Hoftenær fraktur. Borgere med hoftealloplastik efter hoftenær fraktur indgår ligeledes i denne retningslinje.

Relaterede dokumenter
Alment svækkede. Lovgrundlag: 140 (Almen med/kirurgisk), 86,1 eller 86,2 (Se kvalitetsstandarder i håndbog for ældre og sundhedsområdet)

Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:

Terapeuter ansat i Træning og Rehabilitering, Varde

KOL. Borgere diagnosticeret med KOL, uanset sværhedsgrad. Lovgrundlag: 119, 140 (inkl. 140rehab.), 86,1 eller 86,2

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Nytilkommen Senhjerneskadede. Borgere efter nytilkommen senhjerneskade:

Kvalitetsstandard 2015

Gentofte Kommune 2015

Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)

Kvalitetsstandard for genoptræning

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard for genoptræning 2010

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Kvalitetsstandard Træning

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Kvalitetsstandard for Genoptræning

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Genoptræning og vedligeholdende

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner

Kvalitetsstandard for genoptræning

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Tr1-pakken (Genoptræning) Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Notat. Forord Generelle oplysninger

2011 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse 2018/19

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Kvalitetsstandard for Genoptræning

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard for træning

Projektbeskrivelse light

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning

Kvalitetsstandard 2018 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)

Lov om Social Service 86

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune

Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)

Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Kvalitetsstandard for træning

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Kvalitetsstandard for genoptræning 2017

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning uden sygehusindlæggelse

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Træningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Kvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune

Kvalitetsstandarder for træning

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Terapeuten udarbejder i samarbejde med barnet/den unge, familien og andet relevant fagpersonale mål for træningen.

Vejledning til udfyldelse af evalueringsskema

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Tr1-pakken (Genoptræning) Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service Kommunal genoptræning

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

KVALITETSSTANDARD Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning og vedligeholdelsestræning. Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud fra Lunden og Træning & Rehabilitering i Varde Kommune

SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter

Transkript:

Hoftenær fraktur Borgere der efter et traume har pådraget sig en hoftenær fraktur, uanset hvor frakturen er placeret, og hvilken operativ behandling borgeren har fået. Borgeren har modtaget en genoptræningsplan ved udskrivelse fra sygehus. Borgere med hoftealloplastik efter hoftenær fraktur indgår ligeledes i denne retningslinje. Lovgrundlag: Sundhedsloven 140. (Se kvalitetsstandarder i håndbog for ældre og sundhedsområdet) Målgruppe I Intrakapsulære brud II Pertrochantære brud III Subtrochantære brud (Billede fra: www.internetmedicin.se) Mål At borgeren hurtigst muligt genvinder tidligere funktionsniveau eller opnår bedst mulige funktionsniveau ift. krops-, aktivitetsog deltagelsesniveau. At borgeren opnår bedst mulig livskvalitet samt mestring af sit hverdagsliv. At sikre at den enkelte borgers personlige mål, ønsker, ressourcer og behov inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet. Træningsform Selvtræning vha. et hjemmetræningsprogram med opfølgning ved terapeut. Såfremt selvtræning ikke er muligt foregår træningen som udgangspunkt som samtræning/holdtræning på træningscenter. Individuel træning tilbydes, hvis samtræning/holdtræning ikke 1/6

er muligt. Den interne faglige retningslinje gælder for hovedparten af forløbene. Den enkelte terapeut skal i hvert træningsforløb inddrage egen faglig vurdering/ræsonnering. Den ergo- og fysioterapeutiske indsats tager afsæt i ICF som referenceramme. I genoptræningsforløbet vil der derfor være fokus på både krop, aktivitet og deltagelse samt omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Opstart Som udgangspunkt kobles både ergo- og fysioterapeut på forløbet. Første konsultation kan foregå i borgerens hjem - ikke nødvendigvis af begge faggrupper. Der foretages en gennemgang af genoptræningsplanen, baggrund for træningsbevillingen samt de retningsgivende mål. Borgerens tidligere og nuværende funktionsniveau afdækkes. Suppleres evt. med dialog med involverede fagpersoner og/eller pårørende. Ved behov for yderligere oplysninger kontaktes relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. Gensidige forventninger afklares. (Se træningsaftale under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Der følges op på evt. udleveret træningsmateriale fra sygehus. Træningsforløbet samt kort- og evt. langsigtede mål for træningen aftales i samarbejde med borgeren og evt. pårørende på baggrund af undersøgelsesfund og genoptræningsplanen/bevillingen. Målene opstilles på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Tidligt i træningsforløbet indtænkes strategier, der skal sættes i værk, for at borgeren kan forblive aktiv under og efter endt træningsforløb. Borgeren vejledes omkring betydningen af at vedligeholde egen funktionsevne. Videregivelse af praktisk information Aftalekort udleveres (Se aftalekort under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Visitkort udleveres Undersøgelse: Fremgangsmåde for fysioterapeuten Inspektion/palpation knogler, muskulatur, ar, ødem Basismobilitet 1. Forflytninger i sengen og ind/ud af sengen 2. Rejse/sætte sig 3. Gangfunktion inden døre og i nærområdet evt. med relevant ganghjælpemiddel. Holdnings- og ganganalyse Vægtbæring 2/6

Smerteregistrering - VAS Styrke og stabilitet i UE Bevægelighed i hofte/knæ Balance Overflade- og dybdesensibilitet Vurdering og rådgivning omkring ernæringstilstand Vurdere borgerens nuværende mestringsevne Vurdere mentale funktioner o Psykiske og kognitive funktioner obs.! Akut konfusion Tests: Ved opstart og afslutning dokumenteres: Dele af Senior Fitness Test o Rejse-sætte-sig test o Timed up and go - 3 meter o 6 minutters gangtest laves så tidligt som muligt DEMMI anvendes, når borger har en Rejse-Sætte-sig score fra 0-4 Hvis nødvendigt kan Rejse-sætte-sig test, Timed up and go og 6 minutters gangtest gennemføres modificeret (brug af armlæn, ganghjælpemiddel osv.). (Se Tests under Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Intervention: Ødembehandling (eks. venepumpeøvelser) Ledbevægelighed - aktiv/passiv Træning af basismobilitet o (Relevante forflytninger, gangtræning inden døre og i nærområdet, rejse/sætte sig) Progressiv styrketræning o 3-5 sæt x 8-12 repetitioner Indledningsvist 50% af 1 RM, progredierende mod 8RM. o Unilateralt (maskiner, elastik, måtter) o På hold i kombination med styrketræning i hjemmet Funktionel træning mhp. vægtbæring Stabilitets- og balancetræning Træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Løbende dialog og vejledning af borger, evt. pårørende og involverede faggrupper ift. ADL, lejring, forflytninger og gangfunktion Instruktion i et hjemmetræningsprogram Ved behov kontaktes relevante samarbejdspartnere o Visitator, Ortopædkirurgisk ambulatorium, bandagist, egen læge mv. Fremgangsmåde for ergoterapeuten Undersøgelse: Identificere borgerens selvvurderede aktivitetsproblematikker 3/6

med COPM ADL-vurdering med Personbaseret aktivitetsanalyse Smerteregistrering VAS o Kan bruges ved smertepåvirkning i aktiviteter. Vurdere behov for hjælpemidler og boligændringer Vurdere faldrisiko Vurdere borgerens nuværende mestringsevne Vurdering og rådgivning omkring ernæringstilstand Vurdere mentale funktioner o Psykiske og kognitive funktioner obs.! Akut konfusion Tests: Ved opstart og afslutning dokumenteres: COPM (Se Tests under Håndbog for T&R Test og Undersøgelser) Intervention: ADL-træning af relevante og meningsfulde dagligdagsaktiviteter ADL-træning udendørs tænkes ind i træningsforløbet Afprøvning af hjælpemidler Vejlede i forebyggelse af fald Ved behov kontaktes relevante samarbejdspartnere o Kontakt til Team APV eller Team Hjælpemidler ved behov for boligændringer Løbende dialog og vejledning af borger, evt. pårørende og involverede faggrupper ift. ADL, lejring, forflytninger og færden Fremgangsmåde fælles for ergo- og fysioterapeuten Fysio- og ergoterapeuter koordinerer hvilke tværfaglige opgaver, der varetages af den enkelte faggruppe. Såfremt der kun er en faggruppe tilknyttet, orienterer denne sig i modsatte faggruppes rubrik omkring fremgangsmåde. Træningsforløbet evalueres ud fra afsluttende undersøgelser, tests og de fastlagte mål for træningsforløbet. Træningsforløbet afsluttes hvis: Afslutning de retningsgivende mål for træningen er opnået, eller når genoptræningen ikke har effekt i forhold til disse. borgeren udebliver eller melder afbud fra genoptræningen gentagne gange. det vurderes, at træningen kan fortsættes på anden vis af borgeren selv. Borgeren er introduceret til og vejledt i videre træning og aktiviteter efter endt genoptræning med henblik på at fastholde funktionsniveau og forebygge fald. Træning i eget hjem Træning i motionscentre/idrætsforeninger Åben træning i en afgrænset periode, hvis borgeren er kandidat 4/6

hertil (Se retningslinjer for åben træning under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Træning/behandling i andet regi Der dokumenteres i henhold til Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse om autoriserede personers journaliseringspligt. Undersøgelsesfund, testresultater, træningsskema, træningsnotater, status m.v. dokumenteres i journalsystemet. Dokumentation Der dokumenteres efter hver træning, også selvom borgerens tilstand eller behandlingen ikke afviger fra forrige behandling. Vurderes det, at der ikke er sket ændringer, kan der skrives i.a. eller uændret ift. sidste behandling. Træningen dokumenteres i et træningsskema, som scannes ind i journalen. Træningsnotater laves som hovedregel, når der er afvigelser fra det planlagte og forventede. (Se dokumentationstjekliste under Håndbog for T&R Quick guides) Hvis aktuelt indhentes der skriftligt samtykke til, at der må tages kontakt til egen læge og andre relevante samarbejdspartnere. Dette dokumenteres ligeledes i journalen. Se samtykkeerklæring under Håndbog for T&R Procedurer/praksis) Er der udleveret småhjælpemidler, dokumenteres dette i et træningsnotat. Ønsker en borger ferie fra træning i samme tidsrum, som terapeut afholder ferie, laves et træningsnotat herom. Slutstatus sendes til sygehuset, når dette fremgår i genoptræningsplanen. Se hvordan i dokumentationstjeklisten. Samarbejdspartnere I Træning og Rehabilitering arbejder vi med Relationel koordinering. I arbejdet med den enkelte borger er der fokus på relationel koordinering bl.a. gennem træffetidsmøderne og via henvendelse til relevante samarbejdspartnere. Eventuelle samarbejdspartnere kunne være Team hjælpemidler, Team APV, Visitator, Plejepersonale på plejecentre eller i hjemmeplejen, Hjemmesygeplejen, Egen læge, Pårørende eller Ortopædkirurgisk ambulatorium. 1. Krogsgaard M., Rheinlænder P., Larsen AE. Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter. 1. udgave, 1. oplag, København: Munksgaard Danmark, 2009, Kap. 9 og 24. Referencer og bilag 2. Pedersen TJ. Ph.D Thesis, Hvad skal der tages højde for i bestræbelserne på at implementere standardiserede funktionsmålinger i praktiske kliniske sammenhænge, med fokus på funktionsmåling i tværsektorielle forløb for ældre med hoftenære frakturer. Rehabiliteringsafdelingen OUH Svendborg Sygehus, Det sundhedsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet, 2016. 3. Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Dansk Ortopædisk Selskab, Referenceprogram for patienter med hoftebrud, 2008. 5/6

4. Region Syddanmark. Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse for: Patienter med hoftenære frakturer, 2009. 5. MarselisborgCentret. Hvidbog i rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark, 2004. 6. Andersen M., Poulsen DV. Ergoterapi og fysioterapi til ældre. 1 udgave, 1. oplag. Munksgaard. 2012. 7. Sundhedsstyrelsen. Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet efter lov om social service. 2016. 8. Sundhedsstyrelsen, MarselisborgCentret. ICF Den Danske Vejledning og eksempler fra praksis. International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand, 2005. 9. Dansk tværfaglig register for hoftenære lårbensbrud. Dokumentalistrapport. Version 1.0, 2014. 10. Region Hovedstaden. Genoptræningsforløbsbeskrivelse for hoftenært brud tværsektoriel genoptræningsforløbsbeskrivelse, 2014. 11. Mørk G. Ældre nyopererede skal styrketræne. I: Fysioterapeuten. Nr. 20. 2016. Udarbejdet Godkendt Revidering Udarbejdet den d. / 2017 Godkendelsesdato d. / 2017 Kommende revidering senest 1 år efter godkendelsesdato Udarbejdet af Pernille Sørensen Thomas Stig Grøndberg Godkendt af: Ikke endelig godkendt Ansvarlig for revidering Revideret d. Acadre dok nr. 67661-17 6/6