Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Relaterede dokumenter
Grønt Regnskab Fredericia Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

2014 monitoreringsrapport

Grønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Klimaregnskab for kommunen som helhed

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Energisystemet i Skanderborg Kommune

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Energiproduktion og energiforbrug

Opfølgningg på Klimaplanen

Klimaplan del 1 - Resumé

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Strategisk energiplanlægning for Fanø Jørgen Lindgaard Olesen

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Deklarering af el i Danmark

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Energiregnskab Input til Syddjurs Kommunes Klimaplan og klimaarbejde

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Klima

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Energiregnskab 2015 For kommuner i Region Midtjylland. Energiregnskaber februar 2017 Jørgen Lindgaard Olesen 1

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

FJERNVARME. Hvad er det?

Byens Grønne Regnskab 2012

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Supplerende indikatorer

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Grøn omstilling katalog over indsatser

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Effektiviteten af fjernvarme

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Transkript:

1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område

Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5. Vedvarende energi... 11 6. CO 2-udledning... 12 7. Affald... 13 2

Indledning Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for kommunens miljøpåvirkning. Hvert år udarbejdes et regnskab for Fredericia Kommune, der beskriver miljøpåvirkningen fra driften af Fredericia Kommune som virksomhed med skoler, institutioner, plejecentre, gadebelysning mv. Hvert andet år udarbejdes borgernes grønne regnskab, der beskriver miljøpåvirkningen fra hele det geografiske område, Fredericia Kommune, med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. På grund af at der løbende sker ændringer i opgørelsesmetoder, er der ikke sammenlignelige data fra 1996 til nu. For nogle af de faktorer, der måles på, findes der sammenlignelige data fra 23 og frem, mens det for andre kun er fra 28 og frem. Tidsserierne, der præsenteres, er derfor af varierende længde. Dette regnskab handler om Fredericia Kommune som geografisk område. Opgørelsen af CO2-udledning og energiforbrug følger Energistyrelsens vejledning fra 212 (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning Metodebeskrivelse). Sammenfatning I Fredericia Kommune udledes i gennemsnit 16 tons CO 2 pr indbygger. Det er mere end det dobbelte af, hvad der i gennemsnit udledes pr. indbygger i Danmark. Shell Raffinaderiet i Fredericia bruger store mængder fossil energi, og det er hovedårsagen til, at CO 2-udledningen her i kommunen er højere end gennemsnittet for resten af landet. Et øget energiforbrug på raffinaderiet i 215 er også årsagen til et øget energiforbrug og en øget CO 2-udledning i 215. Det samlede energiforbrug til kollektiv varme- og elforsyning er forholdsvis konstant gennem årene. Midt i perioden var fremstillingsvirksomhedernes elforbrug aftaget, hvilket sandsynligvis var en konsekvens af den finansielle krise, men siden er forbruget steget igen. Fjernvarmen er den altdominerende varmeforsyning i Fredericia Kommune og står for mere end 8% af energiforbruget til opvarmning. Antallet af oliefyr er mere end halveret i løbet af perioden og står for mindre end 4% af energiforbruget til opvarmning. I 215 var det samlede fjernvarmeforbrug markant lavere end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en lun vinter. Kun cirka 7% af den energi vi forbruger i Fredericia Kommune er produceret på vedvarende energi. Bionedbrydeligt affald og biomasse udgør langt den største andel af de vedvarende energikilder alle årene. Cirka 15% af den samlede CO2-udledning kommer fra transport. Persontransporten i benzin- og dieselbiler står for halvdelen af energiforbruget. Samlet set er det estimerede energiforbrug til transport steget marginalt efter en årrække med et faldende forbrug. I 215 var den totale mængde affald ca. 11. tons. Heraf blev ca. 2 % deponeret, 23 % forbrændt og 75 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden 21. 3

1. Elforbrug Figur 1 viser det totale elforbrug i Fredericia Kommune fordelt på forskellige forbrugerkategorier. Den største del af det samlede elforbrug går til fremstillingsvirksomhederne, der står for 39 % af det samlede forbrug. I husholdningerne og offentlig service forbruges hhv. 21% og 22% af totalforbruget. Det skal dog bemærkes, at inddelingen i kategorier er behæftet med nogen usikkerhed. 2% 39% 21% 7% 2% 7% Husholdninger Landbrug og gartneri Handel Privat service Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Opvarmning <1% 22% Figur 1. Elforbruget i 215, fordelt på forbrugerkategorier. Den procentvise andel af det totale elforbrug er angivet for hver kategori. I figur 2 er udviklingen i elforbruget vist for perioden 26 til 215. Bortset fra et lavere elforbrug i 211 har totalforbruget været forholdsvis konstant i perioden 26 215. I 211 var der sket et markant fald i elforbruget primært hos fremstillingsvirksomhederne, hvor elforbruget var faldet med 35 % - sandsynligvis som en konsekvens af den finansielle krise. Siden er elforbruget hos fremstillingsvirksomhederne elforbrug igen steget, så det i 215 var på et højere niveau end i perioden før den finansielle krise. Husholdningernes elforbrug var i 215 aftaget med 13% i forhold til 26. Det er Energistyrelsens forventning, at husholdningernes energiforbrug på landsplan forbliver nogenlunde konstant, fordi energieffektiviseringer udlignes med stigninger i privatforbruget. 4

TJ/år 14 12 1 8 6 Fremstillingsvirksomhed Privat service Handel Offentlig service Bygge og anlægsvirksomhed Landbrug og gartneri Transport Husholdninger Rum- og vandvarme 4 2 26 28 29 211 213 215 Figur 2. Elforbruget perioden 26 til 215, fordelt på forbrugerkategorier. I figur 3 er der opstillet en elbalance for Fredericia Kommune. Søjlen til højre viser forbruget af el, søjlen til venstre viser, hvordan den forbrugte el er fordelt på brændsel. Næsten halvdelen af den el, der forbruges i kommunen, er elimport og er produceret uden for kommunegrænsen. Halvdelen produceres på naturgas primært på Skærbækværket, og en mindre del er produceret ved affaldsafbrænding. Biomasse, vindkraft, biogas og solenergi udgør en forvindende lille andel. 5

TJ/år 1.6 1.4 Solenergi 1.2 Biogas Vindenergi 1. Biomasse 8 Affald Naturgas 6 Brændselsolie/diesel 4 Elimport 2 Nettab Produktion Forbrug Elforbrug Figur 3. Elbalance for Fredericia Kommune, 215. Søjlen til højre viser forbruget af el, og hvor meget der går tabt i nettet, søjlen til venstre viser, hvordan elproduktionen er fordelt på forskellige brændselstyper. 2. Varmeforbrug I Fredericia Kommune er mere end 8 % af boligerne tilsluttet fjernvarmeforsyning. Den resterende del af boligerne opvarmes individuelt primært ved oliefyr eller biomasse. Fjernvarme Forsyningen sker fra TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S), der modtager og distribuerer varme fra DONG Energy s kraftvarmeværk i Skærbæk og fra Energnist s affaldsforbrændingsanlæg i Kolding samt overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet i Fredericia. Fjernvarmens sammensætning i 215 er vist i fig. 4. Hovedparten af fjernvarmen var i 215 produceret på fossile brændsler, idet cirka 72% var produceret på naturgas på Skærbækværket. Hertil kommer, at lidt under halvdelen af varmeleverancen fra affald stammede fra afbrænding af fossilbaseret affald (f.eks. plastik). I alt var 23 % af fjernvarmen baseret på CO 2-neutrale brændsler, langt den største del af dette var overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet. I 217 omlægges varmeproduktionen på Skærbækværket, så det kan fyre med både naturgas og træflis. Individuel opvarmning Boliger, der ikke er tilsluttet fjernvarme, har individuel opvarmning i form af eksempelvis oliefyr, varmepumpe, fastbrændselsfyr eller elpaneler. Antallet af oliefyr har de seneste år været faldende. Igennem perioden 26 til 215 faldt antallet fra cirka 22 til 1. Varmepumperne kommer sandsynligvis til at spille en vigtig rolle i varmeforsyningen 6

TJ/år udenfor fjernvarmeområderne, da de giver mulighed for et øget forbrug af el fra den stigende elproduktion fra vindmøller. Indtil videre er det dog primært andre opvarmningsformer end varmepumper, der har erstattet oliefyrene. 25 2 15 1 Biogas Biomasse Affald Overskudsvarme Naturgas Brændselsolie/diesel 5 Nettab Forbrug Produktion Forbrug Figur 4. Fjernvarmebalance for Fredericia Kommune i 215. Søjlen til højre viser forbruget af fjernvarme og hvor meget der går tabt i nettet. Venstre søjle viser, hvordan fjernvarmeproduktionen er fordelt på forskellige brændselstyper. 25 2 15 1 andet (fx. elpaneler, varmepumpe) biomasse i alt Fjernvarme an forbruger oliefyr 5 26 28 29 211 213 215 Figur 5. Udviklingen i energiforbruget til opvarmning fra 26 til 215, fordelt på energikilde. 7

I figur 5 ses udviklingen i energiforbruget til fjernvarme og til andre opvarmningsformer for perioden 26 til 215. Samlet set er varmeforbruget næsten konstant gennem årene, dog med et fald i 215. Det hænger sandsynligvis sammen med en lun vinter. Vinteren 214/215 og vinteren 215/216 var hhv. 2,3 og 2,6 gr. over normalen (www.dmi.dk). Energiforbruget til oliefyr er aftaget markant gennem årene, hvilket er blevet opvejet af et større energiforbrug til fjernvarme. Fjernvarmens procentvise andel af det totale energiforbrug er steget fra at udgøre 71 % i 26 til 82 % i 215. Tilsvarende blev de individuelle oliefyrs procentvise andel halveret fra at udgøre 8% til 4 %. 3. Transport Transporten i Fredericia Kommune er opgjort som energiforbrug fordelt på forskellige køretøjstyper. Figur 6 viser fordelingen af energiforbruget i 215 og de forskellige typers andel af det samlede energiforbrug til transport. 3% 2% 2% 2% 18% 32% Benzinbiler Dieselbiler Lastbiler m.m. Traktorer Tog Fly Skibe 23% Figur 6. Fordelingen af brændstofforbruget i 215 Opgørelsen af energiforbruget til transport i Fredericia Kommune er baseret på opgørelser over bestanden af køretøjer i kommunen. Ud fra hvor stor en andel af landets samlede bestand af køretøjer, der er registreret i Fredericia Kommune, beregnes kommunens andel af det samlede energiforbrug til vejtransport (opgjort i Energistatistik 215). Udregningen er baseret på nationale data for, hvor langt de forskellige køretøjstyper har kørt pr. år (Vejdirektoratet, 215) og det gennemsnitlige brændstofforbrug pr. køretøjstype (Nationalt Center for Miljø og Energi 216). 8

TJ/år Energiforbruget til tog-, skibs- og flytrafik er beregnet ud fra hele landets energiforbrug til disse transporttyper og af dette forbrug er Fredericia Kommunes andel beregnet efter kommunens andel af landets samlede indbyggertal. Ved den metode, der er anvendt i opgørelsen, må man forvente, at nogle af kategorierne er underestimerede. F.eks. er både person- og lastbiltrafikken antagelig større end beregnet ud fra antallet af køretøjer i Fredericia Kommune pga. en stor andel af gennemkørende trafik på motorvej, ligesom kommunen har en stor andel togtrafik set i forhold til kommunens indbyggertal. Vejtransporten står for hovedparten af det samlede energiforbrug til transport, idet 73 % af energien bruges i lastbiler eller personbiler. Efter samme metode er der lavet beregninger af energiforbruget for de tidligere år. Udviklingen for perioden 26 til 215 er vist i figur7. 2 18 16 14 12 1 8 6 4 Skibe Fly Tog Traktorer Lastbiler m.m. Dieselbiler Benzinbiler 2 26 28 29 211 213 215 Figur 7. Det samlede energiforbrug til transport for perioden 26 til 215, fordelt på køretøjstyper. Samlet set er det estimerede energiforbrug til transport steget marginalt efter en årrække med et faldende forbrug. Det samlede energiforbrug til persontransport i diesel- eller benzinbil er stort set konstant gennem perioden, men dieselbilernes energiforbrug udgør en stigende andel. I 215 er dieselbilernes energiforbrug mere end fordoblet i forhold til 26. Der er sket en mindre stigning i energiforbruget til lastbiler siden 213. Der har ellers været aftagende energiforbrug gennem en årrække efter den økonomiske krise førte til reduktion i efterspørgslen efter godstransport. 9

TJ/ år TJ/ år 4. Samlet energiforbrug Udviklingen i det samlede energiforbrug for Fredericia Kommune fremgår af figur 8. Figuren viser det faktiske energiforbrug, og dermed er det energitab, der sker fra energien produceres til det anvendes hos slutbrugeren, inkluderet i tallene. 14 12 1 8 6 4 El-import Vindkraft mv. Transport Industriens gasforbrug Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning 2 26 28 29 211 213 215 14 12 1 8 6 4 El-import Vindkraft mv. Transport Industriens gasforbrug Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning 2 26 28 29 211 213 215 Figur 8. Det samlede energiforbrug i Fredericia Kommune fra 26 til 215. Øverste graf viser energiforbruget inklusiv raffinaderiets energiforbrug; nederste graf er eksklusiv raffinaderiets forbrug. 1

TJ/år Der er vist både en opgørelse over det samlede energiforbrug i kommunen, men også en opgørelse, hvor Shell Raffinaderiets energiforbrug ikke er regnet med. Raffinaderiet udgør en meget stor enkeltforbruger, og år til år variationer i raffinaderiets energiforbrug kan derfor sløre eventuelle udviklingstendenser i det øvrige energiforbrug. En anden stor energiforbruger i kommunen er Skærbækværket, men da Skærbækværket leverer fjernvarme til en række kommuner, fordeles energiforbruget på kommunerne i forhold til deres respektive andel af fjernvarmeforbruget (Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning kortlægning og nøgletal. Energistyrelsen, april 212). Som det fremgår af figurerne, står Shell Raffinaderiet for næsten halvdelen af energiforbruget. Det samlede forbrug er nogenlunde konstant i tidsserien uden Shell Raffinaderiets energiforbrug. Et øget energiforbrug på Shell Raffinaderiet i 215 betød, at det totale forbrug i 215 var periodens højeste i den tidsserie, hvor Shell Raffinaderiet er inkluderet. 5. Vedvarende energi Energiforbruget, der er baseret på vedvarende energi, er vist i figur 9. Bionedbrydeligt affald og biomasse udgør langt den største andel af de vedvarende energikilder alle årene. De seneste år er udnyttelsen af solenergi øget markant, men det udgør stadig mindre end 1 % af det totale energiforbrug. I 216 var der opsat 784 solcelleanlæg i kommunen med en årlig elproduktion på cirka 6,9 mio. kwh. Det svarer til cirka 2 % af det totale elforbrug.. 9 8 7 6 5 4 3 2 Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt 1 26 28 29 211 213 215 Figur 9. Energiforbruget fra vedvarende energikilder. Udviklingen i perioden 26 til 215. 11

1. ton/ år 1. ton/ år Der er sket et fald i brugen af vedvarende energi fra 213 til 215, som først og fremmest skyldes et fald i brugen af biomasse. 6. CO2-udledning Den CO 2-udledning, som energiforbruget i Fredericia Kommune har givet anledning til er beregnet på baggrund af CO2-emmissionsfaktorer for de forskellige fossile brændsler (Energistatistik, 215). I figur 1 er CO 2-udledningen vist uden (øverst) og med (nederst) den udledning, som Shell Raffinaderiet giver anledning til. 9 8 7 6 5 4 3 2 El-import Transport Industriens gasforbrug Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning 1 26 28 29 211 213 215 9 8 7 6 5 4 3 2 El-import Transport Industriens gasforbrug Kollektiv el- og varmeforsyning Individuel opvarmning 1 26 28 29 211 213 215 Figur 1. Udledningen af CO2. Udviklingen i perioden 26 til 215. Øverste graf viser udledningen eksklusiv raffinaderiets udledning; nederste graf er inklusiv raffinaderiets udledning. 12

I Fredericia Kommune udledes 16, tons CO 2 pr indbygger inkl. Shell Raffinaderiet, og ser man bort fra raffinaderiets udledning er udledningen pr indbygger 8,3 tons. Til sammenligning var den gennemsnitlige CO 2-udledning pr indbygger i Danmark 7,6 tons i 213 (seneste opgørelse). I denne type opgørelse, skal det bemærkes, er der ikke taget hensyn til befolkningens forbrug af varer, der er produceret udenfor landets grænser. Når man ser bort fra udledningen fra Shell Raffinaderiet har den samlede CO2-udledning været ret konstant de seneste tre opgørelser. Inkluderes udledningen fra Shell Raffinaderiet er der sket en stigning i den samlede udledning i 215 pga. et højere naturgasforbrug på raffinaderiet. 7. Affald Det er kommunens mål, at mindst 8 % af det affald, der genereres af borgere og virksomheder i Fredericia Kommune, bliver genbrugt eller genanvendt, og at højst 5 % af affaldet går til deponering. I 215 var den totale mængde affald ca. 11. tons. Heraf blev ca. 2 % deponeret, 23 % forbrændt og 75 % blev genanvendt. Målet om en maksimal deponeringsandel på 5 % har været opfyldt siden 21. I figur 11 er udviklingen i affaldsmængden vist for årene 199 til 215. Der har gennem 199 erne været en stærk stigning i affaldsmængderne. Til gengæld er der sket en positiv udvikling i bortskaffelses- og anvendelsesmetoden. I 199 blev 64 % deponeret, 22 % blev brændt og kun 14 % blev genanvendt. Det skal dog bemærkes, at der er en stor usikkerhed på opgørelsen af de forskellige affaldsfraktioner. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 199 1995 2 25 21 215 Deponeret affald Affald til forbrænding Genbrugelige materialer Figur 11. Affaldsmængder i Fredericia Kommune opdelt på anvendelse/bortskaffelse. 13