Det Nye Universitetshospital Oversigtsnotat om Forsyning og logistik 20.01.2012 1 S ide
Forsyning og logistik Vedr.: Oversigtsnotat om forsyning og logistik i DNU Dato: 20.01.2012 Udarbejdet af: Henrik Praetorius Indhold Indledning... 3 1. Vareforsyning, business case 3C... 3 2. Systemvalg for vareforsyning... 6 3. Vurdering af kapacitet i vogntransportsystemet... 7 4. Beslutning om størrelse af vareelevatorer... 8 5. Beslutning om maksimale størrelser på transportvogne... 9 6. Rørpost... 10 7. StOP-analyser... 11 8. Notat om medicin klar til brug... 12 9. Notat om sengeflow som grundlag for disponering af sengevask mv.... 13 10. Notat om dimensionering og indretning af personalegarderober... 14 11. Hjælpemidler i DNU... 15 12. De sidste 50 meter... 16 13. Tids- og handleplan for logistik i DNU... 17 Bilagsoversigt... 18 2 S ide
Indledning Der er inden for forsynings- og logistikområdet sket en del ændringer som følge af, at den samlede anlægsramme er blevet reduceret, så rammen er i overensstemmelse med det finansieringstilsagn, der er givet fra regeringen i juli 2010 på 6,35 mia. kr. Nærværende notat indeholder en gennemgang af materiale, der foreligger inden for forsyning og logistik for Det Nye Universitetshospital Århus med kildehenvisning (materialet er også vedlagt som bilag). Der gives et kort resume af de notater og rapporter, der er udarbejdet inden for de forskellige områder samt en opdatering af, hvad status er på hvert enkelt område. 1. Vareforsyning, business case 3C Bilag A: Notat om vareforsyning i Det Nye Universitetshospital (business case 3C) af 10.02.2011, udarbejdet af Villads Villadsen, Frank Jensen, Morten B. Nielsen og Henrik Praetorius. I helhedsplan 2010 for DNU var forudsat opførelse af en forsyningsby, der skulle forsyne de kliniske afdelinger med kost, linned, medicin mv. Med tilpasning af projektet til kvalitetsfondsbevillingen på 6,35 mia. kr. blev det besluttet at trække forsyningsby ud af projektet. Siden blev det besluttet, at der skulle arbejdes med forskellige scenarier for forsyningsstruktur i DNU, når der ikke er en forsyningsby. Projektafdelingen i DNU udarbejdede derfor 5 business cases, jf. bilag A. Anlægsøkonomi vedr. indstillinger til regionsrådet: Mio. kr. Anlægsudgift Udvidelse af sterilcentral Udredes nærmere Varemodtagelse/fællesfaciliteter 19 Affaldscentral 12 Apoteksfilial Udredes nærmere I alt 31 + På baggrund af resultaterne fra de fem business cases godkendte regionsrådet efter indstilling fra projektafdelingen DNU den 23.03.2011 en plan for det videre arbejde, som indeholder elementer fra flere af casene: 1. vareforsyning til DNU søges etableret i en fællesregional løsning i henhold til budgetforliget den 23. februar 2011 2. kostforsyning sker fra de eksisterende køkkener. Det udredes dog, om der kan laves yderligere fællesregionale løsninger inden for kostområdet 3 S ide
3. forsyning med linned og uniformer varetages af Midtvask fra de eksisterende lokaler, idet der på et senere tidspunkt skal tages stilling til en evt. konkurrenceudsættelse af ydelsen 4. sterilcentralen på Århus Universitetshospital, Skejby, som tages i brug i maj 2011, gøres permanent og udvides. Det undersøges dog i det hele taget, om der er rationale i at etablere en fælles regional løsning på sterilcentralområdet i offentlig eller privat regi 5. det med baggrund i det valgte koncept for medicinforsyning i DNU vurderes, om der kan etableres en fællesregional løsning på apoteksområdet. Det skal ligeledes udredes, hvorvidt der skal etableres medicinrobotter i apoteket, da denne del er forholdsvis investeringstung, men samtidig kan give driftsmæssige fordele 6. der etableres varemodtagelse (depotvarer, post, kost, linned mv.) og affaldscentral i DNU. Anlægsudgifter hertil udgør 31 mio. kr., som finansieres af risikopuljen inden for det kvalitetsfondsfinansierede projekt. Konkret bevilling til igangsættelse af dette projekt forelægges regionsrådet i april 2011. 7. udredninger vedrørende fællesregionale løsninger på kost-, sterilcentral og medicinområdet foretages i foråret 2011. Status På baggrund af regionsrådets beslutning af 23.03.2011 etableres der en varemodtagelse og en affaldscentral. Varemodtagelsen og affaldscentralen placeres, hvor forsyningsbyen tidligere var placeret, dvs. med en forbindelse til en overbygning på C-gangen og dermed fortsat logistik-trace på plan 4, selvom det bliver en manuel truck-transport og ikke monorail. Delprojekt Vareforsyning BYG, som er igangsat i efteråret 2011, omfatter dispositions- og projektforslag for en ny varemodtagelse og affaldscentral med henblik på fuld projektering, udbud og realisering. Udredninger vedr. fællesregionale løsninger på kost-, sterilcentral og medicinområdet (jf. punkt 7) foretages frem til sommeren 2012. 4 S ide
5 S ide
2. Systemvalg for vareforsyning Bilag B: Notat om indstilling vedr. revideret systemvalg for vareforsyning af 14.10.2010. Notatet af 14.10.2010 om systemvalg for vareforsyning (bilag B) er udarbejdet i forbindelse med arbejderne under DNU projektets spor 3 med henblik på at afdække konsekvenserne af en udskydelse af implementeringen af et automatisk vogntransportsystem. Det betyder, at der projekteres med en manuel vogntransport med vogntog med mulighed for en fremtidig implementering (10-15 års horisont) af et automatisk vogntransportsystem men ikke monorail. Notatet skitserer tre løsningsmodeller og beskriver konsekvenserne for hver løsningsmodel i form af arealkrav, anlægsøkonomi, driftsøkonomi og procesmæssige forhold. De tre løsningsmodeller, som tilgodeser en manuel varevognstransport fra forsyning til afdeling med vogntog, er følgende: A. Manuel vogntransport og med reserveret areal til fremtidig monorail-løsning B. Manuel vogntransport og med reserveret areal til fremtidig AGV-løsning C. Manuel vogntransport og med forbedrede arealforhold for fremtidig AGV-løsning Det konkluderes, at vogntransporten i det samlede DNU vil kunne foretages med et manuelt system, selvom det vil have negative konsekvenser for driftsomkostningerne og just-in-time -konceptets realisering. I notatet er det skønnet, at der kan realiseres besparelser i størrelsesordnen 100-140 mio. kr. afhængigt af, hvilken model (A, B eller C) der vælges. Der vil være størst fremtidig fleksibilitet i et valg af model C, mens det procesmæssigt vil være mere ligetil at vælge model B. Anbefalingen af model C skal dog vurderes i sammenhæng med den efterfølgende beslutning om store elevatorer (jf. kapitel 4), som kan rumme 4 vogne frem for de automatiserede løsninger (AGV og monorail), som bygger på vertikaltransport af en enkelt vogn ad gangen og dermed flere små elevatorer. Det er efterfølgende aftalt at arbejde videre ud fra model B uden monorail. 6 S ide
3. Vurdering af kapacitet i vogntransportsystemet Bilag C: Notat om vogntransport vedr. kapacitetsvurdering for truck-transport for sterilvarer, affald, kost, linned og depotvare af 17.06.2011, udarbejdet af Henrik Praetorius, Daniel Jensen, Frank Jensen, Andrew Khoudi. På baggrund af regionsrådets beslutning på forsyningsområdet i marts 2011 er der foretaget en kvantitativ vurdering af kapaciteten af truck-transporten med vogne internt på DNU. I notatet om vogntransport af 17.06.2011 (bilag C) analyseres sterilvarer, kost, affald, linned og depotvarer med fokus på potentielle flaskehalse, fx leverance af sterilvarer via tunneltransport fra sterilcentral til C-gang samt elevatortransport for de nævnte varekategorier. Notatet indledes med en beskrivelse af datagrundlaget, forudsætninger og analysemetode. Herefter følger beregninger af areal på plan 4, som kan benyttes som vognbuffer, når der tages udgangspunkt i dispositionsforslaget februar 2011. For hver af de nævnte varegrupper (sterilvarer, kost, affald, linned, depotvarer) er der i notatet foretaget en kapacitetsvurdering af vareelevatorer for trucktransporten. Der er udarbejdet simuleringsmodeller, som præsenterer en løsning, der er i stand til: at levere samtlige 1.034 vogne til afdelingerne, før vognene skal tages i brug. at transportere kostvognene fra og retur til varemodtagelsen på maksimalt 2 timer og 25 min. Det konkluderes, at det både for en model med små elevatorer og en model med større elevatorer er muligt at gennemføre vogntransporten på DNU inden for de planlagte tidsrammer. Delprojekt Vareforsyning BYG, som er igangsat i efteråret 2011, omfatter overbygning på C-gangen med en logistikbro til den nye varemodtagelse og affaldscentral. I den forbindelse vurderes bl.a. muligheden og prisen for etableringen af overbygningen på C-gangen. Der er udarbejdet dispositionsforslag. Det skal undersøges, om der er begrænsninger i at benytte plan 4 som vognbuffer i forhold til brand. Afgørelse om løsningsmuligheden forventes primo 2012. 7 S ide
4. Beslutning om størrelse af vareelevatorer Bilag D: Forankringsnotat om elevatorer af 20.05.2010, revideret 10.11.2010, udarbejdet af Kurt Egmose og Klaus Bræmer-Jensen. Notatet tager udgangspunkt i at sikre, at der i den enkelte blok er det fornødne antal elevatorer til at dække behovet for vertikal flytning af hjælpemidler, senge, logistikvogne mv. da det ikke er hensigtsmæssigt, at alle elevatorer skal kunne dække alle transportbehov. Grundlaget for dimensionering af elevatorerne er primært hospitalssengens og logistikvognens størrelse samt de nødvendige pladskrav til hjælpemidler, påhængt udstyr samt pladskrav til det personale, som foretager transporten. Senge/person-elevatorerne er opdelt i tre kategorier afhængig af transporttype: Almindelige sengetransporter Transport af store og tunge patienter Transport af traumepatienter (akutelevatorer) Elevatorkategori: Transporttype Sengeelevator - Kategori 1: Alm. Sengetransport Sengeelevator - Kategori 2: Transport af store/tunge patienter Sengeelevator - Kategori 3: Transport af traumepatienter Godselevator Transport af logistikvogne Anbefalet stolstørrelse Minimum døråbning 1400 x 3200 mm 1200 mm 1700 x 3500 mm 1500 mm 2500 x 4500 mm 1800 mm 1600 x 2400 mm 1200 mm På baggrund af små prisforskelle mellem kategori 1 og 2 blev det anbefalet kun at arbejde videre med sengeelevatorer i kategori 2 og 3. Driftsafdelingen fra henholdsvis SKS og ÅS har ønsket, at der vælges kategori 3 overalt, men dette er valgt fra pga. en skønnet merudgift på ca. kr. 275.000,- pr. elevator til sengeetager (med 7 stop) og ca. kr. 225.000,- ved 4 stop. Følgende anbefales i notatet: I akutcenteret programmeres elevatorer til sengetransporter som kategori 3 elevatorer, dvs. at størrelsen er fastsat til 2500 x 4500 med en døråbning på 1800 mm. Øvrige elevatorer i akutcenteret programmeres som kategori 2. I alle øvrige bygninger programmeres alle sengeelevatorer som kategori 2 elevatorer. For godselevatorer anbefales ovennævnte elevatorspecifikationer. Rådgivernes anbefaling er vedtaget. 8 S ide
5. Beslutning om maksimale størrelser på transportvogne Bilag E: Forankringsnotat vedr. transportvogne, ydermål, version 3 af 28.06.2011, udarbejdet af Kurt Egmose og Ella Kellberg. Bilag F: Notat vedr. transportvogne (beslutning) af 24.08.2011, udarbejdet af Villads Villadsen. I notatet Forankringsnotat vedr. transportvogne, ydermål (bilag E) skitseres kort formål, grundlag og forudsætninger for størrelse af transportvogne, og på baggrund af dette fastlægges størrelsen på vogne til varetransport på DNU af hensyn til den fortsatte projektering. I notatet anbefales det at indføre 1- og 2-modulvogne med følgende maximale ydermål: 1 modulsvogn: 800 x 600 x 1550 mm (BxLxH) 2-modulsvogn: 800 x 1100 x 1550 mm (BxLxH) På baggrund af forankringsnotatet er det besluttet, at 1- og 2-modulsvogne skal kunne anvendes generelt i DNU (jf. bilag F). 3-modulsvogne bevares som en fremtidig mulighed, hvor de bygningsmæssige rammer i de nuværende dispositionsforslag (akut, abdominal/inflammation) giver mulighed herfor. Det forudsættes, at der vil være de samme muligheder i den øvrige del af nybyggeriet (hoved/neuro, onkologi). 9 S ide
6. Rørpost Bilag G: Notat om rørpost brugerinvolvering 09.01.2012, udarbejdet af HP Som led i Delprojektet Vareforsyning Byg er der i efteråret 2011 igangsat en brugerproces for rørpost. På baggrund af brugerprocessen gennemgås i Notat om rørpost brugerinvolvering af 09.01.2012 de funktionelle krav, der er til rørpostsystemet. Brugerne har været laboratoriespecialerne og Apotek. Brugerne har ikke fastlagt tekniske specifikationer, men koncentreret sig om funktionalitet, krav til forsendelser og antal forsendelser. Kort skitseret gennemgås følgende i notatet: Placering af rørpostsystemer: På baggrund af projektforslaget for FF Akut er der tre principper for placering af rørpoststationer: Niche i gangzone: Behandlingsfunktioner med hyppig brug af rørpost Ved reception: Ambulatorier med mindre hyppig brug af rørpost Direkte i rum: Traumerum, pakkerum i prøvetagning og få andre rum Der er fastlagt placeringer af forsendelses- og modtagestationer i de enkelte afdelinger, men ikke fastlagt, om det vil være hensigtsmæssigt at etablere en direkte forbindelse, fx mellem Akutcenteret og Klinisk Biokemisk Afdeling og evt. andre laboratorier. Krav til forsendelser: I notatet gennemgås brugernes krav til forsendelser, herunder krav til modtage-/sendestationer, forsendelsescontainer, påvirkning af prøver og medicin, kapacitet, krav til systemets oppetid, monitorering, arbejdsmiljømæssige forhold herunder hygiejnekrav, service og afleveringsforretning. Antal forsendelser: På baggrund af data fra de 20 travleste dage i 2010 fordelt over døgnet vurderes det, at rørpostsystemet på DNU skal kunne håndtere op til 351 forsendelser på en time (returløbet ikke medtaget). Delprojektet Vareforsyning Byg, som er igangsat i efteråret 2011, omfatter også dispositions- og projektforslag for rørpost. Forudsætninger og kapacitet er revurderet gennem en brugerproces, jf. Notat om rørpost brugerinvolvering af 09.01.2012. Informationerne i notatet skal benyttes i udarbejdelsen af en kravspecifikation for rørpostsystemet. 10 S ide
7. StOP-analyser Bilag H: StOP Standard Operating Procedures Logistiske flow, version 1.1, af 15.09.2010. I maj 2010 blev det besluttet at anvende Standard Operating Procedure (StOP) som værktøj til at understøtte udarbejdelsen af dispositionsforslaget FF Akut. I rapporten beskrives de udarbejdede flows over leverancesystemet for følgende elementer: Sengeflow Vareflow (herunder Linnedflow, Sterilgods, Forbrugsartikler, Kost, Medicin, Affaldshåndtering) Beklædning For hvert flow er der redegjort for de benyttede koncepter og antagelser efterfulgt af en beskrivelse af de respektive forløb. Emner med behov for afklaring er oplistet og sammenfattet sidst i rapporten. I StOP rapporten begynder de logistiske flows ved ankomsten til traceet på plan 4, og der ikke på tidspunkt var taget stilling til, om forsyninger modtages i en varemodtagelse, leveres fra en forsyningsby eller anden forsyningsstruktur. StOP-rapporten er ikke opdateret efter beslutning om, at etablering af ny forsyningsby i DNU er udskudt. Der foreligger derfor ikke opdaterede StOPs, som kan anvendes i den videre planlægning. 11 S ide
8. Notat om medicin klar til brug Bilag I: Notat om medicinforsyning i DNU, Medicin klar til brug af 23.11.2010, udarbejdet af Villads Villadsen Notatet om medicinforsyning i DNU indeholder information om definition af begrebet medicin-klar-til-brug samt beskrivelse af, hvilke leverings- og lagringsformer der kan vælges mellem. Baggrunden er, at det er visionen i DNU, at lægemidler skal leveres så klar til brug som muligt. Levering af klar til brug lægemidler indebærer, at disse kun kræver minimal håndtering af det kliniske personale på de kliniske afdelinger, hvorved tidsforbruget til lægemiddelhåndtering kan reduceres samtidig med, at det vil øge kvaliteten og patientsikkerheden. I definitionen indgår, hvordan lægemidler klar-til-brug kan bruges på DNU: 1. Injektionsvæske blandes, optrækkes og leveres i sprøjte eller infusionspose/pumpe 2. Tabletter pakkes og leveres i enkeltdoser 3. Lægemidler pakkes i procedurevogne/-bakker 4. Mikstur færdigblandes på apotek 5. Lægemiddelpakninger (vederlagsfri medicin) etiketteres til den enkelte patient og sendes eller udleveres I notatet skitseres kort følgende leverings- og lagringsformer, der kan vælges mellem: Dosispakning af tabletter Tabletter klar-til-brug Injektionsmedicin klar-til-brug Cytostatika klar-til-brug Udnyttelse af robot til pakning af enkeltdoser Idet business case 3C er gældende for projektet Vareforsyning Byg, placeres apoteket dermed på enten SKS eller NBG. Idet det endnu ikke er besluttet, om Sygehusapoteket skal (nybygges) og samles på DNU, eller om (største del af) apoteket fortsat skal være placeret på NBG, er det ikke på nuværende tidspunkt afklaret, hvorledes konceptet medicin-klar-til-brug skal realiseres. I regi af delprojektet Vareforsyning BYG er der derfor i efteråret 2011 opstartet en brugerproces med henblik på kvalificering af input til et funktionsudbud for et rørpostsystem til DNU. I den forbindelse bliver det vurderet, i hvilket omfang distribution af medicin kan ske via rørpost (ca. 20%). Resultatet af denne brugerproces forventes primo 2012. 12 S ide
9. Notat om sengeflow som grundlag for disponering af sengevask mv. Bilag J: Notat om sengeflow, dimensionering af sengevask og depot af 12.12.2011 Placering af sengevaske og sengedepoter i DNU Der etableres 3 sengevaske i DNU. En i eksisterende byggeri (bygning L), en i nybyggeriets nordlige ben og en i nybyggeriets sydlige ben. Dertil kommer sengedepot i tilknytning til Akutcentret. Beregning af arealbehov til sengedepoter i Akutcentret: Arealbehovet til sengevask, depot mv. vurderes til mellem 120 og 180 m² netto i Akutcentret. Det forudsættes, at depot til rene og urene senge til at betjene Akutcentret placeres på plan 1 ved Akutcentret. Der vurderes et samlet depotbehov til 64 senge, heraf 48 rene og 16 urene. Dette svarer med en standard på 2,5 m² pr. seng til et arealbehov på i alt 160 m² netto fordelt på 120 m² til rent depot og 40 m² til urent. Beregning af arealbehov til sengevask og sengedepoter på plan 4, nybyggeri: Der vurderes et arealbehov til opstilling af senge på mellem 75 og 130 m² netto i sengetårnet. I tillæg til arealet til opstilling af senge er der et samlet depotbehov til ca. 30 senge, heraf 22 rene og 8 urene. Dette svarer med en standard på 2,5 m² pr. seng til et arealbehov på i alt 75 m² netto fordelt på 55 m² til rent depot og 20 m² til urent. Hertil kommer selve sengevasken på 75 m² netto. Flow af senge til sengevasken: Sengevasken i nybyggeriet mod nord betjener senge for FF Hoved-Neuro og FF Akut, inkl. Akutcenter, men eksklusiv senge for medicinsk endokrinologi, som er placeret i eksisterende byggeri, i alt ca. 54 senge pr. dag. Sengevasken i nybyggeriet mod syd betjener senge for FF Abdominal og FF Inflammation (placeret både i nybyggeri og eksisterende byggeri, bygning U), i alt ca. 52 senge pr. dag. Endelig betjener den eksisterende sengevask (bygning L) det resterende eksisterende SKS, i alt ca. 59 senge pr. dag. Konsekvens af at vaskelejer fra Akutcentrets plan 2: Behovet for vask af lejer fra Akutcentrets plan 2 vurderes at kunne øge antallet af daglige vaske til ca. 57 (fra 54). Der vurderes ikke at være behov for at udvide programarealer til depot. I forbindelse med dispositions- og projektforslag FF Akut er det besluttet at etablere 1 sengevask på plan 4. Tilsvarende etableres i FF Abdominal/Inflammation på plan 4. For SKS er der tidligere planlagt med 2 eksisterende sengevaske/depoter. Dette ændres til 1 (sengevask i SKS Nord, bygning L). Antallet af vaske pr. dag er beskrevet i notatet. Forventningen er, at der er kapacitet nok i de 2, der nybygges på plan 4. 13 S ide
10. Notat om dimensionering og indretning af personalegarderober Bilag K: Notat om personalegarderober i DNU - pladsforhold og antal garderobeskabe af 22.03.2011, udarbejdet af Mikkel B. Pedersen/Niels Arne Kjærgaard/Morten B. Nielsen Bilag L: Notat om personaleflow i DNU, udkast af 24.11.2010 Notat om personalegarderober i DNU (bilag K) indeholder forslag om personaleomklædning og antal garderobeskabe og er udarbejdet i forbindelse med dispositionsforslaget for FF Akut, Patient- og Personaleservice. I notatet gennemgås forudsætningerne for personalegarderober, herunder: at der er afsat 1 m² pr. medarbejder til omklædning i hovedfunktionsprogrammet antal personale på DNU på hhv. dag-, aften- og nathold. Arbejdstilsynets regler for garderobeskabe og omklædningsrum I notatet konkluderes det, at der skal projekteres med et personligt og aflåseligt garderobeskab til samtlige medarbejdere med krav om omklædning i henhold til arbejdstilsynets regler. På de programmerede arealer til personalegarderober (6.484 m²) vil det være muligt at opstille garderobeskabe til alle de 8.075 DNU medarbejdere, der skal have et personligt garderobeskab. Der vil være mulighed for samtidig omklædning af 6.484 medarbejdere, som vil tilgodese behovet for omklædning på dagholdet, hvor der er flest medarbejdere tilstede. Fordelingen af garderobe vil med de programmerede arealer blive skævt fordelt. Der vil være medarbejdere i både det nordlige og sydlige ben, som vil blive henvist til garderober i det eksisterende Skejby. I alle afdelinger skal der projekteres ikke-personlige og aflåselige taskeskabe. Der er mulighed for, at medarbejdere med en fast arbejdsplads som alternativ kan have en aflåselig skuffe. Taskeskabene skal etableres uanset afstanden til garderoberne. Notatudkast af 24.11.2010 (bilag L) giver en oversigt over en række udvalgte personaleflows i DNU, hvor der er estimeret antal personale pr. flow samt angivet afstand og tidsestimat for flows ved brug af hhv. trapper og elevator: Flow fra personaleankomst DNU til garderobe Flow fra garderobe til udvalgte afsnit Flow fra kantinen til de enkelte afsnit Flows fra kliniske kontorhus til behandling, ambulatorium og universitetsarealer Notaterne er anvendt som input for planlægningen af FF Akut. 14 S ide
11. Hjælpemidler i DNU Bilag M: Udkast til Koncept for hjælpemidler i DNU af 11.11.11, udarbejdet af Katrine von Schimmelmann Udkast til koncept for hjælpemidler (bilag M) har til formål at beskrive et nyt koncept for én administrativ samlet organisering af samtlige hjælpemidler på DNU, både internt og eksternt udlån af hjælpemidler. Hjælpemidler defineres i bred forstand, hvor fokus er på arbejdsgangene med hjælpemidler. I det videre arbejde vil hjælpemidler blive defineret mere præcist og kategoriseres i mindre dele. Med en centraliseret organisering af hjælpemiddelområdet samles indkøb, registrering, reparation, udlån (både internt i DNU og eksternt til patientens hjem), rengøring og eftersyn. Formålet med at samle organiseringen af hjælpemiddelområdet er, at man har rene og funktionelle hjælpemidler på rette sted til rette tid efter just-in time princippet. De fysiske rammer er fastsat, jf. DFP IV, med en hjælpemiddelcentral uden for DNU og med hjælpemiddeldepoter i de decentrale servicecentre samt udstyrsdepoter i de faglige fællesskaber på i alt 1.138 m² netto. Hertil kommer udstyrsdepoter i de enkelte afdelinger. Der har gennem projekteringen af DNU været et ønske fra brugerne (hjælpemiddelansvarlige, forflytningsressourcepersoner, afdelingssygeplejersker og -terapeuter m.fl) om at få bedre styr på organiseringen og håndteringen af hjælpemidler generelt. Der er nedsat en interessentgruppe med repræsentanter fra klinikken og fra projektafdelingen, som har drøftet en centraliseret organisering. Gruppens forslag har været fremlagt for Forretningsudvalget i DNU den 17.06.2011, som har godkendt at arbejde videre med en samlet organisering. På møde den 07.10.2011 blev det aftalt, at det videre arbejde med drift og organisering er forankret hos Grith Asboe, leder af hjælpemiddeldepotet på AUH. Hun har igangsat en fokusgruppe, som skal udrede håndteringen og igangsætte pilotprojekter. Det videre arbejde med konneks til drift og IT-understøttelse er forankret hos Katrine von Schimmelmann fra Projektafdelingen, DNU. De fysiske rammer er fastsat, og alle interessenterne er enige om, at den samlede organisering/ håndtering kan lade sig gøre inden for rammerne. 15 S ide
12. De sidste 50 meter Bilag N: Notat om de sidste 50 meter, udkast 06.01.2012 I efteråret 2011 har der været gennemført en brugerproces om afdelingslogistik med fokus på områderne akutcentret, intensiv, sengeafsnit, OP/ Peri-operativtafsnit, ambulatorium og endoskopi. Hensigten med delprojektet de sidste 50 meter er at belyse afdelingslogistik i forbindelse med levering af varer, medicin, linned mv, som kan have betydning for disponeringen af varemodtagelsen, delprojekt Vareforsyning Byg. I brugermøderne har der har været drøftet tre leveringsformer: Skabe med briksystem Sampak/ procedurevogn Vogne med højt vareflow. Overordnet kan det konkluderes, at brugerne på tværs af afdelinger har behov for en kombination af alle tre leveringsformer (briksystem, sampak, vogne med højt flow) for at have/modtage varer Just-In-Time. Det er vigtigt, at varemodtagelsen disponeres således, at den kan være med til at understøtte leveringsformerne, specielt muligheden for sampak. Alle brugerne udtrykte ønske om et automatiseret (brik-)system. Generelt skal det afklares, hvordan flowet for varer via briksystem foregår i de enkelte afsnit, dvs. fra varen leveres i afsnit til den er på rette sted (skab, vogn, depot). Tendensen er generelt, at flere og flere produkter sampakkes, og at der bruges flere engangsprodukter. I dag modtager nogle afdelinger standardpakker fra industrien, og andre varer sampakker personalet selv. Det anbefales, at nogle varer sampakkes i varemodtagelsen og bliver leveret færdigpakket til de enkelte afsnit. Brugerne udtrykte behov for at få leveret vogne til de enkelte afsnit, som er pakket med flere varegrupper fx både linned, bleer, patienttøj og forbrugsvarer. Den videre proces Det skal afklares i hvilket omfang, det vil være muligt at få leveret vare mv. som ønsket af de afdelinger der deltog i brugermøderne i efteråret 2011. For eksempel om der kan leveres en sampak-vogn til et sengeafsnit pakket med linned (fra vaskeriet) og bleer (fra lager). Der er andre eksempler på ønsket om sampak-procedurebakke med fx medicin (fra apotek) og forbrugsvare (fra lager). I begge eksempler skal det undersøges om en sådan sampak skal ske i varemodtagelsen, og dermed behov for rum/areal til denne funktion. Notatet forelægges de enkelte enheder (vaskeri, apotek, lager, sterilcentral m.fl.) på et møde 20.01.2012 til drøftelse af mulighederne for de tre af brugerne ønskede leveringsformer. 16 S ide
13. Tids- og handleplan for logistik i DNU Bilag O: Projektafdelingen har udarbejdet en tids- og handleplan for logistik i DNU og status Tidsplanen dækker perioden 2012-2018 og beskriver behovet for valg af vogne, testprojekter mm. Overfor er vist en lille del af tidsplanen, som fremgår i sin helhed af bilag til dette notat. 17 S ide
Bilagsoversigt Kapitel 1: A. Notat om vareforsyning i Det Nye Universitetshospital (business case 3C) af 10.02.2011 Der henvises også til regionsrådsbeslutning af 23.03.2011: http://www.regionmidtjylland.dk/politik/regionsrådets+møder/visdagsorden?file=23-03- 2011/Aaben_dagsorden/dagsorden.xml&Dag=1#Punkt10439 Kapitel 2: B. Notat om indstilling vedr. revideret systemvalg for vareforsyning af 14.10.2010 Kapitel 3: C. Notat om vogntransport vedr. kapacitetsvurdering for truck-transport for sterilvarer, affald, kost, linned og depotvare af 17.06.2011 Kapitel 4: D. Forankringsnotat om elevatorer af 20.05.2010, revideret 10.11.2010, udarbejdet af Kurt Egmose og Klaus Bræmer-Jensen Kapitel 5: E. Forankringsnotat vedr. transportvogne, ydermål, version 3 af 28.06.2011, udarbejdet af Kurt Egmose og Ella Kellberg. F. Notat vedr. transportvogne (beslutning) af 24.08.2011, udarbejdet af Villads Villadsen Kapitel 6: G. Notat om rørpost - brugerinvolvering af 09.01.2012, udarbejdet af Henrik Praetorius Kapitel 7: H. StOP Standard Operating Procedures Logistiske flow, version 1.1, af 15.09.2010 Kapitel 8: I. Notat om medicinforsyning i DNU, Medicin klar til brug, af 23.11.2010, udarbejdet af Villads Villadsen Kapitel 9: J. Notat om sengeflow dimensionering af sengevask og depot af 12.12.2011 Kapitel 10: K. Notat om personalegarderober i DNU - pladsforhold og antal garderobeskabe af 22.03.2011, udarbejdet af Mikkel B. Pedersen/Niels Arne Kjærgaard/Morten B. Nielsen L. Notat om personaleflow i DNU, udkast af 24.11.2010 Kapitel 11: M. Udkast til Koncept for hjælpemidler i DNU af 11.11.11, udarbejdet af Katrine von Schimmelmann Kapitel 12: N. Notat om de sidste 50 meter, udkast 06.01.2012, udarbejdet af Henrik Praetorius Kapitel 13: O. Projektafdelingens tids- og handleplan for logistik i DNU, udkast 18.11.2011 18 S ide