DKDK Årskonference SEMINAR 5: INDFLYTNING I PLEJEBOLIG EN JURIDISK VINKEL

DKDK Årskonference SEMINAR 5: INDFLYTNING I PLEJEBOLIG EN JURIDISK VINKEL

Om retskildesøgning (ikke del af oplægget) og kontaktoplysninger Love: Findes på www.retsinfo.dk søg på titel: Eksempelvis serviceloven, sundhedsloven, ægtefælleloven etc. Vær opmærksom på, at der kan være lovændringer som ikke står i lovbekendtgørelsen (de står i højre side under: Senere ændringer til forskriften ) Principafgørelser (principielle afgørelser fra Ankestyrelsen) findes på: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse Hvis I har kommentarer til oplægget, er I velkomne til at kontakte mig på sts@law.aau.dk

Formål At give et overblik over relevante juridiske overvejelser i forbindelse med indflytning At give jer redskaber i rådgivningen At giver jer paratviden til at kunne rådgive, så borgerne får den rigtige hjælp Retssikkerhedslovens 5, forvaltningslovens 7

Program Hvad sker der før, under og efter indflytningen Dokumenter som kan være relevante Ægtefællers forpligtelser og rettigheder i forhold til hinanden Fremtidsfuldmagter Økonomi ved indflytning Pårørendes rolle Afbryd endelig mit oplæg

Summeøvelse Jeg har ikke modtaget dilemmaer eller problematikker fra jer, men vil gerne have, at I sammen drøfter kort, om der er noget I har oplevet som et problem i forbindelse med indflytning. I har de næste 5 minutter.

Lidt om hvad der sker inden indflytning et udpluk Diagnose => juridiske overvejelser Pleje og praktisk hjælp, aflastning, afløsning, sundhedsområdet etc. Visitationen til plejebolig Omfattende behov for hjælp (almenboliglovens 5, stk. 2) Frit valg (almenboliglovens 58 a). Plejeboliggaranti (almenboliglovens 54 a, stk. 1 og 2) Samtykke/magtanvendelse? Hvis magtanvendelse skal det fremgå, hvilket botilbud borgeren skal flytte til Ved magtanvendelse: Flytteværgemål eller fast værge? Værgemål eller fremtidsfuldmægtig? Eller har pårørende hjulpet uden retligt handlegrundlag i hverdagen?

Plejeboliggaranti og frit valg Plejeboliggaranti (almenboliglovens 54 a, stk. 1) Kommunen skal tilbyde en plejebolig inden for to måneder efter afgørelse om, at der er behov for en plejebolig Kan opfyldes ved at tilbyde bolig i kommunen eller i en kommune, hvor med aftale om anvisningsret. Frit valg af plejebolig (almenboliglovens 58 a) Der er frit valg af plejebolig Ved ønske om bestemt bolig gælder plejeboliggarantien ikke (almenboliglovens 54 a, stk. 2) Anvisningen af pladser sker efter behovsvurdering ikke anciennitet NB: Ved servicelovens 129 angives et bestemt tilbud. Principafgørelse 57-17

Selve indflytningen Pensionen, herunder eventuelt personligt tillæg Lejekontrakt, indskud (indskudslån), tilkøbsydelser (forplejning, servicepakker) Administrationsaftaler Håndtering af pengesager? Lommepenge? Forventningsafstemning -> Plejeplaner inddragelse af pårørende? Inddragelse af pårørende Indretningen af lejligheden M.v.

Hvad med bagefter og andre forhold? Omsorgskontrol? Samarbejdet med plejecenteret? Salg af fast ejendom? Opsigelse af lejemål? M.v.

Dokumenter? Plejetestamenter (servicelovens 83, stk. 8) Livstestamenter/behandlingstestamenter fra 1/1-2019 (sundhedslovens 26ff) Fremtidsfuldmagter (lov om fremtidsfuldmagter) Forsimpling af økonomien Husk at ægtefæller ikke ejer hinandens ting (Ægtefælleloven), og at ægtefæller ikke automatisk får aktindsigt eller kan beslutte på hinandens vegne Men at ægtefæller skal inddrages, og i den forbindelse vil være berettiget til at få oplysninger i begrænset omfang

Plejetestamenter, servicelovens 83, stk. 8 Plejetestamente kan angive ønsker om pleje og praktisk hjælp Eks: Påklædning, madvaner, døgnrytme, musik Livshistorie? I kan anbefale oprettelsen af livshistorier, da de også kan benyttes aktivt af personalet. Ingen formkrav Kan ikke bruges til at godkende tvangsindgreb Kan altså ikke bruges som forhåndssamtykke til magtanvendelse Skal så vidt muligt respekteres.

Behandlingstestamenter, Sundhedslovens 26 ff Træder i kraft 1. januar 2019 Erstatter livstestamenter Mere slagkraftigt? Patienten kan tilkendegive ønske om ikke at modtage behandling, hvis uafvendeligt døende (som før) vegetativ tilstand (som før) behandlingen kan medføre overlevelse, men de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være alvorlige og lidelsesfulde uden mulighed for bedring eller lindring (nyt) Bindende for sundhedspersonen i alle tilfælde (nyt) Giver mulighed for at beslutte, at lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile ikke skal gælde

Lidt om delingsformue og formuefællesskab 69 % af danskerne tror fejlagtigt, at formuefællesskab betyder, at ægtefællerne hver især ejer halvdelen af alle fysiske ting 13 % af danskerne kendte ikke begrebet 82 % vidste således ikke hvad formuefællesskab betyder Danske Familieadvokater,»Gifte danskere kender ikke de økonomiske regler i et ægteskab«pressemeddelelse 30. marts 2017.

Nye regler med ikrafttræden 1/1-2018 Ny lov: Ægtefælleloven Formålet var at præcisere sprogbrugen, så det var tydeligere, at ægtefællerne ikke ejer hinandens ting. Nyt begreb. Delingsformue Fælleseje = delingsformue jf. forarbejderne MEN: Formuefællesskab fremgår stadig af loven (ÆFL 5, stk. 2)»En ægtefælles formue, der efter stk. 1 ligedeles, betegnes delingsformue. Ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne.«

Formuefællesskab, særråden og særhæftelse Ægtefæller har formuefællesskab Delingsformuen skal deles ligeligt ved skilsmisse eller død Delingsformuen omfatter ikke visse aktiver Delingsformuen omfatter ikke særeje Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer formuen i fællesskab Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefæller optræder i fællesskab Særråden. Ægtefællelovens 1, stk. 1: Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de begrænsninger som følger af stk. 2, 2 samt kap. 2 og 3. Særhæftelse 3. Ægtefællelovens 3

Hvad så med huset Hvis mennesket med en demensdiagnose ejer huset kan huset ikke uden videre sælges tilhører eventuelt provenu mennesket med en demensdiagnose Hvis huset ejes i sameje Kan huset ikke uden videre sælges tilhører en del af provenuet mennesket med en demensdiagnose. I lige sameje halvdelen

Husk det i rådgivningen Hvis I opdager disse problemer, kan der være muligheder for at hjælpe Overføre aktiver hvis det ikke er for sent Fremtidsfuldmagter hvis det ikke er for sent (fremtidsfuldmagtsloven) Fremtidsfuldmagtsloven eller almindelige fremtidsfuldmagter? Værgemål (værgemålsloven) -> Men husk ikke selv at rådgive om det henvis til advokat eller eksempelvis hjemmesider I kan efter omstændighederne ifalde ansvar.

Hvad er en fremtidsfuldmagt Fremtidsfuldmagter er fuldmagter, der sættes i kraft (af statsforvaltningen, se senere), når man ikke længere kan varetage sine egne forhold Et alternativ til værgemål Formålet er at give øget selvbestemmelse i forhold til, hvem der skal varetage ens forhold

Hvorfor er en fremtidsfuldmagt relevant? Fordi der skal være et retligt handlegrundlag, hvis man skal varetage andres forhold (også ægtefællers) Fremtidsfuldmagter er et retligt handlegrundlag Hvis der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt i tide, kan der beskikkes en værge

De grundlæggende værdier i lovgivningen Selvbestemmelse Enhver har ret til at bestemme over sit eget liv Respekt for privatlivets fred Ret til værdighed og ligestilling Medmindre der er fastsat andet i lovgivningen f.eks. reglerne om værgemål, magtanvendelse og tvangsbehandling Det betyder, at mennesket med en demensdiagnose selv bestemmer Pårørende ikke kan træffe beslutninger på pågældendes vegne. Det kræver et retligt handlegrundlag

Retlig handleevne kort sagt Retlig handleevne er en persons evne til at træffe beslutninger med retsgyldighed og indgå bindende kontraktforhold Personen skal kunne forstå hvad der samtykkes til, konsekvenserne af samtykket konsekvenserne af at alternative løsninger fravælges Beslutningskompetencen kan ikke repareres af pårørende Der er forskel på at skulle samtykke til partsrepræsentation og til flytning

Lidt begreber Fuldmagtsgiver den der giver en person fuldmagt. Eksempelvis mennesket med en demensdiagnose Fuldmagtshaver den der har fået fuldmagten. Eksempelvis hustruen eller datteren. Fuldmagten selve dokumentet med indholdet af fuldmagten

Økonomiske forhold Fuldmagtsgiver bliver umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved fremtidsfuldmægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens område Det kan eksempelvis være i forbindelse med salg af huset, salg af bilen, aftaler med banken etc.

Personlige forhold Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i personlige forhold, repræsenteres inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det offentlige Det kan eksempelvis være ansøgninger, overtagelse af partsbeføjelser (modtagelse af afgørelse, klage, aktindsigt etc.) og samtykkekompetence

Betingelser Den retlige handleevne skal være i behold Man skal kunne forstå konsekvenserne Man må ikke være under værgemål Eksempelvis tidlig fase af en demens Hvis det er for sent, er alternativet værgemål

Hvem kan være fremtidsfuldmægtig Alle Minimum 18 år Ikke under værgemål Skal kunne varetage opgaven (vilje og evne)

Hvor mange kan være fuldmægtige Sideordnede fremtidsfuldmægtige Udgangspunktet er at de handler hver for sig (hvis der ikke aftales andet) Kan beslutte, at de skal handle i forening eller eventuelt på hvert sit område Risiko hvis handler i forening: Hvis de ikke kan blive enige Subsidiære fremtidsfuldmægtige Hvis den primære ikke længere kan udføre opgaven, eventuelt pga. sygdom

Pligter Handler på fuldmagtsgivers vegne Forbud mod selvkontrahering (må ikke lave aftaler med sig selv) Forbud (som udgangspunkt) mod gaver Undtagelse sædvanlige gaver Undtagelse hvis det er angivet i fuldmagten, eksempelvis hvis det er planlagt at give en større gave senere Forbud mod at stille sikkerhed for andres lån Midlerne skal holdes adskilt fra egne midler Eksempelvis separate konti Eksempelvis kan kontanter opbevares i en kuvert med navn

Oprettelse af fremtidsfuldmagter Via www.tinglysning.dk Vejledning: http://www.tinglysningsretten.dk/tinglysning/nyvejledninger/documents/generelle/fremtidsful dmagt.pdf Vedstås for en notar Medmindre man er fritaget for digital post og fremtidsfuldmagten oprettes ved personlig henvendelse i statsforvaltningen

Log ind med nem-id

Efter I er logget ind med nem-id

Sagsnummer skal være nemt f.eks. navnet, må ikke være CPR. Navn + CPR udfyldes automatisk

Fuldmagtsgiver = den som giver en anden (fuldmagtshaver) en fuldmagt. Husk at klikke tilføj

Klik gem og klik tilbage

Hvad skal der stå i indholdet 3 koncepter som findes i vejledningen (s. 20ff): https://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=9437 Alle forhold Skræddersyet Personlige forhold Økonomiske forhold

Anbefalinger hvis I rådgiver borgere Anbefaling: Inddragelse af advokat (pas på med standardformularer), medmindre der er helt ubetænkeligt) Anbefaling: Inddrag hele familien (hvis det giver mening i den konkrete familie) Hvis familierne taler sammen, undgås misforståelser og midstænkeliggørelse Anbefaling: Fortæl familierne, at de løbende bør overveje om der er forhold der gør, at fremtidsfuldmagten skal ændres

Klik næste krav om nem-id klik næste

Underskriftsmappen

Underskrift

Notaren Herefter skal borgerne kontakte notaren, som skal sikre, at fuldmagtsgiver kan handle fornuftsmæssigt Der er en tidsfrist på 6 måneder Borgerne skal kontakte den ret, som pågældende har angivet i selvbetjeningsløsningen

Fritagelse for digital post Hvis borgeren er fritaget for digital post, kan borgeren oprette en fremtidsfuldmagt ved personlig henvendelse til Statsforvaltningen Så kræves ikke notarpåtegning Husk udfyldelse af blanket og papirbaseret fremtidsfuldmagt https://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/blanketter/værgemål/fremtidsfuldmagter/papirbaser et%20fremtidsfuldmagt.pdf Husk diverse dokumenter

Fuldmagten sover Fremtidsfuldmagt, som sover indtil den bliver sat i kraft Fremtidsfuldmagten kan ændres efter behov, så længe den retlige handleevne i behold Hvis fuldmagten er notarpåtegnet kræves ny notarpåtegning (300 kr. 2018) Der kan kun oprette én fremtidsfuldmagt i fremtidsfuldmagtregistret

Igangsættelse af fuldmagten Fuldmagten vågner når statsforvaltningen beslutter det. Inddragelse af fuldmagtsgiver (hvis det er muligt) Krav om lægeerklæring, medmindre helt åbenbart Gebyr (900 kr. 2018) Bliver gjort offentlig tilgængelig i personbogen http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=9451 Udfyldelse af blanket: https://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/blanketter/værgemål/fremtidsfuldmagter/ikraftsættelse% 20af%20fremtidsfuldmagt.pdf Lægeerklæring: https://www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/blanketter/værgemål/fremtidsfuldmagter/lægeerklæring% 20fremtidsfuldmagt.pdf

Om lægeerklæringen ved ikræfttræden Lægeerklæringen, jf. den blanket, der er optrykt som bilag 1, skal så vidt muligt indeholde oplysninger om fuldmagtsgiverens helbredsmæssige tilstand, herunder diagnose, forløbet af den forudgående helbredsmæssige svækkelse, hvordan de helbredsmæssige forhold skønnes konkret at påvirke fuldmagtsgivers mulighed for at varetage sine forhold, hvorvidt fuldmagtsgiveren ud fra en rent lægelig vurdering har evne til at varetage sine økonomiske og personlige forhold, og hvorvidt fuldmagtsgiveren som følge af sin helbredstilstand er i stand til at forstå betydningen af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.

Tilsyn Hvilende tilsyn (automatisk) Privat tilsyn (skal aktivt vælges via fuldmagten) Husk at gemme dokumentation og bilag

Ophør Ved dødsfald Eller hvis personen kommer under værgemål der omfatter fremtidsfuldmagtens område

Flytning efter servicelovens 129, stk. 2 og stk. 3 Flytning til plejebolig efter serivcelovens 129, stk. 2 Værgen eller fremtidsfuldmægtig skal tiltræde flytningen Servicelovens 129, stk. 3

Risici ved fremtidsfuldmagter Kan være en smidigt erstatning for værgemål, MEN I mistroiske og konfliktfyldte familier kan en fremtidsfuldmagt være problematisk at administrere Er ikke løsningen på tvister mellem pårørende Hvis der ikke er tillid til den der udpeges som fuldmægtig, kan det medføre tvivl om, at pågældende misbruger fuldmagten til egen fordel

De gamle fremtidsfuldmagter Gælder formodentlig fortsat Skal de konverteres til fuldmagter efter lov om fremtidsfuldmagter? Servicelovens 129, stk. 3 kun de nye kan anvendes til flytning efter 129, stk. 2, når de er trådt i kraft

Økonomi ved indflytning i plejebolig Hvis begge ægtefæller får folkepension Når den ene ægtefælle flytter i plejebolig anses ægtefæller som reelt enlige Udregnes fra den førstkommende 1., når boligen er klar (hvis boligen er klar 1. januar, udregnes det fra 1. januar) Højere pension, men får ikke efterlevelsespension Det er således kun den enkeltes indtægter, der indgår i beregningen. Formue følger den, der ejer den, selv om ægtefællerne stadig er gift. Huset tilhører eksempelvis som udgangspunkt den der står på skødet. Boligstøtte Beregnes ud fra indtægten for den der flyttes i plejeboligen (hvis den der bliver boende får boligstøtte, gælder det samme for den) Formue indgår, og følger den der ejer den, i et vist omfang. Over 844.700 for folkepensionister (10 % indgår => lavere eller ingen boligydelse) over 1.512.300 (20 % indgår => lavere eller ingen boligydelse) Boligindskudslån. Lån til indskud, hvis pågældende ikke har midler til at betale indskuddet. Borgerservice kan hjælpe pågældende. Flytteudgifter, hvis pågældende er i en økonomisk vanskelig situation eventuelt med tilbagebetalingspligt

Hvad med de pårørende? Hvis de pårørende ikke har retligt handlegrundlag Borgeren har selvbestemmelse er herre i eget liv borgeren bestemmer selv, hvem der skal involveres i borgerens liv Kan borgeren give et gyldigt samtykke, skal der indhentes samtykke, hvis pårørende skal involveres Betydelig nedsat psykisk funktionsevne? Samtykkeevne/beslutningskompetence? Hvad skal der samtykkes til? Pårørende skal inddrages, så borgeren får den rigtige hjælp (servicelovens 82, stk. 2) Pårørende skal give stedfortrædende samtykke ift. behandling efter sundhedsloven Pårørende kan klage over brug af magtanvendelse til Ankestyrelsen men ikke over manglende brug af magtanvendelse U: Samlevende ægtefælle eller samlevende nærtstående kan klage over manglende indstilling om flytning Pårørende kan ikke klage til Ankestyrelsen, men sagerne antages (måske) alligevel principafgørelse 60-17

Videregivelse af oplysninger til pårørende uden retligt handlegrundlag Databeskyttelsesforordningen videregivelse af oplysninger til pårørende? Art. 9 Sundhedslovens regler? Stedfortrædende samtykke? Værdispringsreglen sundhedslovens 43, stk. 2, nr. 2 Afdøde: Sygdomsforløb, dødsmåde og dødsårsag Forpligtelsen i servicelovens 82, stk. 2 Retligt indhold? Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven

Bisidder og repræsentation Forvaltningslovens 8 Det fremgår af forvaltningsloven, at man har ret til at tage en bisidder med til møde Det fremgår af forvaltningsloven at man kan lade sig repræsentere af andre

Eksempel