Indsatsområdets navn: Fra Ø til Ø - Havn til Havn Kort/billede eller tegning Kort vises på separat billede. Rutenet: Som et oplæg foreslår vi et rutenet, hvor det centrale mødested er Drejø Havn. Det foreslås i den forbindelse, at den hurtige passagerfærge, som man arbejder med som en mulighed for trafikbetjening af ruten Ærøskøbing/Svendborg også anløber Drejø. Men hvorvidt denne rute udformes på denne måde er udelukkende op til Kommunalbestyrelsen på Ærø/Ærøs befolkning, men et sådant anløb kunne være med til at give ruten et større kundeunderlag. For de fastboende på Drejø vil det betyde en transporttid til Svendborg på ca. 20 min. mod 75 min. i dag. Samtidig vil det betyde en helt anden trafikbetjening, idet der vil være afgange hver time. Øhop forbindelser med daglige afgange og på de fleste ruter/anløbssteder 2 anløb pr.dag. For at gøre det enkelt planlægges der i maj sept. på sejlads hver dag, således at gæsterne ikke skal tænke på hvilken ugedag det er. Rute A: Svendborg, Grasten, Vemmenæs, Rudkøbing, Strynø, Birkholm, Skovballe, Hjortø, Drejø, og retur. Rute B: Fåborg, Bjørnø, Dyreborg, Korshavn, Fjellebroen, Skarø, Drejø og retur. Rute C: Marstal, Birkholm, Drejø og retur Rute D: Marstal, Ristinge, Strynø, Rudkøbing og retur (Samme båd som rute C). Rute E: Lundeborg, Lohals, Omø, Agersø, Skælskør og retur (1 gang daglig). Muligvis forlænget fra Lundeborg til Dageløkke og Svendborg Rute F: Falsled, Helnæs De faste forbindelser kan suppleres med taxa-både fra baser på Drejø, Fåborg og Svendborg. Disse både vil også kunne supplere ved øget trafikpres og speciel arrangementer. Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Øhop forbindelse Der skal etableres et rutenet, der tager udgangspunkt i en supplering af det rutenet, som er etableret for at servicere de fastboende på øerne. Samtidig vil rutenettet kunne gå på tværs af området, og dermed binde hele området sammen. Ved at etablere Drejø som trafikalt knudepunkt i øhavet (se kort) vil det blive muligt at komme rundt i øhavet på en let, enkel og overskuelig måde. Der skal være adgang til flere forskellige transportformer, fra kajakker, mindre og større sejleller motorbåde til specialdesignede hurtiggående passagerfærger, som kan sejle uden generende bølgedannelse eller støjgener. Nogle fartøjer sejler i faste ruter, mens der andre steder benyttes mere taxa lignende forbindelser. Der skal etableres et samlet selskab, der skal koordinere og strømline udbuddet. Samtidig skal selskabet stå for driften og udviklingen af passende fartøjer. Dette selskab kunne have base på Drejø, og på den måde være med til at trække nye arbejdspladser ud i området. Selskabet kan også være et fælles kommunalt selskab, som står for driften af de faste færge forbindelser og Øhop bådene. For at udnytte Ø-hop bådene kan de, i de perioder, hvor de ikke udnyttes i et tæt og dagligt rutenet, benyttes til at sejle med specielle grupper. Det kan være fiskere, som gerne vil ud og fiske i området eller specielt naturinteresserede og lignende. Hvad er formålet med indsatsen?
Vandet mellem øerne skal være ligeså tilgængeligt som stierne er det mellem markerne eller gennem skovene. Formålet er at skabe flere fleksible og forskelligartede tilbud, der tilsammen skal gøre Det Sydfynske Øhav lettere tilgængeligt for fastboende, gæster og turister. For de fastboende vil det specielt kunne betyde, at der kan være adgang til transport i nogle yder perioder på døgnet, hvor der ellers ikke vil være trafikdækning. (eksempelvis en sen aftenforbindelse til og fra Strynø). Hvornår kan forslaget realiseres? I løbet Nationalparkens første seks år eller senere? 1. år. Forslaget kan realisere på flere niveauer. I første omgang vil det være hensigtsmæssigt at kortlægge eksisterende services og ruter og få formidlet afgange og destinationer. Formidlingen kan ske på flere platforme; www, turistbrochurer, spots på færgerne, mm. Vigtigst er det dog, at informationerne er let tilgængelige på havnene. At man, når man står på havnen, hurtigt kan orientere sig om hvornår og hvortil jeg kan sejle. 2. år. Oprettelse af en paraplyorganisation for alle ruter og tilbud for at sikre ensartet kvalitet og formidling. 3.-6. år. Oprettelse af egentligt selskab og udvikling af rutenettet i løbende tilpasning til udviklingen af behovet. Hvor lang tid vil det tage? Se ovenfor. Hvad er udfordringerne? En af de store udfordringer er omkostningsfordelingen. Der må nok ikke forventes at driften på alle ruter i sig selv er omkostningsneutral. Men der skal fokuseres på den samlede effekt ved at gøre området mere tilgængeligt. Det gælder både for gæster til området, men også for fastboende, idet disse fartøjer også kan anvendes til at supplere den normale rutetrafik til og mellem øerne. På den måde vil de være med til at facilitere bosætningen på øerne. Handlingsplan hvordan kan en evt. nationalpark hjælpe med til at overkomme barriererne? Nationalparken kan som DMO samle de forskellige indsatser og koordinere formidlingen nationalt og internationalt. Hvad vil det koste at realisere forslaget? Kan I give et overslag? Hvem skal betale? Et meget løst bud på en første udviklingsfase vil være i størrelsesordnen 25 30 mio. kroner. Den største investering vil være i fartøjer, men også i database, informationsstandere og lign. Finansieringen kunne være fra EU fonde og større danske fonde. Vi skønner, at der til Øhop-forbindelse og taxa-både kan skabes 10 15 årsværk. Hvem skal gøre hvad? Nationalparken søger tilknyttet den nødvendige maritime kompetence eller ligger opgaven ud til rådgivningsfirma, evt. i samarbejde med Maritimt Center eller lignende. Kan forslaget gennemføres med frivillige aftaler? ja Skal regler af nogen art (love, bekendtgørelser mv.) ændres for at forslaget kan gennemføres? Hvilke? nej Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at realisere forslaget?
Den store fordel ved forslaget er, at det gør tilgængeligheden til Nationalparkens kerneområde større. Det vil være til fordel for de fastboende, som vil opleve øgede muligheder for et større kundeunderlag til deres lokale virksomhed. Pendling ind og ud af området vil være nemmere. Nationalparken vil være langt mere attraktiv for fastboende i områderne op til parken, og gøre det enklere at besøge området på kortere eller længere ture. Hvordan påvirker forslaget områdets naturværdier/ kulturarven (negativt/ positivt)? Koncentrationen af havnebyer samlet omkring et delvist lukket hav er betingelsen for den kulturarv og selvforståelse der ligger i området. En øget tilgængelighed af vandet ligger som en naturlig genoplivelse fra dengang havnene var porten til verden og ikke der hvor vejen ender. Naturen (læs havet) bliver i det hele taget gjort tilgængelig. Ved udformning af rutenet skal der tages meget hensyn til naturværdier i de enkelte områder/øer. Eksempelvis skal der til ubeboede øer kun være adgang efter nøje fastlagte bestemmelser, ligesom der til mindre beboede øer måske kun er 1 daglig forbindelse, som naturligt vil begrænse mængden af besøgene. Øvrige bemærkninger Det er en vigtig faktor i dette forslag, at der benyttes fartøjer, som ikke virker forstyrrende ved sejlads i området. Der skal derfor hele tiden foretages en meget nøje screening af de fartøjer, som benyttes. Samtidig er det vigtigt, at der på visse ruter indsættes hurtiggående både. Eller f.eks. både som kan sejle hurtigt, når de er udenfor de mest naturfølsomme områder, og inde i et naturfølsomt område eksempelvis skifter over til støjfrie el-motorer, som drives af solenergi. Et eksempel på et sådan fartøj er udviklet af det højteknologiske værft i Tyskland, Baltec: F1501 Se vedhæftede beskrivelse. Fartøjet er bygget i ultra lette materialer og udformet så det kan sejle direkte op på stranden uden at den behøver at anløbe en bro. Fartøjet opfylder Søfartsstyrelsens krav til passagersejlads i fartøj med op til 12 personer. Båden drives med diesel elektrisk generator, og har et meget lavt brændstofforbrug, samtidig er fartøjet designet som katamarantype med et specielt udviklet skrogdesign, som ikke giver nogen former for generende bølger ved sejlads. Fartøjet vil kunne bygges som et Interregionalt projekt og vil kunne bruges i andre lignende områder. Det er dog kun et enkelt konkret eksempel, og der vil være brug for fartøjer i forskellige størrelser, udformninger og fartpotentialer for at dække det samlede behov for Øhop konceptet.
Fra havn til havn. I vores gruppe har vi også talt om dette emne, uden at vi dog har struktureret det på samme måde som Øhop forbindelsen, jeg vil derfor blot give denne korte opsummering: Havne specielt til udskibning. Bøjden. Der er blevet peget på udnyttelsen af Bøjden færgehavn til udskibning for specielle laster fra Industriområdet i Fåborg. Dette har eksempelvis Tuco Værft benyttet ved udskibning af passagerfærge skrog til Norge. Bøjden ligger i Nationalparks området, men udviklingen af denne mulighed ligger ikke i kommissoriet men det skal heller ikke begrænse muligheden, jf. den generelle lovgivning omkring Nationalparken. Spodsbjerg. I oplægget fra Svendborg og Langelands Kommune: Fra omvej til smutvej, peges der på etablering af en ny dybvandshavn i Spodsbjerg. Denne havn vil primært skulle betjene udskibningen af vindmølletårne fra Vestas. Samtidig vil den kunne etableres som omlastningshavn for gods fra store Oceangående skibe til mindre skibe der betjener Østersøhavnene. Det vil også være en oplagt havn for mindre service fartøjer med forsyninger til skibe i transit igennem Storebælt, da dybvandsruten på dette sted går helt ind under land. I nationalpark sammenhæng vil der mulighed for anløb af større krydstogtsskibe, og på den måde fungere som en nem gateway til området. Selvom det kun vil være anløb af 7-8 timers varighed, så er det en gruppe af turister, som har et klart ønske om at opleve meget på kort tid og betale for det. Eksisterende havne. Fåborg Her er der vedtaget en udbygning af havnen, så der vil være bedre plads til de mange større skonnerter/galeaser, som sejler i området. Men der vil også være plads til et specielt segment af mindre eksklusive krydstogtsskibe. For lystbåde foretages en konstant tilpasning til det stadig stigende behov for pladser. Svendborg Vigtig havn med plads til de mange større skonnerter/galeaser, som sejler i området. Planer om udvikling af et stort maritimt aktivitetscenter på Bågøe og Ribers tidligere trælasthandel ved den eksisterende træskibsbro. Der er også plads til et specielt segment af mindre eksklusive krydstogtsskibe. For lystbåde er der planlagt en udbygning af den Runde lystbådehavn. Rudkøbing Langelands Kommune har netop præsenteret nye planer for hele havneområdet. Her indgår bl.a. et stort område til museumshavn. I forbindelse med dette område kunne der etableres et brohoved til forbindelse ud i Øhavet. Samtidig er det meget vigtigt i forslaget at de eksisterende erhverv på havnen forbliver og ikke presses væk af udviklingen. For lystbåde er der meget overraskende ikke medtaget nogen udvidelse i de forelagte planer. Marstal Har allerede et stort område til større sejlskibe, men også behov for megen oplægningsplads til Marstal Værft. For rigtig mange lystbåde er Marstal første og sidste stop på sejlturen i området, så her er den vigtigste opgave, at få sejlerne til at blive 1 dag mere! Ærøskøbing Planer om udvidelse af antallet af bådebroer, samt område for husbåde. Spændende planer i havneområdet med etableringen af Værftet til bevarelse af gamle stålskibe. Søby
Fungerer for mange lystsejlere på samme måde som Marstal. Samtidig er det en travl værftshavn. Havne på øerne. Et generelt problem for havnene også for havnene i byerne er den meget store søgning af lystsejlere i de centrale sommermåneder. At få den kurve til at være fladere, således at det ikke kun er i juni, juli og august at havnene er fyldte, er en klar udfordring, der gælder for alle aktiviteter i området. For havnene kunne der arbejdes med en klar pris differentiering på havneafgift på høj og lavsæson på samme måde som Bådudlejernes prisfastsættelse. For havne hvor der lige udenfor havnen er beskyttede ankerområder kunne dette inddrages som en slags havneområde. I lighed med mange engelske havne udlægges der faste fortøjningsbøjer, hvor der betales en lidt lavere havneafgift. Sejlerne benytter alligevel de eksisterende toiletter og lignende. Der kunne etableres service både til transport, levering af brød m.m. Områder hvor dette kunne være relevant er ved Lyø, Skarø, Revkrogen ved Avernakø, Thurø Bund, Troense.