BILBRANCHEN September 213 Indhold Det hurtige brancheoverblik - Positive signaler... 2 Priserne på nye biler er under pres - fordele for kunderne... 2 Omsætningen stabiliserer sig, både i bilhandlen og på eftermarkedet... 2 Øget forbrugertillid kan forventes at påvirke bilsalget... 3 Bilhandlen: Flere private vælger en ny mellemklasse bil... 4 Øget aktivitet, mens forhandlernes forventninger er stabile... 4 Nybilsalget trækkes op af private købere... 6 Stigende priser på brugte biler øger prisspændet til nye biler.... 9 Varebilsalget: Ombyggede personbiler trækker læsset... 1 Lastbilsalget falder, men kunderne viser sundhedstegn... 11 Eftermarkedet: Øget momentum med udsigt til endnu et løft... 13 Omsætningsfremgang i andet kvartal giver grund til optimisme... 13 Bilerne forlader autoriserede værksteder i takt med, at de taber værdi... 13 Internationalt - Bilsalget i bund, men bedre udsigter for økonomien... 14
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Det hurtige brancheoverblik Udviklingen i prisindekset Hård konkurrence tvinger priserne på personbiler ned. På eftermarkedet er der en ny tendens, idet priserne tilpasser sig den generelle prisudvikling. Der er lagt en dæmper på prisudviklingen i Danmark, som kun er steget,5 pct. siden august sidste år. En markant lavere inflation, giver anledning til stigende disponible indkomster og derigennem et højere forbrug. Den stigende efterspørgsel for små billige brændstoføkonomiske biler med lavere avance betyder, at konkurrencen om kunderne spidser til, hvilket får priserne på nye biler til at falde. Prisindekset for personbiler er siden januar 21 faldet jævnt med ca. 2,7 pct. Priserne er i indeks 117, hvilket er,8 pct. lavere end august måned sidste år. Nettoprisindeks Indeks 2 = 1 16 15 14 er priserne de seneste par år begyndt at følge den generelle prisudvikling for varer og tjenester. Priserne på service og reparation er i løbet af de seneste 12 måneder kun steget,8 pct. Priserne på reservedele og tilbehør udvikler sig fortsat langsommere end den generelle prisudvikling i Danmark. I løbet af de seneste 12 måneder er reservedels- og tilbehørspriserne kun steget,3 pct. og har stået i stampe siden november måned sidste år i indeks 125,7. Omsætningen i branchen Trods det massive pres på priserne udvikler omsætningen på personbilsmarkedet sig stabilt, mens lastbilsalget retter sig efter et ringe første kvartal. Handlen på eftermarkedet haler ind på sidste års niveau. Den indenlandske omsætning i bilhandlen faldt sidste år med fire pct. Omsætningen ser nu ud til at have stabiliseret sig, endda med svag fremgang på,2 pct. årets første syv måneder sammenlignet med samme periode i 212. Eftermarkedet oplever for andet år i træk et fald i denne periode. Dog er der tale om et beskedent fald i år på,8 pct. Indenlandsk salg Ikke sæsonkorrigeret 13 12 11 1 Nettoprisindeks Reservedele og tilbehør Personbiler Service og reparation Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet priserne er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud. Samtidig er vedligeholdelsesomkostningerne mindre på de små biler, der nu triller på vejene, hvilket er med til at øge konkurrencen på eftermarkedet yderligere. En ny prisudvikling kan nu spores på eftermarkedet. På service og reparation 212/211 213/212 Periode: Januar til juli 212 ændring i pct. 213 ændring i pct. Bilhandlen (45.1) 38.95-4, 38.977,2 Eftermarkedet (45.2-45.4) 16.991-2,2 16.863 -,8 Enhed: Mio. kroner Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2.- 45.4.Tallene i juni (213) er mere usikre end i andre måneder, da der pga. en længere momsindberetningsfrist for virksomhederne om sommeren er kommet færre indberetninger ind. I 212 blev salg i alt i den første offentliggørelse senere opjusteret med 2,9 pct. 2
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Der er dog forskel på de enkelte dele af branchen, når tallene udspecificeres yderligere ned på branchekoder. Med undtagelse af detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser faldt omsætningen i de øvrige udspecificerede dele af bilbranchen i første kvartal af 213. Til gengæld stiger samtlige af disse forretningsområder igen i andet kvartal, især lastbilsalget retter sig oven på et markant fald i første kvartal. Det sæsonkorrigerede indeks for lastbilsalget ligger igen over indeks 1. Trods den positive udvikling i andet kvartal ligger lastbilsalget i årets første seks måneder 17 pct. under sidste års niveau i samme periode. Indenlandsk omsætning Sæsonkorrigeret, indeks 29 = 1 145 135 125 115 15 af 211 har omsætningen på disse områder tabt pusten i forhold til den øvrige bilhandel, trods faldende priser på nye biler. Forbrugerforventninger Forbrugertilliden viser gode takter. Optimismen ventes først at slå ud i privatforbruget i det kommende kvartal. Tilliden til arbejdsmarkedet vender langsomt tilbage. Udsigten til en bedre økonomi og øget jobsikkerhed kan have en positiv effekt på forbrugernes lyst til at købe nye og lidt større biler. Den samlede forbrugertillidsindikator stiger igen. Henover sommeren er den vendt tilbage i et plus på 5,9. Det er det højeste niveau siden november 27. Den samlede indikator belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. 95 85 75 1 kvt. 29 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 21 Detailhandel undt. med biler 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 211 Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Karosseriværksteder og autolakererier Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 212 2 kvt. 3 kvt. 4 kvt. 1 kvt. 2 kvt. 213 Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice Autoreparationsværksteder mv. Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne Note: Påskens placering i år, kan have medvirket til det markante fald i 1. kvartal 213 pga. færre arbejdsdage. Kilde: Danmarks Statistik Personbilsmarkedet oplever omvendt en positiv udvikling i omsætningen i første halvår af 213. Detailhandlen med biler stiger fem pct. i forhold til samme periode sidste år. Flere andre større forretningsområder i bilbranchen er i første halvår af 213 på niveau med samme periode sidste år. Det gælder områder med omsætning på over én mia. kr. i andet kvartal 213 herunder autoreparationer, engroshandlen med personbiler samt reservedele og tilbehør. Til gengæld er der et par mindre forretningsområder med en kvartalsomsætning på ca. en halv mia. kr., som sakker bagud i 213. Det drejer sig bl.a. om dækskifte samt detailhandel med reservedele og tilbehør. Det er ikke ny tendens. Siden starten Forbrugerforventninger 6 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 Forbrugertillidsindikatoren Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag Anskaffelse af større forbrugsgoder, inden for de næste 12 mdr. Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket Sidste år oplevede dansk økonomi en tilbagegang i BNP på -,5 pct. Seneste prognose viser en forventet fremgang i BNP på,5 pct. i 213. Væksten skal bl.a. hentes fra et øget privatforbrug, som kan forventes at afspejle sig i bilhandlen. De positive takter i forbrugertilliden startede i juni, så fremgangen ventes først at slå ud i privatforbruget i tallene for tredje kvartal. 3
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Især tilliden til arbejdsmarkedet må siges at være vendt tilbage. Jobsikkerhed kan have en positiv effekt på forbrugernes lyst til at købe biler. Samtidig kan jobskabelse have en positiv effekt på forbrugernes behov for at købe biler. For et år siden var der 8,1 pct. flere danskere, som forventede, at arbejdsløsheden ville være højere et år ud i fremtiden, end der var folk, der troede på, den ville være lavere. Denne forventning holdt frem til januar 213. Siden har forventningerne til arbejdsmarkedet forbedret sig måned for måned. I dag er der 9,1 pct. flere danskere, som tror, at arbejdsløsheden vil være lavere om et år, sammenlignet med i dag, end der er folk, der tror den vil være højere. Samtidig vurderer flest, at Danmarks økonomiske situation i dag er bedre end for et år siden. Indikatoren på 7,6 for august måned i år har forbedret sig væsentlig siden starten af året. Desuden er både forventningerne til Danmarks og familiernes egen økonomiske situation nu overvejende positive med hhv. 17,6 og 9,9. Forbrugerne er stadig skeptiske overfor anskaffelsen af større forbrugsgoder inden for de næste 12 måneder (-4,9). I et historisk perspektiv er det dog sjældent, at forbrugerne er overvejende positive omkring anskaffelse af større forbrugsgoder. Vi skal helt tilbage til maj 27, før en af disse indikatorer var positive i mere end én måned. Dog anser flere forbrugere det for fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder i øjeblikket end det har været tilfældet det sidste år. Den samme tendens gør sig også gældende i forbrugernes syn på prisudviklingen det foregående år, som set med deres øjne har forbedret sig markant. For et år siden var indikatoren 23,4. i dag er indikatoren faldet til 7,5. Tilsammen indikerer forbrugernes signaler, at bilsalget vil have forbedrede vilkår i næste kvartal. Det er ikke usandsynligt, at en øget jobsikkerhed kombineret med fordelagtige priser og troen på, at økonomien generelt går en god tid i møde, kan påvirke, hvilke biltyper kunder vælger. Alt andet lige, desto større råderum i økonomien, desto bedre og større biler kan vi som forbrugere tillade os at køre i. Bilhandlen Tendens og fremsyn Den generelle tendens er markant mere positiv, og positive signaler fra forbrugerne smitter af på forhandlernes forventninger. Især beskæftigelsessituationen ser mere lovende ud. Danmarks Statistik følger i et konjunkturbarometer udviklingen i detailhandlen, herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. maj juli (herefter nuværende periode ) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. februar april (herefter foregående periode ), samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen større, omtrent uændret eller mindre. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætningen er blevet hhv. større eller mindre. Af og til gengives udviklingen i indikatorerne forkert i pressen. Eksempelvis blev forhandlernes vurdering af omsætningen i august-målingen oversat til, at omsætningen er steget tre måneder i træk. Det kan i princippet godt være tilfældet, men indikatoren i det konkrete eksempel er et udtryk for, hvordan forhandlerne vurderer, at den faktiske udvikling har været i de seneste tre måneder (ex. maj-juli) sammenlignet med de forudgående tre måneder (februar-april). Det betyder, at indikatorerne for juni, juli og august godt kan være positive, selvom omsætningen i juli måned falder markant (hvilket var tilfældet), idet vurderingen i 4
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 august-målingen opvejes af særdeles positive omsætningstal i maj og juni. Af grafen nedenfor ses det, at vurderingerne for de enkelte variable i år har ændret sig en del. Fælles for dem alle fire er, at de er mere positive i august i år i forhold til samme måned sidste år. Samlet indikerer det et øget momentum for bilhandlen. Tendens Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4 Tendens Bilhandlen Vurdering af de tre foregående måneder 1% 8% 6% 4% 2% % 15 32 3 46 22 1 55 7 79 15 14-7 13 8 7-13 22 Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. 6 Omsætningen er både faldet og steget i perioden. I august i år havde 3 pct. oplevet en større omsætning i de foregående tre måneder. For 15 pct. var den faldet, mens den for de resterende 55 pct. havde været uændret i månederne juni-august sammenlignet med marts-maj. Forskellen på den positive og den negative vurdering giver således en positiv konjunkturindikator for omsætning på 15. Dette er lidt over niveauet i august måned sidste år med nettotallet 1. Flere har oplevet en stigende omsætning henover sommeren i år sammenlignet med sidste år. 9 69 19 68 13 6 3 2 78 19-16 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører 93 5 Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) -3 2-2 Faktisk - omsætning Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører Faktisk - salgspriser Faktisk - beskæftigelse Noter: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Beskæftigelsessituationen har vendt til positiv, og ligger nu på det højeste niveau siden september 211, hvor indikatoren lå på syv. Indikatoren har flyttet sig i den rigtige retning ti måneder i træk, og ligger nu på seks. Salgspriserne er fortsat under pres. Som den eneste af de fire indikator har salgspriserne ligget under nul i hele den målte periode. Til gengæld er det nuværende niveau på -3 det tætteste, indikatoren har været på nul siden konjunkturbarometeret blev lanceret i maj 211. Dette kunne indikere, at de faldende bilpriser begynder at stabilisere sig. Ser vi fremad, og kigger på, hvad virksomhederne forventer de kommende tre måneder, ses det af grafen nedenfor, at flertallet på 77 pct. forventer en uændret omsætning. Der har ikke tidligere været så høj en andel af besvarelserne i uændret for denne indikator. Der er 11 pct., som tror, at omsætningen vil stige og 12 pct. forventer, at den vil falde. Forventningerne til den kommende periode afspejler den stabile udvikling i omsætningen observeret i momsindberetningerne de seneste syv måneder. 5
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Forventning Bilhandlen Forventning til de kommende tre måneder 1% 8% 6% 4% 2% % 22 1 57 77-1 21 11 12 81 18-17 Note: Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Forventning, historisk 4 1 3 91 64 87 86 6-3 15 21-6 4 3 1-5 9 11 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører -8 94 5 Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) -4 18-18 4 Nybilsalget Nybilsalget trækkes fortsat af private kunder, som i højere grad vælger en lille mellemklassebil. August måned viser positive takter i firmabilssegmentet, men det er for tidligt at tale om et reelt vendepunkt. Totalsalget af personbiler er i årets første otte måneder på 12.494 biler, hvilket er en stigning på fem pct. i forhold til samme periode sidste år. Salgskanaler Nyregistrerede personbiler, pct. ændring 3 2 1-1 -2-3 3 2 1-1 -2-3 Jan. - Aug. 213 Jan. - Aug. 212 Ændring, Salgskanaler Antal Andel Antal Andel Antal Total 12.494 114.49 5% Privat 77.521 64% 67.14 59% 16% Firma 42.973 36% 47.476 41% -9% Firma uden lease * 15.931 37% 17.435 37% -9% Erhvervlease 24.56 56% 26.196 55% -8% Privatlease 2.986 7% 3.845 8% -22% Note: * 2a Firma (uden lease) er fremkommet som FMKkode firma fratrukket erhvervslease og privatlease Kilde: Bilstatistik.dk Forventet - omsætning Forventet - beskæftigelse Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt Bilhandel inkl. engroshandel i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne. Ikke kun omsætningen viser tegn på stabilisering. Der er en historisk høj andel uændret besvarelser i alle fire indikatorer, der nærmer sig indikatorværdier på nul. Samlet set kan tendenserne og forventningerne betragtes som et udtryk for, at bilhandlen går en mere stabil periode i møde. Det er privatsalget som bidrager til stigningen i totalsalget. Hele 64 pct. af alle nyregistrerede biler i år er købt af private forbrugere. Salget til private er vokset med 16 pct. Men isoleret set viste august måned tegn på, at væksten i privatsegmentet ikke er en selvfølge, idet antallet af indregistreringer faldt tre pct. i forhold til samme måned sidste år. Til gengæld var der fremgang at spore i firmabilssegmentet, der samlet steg 26 pct. i august i sammenligning med samme måned sidste år. Det svarer til 1.22 flere indregistreringer. Dog er det endnu for tidligt at tale om et reelt vendepunkt af flere grunde. For det første har tendensen i årets første otte måneder været et fald på ni pct. i firmabilssegmentet forhold til samme periode sidste år. For det andet falder firmabilssalget uden for leasingselskaber fortsat. I august var faldet 2 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. 6
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 For det tredje, er det leasingsegmentet som står for hele væksten på firmabilsmarkedet i august. Leasingsalget er kendetegnet ved, at en relativ stor andel af bilerne indregistreres på dette tidspunkt af året. I august måned blev der indregistreret 1.6 flere erhvervsleasingbiler end august måned sidste år. Det skyldes, bl.a. L94, har påvirket sæsonsalget. Sidste år blev flest leasingbiler indregistreret op til ikrafttrædelsesdatoen d. 31. juli, 212, mens antallet var relativt beskedent i august. Sæsonudsving i erhvervsleasing Nyregistrerede personbiler, månedlig udvikling, antal 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Ervhervslease Kilde: Bilstatistik.dk Firma (ikke lease) august 21 august 211 august 212 august 213 Det er endnu for tidligt at se den fulde effekt af lovindgrebet L94, som har til formål at stramme reglerne for leasing- og demonstrationsbiler. Dog er leasing markedet under pres, idet bl.a. erhvervsleasing segmentet falder med otte pct. i de første otte måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Desuden fremgår det tydeligt af grafen ovenfor, at indregistreringerne af erhvervsleasingbiler i højere grad spreder sig henover året end det var tilfældet før lovindgrebet. Det er samme tendens, som gør sig gældende på privatleasingmarkedet, der stadig har en meget begrænset størrelse på under fire pct. af totalmarkedet. Sidste år faldt antallet af nyregistreringer til privatleasing markant fra i august, hvor de nye strammere leasingregler trådte i kraft. Selvom der i august måned i år blev indregistreret 255 pct. flere biler til privatleasing i forhold til samme måned sidste år, er privatleasingmarkedet faldet 22 pct. de første otte måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Stigningen i antallet af biler indregistreret til privatleasing i august skal derfor ses i lyset af et meget lavt antal indregistreringer til privatleasing i august måned sidste år. Enkelte mærker har dog fortsat godt fat i privatleasingsegmentet. Segmentfordeling Der sælges fortsat flest biler i den lille klasse. Samtidig stiger efterspørgslen på mindre mellemklassebiler blandt private bilkøbere. Men stigningen opvejer ikke faldet i det store mellemklassesegment. Væksten i totalmarkedet kommer primært fra de små brændstoføkonomiske biler i det lille segment. I årets første otte måneder 75.531 biler i denne klasse. Det er en stigning på 13 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det lille segment er vokset hurtigere end resten af markedet trods en meget høj segmentandel på 63 pct. Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, totalmarkedet Jan. - Aug. 213 Jan. - Aug. 212 Ændring, Segmentnavn Antal Andel Antal Andel Antal Total 12.494 114.49 5% Lille klasse 75.531 63% 66.648 58% 13% Mellemklasse 1 2.775 17% 19.159 17% 8% Mellemklasse 2 1.92 8% 12.655 11% -2% Stor klasse 1.797 1% 1.832 2% -2% Luksus 182 % 83 % 119% Sport 68 % 134 % -49% MPV 8.515 7% 1.18 9% -16% Øvrige 3.534 3% 3.799 3% -7% Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Kilde: Bilstatistik.dk Efterspørgslen på mindre mellemklassebiler stiger støt, og tegner sig samlet for otte pct. fremgang. Til trods for luksussegmentet 1 også stiger, kompenserer det ikke for markante fald i de større klasser. Det er større sedaner, stationcars, MPV er og biler i sportssegmentet, der er hårdt ramt med fald på op til 49 pct. Det bemærkelsesværdige er, at disse segmenter som typisk betegnes firmabilssegmenter, lider større tab i erhvervssalget. Denne 1 Den nylancerede Mercedes coupé, CLA udgør alene 51 pct. af segmentet og tegner sig for mere end 9 pct. af stigningen i luksusklassen i år. (Bilstat.dk) 7
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 udvikling understreger også, at erhvervssalget endnu ikke er kommet tilbage på sporet. Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, erhverv Jan. - Aug. 213 Jan. - Aug. 212 Ændring, Segmentnavn Antal Andel Antal Andel Antal Total 42.973 47.476-9% Lille klasse 16.691 39% 15.864 33% 5% Mellemklasse 1 1.929 25% 11.5 24% -5% Mellemklasse 2 7.836 18% 1.281 22% -24% Stor klasse 1.366 3% 1.443 3% -5% Luksus 124 % 66 % 88% Sport 36 % 11 % -67% MPV 4.296 1% 6.333 13% -32% Øvrige 1.695 4% 1.879 4% -1% Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Kilde: Bilstatitsik.dk Blandt de største segmenter målt i salgsvolumen er Mellemklasse 2 det segment, som er hårdest ramt. Siden 29 er det lille segment vokset fra de større klasser. Samtidig er segmentet Mellemklasse 1 blevet større end Mellemklasse 2. Nyregistrerede personbiler, segmentopdelt, erhverv 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Kilde: Bilstatitsik.dk Udvikling på firmabilsmarkedet Alle (højre y-akse) Lille Mellem 1 Mellem 2 MPV 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 6. 5. 4. 3. 2. 1. En af årsagerne til, at det Lille segment fortsat stormer frem, skyldes de private kunders interesse for små billige brændstofbesparende biler. I antal er der i årets første otte måneder solgt mere end 8. flere små biler til de private bilkøbere. Det svarer til en stigning på 16 pct., hvilket er usædvanligt, særligt henset til segmentets størrelse på 76 pct. Nyregistrerede personbiler, pct. ændring, privat Jan. - Aug. 213 Jan. - Aug. 212 Ændring, Segmentnavn Antal Andel Antal Andel Antal Total 77.521 67.14 16% Lille klasse 58.84 76% 5.784 76% 16% Mellemklasse 1 9.846 13% 7.659 11% 29% Mellemklasse 2 2.256 3% 2.374 4% -5% Stor klasse 431 1% 389 1% 11% Luksus 58 % 17 % 241% Sport 32 % 24 % 33% MPV 4.219 5% 3.847 6% 1% Øvrige 1.839 2% 1.92 3% -4% Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Kilde: Bilstatitsik.dk Selvom august kan vise sig at være lidt atypisk for den generelle udvikling, er der et fald på otte pct. i de private kunders køb af biler i det lille segment. I takt med, at økonomien i Danmark viser positive takter, er de private kunders præferencer ikke så entydige mere. Det kan betyde, at segmentet har toppet, hvis de private kunder skifter en klasse op. Nyregistrerede personbiler, segmentopdelt, privat 8% 75% 7% 65% 6% 55% 5% 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Kilde: Bilstatitsik.dk Udvikling på det private marked Alle (højre y-akse) Lille klasse Mellemklasse 1 Mellemklasse 2 MPV 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Private vælger lidt større biler 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Selvom volumen i de øvrige segmenter er forholdsvis små i sammenligning med det lille segment, er det værd at bemærke, at der generelt er store stigninger på tværs af segmenterne på privatmarkedet. Samtidig ser det ud til, at de klassiske kunder begynder at vende tilbage til Mellemklasse 1, der ligeledes er steget 29 pct. i årets første otte måneder. Volumen i Mellemklasse 1 segmentet overstiger nu antallet af nyregistreringer i de større klasser tilsammen. Det høje salg af mindre mellemklassebiler er generelt set heller ikke på bekostning af større biler, der har en fremgang på tre pct. Denne udvikling skyldes en række væsentlige forhold. Økonomien viser positive takter, forbrugertilliden vender tilbage, det er billigt at låne penge og nybilpriserne er faldet de seneste år. I øjeblikket er nybilpriserne særligt fordelagtige, idet prisspændet til brugtbilspriserne i de større segmenter svinder ind. 8
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Brugtbilmarked Brugtbilsudbuddet matcher i hovedtræk ikke efterspørgslen. Der mangler især større firmabiler. Samtidig vokser prisspændet til nye biler fortsat, der relativt set gør brugte biler mindre attraktive. I årets første otte måneder er der blevet registreret 383.58 brugte personbiler. Det er et samlet fald på seks pct. i forhold til 212-perioden. Udvikling i personbilsalget Ny- og brugtregistreringer 6. 5. 4. 3. 2. 1. Kilde: Bilstatistik.dk Nye biler Brugte biler Mellemklassebilerne er langt mere efterspurgte som brugte end nye. Men de er mangelvarer på brugtbilsmarkedet, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet. Antallet af biler i Mellemklasse 1 og 2 udgør omtrent halvdelen af markedet for brugte personbiler. I de første otte måneder af 213 stod de to segmenter for 49 pct. af alle indregistreringerne, hvilket var et lille fald i forhold til samme periode året før, hvor de samlet set udgjorde 5 pct. af markedet. Til sammenligning udgør de to segmenter kun 25 pct. af markedet for nye biler i 213 en tilbagegang på tre procent point i forhold til samme periode året før. Segmentfordeling Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring Jan. - Aug. 213 Jan. - Aug. 212 Ændring, Segmentnavn Antal Andel Antal Andel Antal Total 383.58 47.72-6% Lille klasse 119.66 31% 119.488 29% % Mellemklasse 1 98.55 26% 16.74 26% -7% Mellemklasse 2 88.293 23% 98.54 24% -1% Stor klasse 17.857 5% 19.242 5% -7% Luksus 1.577 % 1.638 % -4% Sport 4.23 1% 4.29 1% -6% MPV 29.613 8% 3.946 8% -4% Øvrige 24.7 6% 27.52 7% -13% Note: * Øvrige kategorier + ikke-defineret segment. Kilde: Bilstatistik.dk Salget af nye biler i det lille segment er rekordhøjt, og brugtbilsmarkedet viser tegn på mætning. Segmentet har kun en fremgang på,1 pct. i årets første otte måneder sammenlignet med samme periode sidst år. Udbudsindikatoren for mikro- og minibilsegment (svarende til Lille segment ) er hhv. 125 og 119. Efterspørgslen for brugte biler i dette segment er væsentlig mindre end antallet af små brugte biler til salg. Konsekvensen af overudbuddet på brugtbilmarkedet medvirker til at presse priserne på nye mikro- og mini-biler ned. Alle øvrige segmenter trækker brugtbilsmarkedet i minus. Med undtagelse af luksussegmentet er større brugte biler blevet en mangelvare. Udbudsindikator Segmenteret ultimo sept. 213 Segment Apr. 213 Maj 213 Sept. 213 Totalmarkedet 96 94 Mikro 118 12 125 Mini 115 116 119 Mellem 97 95 92 Firma 82 79 78 MPV 86 84 82 Luksus 11 18 15 Gulplade 97 95 96 Note: * Er værdien lig med 1, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 1, er udbud mindre end den efterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 1 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste måling. Kilde: BilBasen Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet seks måneder ude i fremtiden. Tendensen i seneste prognose i maj er blevet mere markant på tværs af alle segmenter i septemberprognosen. Udbudsindikatoren viser et betydeligt 9
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 overudbud af små biler, et mindre overudbud af luksusbiler, et lille underudbud af mellemklassesamt gulpladebiler og stor mangel på firmabiler samt MPV er. Det samlede underudbud varsler derfor stigende priser. Priserne på brugtbilsmarkedet er steget i 18 måneder i træk, siden L94 trådte i kraft. I mellemtiden er færre brugte biler i firmaklassen kommet på markedet. Når udbuddet er lavt, også i fremtiden, med især den lille 29-årgang in mente, så betyder det stigende priser. Prisniveauet nåede indeks 11,5 i august i år. Prisindeks brugtbiler Indeks januar 211 = 1 115 11 15 1 95 9 85 Kilde: BilBasen Varebilsalget 11,5 Brugte varebiler er stadig i underudbud, men markedet er meget omskifteligt. Salget af nye varebiler går tilbage. Det er erhvervskunderne som er tilbageholdende, ikke de private. Udvikling i varebilsalget Ny- og brugtregistreringer 14 12 1 8 6 4 2 Nye Salget af nye varebiler har generelt været meget stabilt de seneste to år på omkring 2. månedlige indregistreringer. Til gengæld er der i de første otte måneder af i år sket et markant skift i typen af varebiler, der bliver indregistreret i forhold til samme periode i sidste år. Kassevognen har mistet segmentandele til ombyggede personbiler. I de første otte måneder af 212 havde kassevognen en segmentandel på 69 pct. I samme periode i år er den 63 pct. Det skyldes, at erhvervskunderne i år er mere tilbageholdende med at købe nye varebiler, imens de private køber flere. Denne tendens afspejler sig i en markant stigning i antallet af ombyggede personbiler, der har øget segmentandelen fra 14 til 24 pct. i år. Udvikling i varebilsalget Nyregistreringer pr. segment 8% Pickup Ombyggede personbiler Brugte Kassevogn (Ikke-defineret segment) I perioden januar-august i år er der solgt hhv. 15.2 nye og 76.231 brugte varebiler. Det svarer til et hhv. fald på 2,7 og 2,2 pct. i forhold til samme otte måneder i 212. 6% 4% 2% % 71% 69% 61% 63% 24% 19% 12% 14% 4% 3% 4% 4% 21 211 212 213 Note: * Der sammenlignes kun årets første otte måneder. Det vi her kalder Ombyggede personbiler, er biler, som ikke er kodet, Pickup, Kassevogn eller ikke defineret segment i bilstat.dk. Kilde: Bilstatitsik.dk 1
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 I perioden januar til august i år er antallet af nye varebiler indregistreret til private steget 17 pct., imens erhvervssalget er faldet fem pct. Det er især leasingmarkedet, som trækker erhvervssalget ned. Varebilsalg fordelt på salgskanaler Nyregistreringer Jan. - Aug. 213 Jan. - Aug. 212 Ændring Salgskanaler Antal Andel Antal Andel i antal Total 15.2 15.622-3% Privat 1.731 11% 1.48 9% 17% Erhverv 13.469 89% 14.142 91% -5% Heraf erhvervlease 8.71 65% 9.324 69% -7% Kilde: Bilstatistik.dk Samlet set er markedet for brugte varebiler præget af store udsving i salget, som har taget til i 213. De seneste tre måneder er antallet af brugte varebiler faldet 16 pct. i forhold til samme periode sidste år, og nærmer sig niveauet i 21-212. Årtil-dato er det kun et fald på to pct. Varebilhandlen opdelt på biltyper Ejer/brugerskifte-registreringer Jan. - Aug. 213 Jan. - Aug. 212 Ændring Biltyper Antal Andel Antal Andel i antal Total 51.665 5.697 2% Ombyggede personbiler * 27.748 54% 23.93 47% 16% Kassevogn 19.27 37% 22.42 43% -13% Pickup 2.63 5% 2.964 6% -12% (Ikke-defineret segment) 2.44 4% 1.788 4% 14% Note: * Det vi her kalder Ombyggede personbiler, er biler, som ikke er kodet enten, Pickup, Kassevogn eller ikke defineret segment i bilstat.dk. Bestanden af varebilstyperne kassevogne og ombyggede personbiler er omtrent lige store med hhv. 44 og 45 pct. af totalmarkedet. Ombyggede personbiler har en markant større andel af registreringerne. I de første otte måneder af 213, udgjorde Ombyggede personbiler 54 pct. af alle ejer/brugerskifte registreringer, hvilket er en stigning på syv procent point i forhold til samme periode sidste år. Til sammenligning udgjorde kassevognene kun 37 pct. af brugtbilshandlerne i 213, hvilket svarer til et fald på seks procent point i forhold til samme periode sidste år. Lastbilsalget Der er langt mellem de gode nyheder på lastbilmarkedet. Men der er flere lyspunkter i andet kvartal i, som kan forventes at påvirke lastbilsalget positivt: BNP øges,5 pct., transportarbejde i Danmark med danske lastbiler stiger og den indenlanske omsætningen for fragtvognmænd og rørtransport går fra minus til plus. Markedet for brugte lastbiler er startet året med store udsving i salget. Fra januar til august blev der i år handlet 5.418 brugte lastbiler (>=16 ton). Det er 15 pct. færre end samme periode i 212, hvor der blev registreret 6.346. Tendensen har accelereret de seneste tre måneder, som samlet udgør et fald på 25 pct. i forhold til samme periode sidste år. Udvikling i lastbilhandlen >= 16 ton Ny- og brugtregistreringer 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kilde: Bilstatitsik.dk Nye Brugte Salget af nye lastbiler, fra 16 ton og opefter, har haft en væsentlig fremgang fra 21-212, men er faldet 21 pct. i de første otte måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet er dog aftagende og er begrænset til 16 pct. i de seneste tre måneder i forhold til samme periode sidste år. 11
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 År BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Vejgodstransporten Den nationale vejgodstransport har generelt været stigende siden krisen. Ifølge seneste NYT fra Danmarks Statistik er der en stigning i danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) i andet kvartal 213, på otte pct. i forhold til andet kvartal 212. 2 Desuden stiger den indenlandske omsætning indenfor fragtvognmænd og rørtransport, som ellers har været støt faldende siden 212. Den procentuelle vækst var på 1,2 pct. for perioden maj-juli i forhold til de foregående tre måneder. Endelig er det danske BNP steget med,5 pct. fra første til andet kvartal i år. Dermed er der så småt ved at komme gang i økonomien igen, og det vil også påvirke salget varebiler og lastbiler positivt. De nye økonomiske nøgletal og positive signaler fra relaterede brancher, kan endnu ikke ses i antallet af nyregistrerede lastbiler. Selvom antallet af nyregistreringer fortsat er faldende, viser kunderne sundhedstegn. Udvikling i vare- og lastbilsalg Nyregistreringer Markedet for nye vare- og lastbiler består primært af varebiler på højst 3,5 ton. I dag tilhører ca. 87 pct. af det samlede vare- og lastbilmarked køretøjer op til 3,5 ton. Markedet nåede bunden i 21. 25 2 15 1 5 Op til 3,5 ton Over 3,5 ton Fra 16 ton 195 156 143 46 74 66 Antallet af nye vare- og lastbiler over og under 3,5 ton er siden 2 faldet til indeks hhv. 66 og 74 i forhold 2-niveauet. Lastbiler over 16 ton ligger i indeks 72. Bestandens udvikling Vare- og lastbiler uanset vægt, efter alder 6. 5. 4. 3. 2. 1. Kilde: Bilstatistik.dk Bestanden af varebiler op til 3,5 ton har, siden registreringsafgiften blev strammet i 27, udviklet sig negativt som følge at et markant lavere salg af nye varebiler i denne vægtklasse. Denne effekt blev forstærket af krisen, som satte ind i 29 og fik også konsekvenser for bestanden af større lastbiler. I dag udgør vare- og lastbilbestanden ca. 45. køretøjer. Samlet set viser bestanden tegn på et mere stabilt niveau. Gennemsnitsalder Lastbiler > 3,5 ton & Varebiler =< 3,5 ton Generelt set er gennemsnitsalderen for lastbiler og varebiler indregistreret i Danmark steget de seneste år. Siden krisen, er gennemsnitsalderen for lastbiler steget fra otte til ca. ni år og for varebiler fra ca. seks et halvt til ca. otte år. 9 8 7 413.436 537.395 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 7,2 Over 1 år 6-1 år -5 år Varebiler i alt Lastbiler i alt 8 446.648 8,9 8,2 Note: * 2 = indeks 1. Der sammenlignes første otte måneder år for år Kilde: Bilstatistik.dk 6 6,7 6,5 2 Nyt fra Danmark Statistik, Godstransport med danske lastbiler 2. kvartal 213. Note: Bestand af køretøjer pr. 1. januar efter alder, køretøjstype og tid. 12
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Eftermarkedet Trods svagt fald i omsætningen i år, går det igen bedre, svarer bilværkstederne. Omsætningen ser nu ud til at få medvind og de øvrige indikatorer stabiliserer sig. Forventningerne er overvejende positive. Men mærkeværkstederne udfordres i stigende grad. Tendens og fremsyn Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling de havde oplevet. Vurdering baserer sig på de sidste tre måneder dvs. maj juli (herefter nuværende periode ) i forhold de foregående tre måneder dvs. februar april (herefter foregående periode ). På eftermarkedet vurderer 93 pct., i augustmålingen, at salgspriserne forholder sig uændret, hvilket passer godt til billedet af udviklingen i nettoprisindekset. For de øvrige områder, især på omsætningen er vurderingerne mere opdelte. er der tale om en markant mere positiv vurdering end i samme periode sidste år. Faktisk, historisk 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Faktisk - omsætning Faktisk - beskæftigelse Faktisk - salgspriser Faktisk - ordrebeholdning hos leverandører Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Når der spørges til virksomhedernes forventninger til de kommende tre måneder (august - oktober) i forhold til nuværende periode, tror 38 pct. på en stigende omsætning, mens 12 pct. forventer, at den vil falde. Set i lyset af den markante fremgang oplevet i nuværende periode, er den brede tilslutning om at kunne øge omsætningen ydereligere bemærkelsesværdig. 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 Tendens Eftermarkedet Vurdering af nuværende periode* 1% 9 8 8 16 31 15 8% 4 3 1 35 Forventning Eftermarkedet Forventning til de kommende tre måneder 1% 6 2 16 26 15 27 26 8% 38 17 18 3 6% 4% 68 51 78 81 78-4 -3-6 75 5 92 93-2 -5 6% 4% 72 4 5 86-2 63 75 5 66 94-2 94-6 2% 2% % 16 9 13 11 14 Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. I forhold den foregående periode i starten af 213 er omsætningen større i nuværende periode. Det vurderer 4 pct. af forhandlerne, mens kun ni pct. har oplevet et fald. Den samlede opfattelse af udviklingen er derfor overvejende positiv. Samtidig 1 5 6 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) -35 % 12 12 8 1 1 8 4 6 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Aug. '12 Aug. '13 Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hos leverandører Salgspriser Mindre Uændret Større Netto (højre akse) Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Netto-tallet angiver forskellen på større og mindre. Der er mindre enighed om forventningerne til de øvrige områder. Men udsigterne for både ordrebeholdningen hos leverandører og beskæftigelsen er markant forbedret set i historisk perspektiv. -3 13
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Der er 27 pct., som forventer, at beskæftigelsen vil stige de kommende tre måneder. I samme periode sidste år var der kun seks procent, der troede på en stigning. Desuden er der blandt bilværkstederne en svag tendens til faldende priser i de kommende måneder. Men generelt forventes situationen uændret, idet 94 pct. forventer uændret salgspriser. Forventninger, historisk 3 2 1-1 -2-3 -4 Forventet - omsætning Forventet - beskæftigelse Forventet - ordrebeholdning hos leverandører Forventet - salgspriser I forhold til seneste udgave af Blitz, hvor eftermarkedet var forholdsvis afventende, ser tendensen og forventningerne til det kommende kvartal noget mere positive ud. Valg af værksted Bilbranchens årlige værkstedsundersøgelse Valg af bilværksted er gennemført på samme måde i år, som i 21-212, for derved at kunne sammenligne resultaterne. Stadig vælger færrest bilejere, et autoriseret værksted, når de skal have deres bil på værksted. Det fremgår af analysen fra 213, at 43 pct. af bilejerne, der har haft deres bil på værksted, valgte et mærkeværksted. For biler op til 11 år har mærkeværkstederne en markedsandel på 5 pct. (der ses bort bilejere som selv reparerer). Som Bilbranchens tidligere undersøgelser viser, er der en tendens til, at autoriserede værksteder har godt fat i kunderne i bilens første levetid, men 3 2 1-1 -2-3 -4 mister dem, i takt med bilens alder, værdiforringelsen og kundernes stigende efterspørgsel af mindre billigere biler. Valg af mærkeværksted efter alder, historisk 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 213 211-1 år 2-3 år 4-5 år 6-7 år 8-9 år 1-11 år 12-13 år > 13 år Okt. '1 Mærkeværksted Aug. '11 Mærkeværksted Aug. '12 Mærkeværksted Aug. '13 Mærkeværksted 212 21 Aug. '13 Mærkeværkstedernes akkumulerede markedsandel Note: Bilbranchens undersøgelse Valg af bilværksted foretaget årligt i august måned i perioden 21-213. Total: 259 interviews med bilejere Filter: Har din bil været på værksted - uden at det var en forsikringssag - inden for de seneste 3 måneder? Spørgsmål 1: Brugte du et mærkeværksted? Dvs. et værksted som er knyttet til et bestemt bilmærke. Spørgsmål 2: Hvor gammel er den bil du havde på værksted? Kilde: Voxmeter og Bilbranchen Samtidig slår undersøgelsen fast, at kundeafgangen på mærkeværkstederne aftager efter bilens femte leveår. Herefter er de markant bedre til at fastholde kunderne. Kundegrundlaget er næsten stabilt for biler 5-11 år. Dette indikerer, et stort markedspotentiale ved at øge kundekontakten med kampagne målrettet bilejerne to til fire år efter første indregistrering. Et kort blik på det internationale marked Takket være mikrobilernes succes herhjemme, har bilsalget klaret sig bedre i Danmark end i Europa. Trods lyspunkter i juli er bilsalget i Europa historisk lavt år til dato. Men der er udsigt til bedring af økonomien. Indtil nu er det kun de færreste lande i Europa, der oplever et stigende antal nyregistreringer. Imens personbilsalget i Danmark er steget med ca. 5 pct. 14
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 i de første otte måneder af året, er det samlede personbilsalg i EU faldet tilsvarende. Selvom bilmarkedet herhjemme faldt i juli sammenlignet med samme måned sidste år, var der til gengæld endelig et lyspunkt i det europæiske bilsalg. Størstedelen af de europæiske personbilsmarkeder, viste stigende indregistreringstal i juli i år sammenlignet med samme måned sidste år. Fire ud af de fem største markeder oplevede fremgangen. Det drejer sig om tyskland (2,1 pct.), Storbritannien (12,7 pct.), Frankrig (,9 pct.) og Spanien (14,9 pct.), mens det italienske marked endnu ikke har fået vendt kurven. Fremgangen var dog båret af én ekstra arbejdsdag i juli (Europæisk gennemsnit). Derfor blev fremgangen kortvarig. August måned indeholdt i gennemsnit en arbejdsdag mindre i Europa og antallet af indregistreringer gik samlet i minus fem. Fra januar til august i år er antallet af nyregistreringer det laveste niveau, der er målt 3. Europæisk personbilsalg Januar til august, 213 August August % Chg Jan - Aug Jan - Aug % Chg '13 '12 13/12 '13 '12 13/12 AUSTRIA 23.63 24.57-6,1 222.81 239.796-7,1 BELGIUM 29.829 31.256-4,6 354.581 353.73 +,4 BULGARIA 1.72 1.519 +12, 12.34 12.95-4,4 CYPRUS 52 743-3, 4.914 8.19-4, CZECH REPUBLIC 11.595 13.193-12,1 16.946 118.584-9,8 DENMARK 14.3 13.566 +5,4 12.585 114.626 +5,2 ESTONIA 1.551 1.423 +9, 13.64 11.874 +14,6 FINLAND 7.729 7.545 +2,4 72.738 8.936-1,1 FRANCE 85.953 96.67-1,5 1.167.647 1.293.973-9,8 GERMANY 214.44 226.455-5,5 1.969.82 2.18.716-6,6 GREECE 3.373 3.887-13,2 4.199 42.75-4,5 HUNGARY 4.167 3.537 +17,8 36.372 35.796 +1,6 IRELAND 3.698 3.92 +19,6 68.544 74.234-7,7 ITALY 52.997 56.715-6,6 893.37 981.545-9, LATVIA 752 894-15,9 6.823 7.251-5,9 LITHUANIA 83 957-13,3 7.97 8.21-3,7 LUXEMBURG 2.554 2.899-11,9 32.868 35.75-8,1 NETHERLANDS 28.623 32.996-13,3 27.31 395.271-31,6 POLAND 19.67 18.5 +5,9 191.389 187.545 +2, PORTUGAL 6.152 5.442 +13, 72.27 68.73 +5,8 ROMANIA 6.332 5.44 +25,5 36.595 44.392-17,6 SLOVAKIA 4.243 5.948-28,7 41.996 46.516-9,7 SLOVENIA 3.373 3.72 +9,8 35.831 35.54 +,9 SPAIN 39.872 48.82-18,3 51.257 52.216-3,6 SWEDEN 21.616 21.65 +2,6 168.677 181.774-7,2 UNITED KINGDOM 65.937 59.433 +1,9 1.391.788 1.26.997 +1,4 EUROPEAN UNION (EU27)* 653.872 688.143-5, 7.841.596 8.267.822-5,2 EU15 599.74 633.88-5,4 7.346.879 7.751.55-5,2 EU11* 54.132 54.335 -,4 494.717 516.767-4,3 ICELAND 429 473-9,3 5.868 5.91 -,6 NORWAY 11.66 11.79-1,1 93.616 93.65 +,6 SWITZERLAND 2.996 22.52-4,8 23.634 224.36-9,2 EFTA 33.85 34.315-3,6 33.118 323.326-6,3 EU27*+EFTA 686.957 722.458-4,9 8.144.714 8.591.148-5,2 EU15+EFTA 632.825 668.123-5,3 7.649.997 8.74.381-5,3 Note: *EU27 er ekskl. Malta, Sorteret alfabetisk. Kilde: ACEA pct. i 214. Denne vurdering af væksten, som er fra maj, er hhv.,2 og,7 procentpoint højere for 213 og 214 end sidste år. Eurozonen vil igen, i år opleve økonomisk tilbagegang. I første halvår af 213 vil væksten være meget svag, og selvom der hen over året vil komme en langsom bedring i europæisk økonomi, vil den fremadrettede vækst fortsat være skuffende. Svag fremgang i Tyskland er ikke nok til at opveje fortsat recession i hele Sydeuropa. Prognose for verdensøkonomien Procentvis realvækst i BNP 212-213 212 213 214 USA 2,2 2,1 2,7 Japan 2, 1,3 1,3 Storbritannien,3,7 1,6 Eurozonen -,5 -,4,9 - Tyskland,7,7 1,7 Sverige 1,2 1,3 2,5 Norge 3,3 2,5 2,9 Asien (ekskl. Japan) 6,3 6,8 6,9 - Kina 7,8 8,2 8, - Indien 5,1 6,1 6,8 Syd- og Mellemamerika 2,6 3,3 3,8 - Brasilien,9 3,1 3,7 Østeuropa 2,3 2,6 3,5 - Rusland 3,4 3,2 3,8 - Polen 2, 1,4 2,8 Verden, BNP-vægtet 2,6 2,8 3,3 Verden, eksport-vægtet 1,4 1,5 2,4 Danmark -,5,5 1,6 Kilde: Consensus Economics, IMF og DI-beregninger Ser vi på verdensøkonomien som helhed, forventes den at vokse med 2,8 pct. i 213 og med 3,3 3 ACEA, statistikken går tilbage til 199 15
BILBRANCHEN SEPTEMBER 213 Bilbranchen er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder, og rådgiver disse omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt informerer om udviklingen og tendenser i autobranchen. Blitz er Bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder, via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf. Som abonnent, vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan tilmelde dig her. Næste nummer af Blitz udkommer i december 213. Redaktion: Frederik Funder Bilbranchen 1787 København V 3377 3373 bil.di.dk bil@di.dk