på myndighedsområdet. Foruden de seismiske undersøgelser blev der i sommeren 2008 endvidere indsamlet gravimetriske- og magnetiske data over havområderne i Disko Vest med fly. Lufthavnen i Sisimiut blev i denne forbindelse anvendt som udgangspunkt for dataindsamlingen. Erhvervsmuligheder ved gennemførelse af en efterforskningsboring i 2000 I år 2000 gennemførte Statoil en efterforskningsboring på Fyllas Banke, kaldet Qulleq-1. I den forbindelse blev Nuuk anvendt som basehavn og der blev indgået kontrakter mellem licenshaverne og forskellige grønlandske virksomheder om levering af serviceydelser. Eksempler på leverancer i forbindelse med Qulleq-1: Royal Arctic Line A/S: Koordination med Grønlandsfly A/S, sundhedsydelser, brandbekæmpelse, farvandsvæsenet og underleverandører. Kontorfaciliteter, kantine, indkvartering, IT-opgaver. Havneterminal opgaver: stevedoring, kraner, trucks, affaldshåndtering, vandforsyning m.m. Bogføring og økonomi. 11
Grønlandsfly A/S: Charteraftaler om mandskabstransport Kbh. Stavanger Sdr. Fjord Nuuk boreskib retur. Tele Greenland A/S: Etablering af telekommunikation. Det skal imidlertid bemærkes at selve gennemførelsen af denne efterforskningsboring udelukkende strakte sig over tre måneder. Statoils efterforsknings- og udnyttelsestilladelse blev herefter opgivet, da der ikke blev fundet hverken olie eller gas. Opsummering I tabel 2 er der noteret en oversigt over de erhvervsmuligheder, der er forbundet med efterforskningsfasen. Der vil i perioder af efterforskningsfasen især opleves en kortvarig vækst i de erhverv, der leverer serviceydelser til offshorebranchen, herunder servicering af efterforskningsskibene i havn med catering, mandskabsservice, havneservice, reparationer og lignende. Tabel 2 Tabellen viser en oversigt over de erhvervsmuligheder, der er forbundet med efterforskningsfasen. Tabellen er udarbejdet på baggrund af erfaringerne her i landet og i Canada, hvor der er gennemført flere undersøgelser af erhvervsmulighederne. Aktiviteter i efterforskningsfasen Transport: Serviceydelser: Sikkerhed: Administration: Helikopterservice Flytransport af mandskab og materiel Charter af både Kran- og truckarbejde Mandskabsservice Catering Havneterminalopgaver Opførsel af lejre Hotelvirksomhed Hydrografisk og meteorologisk data service Beredskabstjeneste Myndighedsbehandling Miljørådgivning Fiskerilicenskontrol Etablering af telekommunikation Affaldshåndtering Vandforsyning 12
4. Udbygningsfasen Udbygningsfasen er det første skridt i opbygningen af en egentlig olieindustri. Inden udbygningsfasen kan begynde, skal der i efterforskningsfasen være fundet og undersøgt mindst en kommerciel olie- eller gasforekomst. Olie- og gasproduktion i de arktiske havområder er både dyrt og vanskeligt som følge af isforhold, meteorologiske forhold vanddybder m.m. På næste side er der vist 3 eksempler på teknologi til olie- og gasproduktion fra arktiske havområder, der er tilpasset netop de udfordringer, der findes her. Bliver olie- eller gasindustrien udbygget i Grønland, er det anlæg i denne størrelse og med den nyeste teknologi, som vil blive anvendt. Det er derfor nødvendigt at det felt, der bliver udbygget er tilstrækkeligt stort til at det kan betale sig at investere i et sådant produktionsanlæg eller at der findes flere mindre felter tæt på hinanden. 4.1 Aktiviteter i udbygningsfasen Udover de produktionsanlæg, som skal anvendes til at udvinde olie og gas fra undergrunden kan det også være nødvendigt, at opføre et ilandføringsanlæg. Hertil transporteres olien eller gassen efter at den er blevet produceret, enten med skib eller i en rørledning og bliver opbevaret og eventuelt raffineret før den transporteres til det sted, hvor den skal anvendes, eller forarbejdes. 4.2 Erhvervsmuligheder i udbygningsfasen Etablering af produktionsfaciliteter til udnyttelse af et olie- eller gasfund i Grønland vil koste et to cifret milliard beløb i danske kr. En udbygning vil være af en størrelse og et omfang samt foregå i et miljø der betyder, at hovedentrepriserne vil være meget store. Bygningen vil desuden forudsætte, at der anvendes den mest moderne teknologi. 13
Eksempler på olie- og gasproduktion i arktiske havområder White Rose (Canada) White Rose ligger i samme område som Hibernia (se nedenfor). Olieproduktionen foregår fra et produktionsskib, hvor olien også kan opbevares og aflæsses (en FPSO - Floating Production, Storage and Offloading vessel). I tilfælde af nødsituationer kan produktionen hurtigt lukkes ned. Olien transporteres hele tiden til behandlingsanlæg på land med tankskibe. Billedet ovenfor viser Husky Energy s Sea Rose FPSO, der producerer fra White Rose Feltet. Billede venligst stillet til rådighed af Husky Energy Snøhvit (Norge) Snøhvit platformen ligger i Barentshavet 140 km. nordvest for Norge. Hele produktionen er placeret på havbunden, 200-400 meter under havoverfladen, hvor en ubemandet enhed producerer kulbrinter. Der bliver hovedsageligt produceret gas som transporteres til land i rør på havbunden. Herved undgås mange af de is og klimaudfordringer, der er forbundet med kulbrinteproduktion i arktiske havområder. Hibernia (Canada) Hibernia er verdens største olieplatform og ligger ca. 300 km. øst for Newfoundland. Boreplatformen er konstrueret så solidt, at den kan tåle orkaner og kollisioner med isbjerge. Om sommeren arbejder slæbebåde med at destruere isbjerge og transportere dem væk fra platformen. Olien transporteres hele tiden til behandlingsanlæg på land med tankskibe. Denne type anlæg kan kun anvendes ved begrænsede havdybder og vil derfor formodentlig ikke bliver anvendt i grønlandske havområder 14
Udbygningen vil fra licenshavernes side blive udbudt i få hovedentrepriser eller delkontrakter, som vil have et omfang, der gør det vanskeligt for det grønlandske erhvervsliv at byde på disse kontrakter. Nedenstående oversigt viser et eksempel på de forventelige hovedkontrakter som en udbygning af et oliefelt principielt kan blive opdelt i (afhængig af den valgte model): Offshore udbygning (produktionsfaciliteter) Rørledning til land Landanlæg Hovedentrepriserne i forbindelse med en udbygning af et oliefelt vil kun kunne leveres af de absolut største selskaber på området som f.eks. Aker Kvaerner Group med mere end 20.000 ansatte. De grønlandske bidrag i forbindelse med en udbygning vil kunne omfatte mindre underleverancer til hovedentrepriserne i form af f.eks.: Sø- og lufttransport Tele- og datakommunikation Hotel- og beboelsesfaciliteter Drift af nærlager Konstruktion og montering af dele af landanlæggene I hvor høj grad der bliver skabt lokale erhvervsmuligheder i Grønland afhænger blandt andet af hvilken produktionsteknologi, der skal anvendes. Hvis udbygningen sker som et produktionsskib i lighed med White Rose vil erhvervsmulighederne være forholdsvis små, fordi det vil være billigere at foretage konstruktionen et andet sted end i Grønland og senere transportere skibet til feltet. Sker der imidlertid en udbygning af et ilandføringsanlæg vil det skabe flere erhvervsmuligheder, fordi det vil være nødvendigt, at en større del af konstruktionen og monteringen foretages i Grønland. Der vil i praksis være forskellige erhvervsmuligheder forbundet med udbygningen af et oliefelt og et gasfelt, fordi produktionsteknologien kan være forskellig. Disse to forekomster vil derfor blive behandlet hver for sig i det følgende. Konstruktionen af en produktionsfacilitet er under alle omstændigheder en udfordring for det lokale erhvervsliv, fordi de erhvervsmuligheder, der skabes ophører, når konstruktionen afsluttes. Opsummering Det er kompliceret at konstruere produktionsfaciliteter for olie og gas. Der kræves specialiseret arbejdskraft, stor værftskapacitet og lang erfaring. Det er derfor usandsynligt, at 15
de produktionsfaciliteter, der skal anvendes, vil blive konstrueret i Grønland. I stedet vil produktionsfaciliteterne blive konstrueret andre steder i verden og siden bugseret til Grønland. Der vil imidlertid stadig være opgaver i udbygningsfasen, som kan varetages af lokale leverandører. Tabel 3 viser en oversigt over hvilke erhvervsmuligheder, der vil blive styrket i udbygningsfasen. Der vil især være mulighed for at lokale virksomheder kan opnå underleverandøraftaler inden for områder som transport af mandskab og materiel, catering, lagerdrift og indkvartering. Hvilke erhvervsmuligheder der præcist opstår i udbygningsfasen vil afhænge af om der gøres et olie- eller et gasfund samt hvilken havdybde og afstand fra kysten fundet gøres på. Tabel 3 Tabellen viser hvilke erhvervsmuligheder, der kan forventes at blive styrket i udbygningsfasen. Udbygningsfasen Transport: Serviceydelser: Administration: Sikkerhed: Transport af mandskab Catering Myndighedsbehandling Kontrol af sikkerhed, Transport af materiel Havneydelser Revisionsvirksomhed sundhed, miljø og kvalitet på Charter af både Mandskabsservice Advokatvirksomhed produktionsfaciliteter Varehandel Kommunikationsvirksomhed Beredskabstjeneste Montering af produktionsudstyr Opførelse af Miljørådgivning Fiskerilicenskontrol Hydrografisk og meteorologisk data service indkvarteringsmuligheder Etablering af telekommunikation 16
5. Produktionsfasen I produktionsfasen drives de olie- og gasfelter, der er blevet opbygget i udbygningsfasen. På et oliefelt vil der ofte løbende foregå en udbygning i takt med, at produktionen foregår. Der er således ikke nogen klar skillelinje mellem udbygningsfasen og produktionsfasen. Produktionsfasen foregår i omkring 30-50 år (mange steder ender det med at blive +75 år), og de erhvervsmuligheder der som konsekvens heraf skabes er langvarige. Generelt udvikles produktionsteknologien i retning af en øget mekanisering og en minimering af behovet for manuelt arbejde under produktionen. Der vil imidlertid stadig være opgaver forbundet med at drive et olie- eller gasfelt som det grønlandske erhvervsliv kan løse. Mange af de opgaver, der findes i produktionsfasen vil være relateret til selve driften af feltet. Er der tale om et fuldstændigt udbygget felt vil mange af opgaverne typisk bestå af kontrol og vedligeholdelse af udstyret. Figur 5 Husky Energy's Sea Rose FPSO. Billede venligst stillet tilrådighed af Husky Energy 5.1 Driften af et havanlæg Hvis der er tale om et havanlæg, vil der ofte være behov for at have en basehavn, hvorfra der udskibes mandskab, materiel og forsyninger til produktionsfaciliteter. Det har derfor stor betydning for de lokale erhvervsmuligheder, hvilket område der kommer til at fungere som 17
basehavn for operationerne. Transportafstandene i Grønland er generelt ret store. Det er derfor naturligt for olieselskaberne at anvende en basehavn, der ligger så tæt på feltet som muligt. Udpegningen af en basehavn vil derfor især afhænge af hvor de første oliefund bliver gjort. I basehavnene vil selskaberne have behov for servicering af de fartøjer, der bliver brugt til olieproduktion, hente forsyninger, skifte mandskab og aflevere affald. I basehavnene vil der således være et behov for udførelse af havneterminalopgaver som stevedoring, affaldshåndtering, vandforsyning, etablering af kommunikationslinjer, kran- og truckarbejde. Der vil imidlertid også være erhvervsmuligheder knyttet til selve driften af de havbaserede anlæg. Der skal blandt andet gennemføres vedligeholdelsesarbejder af installationerne og der skal gennemføres kontrol med sundhed, sikkerhed, miljø og kvalitet. Dette arbejde foretages Fakta om Norges olie- og gasindustri Norge har gennem mange år haft store erhvervsaktiviteter inden for olie- og gassektoren. I 2003 var der 76.000 beskæftigede inden for olierelaterede virksomheder. I Rogaland, hvor en stor del af olie- og gasaktiviteterne foregår, er over halvdelen af erhvervsmulighederne blevet skabt inden for industri, byggeri & anlæg og transport og rederivirksomhed, se figur 7. Der skabes i olieindustrien altså også gode erhvervsmuligheder i erhverv, der ikke er direkte relaterede til produktionen af olie eller gas. 2% 2% 11% Olieselskaber 16% Boreselskaber 5% 10% Transport og rederivirksomhed Industri, byggeri og anlæg 19% Serviceselskaber Ingeniørselskaber 35% Drift af ilandførings- og fordelingsanlæg Offentlig administration Figur 6: Figuren viser erhvervsfordelingen i 2003 inden for olie- og gasindustrien i Rogaland i Norge, hvor omkring halvdelen af de over 70.000 beskæftigede i den norske olieindustri er ansat. 18
Fakta om driften af olie og gasfelter i Nordnorge Figur 7: Ovenstående graf viser fordelingen og omfanget af den erhvervsudvikling, der forventes i Midt-Finnmark i forbindelse med udbygningen og produktionen fra gasfeltet Nordkappbassenget med ilandføringsanlæg. Driftfasen vil foregå fra 2015. Der findes i forvejen ikke nogen olieproduktion i området (Lind et al., 2003). Figur 8: Ovenstående graf viser fordelingen og omfanget af den erhvervsudvikling, der forventes på Lofoten i forbindelse med produktionen fra to nordnorske oliefelter. Olieproduktionen skal foregå fra et produktionsskib, mens havnen på Lofoten skal fungere som basishavn for de operationer der foregår på havet (Lind et al., 2003). 19
ofte af eksterne konsulentvirksomheder uafhængigt af de virksomheder, der opererer produktionsfaciliteterne. Erfaringer fra Norge viser, at der også lokalt vil være erhvervsmuligheder knyttet til driften af havanlæg i de områder, der benyttes som basehavne for operationerne til søs, se næste side. 5.2 Driften af et ilandføringsanlæg Oprettes der et ilandføringsanlæg vil der lokalt set være flere erhvervsmuligheder knyttet til driften end, hvis anlæggene udelukkende er havbaserede. På et ilandføringsanlæg opbevares olien og gassen, og der kan også ske en raffinering af olien. Undersøgelser fra Norge viser, at et enkelt ilandføringsanlæg for olie skaber en fast beskæftigelse i driftsfasen på omkring 100-150 medarbejdere. De er især beskæftiget inden for transport, bygge & anlæg, varehandel og hotel og restaurationsvirksomhed. Derudover vil et ilandføringsanlæg skabe et øget behov for generelle tjenesteydelser og varer til gavn for hele erhvervslivet i området. 5.3 Erhvervsmuligheder knyttet til driften af et olie- eller gasfelt En samlet oversigt over de erhvervsmuligheder, der findes i produktionsfasen findes i tabel 4. De kvalifikationer, der efterspørges i produktionsfasen fra olieselskaberne til driften af et olieeller gasfelt, vil være anderledes end de kvalifikationer, der efterspørges under udbygningen af feltet. Udover de faste borefolk, der er beskæftiget på produktionsfaciliteten er der en lang række vedligeholdelses- og forplejningsopgaver, der vil blive udbudt i licitation. Driften og vedligeholdelsesarbejdet vil være meget forskelligartet, og der skal bruges både faglært og ufaglært arbejdskraft. Tabel 4 viser en liste over nogle af de opgaver, der skal udføres i forbindelse med driften af et olie- eller gasfelt, og som vil kunne varetages af lokale leverandører. Opsummering: I produktionsfasen vil der være gode erhvervsmuligheder, som også er langsigtede, idet en olieproduktion formodentlig vil foregå over en periode på 30-50 år. Lokale virksomheder vil især kunne opnå aftaler omkring levering af forskellige typer af serviceydelser til produktionsfaciliteterne. Det vil blandt andet dreje sig om forskellige typer af vedligeholdelsesarbejder, lagerdrift, varehandel, indkvartering og cateringvirksomhed. 20
Tabel 4 Tabellen viser hvilke erhvervsmuligheder, der kan forventes at blive styrket i produktionsfasen. Produktionsfasen Administration: Serviceydelser: Anlæg: Sikkerhed: Myndighedsbehandling Catering Montering af Kontrol af Revisionsvirksomhed Advokatvirksomhed Kommunikationsvirksomhed Miljørådgivning Fiskerilicens kontrol Uddannelse af personel Havneservice Forsyning af produktionsfaciliteter Drift af nærlager Varehandel Vask og forsyning af arbejdstøj Vagt og adgangsforhold Kemikalie forsyning Gas forsyning Charter af både Sø- og lufttransport til og fra produktionsfacilitet produktionsudstyr Vedligeholdelse af elektriske installationer Maling af produktionsfacilitet Vedligeholdelse af hovedgenerator Vedligeholdelse af turbine X-mas Tree service (ventilenhed placeret på brøntop) Single anker loading Kranservice Vedligeholdelse af ventiler, kompressorer og pumper sikkerhed, sundhed, miljø og kvalitet på produktionsfaciliteter Beredskabstjeneste Sikkerhedstræning Hydrografisk og meteorologisk data service Offshore sygeplejeservice Vedligeholdelse af redningsflåde Etablering af telekommunikation 21
6. Afviklings- og overvågningsfasen I afviklingsfasen fjernes de konstruktioner, der er blevet anvendt til olie- og gasproduktion, og felterne skal sikres på en måde, så der ikke sker en forurening af havmiljøet. I den forbindelse skal de brønde hvorfra olien er blevet produceret forsegles, så der ikke sker en udsivning af olie eller andre farlige stoffer. Produktionsanlægget vil i nogle tilfælde blive genbrugt, men sædvanligvis bliver det ophugget og solgt. Afviklingsfasen ligger mindst 50 år ude i fremtiden, men før en produktion overhovedet kan gå i gang, skal der foreligge en nedlukningsplan. 6.1 Erhvervsmuligheder i afviklings- og overvågningsfasen Afviklingsarbejdet udføres over en kort tidsperiode på nogle få år, og aktiviteterne vil derfor være af midlertidig karakter. Afviklingsfasen planlægges grundigt for at sikre, at arbejdet udføres med størst mulig beskyttelse af mennesker og miljø. I lighed med konstruktionsarbejdet vil afviklingen forudsætte store tekniske og organisatoriske færdigheder og selve afviklingsarbejdet vil (i det mindste i starten af en olieprovins levetid) blive foretaget af internationale virksomheder, der har specialiseret sig inden for dette område. I afviklingsfasen vil der være behov for logistik- og transportarbejde, samt et behov for serviceydelser til de arbejdere, der er beskæftiget med afviklingsopgaverne. Når produktionsanlæggene er afmonterede skal der ske en overvågning af de sløjfede boringer og havbundens miljøtilstand mange år efterfølgende. Herved sikres det at de områder hvor der tidligere har foregået olie- eller gasproduktion også kan anvendes til andre aktiviteter. En samlet oversigt over erhvervsmulighederne findes i tabel 5. 22
Tabel 5 Tabellen viser hvilke erhvervsmuligheder, der kan forventes at blive styrket i afviklingsfasen. Afviklingsfasen Transport: Serviceydelser: Administration: Sikkerhed: Transport af Catering Myndighedsbehandling Kontrol af sikkerhed, mandskab Transport af materiel Havneservice Varehandel Kommunikationsvirksomhed Miljørådgivning sundhed, miljø og kvalitet i afviklingsarbejdet Charter af både Miljøovervågning Beredskabstjeneste Sikkerhedstræning 23
7. At arbejde i oliebranchen For at få en ordre fra virksomheder i oliebranchen skal en leverandør ofte prækvalificeres. Ved en prækvalificering skal leverandørvirksomhederne blandt andet dokumentere, at deres produkt og/eller service er af tilstrækkelig høj og aftalt kvalitet, og at der forefindes tilstrækkelige ressourcer (herunder bl.a. menneskelige, bygnings- og udstyrsmæssige ressourcer) og processer til at løse opgaverne. Virksomheden skal desuden være i stand til at udføre afhjælpende, korrigerende og forebyggende handlinger, ligesom virksomheden skal kunne drage læring af sine egne og interessenternes observationer med henblik på opnåelse af løbende forbedringer. Ud over de kvalitetsmæssige krav vil en prækvalifikation ofte forudsætte, at virksomheden kan dokumentere, at den har indført systemer for henholdsvis miljø- og arbejdsmiljøledelse samt ledelse af virksomhedens robusthed over for enhver hændelse, der med givet sandsynlighed kan forudses. Med henblik på at kunne dokumentere, at de ovennævnte ledelseskrav er opfyldt, vælger de fleste virksomheder at leve op til kravene i internationalt anerkendte ledelsesstandarder. De mest udbredte er udgivet af ISO (International Organization for Standardization) og de nationale standardiseringsorganisationer, som bl.a. implementerer standarderne fra ISO som nationale standarder. De mest anvendte standarder inden for branchen, der leverer til olieindustrien, er følgende: ISO 9001, Krav til kvalitetsledelse, der sikrer god kvalitet og effektivitet ISO 14001, Krav til miljøledelse, der sikrer ressourceoptimering og mindre miljøbelastning OHSAS 18001, Krav til arbejdsmiljøledelse, der fører til bedre arbejdssikkerhed ISO/TS 29001, Krav til kvalitetsledelse for offshoreområdet i tillæg til ISO 9001 De fleste virksomheder vælger at lade sig tredjeparts certificere efter de nævnte ledelsesstandarder, idet de bl.a. dermed opnår et anerkendt og akkrediteret 24
certificeringsorgans godkendelse af, at de opfylder kravene i ledelsesstandarderne. Det kan i denne forbindelse noteres, at mere end 1 million virksomheder er certificeret efter ISO 9001 for kvalitetsledelse. Standarderne opdateres løbende, idet kravene til virksomhedernes ledelse er under konstant forandring. I takt med ændringer i standardernes krav, egne krav og kundekrav, er det nødvendigt at opdatere virksomhedens ledelsessystemer, herunder kvalitetsledelsessystemet, der sammen med de øvrige ledelsessystemer ofte vil indgå i et integreret ledelsessystem. Det kan være en stor opgave for en virksomhed at etablere og vedligeholde et ledelsessystem fordi det skal være dedikeret til den aktuelle virksomhed, være løbende opdateret, opfylde komplekse krav, sikre processernes samspil og være implementeret og kendt af medarbejderne. Det er samtidig vigtigt at indføre ledelsessystemer og opnå certificering, fordi mange af de store internationale kunder i olie og gasindustrien udelukkende vil samarbejde med certificerede underleverandører. Oprettelsen af et kvalitetsledelsessystemer og tilsvarende ledelsessystemer er derfor vigtigt, fordi det blåstempler virksomheden over for store internationale kunder, der ønsker sikkerhed for at en virksomhed kan levere det produkt og/eller den service, der efterspørges. Figur 9 Seismikindsamling i sommeren 2008. Billede venligst stillet tilrådighed af Cairn Energy PLC. 25
8. Før du går igang Der er store erhvervs og indtjeningsmuligheder i oliebranchen. Markedet er fuldt af muligheder, men konkurrencen er også hård. Bevæger du dig ind i oliebranchen kommer din virksomhed ikke kun til at konkurrere med andre lokale leverandører. Markedet i oliebranchen er globalt, så din virksomhed kommer derfor til at konkurrere med virksomheder over hele verden. Det er derfor vigtigt, at du og din virksomhed er klædt godt på før I begiver jer ind i oliebranchen. Dette afsnit bringer nogle af de overvejelser, der bør gøres, før man begiver sig ind i oliebranchen: Krav til dokumentation. Det er nødvendigt skriftligt at kunne dokumentere kvalitet, sikkerhed, miljø og meget andet. Tilstrækkelig viden, mandskab, kapital og tålmodighed til at blive certificeret og udføre opgaverne er derfor af afgørende betydning. Virksomhedens kultur. Offshorekunder kræver at underleverandører har en viden om markedet og er opsøgende i forhold til de nye muligheder, der skabes. Kan virksomheden levere varen? Olieindustrien investerer mange penge i olieproduktion. Det er derfor vigtigt, at din virksomhed kan levere et produkt, der er ressourcebesparende for offshorekunderne og kan udvikles, så det er tilpasset de specifikke krav, kunden stiller. Kan økonomien bære? Det kræver en god økonomi for en virksomhed at komme ind på markedet i offshoresektoren, for der er store penge på spil, og det kræver en god virksomhedsøkonomi at udføre de store projekter, der er kendetegnende for olieindustrien. Afklaring af egne kompetencer. Offshore branchen har mange nichevirksomheder, hvor virksomhederne hver især producerer specialprodukter. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvilke styrker din virksomhed har og kan tilbyde kunder i oliebranchen. 26
8.1 Samarbejde er nøglen til markedet Da offshoreindustrien blev udbygget i Danmark fandtes der ikke i forvejen virksomheder, som beskæftigede sig med at levere til offshoreindustrien, men nye virksomheder er gradvis vokset frem i takt med, at industrien er blevet udbygget. For mange af de små danske virksomheder var det en stor opgave, at opfylde de krav der blev stillet fra de store internationale kunders side. For at komme ind på markedet valgte mange virksomheder derfor at alliere sig med leverandører, der havde erfaring andre steder fra og som derfor var kendte af olieselskaberne. Det var endvidere nødvendigt for virksomhederne, fordi mange af ordrerne var alt for store til den enkelte virksomhed alene. På denne måde fik virksomhederne en indgang til markedet og lidt efter lidt fik de opbygget den viden og de erfaringer, der er nødvendige for at levere til offshoreindustrien. Virksomheder fra Grønland kan eventuelt benytte sig af den samme strategi, hvis der på et tidspunkt for alvor kommer gang i olieindustrien. Figur 10 Seismikindsamling sommeren 2008. Billede venligst stillet til rådighed af Cairn Energy PLC I Skandinavien findes databaser over de prækvalificerede leverandørvirksomheder, eksempelvis netværket Achilles (www.achilles.com). Når en ordre skal udbydes sker det derfor ofte gennem disse formelle leverandørnetværk. For at få ordrer er kendskabet til leverandørvirksomhederne endvidere vigtigt. Dette opnås blandt andet gennem internationale messer samt personlige- og formelle netværk. Er du interesseret i at få adgang til Offshoremarkedet kan Råstofdirektoratet formidle kontakten til selskaberne, hvis der er aktivitet på området. Se endvidere kapitlet 10 - Hvis du vil vide mere sidst i dette hæfte. 27
9. Afslutning I dette hæfte er de erhvervsmuligheder, der er forbundet med olie- og gasaktiviteterne i Grønland, blevet gennemgået. Aktiviteterne gennemgår typisk fire faser, en efterforskningsfase, en konstruktionsfase, en produktionsfase og en afviklingsfase. De grønlandske olie- og gasaktiviteter befinder sig på nuværende tidspunkt alle i den første del af efterforskningsfasen. Der vil således gå mindst 5-10 år før aktiviteterne går over i en konstruktionsfase. På de næste side findes en samlet oversigt over de erhvervsmuligheder, der er forbundet med olieaktiviteterne i de forskellige faser. En olie- eller gasproduktion er afhængig at et meget langt og omkostningskrævende efterforskningsforløb, hvor myndighederne udbyder licenser, som interesserede olieselskaber får tildelt, oftest mod at gennemføre et relevant arbejdsprogram for licensen. I bedste fald finder olieselskaberne kulbrinter, som vurderes at være økonomisk interessante, hvorefter produktionsfaciliteter udbygges, og der iværksættes en produktion. En typisk udvikling for olie- og gasproducerende lande ser således ud: a) Hvis der viser sig at være basis for en egentlig olieefterforskning i et område, afholder myndighederne licensrunder eller anvender andre metoder til tildeling af efterforskningslicenser. Succesen med at få tildelt licenser afhænger blandt andet af de geologiske, klimatiske og logistiske forhold, skatte- og afgiftsniveauet, omkostningerne ved udbygning og produktion samt olieprisen. Hvis det viser sig, at der kommer et betydeligt antal licensansøgninger, er der grundlag for at rekruttere flere teknikere og sagsbehandlere til myndighedsopgaverne, da arbejdet i efterforskningslicenserne typisk løber faseopdelt over en længere årrække. Her vil kompetenceopbygningen og den lokale leverance i væsentlighed ske på myndighedssiden til løsning af denne type opgaver. b) Når der tildeles en licens, vil licenshaverne gennemføre arbejdsprogrammet for licensen. 28
Arbejdsprogrammet er faseopdelt således, at licenshaverne kan levere licensen tilbage når de enkelte faser er gennemført, såfremt licensen ikke vurderes at være attraktiv nok til at arbejde videre på. I den sidste del af et arbejdsprogram, skal der typisk gennemføres en efterforskningsboring, hvor der søges påvist kulbrinter. I forbindelse med en evt. boring, som typisk varer 2-3 måneder, vil det lokale arbejdsmarked opleve en kortvarig påvirkning i form af øget efterspørgsel på søfolk, dykkere, havne- og logistikfolk, hotelog restaurationspersonale, piloter, stewardesser, lufthavnspersonale mv. c) Under forudsætning af at licenshaverne finder kulbrinter ved en prøveboring, vil der ske en kommerciel vurdering af det enkelte fund. Såfremt fundet vurderes at være kommercielt, træffes der beslutning om en udbygning; alternativt leveres licensen tilbage. I forbindelse med en udbygning i Grønland vil der blive skabt en lang række forskellige lokale arbejdspladser, selvom store dele af produktionsudstyret vil skulle fremstilles på virksomheder/værfter i andre lande med specielle kompetencer og betydelig erfaring med sådanne opgaver. I Grønland vil der især blive behov for søfolk, dykkere, smede, elektrikere, havne- og logistikfolk, IT-folk, hotel- og restaurationspersonale, ingeniører, geologer, kontorfolk, byggearbejdere, piloter, stewardesser, lufthavnspersonale mv. I denne fase af olieindustriens udvikling er der et naturligt grundlag for, at der påbegyndes en egentlig kompetenceopbygning i Grønland. d) Efter udbygning af det første fund er det sandsynligt, at der gøres flere fund, der er kommercielle og derfor udbygges. Med tiden vil olieindustrien modnes i Grønland og samtidig vil den lokale arbejdskraft opnå kompetencer, som olieindustrien kan anvende internationalt. Det er dog vigtigt at bemærke, at olieindustrien overalt i verden er præget af et meget internationalt arbejdsmiljø, hvor der bruges højtuddannet arbejdskraft uden hensyntagen til arbejdskraftens oprindelsesland. e) Når et oliefelt efter en årrække er tomt skal det forlades. De første fund der i Grønland kan udbygges vil have en størrelse der betyder, at nedlukning første sker efter flere årtiers produktion. Det er værd at bemærke tidshorisonten i olieefterforskningen. Fra en licens tildeles i forbindelse med en licensrunde til en positiv kommerciel vurdering af licensen, hvis man når så langt i licensarbejdet, går der nemt 10 år. Derefter begynder en evt. udbygning som i bedste fald tager yderligere 2-3 år. 29
Vidensopbygning og markedsføring af området Gennemførsel af arbejdsprogram i licens herunder en evt. boring Evt. udbygning Etablering af struktur og styring af en olieindustri Licensrunde Kommerciel vurdering af evt. fund Figur 11 Kulbrinteproduktionens faser er sammenfattet i nedenstående figur. Efterforskningsfasen Udbygningsfasen Produktionsfasen Afviklingsfasen (mindst 10 år) (3-5 år) (30-50 år) (2-3 år) Serviceydelser: Serviceydelser: Serviceydelser: Serviceydelser: Mandskabsservice Catering Catering Catering Catering Havneydelser Uddannelse af personel Havneservice Havneterminalopgaver Mandskabsservice Havneservice Varehandel Opførsel af lejre Varehandel Forsyning af Hotelvirksomhed Montering af produktionsfaciliteter Etablering af produktionsudstyr Drift af nærlager telekommunikation Opførelse af Varehandel Affaldshåndtering Vandforsyning indkvarteringsmuligheder Etablering af telekommunikation Vask og forsyning af arbejdstøj Vagt og adgangsforhold Kemikalie forsyning Gas forsyning Etablering af telekommunikation Sikkerhed: Sikkerhed: Sikkerhed: Sikkerhed: Hydrografisk og Kontrol af sikkerhed, Kontrol af sikkerhed, Kontrol af sikkerhed, meteorologisk data service sundhed, miljø og kvalitet sundhed, miljø og kvalitet sundhed, miljø og Beredskabstjeneste på produktionsfaciliteter Beredskabstjeneste på produktions-faciliteter Beredskabstjeneste kvalitet i afviklingsarbejdet Hydrografisk og Sikkerhedstræning Beredskabstjeneste meteorologisk data service Hydrografisk og meteorologisk data Sikkerhedstræning service Offshore sygeplejeservice Vedligeholdelse af redningsflåde 30
Transport: Transport: Transport: Transport: Helikopterservice Transport af mandskab Sø- og lufttransport til og Transport af Flytransport af mandskab Transport af materiel fra produktionsfacilitet mandskab og materiel Charter af både Kran- og truckarbejde Charter af både Transport af materiel Charter af både Transport af materiel Charter af både Administration: Administration: Administration: Administration: Myndighedsbehandling Myndighedsbehandling Myndighedsbehandling Myndighedsbehandl Miljørådgivning Revisionsvirksomhed Revisionsvirksomhed ing Fiskerilicenskontrol Advokatvirksomhed Advokatvirksomhed Kommunikationsvirk somhed Kommunikationsvirksomhed Kommunikationsvirksomhed Miljørådgivning Miljørådgivning Miljørådgivning Fiskerilicenskontrol Fiskerilicens kontrol Anlæg: Anlæg: Anlæg: Anlæg: Montering af produktionsudstyr Vedligeholdelse af elektriske installationer Maling af produktionsfacilitet Vedligeholdelse af hovedgenerator Vedligeholdelse af turbine X-mas Tree service (ventilenhed pla-ceret på brøntop) Single anker loading Kranservice Vedligeholdelse af ventiler, kompressorer og pumper Tabel 7: Samlet oversigt over erhvervsmulighederne forbundet med olieaktiviteterne. 31
10. Hvis du vil vide mere Nedenfor er der blevet samlet en række informationskilder, hvor du kan finde yderligere informationer omkring erhvervsmulighederne i oliebranchen. Det er blandt andet disse informationer, der har dannet grundlag for dette hæfte. 10.1 Rapporter og internetsider Offshore Hvordan? Håndbog udgivet af Offshore Center Danmark i 2008. Den omhandler de krav, der stilles til mindre virksomheder i offshorebranchen. Bogen kan downloades fra: http://www.offshorecenter.dk/arr_intern.asp?id=298&m=5&y=2008 Forberedelse til olieefterforskning - Kulbrinteplanlægningskommissionens rapport til Landsstyret (På Færøerne) Rapport udarbejdet i 1997 af Færøernes kulbrinteplanlægningskommission til landsstyret om de samfundsmæssige aspekter vedrørende efterforskning og udnyttelse af olie på Færøerne. British Columbia Offshore Oil and Gas Socio-Economic Issue Papers Rapport fra 2004, der belyser de erhvervsmæssige konsekvenser af olieindustrien i British Columbia Canada. Rapporten kan downloades fra: http://www.royalroads.ca/nr/rdonlyres/482009cd-d2b0-4514-8567-6282e4bcd8a1/0/tab_1_overview.pdf KU-Samfunn, Petroleumsaktivitet i Lofoten og Barentshavet Strategisk Miljø Vurdering af konsekvenserne ved helårlig petroleumsvirksomhed i Nordnorge. Rapporten kan downloades fra: http://www.regjeringen.no/upload/kilde/oed/rap/2003/0004/ddd/pdfv/179139- samfunnsmessige_konsekvenser_15.05.03.pdf 32
Styrker og udfordringer i den danske offshore klynge Rapport udarbejdet af Rambøll of Offshore Center Danmark i 2007 om virksomhederne i den danske offshoreindustri. Rapporten er ikke offentliggjort. 10.2 Internationale oliemesser NAPE (North American Prospect Expo) En international messe, der afholdes 2 gange årligt, med omkring 15.000 deltagere fra både olieselskaber og leverandørvirksomheder. http://www.napeonline.com AAPG (American Association of Petroleum Geologists) International messe med 5.000 7.000 deltagere, der afholdes årligt. Her markedsføres produkter, services og udstyr samt ikke mindst de enkelte landes oliepotentiale overfor olieindustrien. http://www.aapg.org APPEX Årlig messe, hvor der er mulighed for at markedsføre varer og tjenesteydelser, landes oliepotentiale, leverandørvirksomheder m.m.. http://appex.aapg.org/ 33
10.3 Nyttige adresser: Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks 930 3900 Nuuk Telefon: 34 68 00 Fax: 32 43 02 E-mail: bmp@gh.gl www.bmp.gl / www.nanoq.gl/rd Grønlands Turist- og Erhvervsråd Hans Egedesvej 29 Postboks 1615 3900 Nuuk Telefon: 34 28 20 Fax: 32 28 77 E-mail: info@inussuk.gl www.inussuk.gl Grønlands Arbejdsgiverforening Jens Kreutzmannip Aqq. 3 Postboks 73 3900 Nuuk Telefon: 32 15 00 E-mail: ga@ga.gl www.ga.gl NUNAOIL A/S Tuapannguit 38 P.O. Box 579 DK-3900 Nuuk Telefon: 32 87 03 E-mail: nunaoil@nunaoil.gl SIK Postboks 9 3900 Nuuk Telefon: 32 21 33 Fax: 32 49 39 www.sik.gl/program/index.php Dansk Standard Kollegievej 6 2920 Charlottenlund Telefon: +45 39 96 61 01 Fax: +45 39 96 61 02 www.ds.dk GEUS Ø. Voldgade 10, 1350 København K www.geus.dk NUSUKA Paassaasivik 2 Postboks 664 3900 Nuuk Telefon: 32 57 57 www.nusuka.com 34
35
Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks 930 3900 Nuuk www.bmp.gl E-mail: bmp@gh.gl Tlf.: 34 68 00 36