Jeg er træt af at være deres brevdue. En undersøgelse af hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser



Relaterede dokumenter
Mine forældre skal skilles. Så vidt jeg forstår på det hele. Et indblik i hvad børn fortæller om skilsmisser til BørneTelefonen hos Børns Vilkår

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

Det svære liv i en sportstaske

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

Skilsmissebørn i Børnegården

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Fra delebørn til hele børn

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Thomas Ernst - Skuespiller

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Pause fra mor. Kære Henny

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Overskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Tematimer Livsmod 1.

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Parforhold anno Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Jeg kan mærke hvordan du har det

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

Evaluering af børnesamtalen

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Åben Anonym Rådgivning. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

"Det var ikke mig " Om mobning Til børn og voksne på Maglegård

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

appendix Hvad er der i kassen?

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

Tusind tak til alle jer, der har bidraget til,

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

En tryghedsvejledning til ledere i Det Danske Spejderkorps

Hvordan deles vi om barnet med barnets bedste for øje?

SKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund KORT & KLART

Transkript:

Jeg er træt af at være deres brevdue En undersøgelse af hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser

Jeg er træt af at være deres brevdue En undersøgelse af hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser

Tilrettelæggelse og analyse: Sofie Stage Redaktion: Sofie Stage og Marianne With Bindslev Tekst: Sofie Stage og Ditte Damsgaard Udgiver: Børns Vilkår Layout og infografik: Peter Folkmar Tryk: KLS Grafisk Hus Illustrationer: Cav Bøgelund Foto: Jeppe Carlsen Undersøgelsen er en del af et partnerskab mellem Egmont Fonden og Børns Vilkår

Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 7 Anbefalinger fra Egmont Fonden og Børns Vilkår 8 Indledning og metode 11 Analyse Balancegang mellem forældrene 17 Når fundamentet skrider 31 Børn, der møder systemet 41 Gode råd til forældre fra Børns Vilkårs skilsmissepanel 50 Litteraturliste 52

5 Forord BørneTelefonen hos Børns Vilkår har i snart tre årtier været en kanal til trøst, rådgivning eller bare en voksen, der har tid til at lytte. Til BørneTelefonen kan børn sige ting, der næsten ikke er til at få sagt, og når vi samler den viden, de mange tusinde samtaler giver os, får vi et unikt indblik i de mange tanker og følelser, børn i Danmark har. Gennem børns åbne og ærlige samtaler på BørneTelefonen om skilsmisse ønsker Egmont Fonden og Børns Vilkår med denne rapport at vise, hvordan børn har det, når deres forældre er i konflikt efter et brud, og vi giver en række anbefalinger til, hvordan forældres skilsmissekonflikter kan få færrest muligt negative konsekvenser for børn. Denne rapport ville ikke eksistere, hvis ikke det var for de mange børn, der ser BørneTelefonen som en mulighed for trøst og rådgivning. Så derfor: En kæmpe tak til alle de børn, der hver dag gør Børns Vilkår klogere på, hvordan det er at være barn, også når ens forældre er skilt. En helt særlig tak til de 12 børn i Børns Vilkårs skilsmissepanel, der er kommet med skarpe betragtninger og kloge ord til rapporten. Tak også til alle dem, der bruger ForældreTelefonen: Forældre, bedsteforældre, stedforældre, mostre, onkler, kammeraters forældre og mange, mange flere. Vi er taknemmelige for, at I bruger os til at hjælpe børn, der har det svært. Til alle jer frivillige, der hver dag yder en kæmpe indsats på BørneTelefonen: Vi ved, at dokumentationen af de enkelte samtaler ikke altid er højest på listen, når telefonen kimer, og chatten bipper, fordi køen er lang. Tak fordi I alligevel prioriterer at dokumentere samtalerne. Jeres dokumentation er en af Børns Vilkårs vigtigste kilder til viden om børn i Danmark. En tak skal også seniorforsker og programleder Mai Heide Ottosen fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd have for på baggrund af sit årelange virke som forsker på skilsmisseområdet at perspektivere de mange samtaler i arbejdet med rapporten. Rapporten er blevet til på baggrund af et partnerskab mellem Egmont Fonden og Børns Vilkår om at gøre livet lettere for børn, hvis forældre er gået fra hinanden. Selvom skilsmisser i dag er normalt, er det ikke normalt for de børn, det går ud over. Vi håber, at denne rapport vil give øget indsigt i, hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser. November 2015 Henriette Christiansen Direktør i Egmont Fonden Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår

7 Resumé Alene i 2014 oplevede 26.000 børn, at deres forældre flyttede fra hinanden, og en stor del af disse børn har forældre, der samarbejder dårligt. 26 procent af alle børn med skilte forældre oplever, at deres forældre ikke taler sammen. 17 procent siger, at forældrene bagtaler hinanden, og 12 procent, at forældrene tit skændes. Det svarer børnene i en undersøgelse, Epinion har lavet for Egmont Fonden og Børns Vilkår. Spørger vi forældrene, svarer 46 procent af alle fraskilte forældre i en anden undersøgelse fortaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår, at samarbejdet med deres ekspartner om at være forældre er konfliktfyldt i en eller anden grad. 11 procent oplever, at samarbejdet i høj grad er præget af konflikter. Denne rapport viser gennem børns fortællinger til BørneTelefonen hos Børns Vilkår, hvordan børn oplever konfliktfyldte skilsmisser. Under temaet Balancegang mellem forældrene viser vi, at forældres stridigheder kan påvirke børns relationer til såvel forældrene som omgivelserne. Flere børn oplever, at forældrene bruger dem som budbringere imellem sig, og disse børn kæmper med at balancere ord og handlinger, så de kan manøvrere bedst muligt mellem de to forældre. Kunsten at balancere mellem to stridende forældre er nødvendig både i hverdagen og ved mærkedage. Forældresamarbejde er afgørende for, hvordan barnet trives i sin samværsordning, og barnets glæde ved mærkedage og højtider er direkte forbundet med, hvordan forældrene samarbejder. For nogle børn medfører forældrenes konflikter svære vanskeligheder. Under overskriften Når fundamentet skrider har vi samlet beskrivelser fra børn, der føler sig ensomme i verden, og fra børn der oplever, at konfliktniveauet er eskaleret til et niveau, der kan resultere i, at barnet mister kontakten til den ene af forældrene. I dette tema viser vi også, at forældres stridigheder fører nogle børn til desperate handlinger. Blandt de alvorligste samtaler på BørneTelefonen har vi børn, der fortvivlede fortæller, at de overvejer selvmord eller at gøre skade på dem selv. Flere børn oplever, at forældrene bringer systemet i spil. Dette er temaet i analysens sidste afsnit Børn, der møder systemet. Børn, der skal til samtale i Statsforvaltningen, står i en sårbar situation og ikke alle oplever, de bliver taget alvorligt. For andre giver børnesamtalen dog anledning til lettelse over endelig at møde en voksen, der vil lytte på, hvad de siger. Når vold og andet omsorgssvigt er en del af skilsmissen, ser vi børn, der føler sig svigtede og er i klemme i systemet. Nogle af dem oplever, at forældre i en eskaleret konflikt inddrager fogeden og politiet, hvilket de oplever som meget voldsomt.

8 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Læg uvenskabet til side! Tal sammen, og lad være med at skændes foran barnet. Sådan siger 12 børn, der sammen i Børns Vilkårs skilsmissepanel har givet skarpe betragtninger på livet som barn, efter deres forældre er gået fra hinanden. De 12 børn har følgende budskaber til forældre: Forældre skal... Tale sammen. Lade være med at skændes foran barnet. Lade være med at tale dårligt om hinanden foran barnet. Være sammen på vigtige dage i barnets liv og lægge uvenskab til side, når barnet skal konfirmeres og ved andre højtider. Lade være med at blande sig i, hvad der sker i det andet hjem. Vise, at fordeling af tid med barnet er en fælles beslutning. Snakke sammen om regler, og de skal opdrage på samme måde. Ikke bede barnet om at vælge mellem forældrene. Ikke bede barnet om at være budbringer mellem den ene og den anden forælder.

9 Anbefalinger fra Egmont Fonden og Børns Vilkår Denne rapport dokumenterer, på hvilke måder børn kan mistrives, når forældrene ikke samarbejder: Børnene udskyder egne behov, føler sig alene med problemerne, og nogle får psykosociale udfordringer som angst, ensomhed og selvmordstanker. Derfor foreslår Egmont Fonden og Børns Vilkår følgende: Mere fokus på forebyggelse Alle forældre, der skal skilles, skal tilbydes undervisning fysisk eller online i kommunikation, konflikthåndtering samt i børns reaktioner i forbindelse med skilsmisse. Konfliktforebyggende rådgivning skal udbygges og tilbydes i alle Statsforvaltninger. Bedre støtte til børn i skilsmisse Som en del af det generelle kriseberedskab på skoler og institutioner skal der foreligge en skilsmissehandleplan for at sikre, at de nærmeste fagpersoner kan støtte børns trivsel i forbindelse med skilsmisse, herunder henvise til relevante rådgivningstilbud. Uddannelse og efteruddannelse af lærere og pædagoger om børn i skilsmisse skal styrkes. Inddragelse af børns synspunkter skal styrkes ved, at børn får ret til at have en bisidder med til møder i Statsforvaltningen. Der skal indføres mere fleksible samtaleforløb i forbindelse med børnesamtaler. Det skal undersøges, hvordan barnets initiativret kan styrkes. Nytænkning af hjælpen til børn i skilsmissekonflikter Der skal indføres et udrykningshold i de særligt tunge samværssager, hvor der for eksempel er mistanke om omsorgssvigt, eller hvor samværet bryder sammen. Udrykningsholdet skal være tværfagligt, have specialiseret viden om udsatte børn, og det skal på kort tid kunne rykke hjælpen ud af Statsforvaltningen og ind i familien. Der bør igangsættes en udredning af børns trivsel i skilsmisse, som bør fremlægge forslag til en omlægning af den nuværende indsats, så der sikres bedre, mere ensartet og rettidig hjælp til børn i skilsmisse, hvis trivsel er truet på grund af forhold, der vedrører skilsmissen, herunder for eksempel dårligt forældresamarbejde, samværsordninger, der ikke er til gavn for barnet, og/eller omsorgssvigt. Det bør i den forbindelse undersøges, hvorvidt den nuværende arbejdsdeling mellem institutioner herunder Statsforvaltning, domstole og kommuner er hensigtsmæssig i forhold til at sikre barnet den nødvendige støtte, ligesom der bør fremlægges forslag til effektiv konflikthåndtering til forældrene og fuld koordinering mellem myndigheder. Det bør sikres, at ingen børn skal udsættes for at blive hentet af fogeden i forbindelse med fuldbyrdelse af samværsordninger.

10 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Børn vil ikke være budbringere mellem to forældre. Det fortæller børn, der henvender sig til BørneTelefonen, og det er budskabet fra børnene i Børns Vilkårs skilsmissepanel. Tegning: Cav Bøgelund.

11 Indledning og metode Det gør ondt på børn, når forældre strides Gennem børns åbne og ærlige samtaler med BørneTelefonen viser denne rapport, hvordan børn har det, når deres forældre er i konflikt efter en skilsmisse. Tusindvis af børn har gennem årene kontaktet BørneTelefonen, fordi deres forældre enten er eller skal skilles. Mange af disse børn fortæller, at deres forældre samarbejder dårligt. De fortæller om forældre, der skændes, taler grimt om hinanden og nægter at tale sammen eller samarbejde. Samarbejder forældre ikke efter en skilsmisse, går det ud over børnene, og har forældrene åbenlys konflikt, kan konsekvenserne være alvorlige. Indblik i børns tanker og følelser Når forældrene går fra hinanden, tænker børn på alt muligt. De tænker på meget mere, end de nødvendigvis giver udtryk for og måske noget helt andet, end hvad forældrene og omgivelserne tror. Når børn kontakter BørneTelefonen, er de anonyme. I det rum får Børns Vilkår via BørneTelefonen råt for usødet historierne om, hvordan børn har det, når de er i klemme, og et unikt indblik i de mange tanker og følelser, børn i Danmark har. Langt fra alle forældre samarbejder godt efter en skilsmisse. 46 procent af alle fraskilte forældre oplever, at samarbejdet med ekspartneren, om at være forældre, er konfliktfyldt, og 11 procent oplever, at samarbejdet i høj grad er præget af konflikter. Det svarer de i en undersøgelse, Epinion har lavet for Egmont Fonden og Børns Vilkår. Skal et barn komme godt videre på den anden side af en skilsmisse, kræver det, at forældrene kan samarbejde. De skal tage ansvar for deres børns trivsel, og de skal leve sig ind i, hvordan det er at være barn i en skilsmisse. Formålet med denne rapport er, gennem børns fortællinger til BørneTelefonen, at give indblik i, hvordan børn oplever det, når forældre efter en skilsmisse samarbejder dårligt og har konflikt. Denne viden præsenterer vi sammen med børns råd til forældre og en række anbefalinger til de beslutningstagere, der har ansvaret for den juridiske og socialfaglige ramme for skilsmisser i dagens Danmark. Det er Egmont Fonden og Børns Vilkårs håb, at børnenes stemmer i rapporten vil give øget indsigt i, hvordan det er at være barn, når forældre efter en skilsmisse samarbejder ringe, og at denne viden kan være afsæt for at indrette systemet, så forældres brud går mindst muligt ud over børnene.

12 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Kilder til viden BørneTelefonen hos Børns Vilkår har siden 1987 været en kanal til trøst, rådgivning eller bare en voksen, der har tid til at lytte til børn, og de ringer for at få hjælp til alt fra kærestesorger til mobning og seksuelle overgreb. Nogle af børnene ringer også på baggrund af forældrenes skilsmisse. Alene de sidste tre år har BørneTelefonens frivillige gennemført mere end 2.500 rådgivninger af børn og unge om at være barn i skilsmisse. Dertil kommer, at børn i 41 procent af de samtaler, hvor forældrenes samlivsforhold er kendt, har fortalt, at deres forældre er gået fra hinanden. Disse mange samtaler om skilsmisse er grundlaget for rapporten. I rapporten inddrager vi desuden gode råd fra Børns Vilkårs skilsmissepanel, hvor børn med skilte forældre giver deres råd til forældre efter en skilsmisse, og viden fra samtaler med forældre på ForældreTelefonen. Endelig perspektiverer vi børnenes fortællinger med kvantitative data dels fra Børne- og ForældreTelefonen, dels med en række eksterne kilder. Samtaler på BørneTelefonen BørneTelefonen giver rådgivning til børn via fire platforme: telefon, chat, sms og brevkasse. Bemandingen består af frivillige rådgivere, som har en børnefaglig baggrund og er uddannet i at rådgive på BørneTelefonen. Alle samtaler dokumenteres systematisk, hvilket gør det muligt at videregive børns tanker og følelser. Dokumentationen giver adgang til genfortællinger beskrevet af rådgiverne og til direkte citater fra børnene. For at lade børnenes ord skinne stærkere igennem, er genfortællingerne omformuleret til citater i de tilfælde, hvor børnenes egne ord er tydelige i rådgivernes beskrivelse. Breve fra brevkassen er gengivet ordret, dog er slåfejl og meningsforstyrrelser blevet korrigeret, og breve er ind imellem blevet forkortet. Alle citater og gengivelser fra børn i rapporten er bearbejdet, så ingen kan blive genkendt. Samtaler på ForældreTelefonen ForældreTelefonen blev oprettet i 1993 som en konsekvens af, at mange voksne ringede til BørneTelefonen for at bede om råd og vejledning. Siden dag ét har skilsmisser været en af de primære henvendelsesårsager, og i 2014 udgjorde samtaler om skilsmisser 44 procent af alle samtaler. Ligesom på BørneTelefonen dokumenterer rådgiverne alle samtaler på ForældreTelefonen. I rapporten inddrages samtaler på ForældreTelefonen til at perspektivere børnenes fortællinger. Viden fra Børns Vilkårs skilsmissepanel Børns Vilkårs skilsmissepanel er etableret som en del af Egmont Fonden og Børns Vilkårs partnerskab om skilsmisse og består af 12 børn mellem 13 og 16 år store og små, mørkhårede og blonde. Fem drenge og syv piger. Til fælles har de, at deres forældre er skilt. Nogle kommer fra hjem, hvor forældrene har været skilt i årevis. Andres forældre er først for nylig gået fra hinanden. Nogle har forældre, der samarbejder godt, andres forældre taler grimt om hinanden eller taler slet ikke sammen. Et par af børnene har været til samtale i Statsforvaltningen og har haft en bisidder fra Børns Vilkårs bisidderkorps med som støtte. I rapporten videreformidler vi blandt andet gode råd fra skilsmissepanelet til forældre om samarbejde.

Indledning og metode 13 Kvantitative data I rapporten præsenterer vi data fra en række interne såvel som eksterne kilder. I Børns Vilkår har vi kvantitative data om børn og skilsmisse fra dokumentationssystemet til Børne- og ForældreTelefonen samt Bisidderdatabasen. Eksternt inddrager vi registerdata fra Danmarks Statistik, Statsforvaltningen og Danmarks Domstole samt forskningsdata fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Derudover sætter vi børnenes fortællinger i relief ved at inddrage viden fra tre spørgeskemaundersøgelser. I den ene undersøgelse, foretaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår, er et repræsentativt udsnit af børn mellem 15 og 18 år inviteret til at svare på en række spørgsmål på Internettet om deres forældres brud, nye familier, hverdagen, inddragelse, støtte og deres forældres samarbejde. 505 børn har deltaget, og besvarelserne er vægtet i forhold til køn og alder. For en del af børnenes vedkommende ligger skilsmissen længere tilbage i tiden, og deres refleksioner over skilsmissen bærer præg af dette. I en anden undersøgelse, også udført af Epinion, har 1.434 forældre med børn under 18 år svaret på spørgsmål om livet efter deres skilsmisse. Disse besvarelser er ligeledes vægtet. Den tredje undersøgelse er foretaget af TNS Gallup for Børns Vilkår og henter viden fra et repræsentativt udsnit af alle vælgere i Danmark over 18 år. 1.571 personer har deltaget i denne undersøgelse, der er vægtet på køn, alder, region, uddannelse og partivalg. Bearbejdningen af samtalerne De mange dokumenterede samtaler om skilsmisse på såvel BørneTelefonen som ForældreTelefonen kan i analytisk sammenhæng bearbejdes som et stort kvalitativt materiale om børn fanget i konfliktfyldte skilsmisser. Bearbejdningen af dette kvalitative materiale indebærer en uundgåelig udvælgelse og afgrænsning. I denne rapport tegner vi de store linjer, vi kan se i samtalerne. Det betyder, at vi eksempelvis ikke går i dybden med særlige forhold for børn med funktionsnedsættelse, børn, der vokser op i regnbuefamilier, eller børn fra etniske minoritetsfamilier. Samtidig ved vi, at den konfliktfyldte skilsmisse for det enkelte barn vil opleves på sin helt individuelle måde. Vi skelner ikke nagelfast i rapporten mellem lav- og højkonflikter. Dette fravalg bunder i et ønske om at videreformidle, at konflikter gør ondt på børn, også selvom de ikke er voldsomme nok til at få omgivelsernes opmærksomhed. Et tilsyneladende lavt konfliktniveau mellem to forældre, der dog undlader at kommunikere med hinanden, kan også gøre ondt. Udvælgelsen af temaer er foretaget ud fra, hvad samtalerne viser er gennemgående for børn i skilsmisse, og ud fra den generelle viden, Børns Vilkår har om, hvad skilsmisser betyder for børn. Her har seniorkonsulent Bente Boserup været en stor kapacitet ved eminent at sammenfatte, hvad der er på spil for børn, når deres forældre går fra hinanden. Derudover har forskningsbaseret viden om konsekvenserne af konfliktfyldte

14 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR skilsmisser bidraget til den ramme, vi har analyseret samtalerne ud fra. I arbejdet med at underbygge sammenhængen mellem børns hverdagsbetragtninger, og hvad forskning viser, har seniorforsker og programleder Mai Heide Ottosen fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd bidraget med værdifulde tolkninger. Definitioner I rapporten bruger vi betegnelsen skilsmisse uafhængigt af, om barnets forældre har været gift, samlevende eller aldrig har nået at bo sammen. Vi skelner ikke mellem, om forældrene er af forskelligt eller samme køn, eller om barnet er forældrenes biologiske barn eller er adopteret. Det essentielle er, at barnet lever et liv, hvor det mentalt og i praksis skal manøvrere mellem forældre, der ikke er sammen. Konflikter og dårligt samarbejde er ikke betegnelser, vi definerer håndfast i rapporten. En konflikt behøver ikke være høj for at gøre ondt på børn, og fravær af samarbejde mellem forældrene behøver ikke inkludere konflikter for at have negative konsekvenser for børns hverdag og udvikling. Når vi i rapporten taler om børn, henviser vi til aldersgruppen 0 til 23 år. Det gør vi, da Børns Vilkårs målgruppe er børn og unge op til 23 år. Børn, der henvender sig til BørneTelefonen, er ikke desto mindre typisk mellem 10 og 17 år. Samtidig er målgruppen i spørgeskemaundersøgelse blandt børn 15-18 år. Det betyder, at rapporten er en fortælling om, hvordan især skolebørn og teenagere oplever en skilsmisse.

Indledning og metode 15 10 17 år Det er den alder, de fleste børn har, når de får rådgivning om skilsmisse på BørneTelefonen. Kilde: BørneTelefonen 40% Så mange af de børn, der til BørneTelefonen fortæller om deres forældres samlivsforhold, har forældre, der er skilt. Kilde: BørneTelefonen 72% I 3 ud af 4 af samtalerne på ForældreTelefonen er samarbejdet mellem forældrene konfliktfyldt Rådgiverens vurdering baseret på de første 8 måneder af 2015. Kilde: ForældreTelefonen 16 Så mange underretninger foretog Børns Vilkår i 2014 på baggrund af skilsmissekonflikter. Skilsmisse er den næsthyppigste årsag til underretning Kilde: Bisidderdatabasen i Børns Vilkår 892 Så mange samtaler var der i 2014 på BørneTelefonen med børn og unge om skilsmisse 937 Så mange samtaler var der i 2014 på ForældreTelefonen med forældre om skilsmisse (skilsmisse er topscoren) Top 3 temaer for børn 1. Barnets bopæl - herunder overvejelser over, hvor barnet ønsker at bo 2. Aktuel skilsmisse eller bekymringer over, om forældrene skal skilles 3. Udfordringer ved samvær med den forælder, barnet ikke bor hos Kilde: BørneTelefonen Top 3 temaer for forældre 1. Samarbejde efter skilsmisse om blandt andet den daglige omsorg for barnet, skole og pligter 2. Udfordringer ved barnets samværsordning 3. Aktuel skilsmisse eller overvejelser om skilsmisse Kilde: ForældreTelefonen

16 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Flere børn føler sig fanget i forældres konflikt, og nogle oplever, at de bliver bedt om at vælge side Tegning: Cav Bøgelund.

17 Balancegang mellem forældrene DÉT VISER ANALYSEN Alene i 2014 oplevede 26.000 børn, at deres forældre flyttede fra hinanden. En stor del af disse børn vil opleve, at forældrene samarbejder dårligt. Blandt børn med fraskilte forældre siger 12 procent, at forældrene tit skændes med hinanden, og 17 procent oplever, at forældrene bagtaler hinanden. Blandt fraskilte forældre svarer 46 procent, at de samarbejder dårligt med den anden forælder. Det viser to undersøgelser foretaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår. Når forældre strides, kan det gå ud over børnenes relationer til familie, naboer og skolen, og konflikterne risikerer at præge børns relation til både forældre og stedforældre negativt. Det sker blandt andet, når forældrene bruger børnene som budbringere imellem sig. Disse børn kæmper med at balancere deres ord og handlinger, så de kan manøvrere bedst muligt mellem de to forældre. Forældrenes samarbejde er afgørende for, hvordan barnet trives i sin samværsordning. Ikke mindst børn, der har udstrakt samvær, er sårbare over for forældres manglende kommunikation og konflikt. Ved mærkedage, hvor de fleste børn drømmer om at have begge forældre samlet, oplever mange børn, at begge forældre i samme rum er lig med konflikter i lys lue, og blandt andet konfirmationen er en dag, børn med skilte forældre kan frygte for lang tid i forvejen.

18 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR 37% Så stor en andel af hjemmeboende 16-årige bor ikke sammen med både mor og far Kilde: Statistikbanken hos Danmarks Statistik Hver sjette 11-årig med fraskilte forældre har ingen kontakt til en af forældrene. 10 pct. har samvær uden overnatning, 41 pct. har regelmæssigt samvær med overnatning, og 28 pct. lever i en deleordning. Kilde: Ottosen, M. H. (red.) (2014): Børn og Unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1-2 år Det er den alder, flest børn har, når deres forældre flytter fra hinanden. Kilde: Danmarks Statistik 26. børn mellem 0-16 år. Så mange oplevede alene i 2014, at deres forældre flyttede fra hinanden. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, 27.maj 2015, nr. 255 Bor ikke med mor og far, geografisk fordelt Antal hjemmeboende 16-årige, som ikke bor med både mor og far geografisk fordelt. Kilde: Statistikbanken hos Danmarks Statistik Søskendeforhold for børn med skilte forældre Kilde: Statistikbanken hos Danmarks Statistik 35% Antal: 2329 34% Antal: 5193 39% Antal: 6882 Helsøskende 82% 36% Antal: 5074 40% Antal: 3820 Enebørn 5% Papsøskende 14% Halvsøskende 28%

Analyse 19 Forældrekonflikter påvirker børns relationer Når forældre strides, påvirker det børnenes forhold ikke kun til forældrene, men også til deres omgivelser. Min mor taler ikke altid pænt om min far, og når jeg er hos ham, taler han grimt om min mor og siger, at hun er psykisk syg. Jeg har prøvet at sige fra, men så siger han, at jeg bare kan flytte hjem til min mor og ikke se ham længere. Sådan fortæller en 13-årig pige, der er en ud af mange børn, der oplever, at forældrene ikke bryder sig om hinanden. Når de vigtigste mennesker i et barns liv har konflikter, påvirker det barnet negativt, og det sætter blandt andet spor i forholdet mellem barnet og forældrene. Samtidig risikerer konflikterne også at påvirke barnets relation til den øvrige familie, forældres nye kærester og venner, naboer og barnets kammerater og skolerelationer. Børns relation til forældrene påvirkes Når forældre efter en skilsmisse har konflikt og ikke kan samarbejde, står deres børn i en sårbar og udsat position. De skal ikke kun kæmpe med, at forældrene ikke er sammen, med alt hvad det indebærer af savn og udfordrende logistik. De skal også manøvrere mellem to forældre, der strides, og forældres uvenskab og manglende samarbejde påvirker barnet kraftigt. Det kan vi se på BørneTelefonen. BørneTelefonen bliver både kontaktet af børn, hvis forældre har en kold krig med hinanden uden direkte at involvere barnet, og af børn, hvis forældre bruger barnet aktivt mod den anden forælder. Børn opfanger meget også tvetydige signaler og indirekte, nedgørende ord. Flere børn oplever at skulle bekræfte mor i, at det er far, der er skurken, og omvendt, og mange børn fortæller til BørneTelefonen, at forældrenes konflikter har direkte indflydelse på såvel kvaliteten som omfanget af deres samvær med forældrene. Det gælder blandt andet den 13-årige pige, der oplever, at hendes far bringer samværsordningen ind i konflikten med moren. Det samme gælder for denne dreng på 20 år, der fortæller: Jeg bor med min mor, men er begyndt at se min far igen, men tidligere i dag råbte min mor, at hvis jeg ser ham, må det være fordi, jeg ikke elsker hende nok, og nu siger hun, at jeg skal flytte, hvis jeg vil blive ved med at se ham. Når omgivelserne bliver en del af konflikten Når forældre ligger i konflikt, er omgivelserne ofte involveret i en eller anden grad, og det kan påvirke børn negativt. Når mor taler grimt om farmor eller faster, eller når far nedgør barnets skolelærer, som mor gennem tiden har fået en tæt relation til, bliver barnets relation til disse påvirket. En 17-årig pige fortæller, at morens familie taler nedgørende om faren: De, især min mormor, fortæller dårlige historier om ham, fra før jeg blev født. Historier, jeg slet ikke kan huske. Det er et stort problem.

20 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Flere børn kan for at tage hensyn til en forælder, der har det svært for eksempel hvis mor eller far er blevet forladt af den anden finde på at vælge side og eksempelvis nægte at tage med til familiefødselsdag i familien, for ikke at gøre den forladte forælder endnu mere ked af det. Selvom børn ikke direkte bliver bedt om at foretage et valg, kan de opleve et pres fra en forælder til at lægge afstand til personer i den anden forælders omgangskreds. Stedforældre bliver en del af konflikten Samtalerne på BørneTelefonen viser, at nye kærester kan optrappe konfliktniveauet mellem forældrene. Det ses ikke sjældent, at et ellers velfungerende forældresamarbejde smuldrer, når far får en ny kæreste, eller mor bliver gift. For børnene kan konsekvensen være, at de forbinder en ny kæreste med forældrenes uvenskab, og at forældrenes konflikter risikerer at blokere for, at børnene kan udvikle en god relation til fars eller mors nye kæreste. En person der, som en del af barnets udvidede familie, uundgåeligt fremover vil have betydning for, hvordan barnets samvær med forælderen vil være. Dette er eksempelvis tilfældet for denne 17-årige dreng, der fortæller: Jeg bor hos min far, men nu siger han, at jeg ikke længere er hans søn, hvis jeg tager til min mors bryllup. Han siger, at jeg jo bare kan flytte ud, hvis det er det, jeg vil. Men det er det jo ikke. Jeg vil bare gerne med til brylluppet. Denne dreng bliver af sin far bedt om at træffe et urimeligt valg om enten at flytte væk fra ham, eller at lægge afstand til mors kommende mand, og drengens forældrenes stridigheder går dermed direkte ud over hans muligheder for at danne sin egen umiddelbare relation til morens kæreste. Børn har brug for nogen at gå til, når forældrenes konflikt raser, og de kan have brug for, at noget er trygt og stabilt. Når forældrenes konflikter påvirker barnets relationer til andre, bliver det endnu en belastning i en forandringsproces, som kan være svær at navigere i som barn. Samvær fungerer dårligt, når forældre ikke samarbejder Forældres manglende kommunikation er især belastende for børn, der har udstrakt samvær med begge forældre. Mine forældre blev skilt for et år siden. Jeg bor lige meget hos dem begge, og jeg ville ønske, at de kunne samarbejde mere og skændes mindre. Jeg ville ønske, at de kunne tale sammen, når jeg skifter hjem og holder fødselsdag. Sådan lyder en 9-årig piges langt fra urimelige ønske, for samvær fungerer dårligt, når forældrene ikke samarbejder. Barnet får ansvaret for at holde sammen på hverdagen Samtaler på BørneTelefonen viser, at samvær for nogle børn er forbundet med stressede skiftedage og logistik, de helst var fri for. Ekstra belastende bliver samværet i de tilfælde, hvor forældrenes uvenskab gør, at barnet ingen hjælp får til at få logistikken til at gå op, fordi forældrene ikke kan samarbejde heller ikke om, hvordan barnet

Analyse 21 FORSKNING Udstrakt samvær er hårdt for barnet, hvis forældre ikke samarbejder Gennem de sidste årtier er det blevet mere og mere normalt, at barnet bor næsten lige meget hos begge forældre. Den løsning kan fungere fint for nogle børn. Forskning viser dog, at deleordninger kan være belastende for børn, der har forældre, der ikke samarbejder. Forudsætningen for, at udstrakt samvær er godt for barnet er blandt andet, at forældre samarbejder om at skabe kontinuitet i hverdagen og hjælper barnet med at skabe forbindelse mellem de to familieliv. Kilde: Ottosen, M. H.; Stage, S. & Jensen, H. S. (2011): Børn i deleordning. En kvalitativ undersøgelse. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 11:38 Det er problematisk, hvis barnet har deleordning for forældrenes skyld Nogle børn, der lever i en deleordning, har denne samværsform, fordi deres forældre ikke kan blive enige om andet. Trusler om langvarige forløb i Statsforvaltningen, fjernelse af økonomiske bidrag og et højt konfliktniveau kan få forældre til at vælge deleordning sommetider mod eget ønske da denne samværsform giver begge forældre lige meget tid med barnet. Når motivet til at vælge deleordning er begrundet i, at samværsformen kan være et værn mod konflikt, eller fordi denne måde at organisere samværet på for forældrene føles som det mest retfærdige, er deleordning langt fra altid det bedste for barnet. Kilde: Ottosen, M. H.; Stage, S. & Jensen, H. S. (2011): Børn i deleordning. En kvalitativ undersøgelse. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 11:38

22 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR kommer bedst fra den ene til den anden. Det gælder blandt andet den 9-årige pige, vi citerer indledningsvist, og på BørneTelefonen kan vi se, at samværet i mange familier er indrettet på en måde, så forældrene undgår kontakt med deres ekspartner. Samtidig viser undersøgelsen, foretaget af Epinion blandt børn med fraskilte forældre, at en fjerdedel har forældre, der ikke taler sammen. Det er selvom, at langt de fleste børn har samvær med begge forældre. Når forældre ikke kan være i stue sammen eller gribe telefonen for at drøfte barnets hverdag og trivsel, efterlader det børnene i et limbo mellem de to forældre. Disse børn kommer til at være eneste bindeled mellem forældrene og får ansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen. Det kræver koordination at skifte mellem forældrenes to hjem. Der er skolebøger, der skal huskes fra den ene til den anden. Vigtige beskeder skal deles mellem forældrene, og oplevelser i den ene uge kan være afgørende for, hvordan barnet har det i den næste og når forældrene ikke taler sammen, bliver det op til barnet at skabe meningsfuld sammenhæng mellem de to bopæle. Manglende kommunikation mellem forældrene er belastende for børn, uanset om den skyldes et højt konfliktniveau eller en gensidig overensstemmelse mellem mor og far om, at det er mest bekvemt for dem at begrænse kommunikationen. Børn med deleordning er sårbare for konflikter Børn med udstrakt samvær med begge forældre, er udfordret i hverdagen, når forældrene ikke samarbejder, og deleordninger er en samværsordning, mange børn lever i. Tal fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at blandt 11-årige børn er 28 procent i en deleordning. Børn, hvis forældre har konflikt, fortæller til BørneTelefonen, at de censurerer deres ord og handlinger hos en eller begge forældre i angst for at puste til forældrenes stridigheder. Denne selvcensur er ekstra belastende, når barnet ikke har ét sted, det hører mest hjemme. Samtidig er der mange følelser på spil, og det kan være svært for børn at ændre på en samværsordning, hvor barnet er lige meget hos begge forældre. Det gælder blandt andet denne pige på 16 år: Jeg er så træt og ked af det. Jeg synes, skolen er svær, og jeg har arbejde ved siden af, og jeg bliver stresset af at pakke hele tiden, og jeg vil virkelig gerne bo fast hos min mor. Jeg bor syv syv hos dem begge nu, men jeg er bange for, at min far bliver ked af det.

Analyse 23 HVAD SIGER FORÆLDRENE Konflikter kan skygge for, hvad der er den bedste samværsordning for barnet Langt størstedelen af henvendelserne til ForældreTelefonen om skilsmisse handler om samvær og udfordringer i samarbejdet med den anden forælder. Når konflikten raser, er det ofte lidt, der skal til for, at konflikten optrappes. Flere forældre kontakter ForældreTelefonen, fordi de står i et dilemma mellem at udlevere børn til samvær mod børnenes ønske, eller at eskalere en konflikt med den anden forælder ved at modsætte sig samvær. I disse tilfælde føler forældrene sig magtesløse i valget mellem at optrappe konflikten eller modsætte sig barnets behov og måske udtalte ønske. De er i vildrede om, hvad der vil være bedst for deres barn. Andre forældre har så svært ved at se ud over konflikten og uvenskabet med den anden, at de indretter barnets hverdag på en langt fra optimal måde. Nogle af disse forældre kæmper alt, hvad de kan for, at barnet skal være mest hos dem, motiveret af, at de ikke kan bære tanken om at skulle undvære deres barn, fremfor hvad barnet vil have det bedst med. Andre oplever, at en deleordning, hvor barnet er lige meget hos begge, er den eneste mulighed for at tilfredsstille deres behov, og lader bevidst eller ubevidst dette behov dominere over, hvilken samværsordning barnet ville trives med.

24 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Det gør ondt, når mor og far ikke kan samarbejde om konfirmationen. Det fortæller børn til BørneTelefonen. Fra børnene i Børns Vilkårs skilsmissepanel er budskabet klart: Forældre skal være sammen på vigtige dage i barnets liv. Tegning: Cav Bøgelund.

Analyse 25 Mærkedage er svære, når forældre ikke samarbejder For mange børn er begge forældre i samme rum lige med konflikter i lys lue. Blandt andet konfirmationen er en mærkedag, børn med skilte forældre kan frygte. Min far har sagt, at han ikke vil komme til min konfirmation, fordi han ikke vil se min mor. Det gør mig rigtig ked af det. Sådan fortæller en pige på 13 år. For det gør ondt, når mor og far ikke i fred og fordragelighed kan være sammen til skolehjemsamtaler, konfirmation, jul og fødselsdage. Det fortæller børn til BørneTelefonen. Børn, hvis forældre er gået fra hinanden, drømmer ofte om at se begge forældre sammen. Samtidig er virkeligheden for mange børn, at begge forældre i samme rum er lig med konflikter i lys lue. Forældre der ikke kan være sammen Skolearrangementer, ferier, fødselsdage og julen. Der er nok af tidspunkter, hvor børn drømmer om at have begge forældre samlet. For børn, hvis forældre ligger i konflikt, kan disse dage være op ad bakke. Det er ubehageligt og utrygt for børn, når deres forældre ikke kan holde fred, når de skal være i samme rum. Det fortæller blandt andet denne 11-årige dreng: Første dag i skolen efter sommerferien, kom begge mine forældre, og de begyndte at skændes offentligt. Min lillesøster var bange for, at de skulle begynde at slås. Ikke mindst konfirmationen er for nogle børn en kæmpe udfordring. BørneTelefonen bliver kontaktet af børn, der flere år i forvejen spekulerer på, hvordan de kan holde deres konfirmation, så alle er tilfredse. En del af disse børn fortæller, at de i stedet for at glæde sig til den store dag spekulerer over, hvordan de kan undgå ballade. Nogle ender med at dele forældrene op og holde konfirmationen to gange, selvom en fælles konfirmation er deres største ønske. Andre børn aflyser festen af frygt for kold luft og dræberøjne på tværs af lokalet. Børn tager et kæmpe ansvar for en konflikt, som de voksne har skabt. Et eksempel er denne pige, der har skrevet til brevkassen om forældrenes indbyrdes stridigheder: For et par dage siden fik jeg at vide af min papmor, at hvis min mor skal med, kommer hun ikke. Min mor skal selvfølgelig med, og det betyder egentligt ikke så meget for mig, om min papmor kommer med, da hun ikke er en del af min familie. Jeg fortalte det så til min mor, som sagde, at hun ville tage en snak med min far og papmor om det. Dagen efter ringede min far og sagde, at han ikke vil med, hvis min papmor ikke kom. :( Jeg står i det dilemma, at jeg skal vælge mellem min mor eller festen.

26 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Når børn bliver brugt som budbringere Børn, der er forældrenes bindeled til hinanden, kæmper for at vægte deres ord og handlinger for ikke at optrappe konflikten mellem forældrene. Mine forældre er skilt, og de kan slet ikke snakke sammen. De er så meget uvenner, at beskeder går gennem mig og min lillebror. Sådan siger en 12-årig pige til BørneTelefonen. Hun oplever, at hun er budbringer mellem hendes mor og far eller agerer brevdue, som en 13-årig pige formulerer det til brevkassen: Jeg er træt af at være deres brevdue og bliver ked af, at de ikke kan kommunikere sammen. Det er opslidende for børn at fungere som budbringere ikke mindst, hvis deres forældre har konflikt. Disse børn går på tåspidser for at undgå at sige noget forkert på det forkerte tidspunkt, og de bruger energi og kræfter på at censurere i de beskeder, den ene forælder giver videre til den anden gennem dem. Børnene kan risikere at ende midt i konflikten, hvis de kommer til at sige noget til den ene forælder, som den anden har sagt. Børnene risikerer desuden, at forældrene spiller dem ud mod den anden. Det gælder eksempelvis denne dreng på 11 år, der fortæller: Jeg vi ikke hjem til min far. Han spørger hele tiden om ting, han kan bruge mod min mor. Nogle af disse børn reagerer ved at være tilbageholdende og varsomme med, hvad de siger hvornår og til hvem. Det gælder blandt andet denne pige på 13 år, der har skrevet til brevkassen: Grunden til at jeg ikke har særlig meget tillid til folk er, at jeg aldrig har kunnet ytre mig omkring mine meninger og holdninger, uden at de synes, jeg har fået det fra den anden :/// Det har holdt mig meget tilbage...

Analyse 27 Jeg er bange for at snakke om den ene til den anden, og jeg er bange for, at de føler, jeg elsker den anden højere. Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg hygger mig mest hos min mor. Pige, 13 år Min far vil ikke se mig. Jeg prøvede at ringe til min farfar, men han vil heller ikke se mig. Jeg er så ked af det og savner ham meget og har tænkt på selvmord. Jeg er bange for, at min mor bliver bekymret, hvis jeg fortæller hende helt hvor skidt, jeg har det Pige, 11 år Mine forældre skal skilles, og jeg er så ked af det. Min far siger, skilsmissen skyldes, at min mor er ham utro, og min mor siger, det er min fars skyld. Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er rigtigt. De siger hele tiden noget forskelligt. De hader hinanden, og de råber og skriger, og de er ligeglade med, at jeg hører det. Min mormor siger, at jeg ikke skal fortælle andre om, hvad der foregår. Dreng, 18 år Jeg skændes med min far om ting, der skyldes, at ham og min mor ikke kan sammen. Jeg føler mig i klemme tidligere prøvede jeg at holde med den ene, men det vil jeg ikke mere. Mine forældre taler ikke sammen. Kun når far ikke har betalt børnepenge. Så skændes de. Pige, 10 år Pige, 15 år Mine forældre skændes hver dag. Det fylder det hele. Min største drøm er, at mine forældre kan tale ordentligt sammen. Pige, 9 år Kilde: Børns Vilkårs BørneTelefon.

28 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Spørgsmål til børn: Hvilken beskrivelse passer bedst på, hvordan dine forældre har det med hinanden? Mine forældre er gode til at tale med hinanden Mine forældre skændes tit med hinanden Mine forældre taler ikke med hinanden Mine forældre bagtaler hinanden Ingen af beskrivelserne passer på hvordan mine forældre har det Mine forældre taler kun om praktiske ting 45% Antal: 228 12% Antal: 58 26% Antal: 133 17% Antal: 87 24% Antal: 122 9% Antal: 46 Total 134% Antal: 505 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt børn mellem 15 og 18 år foretaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår. Spørgsmål til forældre: Hvordan vurderer du dig og din ekspartners samarbejde om at være forældre i dag? Vores samarbejde er konfliktfyldt i mindre grad Vores samarbejde er ikke konfliktfyldt Vores samarbejde er konfliktfyldt i høj grad Vores samarbejde er konfliktfyldt i nogen grad Total 100% Antal: 1434 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fraskilte forældre med børn under 18 år foretaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår. 11% Antal: 161 10% Antal: 147 25% Antal: 357 54% Antal: 768

Analyse 29 Spørgsmål til forældre: Hvis jeres samarbejde er konfliktfyldt, hvilke typer konflikter har I? Kost & sundhed 19% Antal: 128 Opdragelse 35% Antal: 235 Skoleforhold 21% Antal: 140 Regler 33% Antal: 222 Bopæl 10% Antal: 67 Fordeling af samvær 34% Antal: 224 Højtider 20% Antal: 131 Økonomi 43% Antal: 284 Sammenbragte familier 15% Antal: 104 Andre konflikter 26% Antal: 173 Total 257% Antal: 666 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt fraskilte forældre med børn under 18 år foretaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår.

30 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR 17 procent af børn med fraskilte forældre siger, at deres forældre bagtaler hinanden, og 12 procent fortæller, at forældrene tit skændes. Det siger de i en undersøgelse foretaget af Epinion for Egmont Fonden og Børns Vilkår. Fra Børns Vilkårs skilsmissepanel er det klare budskab, at forældre skal lade være med at skændes foran deres barn. Tegning: Cav Bøgelund.

31 Når fundamentet skrider DÉT VISER ANALYSEN Ensomheden kan være dominerende for børn, hvis forældre strides efter en skilsmisse. Disse børn føler sig helt alene i verden med deres tanker og sorger uden at få hjælp fra andre. Flere af disse børn bruger enorm energi på at spekulere over, hvordan de kan få forældrene til at blive gode venner igen, og på hvad de kan gøre for at samle sammen på familien. Disse børn både føler og er ofte magtesløse i en situation, de ikke selv har valgt. Flere børn står på sidelinjen og kan se, at forældrenes konflikter udvikler sig i en retning, hvor barnet mister kontakten til den ene forælder, der kan forsvinde helt ud af barnets liv. Når forældrene strides, bagtaler hinanden og spiller barnet ud mod den anden forælder, kan barnets vigtige relation til sin mor eller far blive så påvirket, at forholdet ophører. For nogle børn fører forældrenes stridigheder dem til desperate handlinger. De alvorligste samtaler på BørneTelefonen er med børn, der fortvivlede fortæller, at de ikke længere orker at leve og overvejer selvmord eller gøre at skade på sig selv. Forskning viser, at konsekvensen af forældrestridigheder hos børn blandt andet kan være depression, angst og social isolation.

32 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR Nogle børn føler sig helt alene i verden Ensomheden kan være dominerede hos børn, når forældre bekriger hinanden. Børn risikerer at stå helt alene med deres tanker og sorger uden at kunne dele det med hverken deres mor eller far. Mine forældre taler ikke sammen, efter de er blevet skilt, og jeg skal altid vælge, hvem jeg vil have med for eksempel til skolearrangementer. Jeg kan ikke holde det ud og jeg føler, jeg har mistet tilliden til alle. Det betyder også, at jeg ikke får sagt til nogen, hvordan jeg har det. At jeg synes, det er så hårdt, at de ikke samarbejder. Sådan fortæller en trist og overbelastet pige på 17 år. BørneTelefonen bruges af mange børn, som denne pige, der føler sig alene med deres følelser omkring forældrenes brud og konflikter. Børn gennemgår og lever med følelser som sorg, skyld og vrede, når familieharmonien er erstattet af en konfliktfyldt skilsmisse. Samtidig er det langt fra alle børn, der har nogle at dele deres følelser med, og det er langt fra alle, der føler, at de bliver inddraget i det, der foregår. Disse børn er på den ene side dybt påvirkede af forældrenes konflikt og har brug for støtte til at håndtere den udsatte position, de er i. På den anden side betyder forældrenes stridigheder, at netop forældrene kan være umulige for barnet at gå til efter den støtte, barnet har brug for. Der er eksempelvis børn, der holder igen med at fortælle deres forældre, at de har det svært, fordi de ikke vil belaste deres forældre og gøre en eller begge kede af det. Det gælder blandt andet denne pige på 12 år: Jeg er ikke glad, når jeg er hos min far. Jeg har ikke sagt det til ham og heller ikke til min mor, for jeg vil ikke gøre hende ked af det. Jeg har faktisk slet ikke talt med nogen. Andre undlader at involvere forældrene i deres tanker og sorger, da de er bange for at komme til at prikke til forældrenes stridigheder. Andre igen oplever forældrene som utilgængelige. Dette gælder blandt andet denne dreng på 16 år, der flere gange har forsøgt at tale med forældrene om, hvordan han har det med, at de bekriger hinanden og bruger ham som budbringer imellem dem: Jeg har flere gange sagt fra overfor dem sagt, at de ikke skal beskylde hinanden men de siger, at jeg skal være voksen og tage mig sammen, og at jeg bør kunne håndtere det.

Analyse 33 Børn bruger al deres energi på at forsøge at skabe fred Mange børns tanker kredser om, hvad de kan gøre for at få mor og far til at holde op med at tale grimt til hinanden, og hvordan de kan få familien til at fungere igen. Mine forældre er tit uenige, og de skændes. Jeg kan snakke med min mor om det, men min far siger, jeg skal blande mig uden om. Jeg vil så gerne hjælpe dem til at snakke sammen, så de får det godt. Sådan siger en dreng på 17 år, der bruger enorm energi på at finde ud af, hvordan han kan løse forældrenes problemer. Børn, som denne dreng, påtager sig et stort ansvar for, at det kan blive godt igen. De prøver at finde løsninger, og de spekulerer. Det er også tilfældet for denne 13-årige pige, der har skrevet til brevkassen: Mine forældre blev skilt for lidt over et år siden. Her i de sidste måneder har jeg haft det rigtig svært! Jeg hører dem tit skændes over telefonen, og det går mig rigtig meget på, at de ikke kan sammen. Desværre syntes jeg også, at det begynder at gå ud over min skolegang. Jeg har svært ved at koncentrere mig. Jeg lytter ikke efter i timerne, og jeg sidder tit alene i frikvartererne! (...) Kan jeg selv gøre noget for, at mine forældre kan enes igen? Disse børn er blot to ud af mange, der, i et forsøg på at holde sammen på dem selv såvel som familien, efterspørger hjælp til, hvordan de kan skabe fred og etablere ro i familien igen. Disse børn er på et stort arbejde. I realiteten er de ofte magtesløse i forhold til at ændre den situation, forældrenes brud har sat dem i, men de prøver, alt hvad de kan. Det går ud over deres trivsel. I pigens eksempel ser hun selv, hvordan forældrenes konflikt påvirker hendes skolegang, og hun rækker rådvildt hånden ud efter hjælp. Samtidig skal disse børn ind imellem også balancere i forhold til ikke at medvirke til, at forældrenes konflikt eskalerer. Bruger forældrene barnet som budbringer mellem sig, eller spiller forældrene barnet ud mod hinanden, er barnet ekstra belastet og på et urimeligt stort arbejde i forsøget på at mægle og holde fred. FORSKNING Forældrekonflikter kan få alvorlige konsekvenser for børn Det kan have alvorlige konsekvenser for børn, hvis deres forældre ikke samarbejder og har konflikt. Det viser omfattende forskning på området. Børn, hvis forældre har konflikt, trives dårligere sammenlignet med andre børn, hvis forældre er gået fra hinanden. Depression, angst, social isolation, aggressions- og adfærdsproblemer og dårlige skolepræstationer er nogle af de konsekvenser, konflikter mellem forældrene over længere tid kan have for deres børn. Undersøgelser af selvskadende adfærd viser desuden, at det at miste en forælder i barndommen, blandt andet på grund af skilsmisse, er en af de mest kraftfulde prædiktorer for selvskadende adfærd. Forskning viser også, at forældres mistrivsel inden skilsmissen påvirker børns trivsel efter skilsmissen næsten lige så meget som skilsmissen i sig selv. Kilde: Breivik, K. & Olweus, D. (2006). Children of divorce in Scandinavian welfare state: Are they less affected than US children? Scandinavian Journal of Psychology, 47. 61-74. & Størksen, I., Røysamb, E., Holmen, T.L. & Tambs, K. (2006). Adolescent adjustment and well-being: Effects of parental divorce and distress. Scandinavian Journal of Psychology, 47. 75-84 & Walsh, B.W. & P.M. Rosen (1988): Self-Mutilation Theory, Research, and Treatment. New York: Guilford Press. m.fl.

34 Jeg er træt af at være deres brevdue EGMONT FONDEN & BØRNS VILKÅR HVAD SIGER FORÆLDRENE Konflikter tager fokus fra, hvad der er det bedste for barnet Blandt de forældre, der får rådgivning på ForældreTelefonen, har tre ud af fire konflikter i en eller anden grad, og udfordringer i samarbejdet om børn efter en skilsmisse er den hyppigste årsag til, at en forælder har kontaktet ForældreTelefonen. Nogle forældre henvender sig for at få mest mulig viden om, hvordan de kan sikre deres barns trivsel, når samarbejdet med den anden forælder er ringe. Disse forældre er sig bevidst, at deres børn lider under, at de som forældre ikke samarbejder optimalt. Andre forældre afsøger, hvilke muligheder de har for at få deres eget behov for eksempelvis samvær med et barn, opfyldt. Dette behov kan harmonere med, hvad deres børn har brug for, men rådgiverne taler også med forældre, der ønsker gode råd til, hvordan de kan realisere deres egne behov, selvom dette er i modstrid med, hvad der er det bedste for barnet. For nogle forældre fylder konflikten med den anden så meget, at de har mistet fokus på, hvad der er det bedste for deres barn. Blandt disse forældre bruger nogle mere energi på at gøre livet surt for deres ekspartner, end på at sørge for, at deres fælles børn trives og har en god hverdag.