Økologisk økonomi er der grænser for vækst?

Relaterede dokumenter
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Foto: Gert Hansen, KU

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe

Toyota Kata. Baggrunden. Tankegangen. Forbedrings Kata. Coaching Kata. Kom godt i gang

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Future food. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Fællesfaglig undervisning i Fysik/Kemi, Geografi og Biologi på 9. klassetrin på Gribskov Efterskole.

Kompetencemål for Geografi

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

-udledning fra det samlede danske forbrug

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Markedet for flis. Divisionsdirektør Steen Riber, HedeDanmark & repræsentant for Træ til energi.

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Udkast til en dansk klimalov

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Transkript:

Økologisk økonomi er der grænser for vækst? Økologi- Kongres 27. nov. 2013 Inge Røpke Center for design, innovacon og bæredygcg omsclling

DisposiCon 1. Grundlæggende idéer i økologisk økonomi (som videnskabeligt felt) 2. Regne i natur : hvor meget fylder økonomien i biosfæren? 3. Det tre- dobbelte ansvar 4. Udfordringer for bæredygcg omsclling i landbruget

Den grundlæggende idé Økonomien er en metaboliscsk organisme indlejret i naturen Økonomiske processer er alcd samcdig biofysiske processer i naturen De bør også studeres som naturmæssige processer

En fyldt verden Skalaproblemet: Øget størrelse betyder større risiko for de livsopretholdende systemer Teknologisk forandring er ikke Clstrækkeligt Cl at løse problemerne Forbruget i det Globale Nord må på dagsordenen

Planetære grænser livsbecngelser sæzes over styr Klimadagsordenen dominerer, men andre problemer er mindst ligeså alvorlige Se Rockström video på Youtube

Den ecske udfordring i en fyldt verden Når jeg bruger ressourcerne, kan du ikke. Penge kan ekspandere, men det kan den real- reale økonomi ikke

Måling er en forudsætning for styring Hvis skala skal på dagsordenen, må den måles. Men hvordan kan økonomiens skala måles i forhold Cl det omgivende miljø?

Forskellige Clgange Cl at måle i natur Kulstof Energi Materialestrømsanalyser Økologiske foda^ryk Tilegnelse af produktet af fotosyntesen Vandfoda^ryk...

HANPP: Human AppropriaCon of Net Primary ProducCon I 2000: 22% af den årlige nezoprodukcon af biomasse Afgørende for biodiversitet og økosystemernes funkcon

Erb et al.: Embodied HANPP, Ecol. Econ. 69 (2009) 328-334

Grad af selvforsyning: forholdet mellem HANPP på landets territorium og embodied HANPP i forbruget

Økologiske fodspor Større gennemslagskra^

Økologisk foda^ryk = det areal, der skal Cl at fremskaffe de varer og tjenester, der forbruges + det virtuelle skovareal, der er nødvendigt for at absorbere kulstof- emissionerne Foda^ryk per person 2.7 gha i 2007 Biokapacitet per person 1.8 gha i 2007

Det tre- dobbelte ansvar Producer fornu^igt: fx energieffekcvisering Begræns forbruget: fx CO2e pr. person pr. år Mål: 1-2 tons ProdukConsbaseret opgørelse: 12-13 tons Forbrugsbaseret opgørelse: 19 tons Omformning af systemer, fx fødevaresystemet

Et systemperspekcv ikke bare enkeltproblemer Økologisk landbrug er et skridt på vejen, men mere skal Cl

Fx: Globale forsyningskæder Soja fra Sydamerika grise i Danmark svinekød i Japan Omkostninger for miljø og sundhed Detaljer, fx rensning af svinetarme: det er uhyggeligt meget billigere at betale vores 1.700 kinesiske tarmrensere fire kroner mod de 200 kroner en dansker skal have i Cmen, siger Jan Roelsgaard Cl Nyhedsavisen (2008) Stor ulighed, økonomiske og policske mekanismer resulterer i store miljømæssige og sociale problemer

Forskellige perspekcver Tradi8onelt DK fremscller fødevarer Cl verdens befolkning DK har en effekcv landbrugsprodukcon Dansk landbrug skaber store indtægter Økologisk økonomi DK er et gennemstrøm- ningsland for biomasse DKs produkcon indgår i et irraconelt globalt system Dansk landbrug bidrager Cl at genskabe ulighed Et effekcvt tandhjul i en problemacsk maskine

Udfordringer for bæredygcg omsclling Forandring af forståelser og perspekcver Bedre (og bedre kendt) datagrundlag for diskussionen af energi og biomasse I hvilken grad spiser vi fossile brændsler? Hvad er de energimæssige omkostninger ved høj arbejdsprodukcvitet og arealprodukcvitet? Globale strømme af energi Måling af HANPP Konkurrencen om biomassen: data for både produkcons- og forbrugsperspekcvet Dynamikker i et systemperspekcv Hvordan foregår overførsler af ressourcer? Kan dynamikkerne ændres? Kan kredsløbene lukkes? Lokalisering? Øget binding af kulstof i jorden? Kan kostsammensætningen ændres?

Tak for opmærksomheden!