Indledning Vi har prøvet at undersøge, hvad målgruppen, 16-25 årige på en ungdomsuddannelse, vil have i en ungdoms avis for, at de gider læse den. Vi har forklaret vores metodevalg og undersøgelsesdesign, fordi målgruppen også skal have lyst til at ville udfylde vores spørgeskema. Målgruppen er blevet analyseret ud fra minerva-modellen og ud fra det har vi lavet en konklusion på hele ideen med en ungdoms avis. Problemformulering Er der behov for en ungdoms avis på uddannelsesinstitutionerne? Hvad skal avisen indeholde for at møde målgruppens interesser og behov? Undersøgelsesdesign/metodevalg Vi har valgt at lave en kvantitativ undersøgelse, fordi vi har brug for en masse svar, så vi kan lave en statistik over de forskellige folks meninger. For at man kan lave et ungdomsblad, som de unge vil læse, så bliver man nødt til at kende til deres behov, vide hvad de gerne vil læse om, og om de overhoved vil have et ungdomsblad til. Vi lavede et spørgeskema på siden, der hedder surveymonkey. Det gjorde vi, fordi det passede ind til de rammer, vi skulle have udfyldt, også var det et gratis program, der var rigtig nemt at finde ud af at bruge. Det gav os nogle fine resultater, og vi har lavet analyse af de forskellige svar, som vi så kunne bruge til at bearbejde vores problemformulering ud fra. Vi har både lavet et elektronisk spørgeskema, og et i papirform til at dele ud. Det har vi gjort for at kunne nå ud til målgruppen både dem online og dem offline. Vi har delt dem ud i en HF klasse og lagt det online på Facebook. Fordi det er et spørgeskema, og dermed en kvantitativ undersøgelse, så ville det have været godt med en hel masse svar, og så havde vi forhåbentlig ramt en bredere del af målgruppen. Det var vigtigt, at spørgeskemaet ikke tog for lang tid at besvare, så folk gad tage sig tid til det. Det kunne forhåbentlig også give lidt flere svar. Nogle af de problemstillinger vi stødte på var, at vi ikke fik så mange besvarelse, som vi havde ønsket og håbet på. Grunden til det kunne blandt andet være, at vi ikke kunne fange den rigtige målgruppe, der hvor vi lagde spørgeskemaet ud online, og folk ikke tog det seriøst i den HF klasse, vi delte dem ud i. Derudover kan vi ikke være helt sikre på, at folk har svaret ærligt. Så vi skulle huske at kigge kritisk på svarene i forhold til troværdighed og pålidelighed. I den HF klasse som vi delte spørgeskemaer ud, der har vi valgt at sortere 6 af svarene fra, fordi respondenterne enten skrev patter hele vejen igennem spørgeskemaet, eller emner der ligger op af nøgne damer. Eller også var de så negative, at man ikke kunne bruge dem til noget produktivt, inden for det vi skulle finde ud af. Negative svar gør ikke noget, det giver en mening til bladet, men
deres negative svar var bestemt ikke relevant og ofte ret racistiske. I minerva modellen nedenfor er de useriøse svar, vi fik fra denne klasse, med til til at rykke målgruppens segment ind i det grå felt. Minerva modellen Vi kiggede på minerva modellen, for at se hvilket segment vores målgruppe ville passe ind under. Vi mente, at vores målgruppe passede bedst ind i det grønne segment, da vi snakkede om stereotypen af den aldersgruppe. Efter vi blev færdig med vores spørgeskema, fik vi et andet syn på, hvilket segment den aldersgruppe egentligt ligger i. Det viser sig, at de fleste ifølge respondenternes egne svar, ligger i det grå segment. Dette skyldes hovedsageligt, at mange af de svar, vi modtog, ikke var særlig seriøse og målrettede. Især som nævnt før, trækker HF klassens besvarelser det meget ind mod det grå felt, da de ikke virker som nogle personer, der er afklaret med deres liv. Det virker som om, at de har meget svært ved at tage stilling til ganske almindelige hverdags spørgsmål. Men hvis HF klassen bliver sorteret fra, mener vi, at målgruppen ligger lige i ydre kanten mellem det grå segment og det grønne. Da vi udover HF klassen, fik en del nyttige responser, som giver målgruppen dette præg af modenhed og beslutsomhed.
Dataindsamlingsmetoder Respondenternes alder strækker sig fra 16 til 23 år, hvor hovedparten af svarene kommer fra 19 og 22 årige. Til spørgsmålet Hvis du selv kunne designe forsiden til ungdoms avisen, hvordan skulle den så se ud? Fx et kæmpe billede af en kendis? er respondenternes svar meget ens, ting der fylder meget i svarene er: Skuespillere Sangere Dyr og natur tema Kulørte farver, dog mest blå farvet nuancer som farvetema En overskrift der fanger øjet Et design som nutidens aviser Til spørgsmålet kan du lide at læse ungdomsmagasiner var der næsten lige mange nej svar som der var ja svar: 60% af respondenterne svarede ja, se begrundelser for deres ja nedenunder: Kan godt lide dameblade Kan godt lide blade om musik Læser det når jeg keder mig Det er rigtig hyggeligt Det er god underholdning Det er interessant Det giver god information for mine interesser 40% af respondenterne svarede nej, se begrundelser for deres nej nedenunder: Det interessere mig ikke så meget Er ikke den store læsehest Det fanger sjældent min interesse Det fanger mig ikke så meget Læser ikke udover skolerelaterede ting, da jeg ikke kan fokusere på at lære så meget af gangen. Synes ofte at ungdomsmagasiner er meget klicheagtig Ud fra respondenternes svar kan vi se, at de yngste i målgruppen hælder overvejende mest til komik/ jokes og sladder Hvor de ældste i spørgeskemaet hælder mest til kultur/samfund og politik I andet boksen illustreres respondenternes øvrige ideer til magasinet.
Der er lige så mange respondenter, der er interesseret i at læse om sundhed, som der er respondenter, der ikke gider læse om det.
Analyse 60% af de respondenter, der har besvaret vores spørgeskema, er interesserede i et nyt ungdomsmagasin. Nogle kunne finde på at læse det bare for hyggens skyld en gang imellem, mens andre slet ikke har interesse for det, og har nok læsning i skolen. Ud fra de svar vi har fået omkring, hvad der skal være på forsiden fx går vi lidt ud fra, at det primært er piger, der gerne vil have et nyt ungdomsmagasin. De vil på forsiden fx gerne have, lækre mænd, dyr, generelt kendte personer, osv. De yngste respondenter er stadig mest til komik, jokes og sladder, mens den lidt ældre generation er begyndt at gå op i politik, så hvis man skal dække begge dele, vil der være sidder, som ikke interessere den ende aldersgruppe, mens nogle andre sidder ikke interessere den anden. Under interesser for indholdet i magasinet kommer der også et indtryk af, at drengene gerne vil læse lidt også. Der bliver fx foreslået nogle sider om biler og videospil. Til trods for alle de reklamer om sundhed og fitness, der er i dagens Danmark, så vil de unge ikke læse om det. Det kan være, de er blevet træt af det, eller det bare ikke interessere dem. Der er lige så mange der gerne vil læse om det, men grundindstillingen til sundheds indslag er ikke over positiv. Konklusion Unge mellem 16-25 kunne godt tænke sig et ungdomsmagasin, hvor hovedparten af bladet, efter deres mening, skal handle om musik/film og komik/jokes. Vi valgte, at lave en kvantitativ spørgeundersøgelse, i form af et spørgeskema lavet på surveymonkey og et spørgeskema i papirform til uddeling. Dette gav og både seriøse svar og ikke særlige seriøse svar, men grundlæggende gav respondenternes svar os et godt billede af, hvordan et ungdomsmagasin skal være ifølge dem. Vi brugte minerva modellen til at finde ud af i hvilket segment, vi skulle putte vores målgruppe ind i. Vi lavede en cirka betegnelse for stereotypen af den unge person i minerva modellen, og stereotypen passede ind i det grønne segment. Efter vi var færdig med vores analyse af spørgeskemaet, kunne vi se, at de passede næsten ind i samme segment, som vi først havde antaget, at de ville gøre. Der var et par personer, som trak målgruppen i henholdsvis det grønne segment og det grå segments retning, men overordnet set så ligger målgruppen det samme sted i minerva modellen. Kildehenvisning Kommunikation/it A af Birthe Fog, Caroline Vogelius Wiener og Henriette Lungholt, Systime ibog.