Årsplan i matematik 6. og 7. klasse Årsplanens temaer er opbygget efter følgende 4 faser (pånær tema 8 størrelsesforhold): Fase 1: Førtanken - intro og synlige mål: Vi snakker på klassen om temaets navn og elevernes relationer hertil. Vi gennemgår også mål for temaet. Fase 2: Matematik i en kontekst: I fase 2 er der 2-3 små fortællinger eller scenarier, der indeholder beskrivelser og spørgsmål, hvor de matematiske begreber præsenteres i en mulig kontekst. Her arbejdes med opgaver som skal indføres i hæftet. Denne fase arbejdes der hovedsageligt med på skolen. Fase 3: Aktiviteter: Ud over at tænke og tale matematik skal eleverne opleve matematikken ved at gøre og røre. I denne fase indgår der praktiske og eksperimentelle aktiviteter, hvor der spilles, måles, bygges og hvor der indgår modelleringsopgaver. Fase 4: Viden om og evaluering: Vi samler op på temaet, vi har været igennem og gennemgår kort siderne viden om. Efterfølgende bliver viden om siderne brugt som lektier, som skal gennemgås elev-forældre imellem. Lektier: Lektier vil bl.a. bestå af tilsendte opgaver på emat.dk og de tidligere nævnte viden om sider. Enkelte gange kan lektier også være opgaver på arbejdssedlen. Opgaver på emat.dk skrives ikke i lektiebogen.
6. klasse Uge 7. klasse Tema 1: Decimaltal, brøker og procent 33-36 Tema 1: Decimaltal, brøker og procent Kapitel 2: Decimaltal, procenttal og brøktal Eleverne kan anvende decimaltal og brøker i hverdagssituationer Eleven kan anvende procent og enkle potenser Eleven kan udføre beregninger med procent, herunder med Eleven kan udvikle metoder til beregninger med decimaltal og enkle brøker Fællessamtale Side 29 DM i streetdance side 30-33 Parkering side 34-37 Restaurant Cavioli 38-39 En saftig historie 40-43 Side 46-47 Viden om side 44-45 Eftertanken side 53 brøkbegrebet og decimaltals opbygning i titalssystemet procentbegrebet og enkle potenser strategier til beregninger med procent strategier til beregninger med decimaltal og enkle brøker Kapitel 1: Tallene Eleven kan anvende decimaltal, brøk og procent Eleven kan anvende potenser og rødder Eleven kan udføre beregninger med procent, herunder med Eleven kan udvikle metoder til beregninger med decimaltal og enkle brøker Fællessamtale Side 4-5 Populære film side 6-9 Hvor bliver det unge af side 10-11 Støvmider side 12-13 Side 14-15 Viden om side 16-17 Eftertanken side 21 sammenhængen mellem decimaltal, brøk og procent potenser og rødder strategier til beregninger med procent strategier til beregninger med decimaltal og enkle brøker
Kapitel 3: Cirkler og kanter Eleven kan bestemme omkreds og areal af cirkler. Fællessamtale Side 55 På skovtur side 56-59 Når et træ vokser side 60-63 Solbrillerne side 64-67 Side 70-71 Viden om side 68-69 Eftertanken side 74 Tema 2: Cirkler 38-40 Tema 2: Mønstre og figurer metoder til at bestemme omkreds og areal af cirkler. Kapitel 8: Mønstre og figurer Eleven kan analysere mønstre og symmetrier i omverdenen Fællessamtale Side 142-143 På kunstudstilling side 146-147 Rosetten side 148-149 Frise-mønstre side 150-151 Flise-mønstre side 152-153 Side 154-155 Viden om side 156 Eftertanken side 159 kategorisering af geometriske mønstre og symmetrier
Tema 3: Regn med tallene 43-47 Tema 3: Regn med tallene Kapitel 1: Regn med tallene Eleven kan anvende negative hele tal Eleven kan udvikle metoder til beregninger med decimaltal, enkle brøker og negative hele tal Eleven kan udføre beregninger med procent, herunder med Fællessamtale Side 7 Birgers burgerbar side 8-11 Verdens højeste bjerg side 12-13 Klassekassen side 14-15 Professor Liebermeier fortæller side 16-19 Side 22-23 Viden om side 20-21 Eftertanken side 28 Kapitel 6: Tælle og beskrive Eleven kan sammenligne datasæt ud fra hyppigheder, frekvenser og enkle statistiske deskriptorer Eleven kan undersøge chancestørrelser ved simulering af chanceeksperimenter Fællessamtale Side 109 negative hele tal strategier til beregninger med decimaltal, enkle brøker og negative tal strategier til beregninger med procent Kapitel 3: Regning med tallene Eleverne kan anvende brøkbegrebet decimaltal og brøker i og decimaltals opbygning i hverdagssituationer titalssystemet Eleven kan anvende procent og enkle potenser procentbegrebet og enkle potenser Eleven kan udføre sammensatte beregninger med rationale tal Fællessamtale Side 42-43 Passageroptælling side 44-45 De unge smagsdommere side 46-49 Williams cykel side 50-53 Løbecomputeren side 54-55 Side 56-57 Viden om side 60-63 Eftertanken side 67 regningsarternes hierarki Tema 4: Data og chance 48-51 Tema 4: Data og chance hyppighed, frekvens og enkle statistiske deskriptorer sammenhængen mellem frekvenser og sandsynlighed Kapitel 4: Data og chance Eleven kan vælge relevante deskriptorer og diagrammer til analyse af datasæt Eleven kan undersøge sammenhænge i omverdenen med datasæt statistiske deskriptorer, diagrammer og, der kan behandle store datamængder metoder til undersøgelse af sammenhænge mellem datasæt, herunder med
Fuglested dyrehandel side 110-113 DJ for en aften 114-115 Side 118-119 Viden om side 116-117 Eftertanken side 123 Eleven kan anvende udfaldsrum og tællemåder til at forbinde enkle sandsynligheder med tal Fællessamtale Side 68-69 7.a er online side 70-73 Idræt og motion side 74-77 Musik på mobilen side 78-79 Side 80-83 Viden om side 84-86 Eftertanken side 89 udfaldsrum og tællemåder Tema 5: Sammenhænge og grafer 1-7 Tema 5: Sammenhænge og grafer Kapitel 7: Grafer, tabeller og formler Eleven kan anvende variables rolle i enkle algebraiske formler og om brug af variable i digitale udtryk til beregninger værktøjer Kapitel 7: Sammenhænge og grafer Eleven kan anvende lineære funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer repræsentationer for lineære funktioner Eleven kan anvende variable til at beskrive enkle sammenhænge variables rolle i beskrivelse af sammenhænge Fællessamtale Side 75 Fyldte chokolader side 126-127 Det stiger det falder side 128-133 Side 136-137 Viden om side 134-135 Eftertanken side 140 Eleven kan beskrive sammenhænge mellem enkle algebraiske udtryk og geometriske repræsentationer Eleven kan udføre omskrivninger og beregninger med variable Fællessamtale Side 124-125 På sporet af en grævling side 126-127 Det gror side 128-131 Hvor meget er pengene værd? Side 132-133 Side 134-135 geometriske repræsentationer for algebraiske udtryk metoder til omskrivninger og beregninger med variable, herunder med
Viden om side 136-137 Eftertanken side 141 Kapitel 8: Mønstre og ligninger Eleven kan finde løsninger til enkle ligninger med uformelle metoder Eleven kan anvende enkle algebraiske udtryk til beregninger Eleven kan anvende variable til at beskrive enkle sammenhænge Tema 6: Ligninger 9-14 Tema 6: Ligninger Fællessamtale Side 141 Slange zoo side 142-144 For meget bagage side 145-147 Pyramide matematik side 148-149 Side 152-153 Viden om side 150-151 Eftertanken side 157 lighedstegnets betydning og om uformelle metoder til løsning af enkle ligninger variables rolle i formler og om brug af variable i variables rolle i beskrivelse af sammenhænge Kapitel 5: Formler og ligninger Eleven kan udvikle metoder til løsninger af ligninger Eleven kan opstille og løse ligninger og enkle uligheder Eleven kan afgrænse problemstillinger fra omverdenen i forbindelse med opstilling af en matematisk model Fællessamtale Side 90-91 En aften i Paris side 92-93 Pant på flasker side 94-95 Tunge kugler? Side 96-97 Side 98-99 Viden om side 102-103 Eftertanken side 107 strategier til løsning af ligninger ligningsløsning med og uden strukturering og afgrænsning af problemstillinger fra omverdenen
Tema 7: Flade, rum og tegning 17-21 Tema 7: Flade, rum og tegning Kapitel 4: Flader og rum Eleven kan anslå og bestemme rumfang Eleven kan undersøge geometriske egenskaber ved rumlige figurer Eleven kan tegne rumlige figurer med forskellige metoder Fællessamtale Side 75 Olsen flytter bjerge side 76-78 Sæby friluftsbad Side 79-81 Side 84-85 Viden om side 82-83 Eftertanken side 88 metoder til at anslå og bestemme rumfang polyedre og cylindere geometriske tegneformer til gengivelse af rumlighed Kapitel 6: Flade og rum Eleven kan undersøge todimensionelle gengivelser af objekter i omverdenen Fællessamtale Side 108-109 Kasser til markedet side 110-113 Tegning af kasser side 114-115 Side 116-117 Viden om side 118-119 Eftertanken side 123 muligheder og begrænsninger i tegneformer til gengivelse af rumlighed
Tema 8: Størrelsesforhold 22-26 Tema 8: Størrelsesforhold Eleven kan gengive træk fra omverdenen ved tegning samt tegne ud fra givne betingelser Eleven kan anvende skitser og præcise tegninger Eleven kan tegne rumlige figurer med forskellige metoder geometriske tegneformer, der kan gengive træk fra omverdenen, herunder tegneformer i skitser og præcise tegninger geometriske tegneformer til gengivelse af rumlighed Fællesfagligt forløb med sløjd og innovation, hvor eleverne arbejder med størrelsesforhold på bygninger, som efterfølgende skal bygges. Yderligere opgaver i temaet er endnu ikke fastlagt. Eleven kan omskrive mellem måleenheder Eleven kan undersøge sammenhænge mellem længdeforhold, arealforhold og rumfangsforhold sammenhænge i enhedssystemet ligedannethed og størrelsesforhold Fællesfagligt forløb med sløjd og innovation, hvor eleverne arbejder med størrelsesforhold på bygninger, som efterfølgende skal bygges. Yderligere opgaver i temaet er endnu ikke fastlagt. Med forbehold for ændringer. Kamilla Horsholt