Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis Onsdag d. 11. november 2015 Hygiejnesygeplejerske Anne-Marie Thye Nordsjællands Hospital Hillerød anne-marie.thye.01@regionh.dk 1
Agenda Kort grundlæggende viden om mikroorganismer Smitteveje Håndhygiejne Forholdsregler ved smitsomme sygdomme Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Desinfektion af hud og slimhinder Desinfektionsmidler Hygiejniske principper ved sårskift Risikoaffald Uheld 2
Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Parasitter 3
Bakterier Hver bakterieart har sin karakteristiske form: Kokker i klaser Diplokokker (parvise) Kokker i kæder Stave i kæder Kølleformede stave 4
E.Colis formeringshastighed Klokken: Bakterier 12.00 1 12.20 2 12.40 4 13.00 8 15.00 512 18.00 262.144 20.00 16.777.216 5
Bakterier Gram positive bakterier kan danne sporer Sporerne består af bakteriens Genom, omgivet af en tyk væg af proteinstof med lavt vandindhold Sporerne er bakteriens overlevelsesform under ugunstige forhold 6
Resistente bakterier Flere bakterier udvikler resistens MRSA er i særdeleshed et problem i primærsektoren Af andre resistente bakterier er ESBL Clostridium difficile VRE de mest kendte, men flere og flere dukker op og giver tværsektorielle udfordringer
Smitteveje 8
Smitteveje Kontaktsmitte er den almindeligste smittevej Direkte kontaktsmitte kræver fysisk kontakt mellem smittebærer og modtager 9
Smitteveje Indirekte kontaktsmitte sker typisk ved at smitte videreføres mellem personer via kontaminerede hænder 10
Smitteveje Dråbekernesmitte finder sted ved nys, hoste eller tale hos en luftvejsinficeret person 11
Blodbåren smitte/inokulation Alimentær smitte Levnedsmiddelbårne infektioner 12
Smitteveje 13
Korrekt hygiejne er vigtig forebyggelse 14
Håndhygiejne 15
Håndhygiejne og DDKM Der gennemføres god håndhygiejne ved anvendelse af hånddesinfektion, håndvask og brug af engangshandsker Der skal forefindes håndhygiejnefaciliteter, håndhygiejnemidler og personlige værnemidler i de lokaler eller nært tilstødende lokaler, hvor der udføres undersøgelse og behandling 16
Håndhygiejne og DDKM Klinikken har procedurer for håndhygiejne, der som minimum indeholder: 1. Hånddesinfektion, håndvask og brug af medicinske engangshandsker 2. Brug af håndsmykker og armbåndsure 17
Håndhygiejne og DDKM Indikator 3: Ved Interview med lægen og praksispersonale kan de redegøre for håndtering af håndhygiejne 18
19
Håndhygiejne Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til hindring af kontaktsmitte 20
Forudsætninger for, at du kan udføre korrekt håndhygiejne: Korte ærmer Ingen håndskinner eller støttebind Ingen revner i huden Ingen urene eller væskende sår på hænder og håndled Ingen lange negle, kunstige negle eller neglelak Ingen ure, ringe eller håndledssmykker 21
22
Håndhygiejne Fordele ved hånddesinfektion: Det er hudvenligt Du sparer tid Kan anbringes hvor det skal være 23
Vådt arbejde er hårdt ved huden Årsagen til dette er oftest: At der bruges sæbe på tørre hænder - især flydende sæbe er hårdt ved tørre hænder At hænderne ikke tørres rigtigt At hænderne vaskes i for varmt vand Varmt vand udtørre og øger sæbens skadevirkning 24
Håndhygiejne 25
26
27
Håndhygiejne Ved synlig forurening af hænderne foretages håndvask med efterfølgende desinfektion med håndsprit 70 85 % med glucerol 28
Håndhygiejne Ved håndvask med almindelig sæbe reduceres 95% af mikroorganismerne 29
Håndhygiejne Ved fugtige hænder overføres 85% af de bakterier der er i vandet på hænderne 30
Håndhygiejne Ved brug af håndsprit 70-85% efter håndvask, er 99,9% af mikroorganismerne væk 31
Håndhygiejne Hånddesinfektion bør foretrækkes frem for håndvask, hvis der ikke er synlig forurening på hænderne 32
Håndhygiejne Efter kontakt med personer med diare Skal der både vaskes hænder og desinficeres hænder 33
Håndhygiejne en klinisk procedure Tid og Metode Og så håndleddene til sidst 34
Hånddesinfektion 35
36
Håndhygiejne Fugtighedsbevarende hudcreme eller lotion anvendes efter behov Cremen skal dispenseres fra engangsbeholder med engangsventil/pumpe eller fra tube 37
Forholdsregler ved smitsomme sygdomme 38
DDKM og smittefarlige patienter Smittefarlige patienter Klinikken har procedurer for håndtering af smittefarlige patienter herunder MRSA patienter. Nationale kliniske guidelines for håndtering af andre smittefarlige patienter følges 39
DDKM og smittefarlige patienter Indikator 4: Ved Interview med lægen og praksispersonale kan de redegøre for håndtering af særligt smittefarlige patienter 40
Patienter der smitter har ikke et mærke i panden Ofte opdages det ved en tilfældighed Så I princippet skal alle patienter behandles som potentielle smitte bærere 41
Forholdsregler mod smitteoverførsel Generelle hygiejniske forholdsregler Supplerende forholdsregler 42
Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne Uniformshygiejne/brug af værnemidler Rengøring/desinfektion/sterilisation af udstyr som genbruges Optørring af spild, rengøring og desinfektion Håndtering og transport af: -Affald - snavsetøj - prøvemateriale 43
Supplerende forholdsregler De ekstra foranstaltninger der foretages når man ved, man har en smittefarlig patient FX Brug af relevante værnemidler Udførelse af korrekt håndhygiejne Særlig rengøring efter undersøgelse og behandling 44
Håndhygiejne Anvend hånddesinfektion Håndvask og hånddesinfektion når: Man har kontakt med patienter med diare Man har våde og/eller synligt forurenede hænder 45
Rengøring af undersøgelsesrum efter smittefarlig patient Der skal anvendes værnemidler Stuen rengøres lige efter brug Inventaret afvaskes på stuen Ingen rengøringsvogn på stuen Klude lægges til vask og vand kasseres efter brug 46
Toilet, desinficerende rengøring Desinficerende rengøring efter brug af smittefarlig person Toilet og berøringsflader aftørres med et desinficerende middel (klor) 47
Hjælpemidler Alt udstyr, der har været brugt skal desinficeres: Instrumentvaskemaskine Bækkenskyller Aftørring med desinfektionsmiddel Spild skal straks tørres op og der skal efterfølgende pletdesinficeres Affald pakkes almindeligvis i plastposer og bortskaffes ved almindelig dagrenovation 48
SST Vejledning om arbejddragt. 49 49
Alle ansatte i sundheds- og plejesektor, der har kontakt med patienter/borgere, deres udskillelser, deres nærmiljø, eller deres ting bør: have let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne bære tøj med korte ærmer, dvs. over albue (med mindre der er andre specielle krav) have let adgang til relevante personlige værnemidler. 50
Personlig Hygiejne I klinikker anbefales brug af værnemidler: Handsker: Sterile engangshandsker ved invasive procedurer Usterile engangshandsker ved procedurer, hvor der er risiko for kontakt med blod, ekskreter og sekreter 51 51
Uniformshygiejne Anvendes uniform eller lægekittel bør den have korte ærmer og holdes lukket over privat tøj Skiftes dagligt og ved synlig forurening Sendes til vask på vaskeri (kontrolleret proces) Anvend som minimum plastforklæde ved risiko for forurening 52
Værnemidler Plastikforklæde eller væsketæt engangskittel Engangshandsker Kirurgisk mundbind Beskyttelsesbrille/visir Værnemidler kasseres som dagrenovation Hånddesinfektion/håndvask, når opgaven er afsluttet 53
Forurening af omgivelser Mikroorganismer spredes til omgivelserne. Der vil altid være risiko for forurening af udstyr og inventar (drys, spild, sprøjt, urene hænder) God praksis er at beskytte mod forurening: Opbevaring i lukkede skabe Håndtering med rene hænder 54
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter 55
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter DDKM: Udstyr og materialer til flergangsbrug: Klinikken har procedurer for rengøring og opbevaring af medicinsk udstyr og materialer til flergangsbrug. Anvendt apparatur og udstyr rengøres i forhold til forskrifter udstukket fra leverandør, SST eller andre relevante aktører (SSI-CEI) 56
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter DDKM, fortsat: Sterilt apparatur og udstyr samt produkter bør opbevares forsvarligt, således at forurening undgås, og det sikres at eventuelle holdbarhedsdatoer ikke er overskredet 57
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter DDKM fortsat: Kontrol af udstyr til sterilisering og rengøring af medicinsk udstyr til flergangsbrug skal registreres i fx en logbog 58
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Indikator 2: Ved interview med lægen og praksispersonale kan de redegøre for procedurer for rengøring og opbevaring af medicinsk udstyr og materialer til flergangsbrug 59
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Indikator 5: Der udføres kontrol af udstyr til sterilisering og rengøring af medicinsk udstyr til flergangsbrug. Klinikken fastsætter selv hyppigheden med udgangspunkt i eventuelle anbefalinger fra fx SST, og der følges op herpå 60
Instrumenter og udstyr der genbruges Skal rengøres Skal desinficeres Evt. Steriliseres Hver gang de har været anvendt til undersøgelse og behandling Metode: varme eller kemi 61
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Ved enhver håndtering af kontaminerede instrumenter, skal der anvendes egnede engangshandsker 62
Instrumenter og udstyr, der kun berører intakt hud og ikke er forurenet med blod, sekret eller ekskret, skal rengøres Rengøring kan udføres med vand og sæbe Eller der anvendes rengøring og desinfektion i instrumentvaskemaskine 63
Instrumenter og udstyr, der berører ikke sterile slimhinder og ikke intakt hud eller er forurenet med blod, sekret eller ekskret skal rengøres og desinficeres Rengøring og desinfektion kan udføres i instrumentvaskemaskine Benyttes manuel rengøring skal der efterfølgende anvendes et desinfektionsmiddel til overfladedesinfektion 64
Instrumenter og udstyr, der berører steril slimhinde, hulrum og væv skal rengøres, desinficeres og efterfølgende steriliseres Sterilisation kan udføres med mættet vanddamp eller tør varme 65
Termisk rengøring og desinfektion I instrumentvaskemaskine er altid at foretrække og foregår i en sammenhængende proces 66
Rengøring og desinfektion af instrumenter Instrumenter skal forskylles eller forvaskes i instrumentvaskemaskine med koldt vand Instrumenter skal rengøres i instrumentvaskemaskine med egnet sæbemiddel og varmt vand efter leverendørens anvisninger Instrumentvaskemaskine skal køre mindst en gang dagligt 67
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Såfremt der ikke er tørring i maskinen, aftørres instrumenterne efter rengøringen med et rent tørt klæde, der skiftes mellem hver aftørring 68 68
Instrumenter skal udsættes for hedt vand i et fastsat tidsrum med en desinfektionsvirkning der er mindst: -90 i 1 min -85 i 3 min, eller -80 i 10 min. 69
Rengøring og desinfektion af instrumenter Kan finde sted i mindre mængder i en mikrobølgeovn I mikrobølgeovnen skal instrumenter lægges i et formstabilt dobbeltkar uden låg Instrumenterne skal dækkes helt med koldt vand tilsat egnet sæbe Instrumenter og vand bringes i kog med tydelig dannelse af bobler. Kogetiden skal minimum være 5 min. 70
Rengøring og desinfektion af instrumenter Straks efter kogning fjernes karet fra ovnen Instrumenter rengøres med børste i plastkaret og skylles omhyggeligt under rindende vand Instrumenterne aftørres med et klæde/engangspapir 71
Manuel rengøring og kemisk henstands, desinfektion Før kemisk desinfektion skal alle instrumenter manuelt forbehandles, for at fjerne alle rester af blod, sekreter mm. Instrumenterne skal nedsænkes i vand tilsat enzymholdig sæbe som fx Ultrasan, 3E-Zyme, Bodedex forte 72 72
Manuel rengøring og kemisk henstands, desinfektion Alle instrumentets flader bearbejdes mekanisk med fx børste til de er synligt rene, hvorefter de skylles under rindende vand og tørres Hule rør bearbejdes indvendigt med børste og skylles igennem Instrumenter, der kan adskilles, rengøres adskilt 73 73
Manuel rengøring og kemisk henstands, desinfektion Kemisk henstandsdesinfektion udføres med egnet desinfektionsmiddel, egnede midler er klorforbindelser fx kloramin 4% Desinfektionsmidlet skal have kontakt med alle instrumentets flader i det tidsrum, der anbefales af producenten af desinfektionsmidlet 74 74
Manuel rengøring og kemisk henstands, desinfektion Efter desinfektion skal instrumentet skylles under rindende vand og aftørres med en ren klud eller engangspapir. Kluden lægges efterfølgende til vask og papir kasseres Under arbejdet skal stænk til omgivelserne minimeres og personalet skal beskytte sig mod forurening med værnemidler, fx engangshandsker, engangsplastforklæde og beskyttelsesbriller 75 75
Manuel rengøring og kemisk henstands, desinfektion Manuel forbehandling og kemisk henstandsdesinfekti on af instrumenter bør ikke finde sted i lokaler, der samtidigt anvendes til patientundersøgelse og behandling 76 76
Manuel rengøring 77
78
79
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Instrumenter, som anvendes til invasive indgreb, skal emballeres i egnet emballage til sterilisation Instrumenter som emballeres skal være rengjorte og desinficerede inden sterilisation 80
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Ved sterilisation med mættet vanddamp skal anvendes: Papir/folieposer, som lukkes med autoklavetape eller svejsemaskine Egnede kassetter, som lukkes med låg Kuvertpakning i autoklavepapir, som lukkes med autoklavetape 81
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Ved sterilisation med tør varme skal anvendes: Folieposer, som lukkes med autoklavetape eller svejsemaskine Egnede kassetter, som lukkes med låg 82
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Sterilisation med mættet vanddamp eller tør varme: Der skal anvendes en valideret sterilisator Sterilisation skal altid være forudgået af desinfektion og rengøring Kontrol af sterilisation skal foretages i forbindelse med hver kørsel, hvis muligt 83
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Der skal i forbindelse med hver kørsel anvendes procesindikatorer, der mindst viser, at instrumenterne har gennemgået sterilisationsprocessen 84
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter Ved tømning af sterilisatoren skal det kontrolleres: at indpakningen er intakt og tør At de anvendte indikatorer er slået om (ellers ingen sterilisation) Kontrol af sterilisatoren (tryk, temperatur og tid) skal foretages efter hver kørsel 85
Sterilisationstider Ved mættet vanddamp: - 134 Ci mindst 3 min - 121 C i mindst 15 min Ved tør varme: - 180 C i ½ time - 170 C i 1 time - 160 C i 2 timer 86 86
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter De steriliserede, emballerede instrumenter opbevares i lukkede skabe min. 20 cm over gulv, beskyttet mod fugt, støv og sollys og imod svingninger i temperatur Før brug kontrolleres sterilisationsdato Emballagen må ikke være beskadiget eller fugtig 87
Rengøring, desinfektion og sterilisation af instrumenter GU instrumenter, der anvendes til ikke invasive undersøgelser og indgreb skal være rengjorte og desinficerede Mens GU instrumenter, der anvendes til invasive undersøgelser og indgreb skal være rengjorte, desinficerede og STERILISEREDE SSI, CEI-NYT april 2012 88
Kilder: DS 2451-12 Dansk Standard, Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren del 12: Krav til Procedurer på tandklinikker SSI:Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) For Almen Praksis, Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2015. 89
Desinfektion af hud og slimhinder Desinfektion af huden foretages for at forebygge infektioner ved indgreb af forskellig karakter Huddesinfektion sigter først og fremmest på en reduktion af den transiente flora Ved operative indgreb og punkturer er formålet tillige at reducere den residente flora 90
Desinfektion af hud og slimhinder Huddesinfektion før operation, punktur, iv adgang o.l.: Huden skal være synlig ren Der desinficeres 2 gange med fx. sterile tamponer godt gennemvædet med desinfektionsmidlet. Der begyndes centralt, hvorefter man arbejder ud perifert 91
Desinfektion af hud og slimhinder Huddesinfektion fortsat: Ved anden påføring begyndes ligeledes centralt, men der desinficeres ikke helt så langt ud som 1. gang Efter hver påføring skal desinfektionsmidlet tørre helt Anbefalet desinfektionsmiddel: Klorhexidinsprit 0,5%(70-85 % ethanol) 92
Desinfektion af hud og slimhinder Huddesinfektion før injektion og blodprøvetagning (herunder også insulin): Huden desinficeres i et område på ca. 5x5cm Desinfektionsmidlet skal tørre helt inden huden perforeres Anbefalet desinfektionsmiddel: Ehanol (70-85 %) (Klorhexidinsprit 0,5 % (ethanol 70 85 %)) (Jodsprit har tidligere været en anbefaling) 93
Desinfektion af hud og slimhinder Huddesinfektion før anlæggelse af perifert vaskulært kateter: Huden desinficeres i et område på ca. 5x5cm Hudområdet desinficeres 2 gange og tørre mellem de 2 påføringer Desinfektionsmidlet skal tørre helt inden huden perforeres Anbefalet desinfektionsmiddel: Klorhexidinsprit 0,5 % (ethanol 70 85 %) 94
Desinfektion af hud og slimhinder Desinfektion af intakte slimhinder: Til desinfektion af mundhulen, svælget, urinveje og genitalier kan anvendes vandige opløsninger af klorhexidin Eksisterende nationale retningslinier anbefaler: Til mundhule og svælg Klorhexidin 0,1 % Til øjenomgivelser Klorhexidinsprit 0,5% i 70-95 85% alkohol v/v
Desinfektion af hud og slimhinder Til ydre øre anbefales Klorhexidinsprit 0,5% i 70-85% alkohol v/v Klorhexidinsprit må ikke anvendes i mellemøret eller indre øre Til mellemøret eller indre øre anbefales Povidone-iodine 5% 96
Desinfektion af hud og slimhinder Til vaginalslimhinden forud for gynækologiske indgreb anbefaler CEI nu (fra oktober 2011): Ingen desinfektion af vaginalslimhinden Ingen afvaskning med saltvand 97
Desinfektionsmidler Definition på desinfektion: Proces, der er i stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådan omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion 98
Desinfektionsmidler Markedet for desinfektionsmidler i DK er omfattende Derfor henvises til: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Desinfektion i Sundhedssektoren Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2014 99
Desinfektionsmidler Det er vigtigt at sondre mellem rengøring og desinfektion. Ved rengøring fjernes støv, smuds og mikroorganismer, for dermed at forhindre en opformering 100
Desinfektionsmidler Desinfektion må ikke forveksles med STERILISATION Sterilisation er en proces, der fører til et fuldstændigt fravær af enhver form for levende mikroorganismer 101
Desinfektionsmidler Instrumenter, der i forbindelse med invasive indgreb går igennem hud, slimhinder, eller som kommer i kontakt med ikke intakt hud eller slimhinde, skal være sterile Desinfektion kan, uanset hvor omhyggelig det gennemføres, ALDRIG erstatte en sterilisation 102
Desinfektionsmidler Valget mellem rengøring, desinfektion og sterilisation skal foretages med omtanke Vælg Sterilisation, når total kimfrihed er nødvendig Vælg Desinfektion, hvis en reduktion i antallet af patogene mikroorganismer kan mindske risiko for infektion Vælg rengøring i andre situationer 103
Hygiejniske principper ved sårskift Beskyt arbejdsdragten (med forklæde) Brug handsker, skift handsker Stil alt hvad der skal bruges frem inden du går i gang Skal der podes fra et sår skal det gøres efter evt. rensning 104
Risikoaffald Definition: Smittefarligt affald som skarpe og spidse genstande, samt affald som kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter
Risikoaffald Der er regulativer om håndtering af klinisk risikoaffald. Regulativerne er udfærdiget af Kommunerne De er udfærdiget i henhold til 45, stk.3 og 110, stk. 3 i lov 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22.dec. 2006 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13.dec. 2006 om affald
Risikoaffald Man deler virksomhederne op i større og mindre producenter af risikoaffald Mindre producenter er virksomheder, der producere < 50kg pr. år
Risikoaffald Kildesortering: Affaldsproducenten er ansvarlig for at kildesortere affaldet i Smittefarligt affald samt skarpe og spidse genstande Vævsaffald Knogleholdigt vævsaffald
Risikoaffald Emballering: Skarpe/spidse genstande lægges straks efter brug i egnet brudsikker beholder Beholderen må ikke indeholde desinfektionsvæske Beholderen skal lukkes og mærkes, inden affaldet forlader producenten
Risikoaffald Skal emballeres i den endelige emballage Må ikke trykkes eller sammenpresses Må ikke overfyldes i emballagen, skal kunne lukkes uden sammenpresning
Risikoaffald Generelle Krav til: Emballage Mærkning Opbevaring Transport Fritagelse Oplysningspligt Anmeldelse Register Deklaration
Uheld 112 112
Uheld www.stikboksen.dk
UHELD 1. Vask og desinficér Vask stik- eller snitlæsion grundigt med vand og sæbe. Pensl eventuelt 2 gange med klorhexidinsprit 0,5 %, hospitalssprit 70 % eller jodsprit 2,5 %. Ved eksposition i øjne, på slimhinder eller hud med åbne sår/rifter: Skyl grundigt med øjenskyllevæske, saltvand eller vand. 2. Opsøg læge Det vil typisk være på skadestue eller medicinsk ambulatorium. Lægen skal sørge for at følgende bliver foretaget: Risikovurdering med henblik på PEP Hvis det er sikkert eller stærkt sandsynligt, at personen er blevet udsat for hiv, kan forebyggende medicin mod hiv-smitte, også kaldet PEP (post ekspositions profylakse), være relevant. PEP bør startes hurtigst muligt, helst indenfor få timer efter uheldet.
UHELD Anmeldelse af uheld Lovpligtig forsikring Hvis sygefravær efter uheld skal ulykken anmeldes til arbejdstilsynet
Referencer: Den danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for almen Praksis 1. version, 2. udgave oktober 15 https://www.sundhed.dk/content/cms/3 9/66739_pjece-hygiejne-i-laegepraksis- 2015.pdf NIR for Almen Praksis, Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2015 116
Har I nogle Spørgsmål 117