SKIMMELSVAMP - BESIGTIGELSESRAPPORT

SKIMMELSVAMP - BESIGTIGELSESRAPPORT SKIMMELSVAMP - / BESIGTIGELSESRAPPORT CB-GROUP Rekvirent: XX XX Besigtiget dato: 29-05-2017 Rapport dato: 17-08-2017 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 Havnegade 76 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 37466093 Mail: sc@cbgroup.dk Sagsnr.: 10202-17

Indhold 1. Fugt og skimmelkontrol... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Baggrund... 4 1.3 Formål... 4 1.4 Målemetoder og måleudstyr... 4 1.5 Billeddokumentation... 4 1.6 Besigtigelse... 4 2. Konklusion... 5 3. Handlingsplan... 6 4. Fugt- og skimmeltekniskgennemgang... 7 4.1 Udvendige forhold... 7 4.2 Indvendige forhold... 8 5. Prøveresultater... 10 5.1 Mycometer-Air test... 10 5.2 Agar V8 aftryksplade - Analyse... 10 6. Billeddokumentation... 11 6.1 Skitseret plantegning... 11 2 6.2 Fotos... 12 7. Målemetoder og måleudstyr... 22 7.1 Veje-tørre-veje-metoden... 22 7.2 Indstiksmåler, træfugt... 22 7.3 Kapacitiv fugtmåling... 23 7.4 Måling af relativ fugtighed... 24 7.5 Måleudstyr... 24 8. Analysemetoder... 25 9. Skimmelsvamp... 27 10. Fugt... 28 10.1 Relativ fugtighed (RF) og fugtindhold.... 28 10.2 Dugpunkt-skimmelsvamp... 28 11. Kvalitetskontrol... 29 11.1 Kontrol af fugt... 29 11.2 Kontrol af skimmelvækst... 30 12. Forholdsregler ved håndtering af skimmelsvamp... 31 13. Rengøring efter skimmelsvamp... 32

14. Udluftning af boligen... 33 15. Fare for fugtskader når du efterisolerer... 34 16. Fugt/ventilation i tagrum... 35 3

1. Fugt og skimmelkontrol 1.1 Indledning Efter aftale med XX XX har CB Group ApS den 29. maj 2017, gennemført fugt- og skimmelteknisk gennemgang på adressen XX XX Silkeborg. Kontrollen blev foretaget om formiddagen, ejer var til stede under gennemgangen. Undersøgelsen blev udført af Steffen Heiden Clausen fra Byggeri og Fugtteknisk afdeling. 1.2 Baggrund Ovennævnte bolig er til salg og køber, XX XX og familie, ønsker en skimmelkontrol af boligen før eventuelt bud. Boligen er opført med tunge ydervægge og skillevægge i porebeton, facaden fremstår uden overfladebehandling. Tagkonstruktionen er udført som sadeltagkonstruktion med udhæng, belagt med bølgeeternit. På besigtigelsestidspunktet var boligen beboet af nuværende ejer og datter. Familien har selv bygget og ejet boligen siden opførsel. 1.3 Formål Undersøgelsen har til formål at klarlægge eventuel art og omfang af mikrobiel vækst skimmelvækst - i ovennævnte bolig. Udvalgt prøvemateriale klarlægger hvorvidt en eventuel skimmelsvampevækst har forårsaget en sporespredning til indemiljøet. Der udføres ligeledes stikprøvevise fugtmålinger af tilgængelige konstruktioner. 4 1.4 Målemetoder og måleudstyr Målemetoder og måleudstyr er beskrevet i afsnit 7. 1.5 Billeddokumentation I forbindelse med undersøgelsen blev der taget billeder, som fremgår af afsnit 6.2. og plantegning 6.1. 1.6 Besigtigelse Efter aftale med rekvirenten, XX XX, blev hele bygningen gennemgået for fugt- og skimmeltekniske problemstillinger. Valg af testmateriale er aftalt forud for opgaven. Der blev ikke givet tilladelse til destruktive indgreb.

2. Konklusion På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan CB Group ApS udtale følgende: Af prøveresultatet i afsnit 5.1, fremgår det, at indhold af skimmelsvamp i indeluften ved entreen i stueplan og i trappeopgangen på 1. sal er lav. Ud fra disse resultater kan det antages, at den resterende del af boligen ligeledes ikke har et forhøjet niveau af skimmelsvamp i indeluften, på nuværende tidspunkt. Der er ligeledes udtaget én Agar v8 aftryksplade, som efter ca. 1 uges dyrkning vil blive analyseret på laboratoriet. Resultatet vil blive tilsendt rekvirent som bilag. Aftryksplader bruges til at artsbestemme eventuel forekomst af skimmelsvampe. Boligen ses enkelte steder med ælde og fugttekniske problemstillinger som bør efterses og udbedres indenfor et overskueligt tidsrum. Disse problemstillinger udgør en nuværende eller fremtidig risikofaktor for fugtskader og skimmelsvamp. Se afsnit 4 for en uddybning. Der blev ved inspektionen observeret adskillige støvfigurer på vægge og lofter, både i stueplan og på 1. salen. Se foto 19 og 20. Disse støvfigurer kan være en indikation på, at brændeovnen i stuen, ikke er tæt. Røgen fra brændeovne indeholder giftige stoffer som fx dioxiner, benzen, toluen, cyanidforbindelser og de kræftfremkaldende tjærestoffer (PAH). Det anbefales derfor, at dette undersøges nærmere. 5 Med venlig hilsen CB Group ApS, byggeri og fugtteknisk afdeling Steffen H. Clausen Energiteknolog og indeklimakonsulent

3. Handlingsplan Det anbefales, at der tages udgangspunkt i følgende handlingsplan: Brusekabinen på 1. sal er utæt og bør ikke benyttes i nuværende stand. Utætheden har resulteret i en fugtskade under selve brusekabinen og på modsatte side af indervæggen. Fugtskaden bør efterses ydereligere for at kunne bestemme skadens omfang. Bruseområdet på badeværelse i stueetagen kan ikke regnes som tæt. Flisefuger bør udbedres før badeområdet tages i brug. Samtlige fuger omkring vinduer og døre bør udskiftes. Alle aftræk i loftsrum bør efterses, udbedres og isoleres korrekt. Udvendige flader som gavltrekanter, facader mv. bør gennemgås for eventuelle fejl/mangler og udbedres hvis nødvendigt. Ligeledes bør inddækninger omkring tagvinduer, nedløbsrør og tagrender efterses. Tagryggen bør tætnes korrekt med skumbaner. Ældre fugtskade i bryggers under varmtvandsbeholder bør renoveres og nærtliggende område eventuelt afvaskes med en desinficerende opløsning fx. Protox Hysan. Dette vil sikre, at eventuel død skimmelsvamp eller dens sporer fjernes. 6

4. Fugt- og skimmeltekniskgennemgang 4.1 Udvendige forhold Data for måledagen Ude temperatur: Målt til ca. 16 C Luftfugtighed ude % RH: Målt til ca. 75 % Sol påvirket: Nej Nedbør: Nej Vind: Let vind Bemærkninger til udvendige forhold Boligens udvendige flader er blevet gennemgået visuelt for fejl og mangler som ville kunne påvirke indeklimaet i bygningen. Facader og sokkel Facader og sokkel ses generelt i god stand med kun enkelte overfladiske og sætningsrevner, se foto 1. Gavltrekanter er beklædt med træ, som fremstår velholdt men med ælde i overbladebehandlingen. Enkelte nedløbsrør ses med ælde og mindre revner. Utætte tagrender og nedløbsrør kan give anledning til fugtskader på ydervæg og sokkel. Fuger omkring vinduer og døre er generelt nedslidte og ødelagte. Disse kan ikke regnes for tætte og bør udskiftes. Se foto 2. Der ses utilstrækkeligt terrænfald væk fra boligen mod nord. Dette udgør en risikofaktor for fugtskader. Der er ingen umiddelbare tegn på nuværende opfugtninger som følge deraf. 7 Tagkonstruktionen/loftsrum Tagbelægningen ses med enkelte revner, bl.a. omkring aftrækskanal. Inddækning omkring tagvinduer kan være problematiske. Stikprøvevise fugtmålinger i spær og lægter på loftsrum viser en tør træfugt på 9-10 %. Se foto 3-4. Spær og lægter udviser ikke unormale tegn på skimmelsvampevækst. Krydsfinerplader mod gavltrekant i den fjerne ende af loftsrum kan muligvis være med skimmelsvamp. Dette kan ikke besigtiges da der mangler gangbro. Aftræk ses ikke isoleret korrekt og i et enkelt tilfælde ikke ført til det fri. Se foto 5. Et ikke korrekt isoleret og afsluttet aftræk kan giver anledning til kondens og deraf muligheden for fugt og skimmelsvamp. Interimistisk og mangelfuld tætning af tagrygning med mineraluld. Tagrygningen kan ikke regnes som tæt og bør tætnes korrekt med skumbaner. Se foto 6. En ikke tæt tagryg kan give anledning til fugt indtrængning i form af fygesne og slagregn.

4.2 Indvendige forhold Data for måledagen Luft temperatur Luftfugtighed % RH: Dugpunkt Ca. 22 C Ca. 51 % Ca. 11 C Bemærkninger til indvendige forhold Boligen anses med en normal rengøringsstandard. Når der vurderes på rengøringsstandarden skyldes det, at der over tid vil ske en ophobning af skimmelsvampspore i støvet, som frigives til luften i boligen ved ophvirvling. Død skimmelsvamp udgør en helbredsrisiko, lige såvel som levende skimmelsvamp. Stueetagen Gulvfliser, gulvafløb og vægfliser på badeværelset ses flere steder med mangelfulde fuger og vedhæftning. Se foto 7. Dette udgør en risiko for fugtgennemtrængning til andre bygningsdele. Kapacitive fugtmålinger udtaget i entre mod bruseområde udviser ikke tegn på nuværende opfugtninger. Se foto 8-10. Ligeledes er der ingen synlige tegn på fugtgennemtrængning fra badeværelset mod entre. Fodpanel mod samme indervæg ses tør. Se foto 11. Ved bryggers ses fugtskade på og omkring fodpanel under varmtvandsbeholder. Fodpaneler ses tørre og det antages, at dette er en gammel skade. Se foto 12. På loftet i stuen omkring brændeovnen ses fugtskjolder, som antageligt stammer fra inddækningen omkring skorstenen. Nuværende ejer fortæller, at dette er en ældre skade som nu er udbedret. Skorstenen er blevet pudset op og har fået ny inddækning. 8 Kapacitetsmåling Måleområde Tælletal Måleresultat Foto nr. Reference måling Væg 17.7 Tør 08 Entre mod badeværelse 20.6 Tør 09 Entre mod badeværelse 26.6 Tør 10 Se afsnit 7.3 for mere information omkring kapacitetsmåling. Træfugt Måleområde Fugt i % Relativ Fugt % Foto nr. Fodpanel - Entre mod badeværelse 10.8 Tør 11 Se afsnit 7.2 for mere information omkring træfugt.

1.salen Brusekabine på badeværelset ses med mangelfulde og interimistiske fuger, som har givet anledning til en stadig eksisterende fugtskade. Se foto 13. Hjørnet af badeværelset under brusekabinen ses med fugtskader på både gulv og fodpanel, se foto 14. Der ses ligeledes misfarvninger og fugtophobninger, som følge af fugtgennemtrængning, i gulvet på modsatte side af skillevæg. Se foto 15. Kapacitiv fugtmåling på udsatte gulv i trappeopgang udviser en let opfugtning af området. Se foto 17. Det kan ikke klarlægges hvor omfattende skaden er uden destruktive indgreb. Ved en længerevarende opfugtning, som dette sandsynligvis er, må det forventes at finde en vis forekomst af skimmelsvamp. Tagvinduer ses flere steder med tegn på fugt og begyndende rådskader. Se foto 18. Disse tagvinduer ses med en dårlig isoleringsværdi og udgør derfor en kuldebro. Kondensdannelse på vinduerne med afløb mod vinduets træramme er en stor risikofaktor for fugt, skimmelsvamp og i sidste ende råd. Kapacitetsmåling Måleområde Tælletal Måleresultat Foto nr. Reference måling Laminat gulv ca. 30 cm fra væg 12 Tør 16 Laminat gulv ved væg mod bad 41 Fugtig 17 Se afsnit 7.3 for mere information omkring kapacitetsmåling. 9

5. Prøveresultater 5.1 Mycometer-Air test Mycometer Air testen er en aggeressiv-metode hvor mængden af svampebiomasse bestemmes ved hjælp af en kvantitativ undersøgelsesmetode. Resultatet af de udtagne prøver fremgår af nedenstående tabel. Prøve Nr.: Prøvetagningssted Mycometer-tal Analyseresultat [kategori] My A 1 1 sal - Trappeopgang 93 A My A 2 Stueetage Trappe opgang 260 A Vurderingsgrundlag for Mycometer-prøver læses af nedenstående: Kategori Mycometer-tal Beskrivelse A 900 Lavt indhold af skimmelsvamp i luften B > 900 1700 Medium indhold af skimmelsvamp i luften. C > 1700 Højt indhold af skimmelsvamp I luften. Dette kan skyldes, at der er et skimmelsvampe-problem dvs. at der er vækst af skimmelsvamp i bygningen. Certificeringsnummer: Mycometer Air: MMA0130DKJCN 5.2 Agar V8 aftryksplade - Analyse 10 Endnu ikke analyseret. Tilsendes rekvirent efterfølgende som bilag.

6. Billeddokumentation 6.1 Skitseret plantegning 11 Orienterings skitse af boligen. Ej målfast. = Mycometer Air-test = Mycometer Surface-test = AGAR Aftryksplader = DNA-test = Destruktivt indgreb

6.2 Fotos Foto nr. 01 Sætningsrevne i facade omkring overdækket terrasse. Foto nr. 02 Ødelagt og nedslidt fuge mellem vindue og sålbænk. 12

Foto nr. 03 Træfugtmåling i spær Foto nr. 04 Træfugtmåling i spær 13

Foto nr. 05 Utilstrækkeligt aftræk Løber ikke mod det fri. Foto nr. 06 Interimistisk tætning af tagrygning. 14

Foto nr. 07 Ødelagt flisefuger på badeværelse i stueetagen Foto nr. 08 Referencemåling på væg ca. 170 cm oppe. 15

Foto nr. 09 Kapacitiv fugtmåling mod badeværelse ca. 30 cm. oppe. Foto nr. 10 Kapacitiv fugtmåling mod badeværelse. 16

Foto nr. 11 Træfugtmåling i fodpanel mod badeværelse. Foto nr. 12 Fugtskade i bryggers under varmtvandsbeholder. 17

Foto nr. 13 Ødelagte og interimistiske fuger i brusekabine på 1.sal. Foto nr. 14 Fugtskade under brusekabine på 1.sal. 18

Foto nr. 15 Fugtskade i gulv i trappeopgang mod badeværelset på 1 sal. Foto nr. 16 Reference måling mod laminatgulv, ca. 30 cm fra udsat område. 19

Foto nr. 17 Kapacitiv fugtmåling på udsat område mod badeværelset. Foto nr. 18 Fugtskade på vindue i soveværelse på 1 sal. 20

Foto nr. 19 Støvfigurer som følge af eventuelt sod partikler og kuldebroer. Foto nr. 20 Støvfigurer som følge af eventuelt sod partikler og kuldeindtræk fra etageadskillelse. 21

7. Målemetoder og måleudstyr 7.1 Veje-tørre-veje-metoden SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger (2009) kap.13.3.1: Metoden tager udgangspunkt i definitionen af fugtindhold i materialer. Den udføres ved at veje et prøveemne, tørre det i varmeskab (normalt) ved 103 ºC ± 2 ºC indtil vægten ikke ændrer sig mere, og derefter veje det igen. Metoden anses for den mest nøjagtige. Veje-tørre-veje-metoden er referencemetode for andre målemetoder. 7.2 Indstiksmåler, træfugt Fugtprocenten i træ er et udtryk for den mængde vand, der er bundet i træets fibre. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % er risiko for vækst af skimmelsvampe. Da træets fibre kan "bære" 28 % (fibermætningspunktet), vil målinger højere end 28 % angives ved >28 %. Fugt over 28 % er derfor et udtryk for flydende vand i træets celler. En træfugt på 28 % svare til en Relativ Fugt på 100 %. Ved inspektionen anvendes en indstiksmåler, typisk Tramex MRH III med uisolerede 30 mm elektroder. Skalaen på denne går fra 6-99 % træfugt. Anbefalet fugtindhold i træ 0-08 % Meget tørt f.eks. opvarmede rum Ingen risiko for skimmel. 08-11 % Tørt f.eks. delvis opvarmede rum Ingen risiko for skimmel. 12-15 % Bygningstørt f.eks. træfacader Ingen risiko for skimmel. 16-17 % Fugtigt f.eks. fri luft under tag Risiko for vækst af skimmel. 18-28 % Vådt f.eks. ubeskyttet for vejrliget Stor risiko for vækst af skimmel >28 % Vandindholdet ved fibermætningspunktet regnes normalt som 28 %. (er træartsspecifikt) >20 % Vil der være risiko for trænedbrydende svampe. Værdier kan variere afhængigt af temperatur og træsort Ovenfor nævnte værdier anvendes som vejledende. Kilde: Byg-erfa 22 Kalibrering af aflæste fugttalt/temperatur 0 C 7% 10% 12% 15% 20% 26% 30% 5 + 1 +2 +2 +3 +4 +5 +7 10 +0 +1 +1 +2 +2 +3 +4 20 +0 +0 +0 +0 +0 +0 +0 30 +0-1 -1-1 -1-2 -2 40-1 -2-2 -3-3 -3-4 Kalibrering af målinger med indstiksmåler ud fra omgivelsestemperaturen.

7.3 Kapacitiv fugtmåling Udføres typisk på konstruktioner som murværk, beton og gips. Fugtmålingsudstyr har en måledybe i materialer på 20-40mm. Skalaen går fra 0 100 digits. Måleresultater er afhængige af materialets vægtfylde. Hvis der er stor forekomst af salt i konstruktionen, kan måleresultatet være påvirket. Målingerne er derfor kun vejledende. GANN Hydromette BL Compact B, måledybde på 20-40mm. Materiale Vægtfylde Meget tør Normal tør Halv tør Fugtig Meget fugtig Våd < 600 kg/m 3 5 12 12-25 25 40 40 55 55 70 >70 600 1200 kg/m 3 12-20 20-30 30 45 45 60 60-75 >75 1200 1800 kg/m 3 12-25 25 40 40 50 50 70 70 80 >80 >1800 kg/m 3 20-30 30-45 45-55 55-75 75-90 >90 Eksempel må Materiale Vægtfylde Glasuld 16 kg/m 3 Porebeton 650 kg/m 3 Tegl 1620 1890 kg/m 3 Stenuld 32 kg/m 3 Letklinkerbeton 900-1550 kg/m 3 Beton 2260-2325 kg/m 3 Træ (fyr) 510 kg/m 3 Tramex MRH III, måledybde på 30 mm. Relativ værdi Måleresultat 0-30 Tørt 31-70 Fugtigt 71-100 Vådt Tramex CMEX II, måledybde på 20 mm. Der måles fugtprocent i konstruktionen, på en skala fra 0-6,9% fugtindhold. For murværk/beton er der ved en fugtprocent på 5,6% en relativ fugtighed på 100%. Målinger over 5,6% er derfor et tegn på flydende vand imellem sandkornene. 23

7.4 Måling af relativ fugtighed Luftens relative fugtighed (RF %) og temperatur ( o C) er målt, ved øjebliksmålinger (efter > 5 minutters ligevægt). Vores typisk anvendte udstyr er Tramex MRH III eller Systronik FT50 Hygrometer. Målingerne er foretaget i rumluften og udendørs. I en karakteristisk bolig vil RF variere imellem: Måned Fugtprocent Januar - marts Ca. 40-45% April Ca. 45-55% Maj - juli Ca. 55-60% August Ca. 60-65% September - Oktober Ca. 55-65% November Ca. 50-55% December Ca. 45-50 % 7.5 Måleudstyr Liste over måleudstyr som har været til rådighed ved undersøgelsen. Testo 606-2 Gann Compact B Tramex CMEX II Tramex MRH III Systronik FT50 Hygrometer Termografisk kamera, Fluke Ti32 24

8. Analysemetoder Undersøgelsen er ikke alene vurderet ud fra forekomsten af skimmelvækst, men er en del af en samlet vurdering af byggetekniske forhold og tilstande, fugtforhold, svampearter og omfanget af både skimmelvæksten og skimmelsvampeangrebet. Undersøgelsen sker på baggrund af vores byggetekniske erfaringer, og ud fra: By og Byg Anvisning 204: Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (2003) By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst (2003). SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger (2013). Analyse af skimmelvækst Analysemetoderne er beskrevet sammen med resultaterne. Mycometer prøverne refereres som: My A (Air) og My - S (Surface) og analyseres i eget laboratorie. Aftryksplader (AT XX) og DNA-tests (DNA-XXX) er analyseret i et eksternt laboratorie. Om Mycometer Surface-test Metoderne anvendes til analyse af skimmelsvampe prøver fra overflader materialer. Testen bestemmer mængden af skimmelvamp ved at måle aktiviteten af et specifikt enzym. Om Mycometer Air- test Aggressiv prøvetagning giver oplysninger om luftens indhold af skimmelsvamp, når luften umiddelbart før har været hvirvlet op (Illustrerer kraftig aktivitet i rummet, som f.eks. udluftning, støvsugning m.m.). Luftens indhold af skimmelsvamp kan varierer meget over korte tidsintervaller, og luftanalyser er derfor kun et øjebliksbillede. Sporer, hyfer og fragmenter bliver frigivet i større mængder under spiring og vækst. 25 Om Aftryksplader (V8 agar) Aftryksplader er plasticskåle, med et dyrkningsmedium (V8 agar), som giver optimale vækstbetingelser for nogle af de skimmelsvampe, der er mest interessante i forbindelse med fugtskader i bygninger. Prøven dyrkes i et laboratorium i ca. en uge, og analyseres herefter. Aftryksplader bruges til at artsbestemme svampen, med henblik på at bestemme typen af vandskade og omfangsbestemmelse af skaden, samt til kvalitetssikring af afrensning.

Om DNA-test DNA prøver kan afsløre, om der findes mikroorganismer (skimmelsvampe) i støv, som kan stamme fra fugtskadede bygningsmaterialer eller skjulte vandskader. Skimmelsvampe frigiver partikler, sporer, celler og andre svampebestanddele, til luften. Disse mikropartikler svæver i luften og bindes til støv, som kan findes i opholdszonen. Ved at opsamle støv får man således et udtryk for, om rumluften har været påvirket af partikler fra skimmelsvampe over længere tid. Resultatet af DNA analysen er et udtryk for, i hvilken grad rummet er påvirket af mikrobiologisk materiale. DNA-analysen anvendes til opsporing af skjult skimmelsvamp, da forskellige arter skimmelsvamp har forskellige foretrukne voksesteder. Med DNA-analyse er det muligt både at påvise hvilke typer og mængden af skimmelsvampe, der findes i støv fra boligen. Afhængigt af hvilke arter og mængder, der findes, vurderes boligens sundhedstilstand, herunder om der ses tegn på skimmelsvamp forårsaget af fugtproblemer. Et nyt studie, som har gennemgået en række ældre undersøgelser med henblik på at undersøge sammenhængen mellem skimmelsvamp og astma konkluderer flg.: Den molekylærbiologiske metode som anvender til detektion af de forskellige skimmelsvampetyper hedder qpcr (quantitative Polymerase Chain Reaction), og bruges i stigende grad i den kliniske diagnostik. For nyligt viste studier, at man med PCR kan diagnosticere invasiv aspergillose med 100 % nøjagtighed. (Arvanatis et al. 2014, J. Clin. Microbiol 2014). 26 Cladosporium, Alternaria, Aspergillus og Penicillium arter blev fundet i højere koncentrationer i hjem med astmatiske deltagere. Eksponering for Penicillium, Aspergillus, og Cladosporium er associeret med øget risiko for astmasymptomer En høj forekomst af Cladosporium, Alternaria, Aspergillus og Penicillium arter i hjemmet forøger eksisterende astmasymptomer med 36-48 % sammenlignet med dem, der udsættes for lavere koncentrationer af disse svampe.

9. Skimmelsvamp Skimmelsvampe er bittesmå mikroorganismer som findes overalt i naturen og indeklimaet. De vokser naturligt i jord og på overflader, f.eks. på planter og spreder sig primært ved at danne sporer, som kan transporteres med vinden. Sporerne er således til stede i stort set alle vores omgivelser og kommer ind i bygninger via udeluften, tøj og fodtøj. Når sporerne er kommet ind i bygninger, aflejres de typisk i støv og snavs. Skimmelsvamp kræver tilstrækkeligt med fugt og den rette temperatur for at udvikle og sprede sig. Allerede ved en relativ fugtighed på 75-80% og temperaturer på mellem 5 og 30 grader vil visse typer skimmelsvamp kunne angribe diverse materialers flader. Hvis fugtigheden på materialets overflade kommer helt op på 90-95 procent (relativ fugtighed), fx fordi der er kondens, vil skimmelsvampene vokse eksplosivt. Ved så høj fugtighed vil overfladen føles våd. Hvis der er tilpas fugtigt og varmt, og hvis der er organisk materiale at leve af, kan skimmelsvampen etablere sig på 1-2 uger. Skimmelsvamp ses ofte som plamager i forskellige farver, fra hvid og lys grå over i det gullige, rødlige eller grønlige til helt sorte nuancer - nogle er lodne og andre ikke. Skimmelsvamp har ofte en meget særpræget lugt jordslået stof. Skimmelsvamp angreb Kældervæg med indtrængende grundfugt. 27 Skimmelsvampe og svampesporer indeholder og frigiver en række stoffer, herunder giftstoffer, som kan fremkalde allergiske reaktioner. Symptomerne kan være irriterede øjne, næse og luftveje, snue, hovedpine, træthed, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Allergikere og astmatikere kan være mere følsomme overfor skimmelsvamp. Mennesker reagerer forskelligt på de forskellige typer af skimmelsvampe. Nogle mennesker udvikler egentlig allergi overfor skimmelsvamp. Det vurderes, at 3-6 % af befolkningen er allergisk overfor skimmelsvamp.

10. Fugt 10.1 Relativ fugtighed (RF) og fugtindhold. Fugtindholdet vil i alle materialer efter et stykke tid indstille sig i ligevægt med den omgivende lufts relative fugtighed samt eventuel tilførsel af fugt/vand fra omgivelserne. Fugtindholdet i materialer øges, når den omgivende lufts relative luftfugtighed øges. I modsætning til træ er der dog forholdsvis ringe stigning af fugtindholdet i murværk, beton og tilsvarende uorganiske materialer med stigende relativ fugtighed. 10.2 Dugpunkt-skimmelsvamp Dugpunktet er den temperatur ved hvilken given luftmasses indhold af vanddamp, der ved afkøling vil fortættes til flydende vand. Afkøles luften længere ned end til dugpunktet, kan luften ikke længere indeholde al den vanddamp, der er i den da den højst kan indeholde en vanddampmængde, der svarer til RF = 100 %. Alle former for fugt er angivet i procenter. Eks. Hvis overflade temperaturen på en væg f.eks. er 15 0 C og luftfugten 60 % vil dugpunktet være ved ca. 7 0 C. Hvis overfladen er 7 0 C eller koldere (lavere temperatur) vil der her dannes kondens på overfladen (Overfladekondens). Overfladekondens sker på kolde overflader, som f.eks. kuldebroer, og dårligt isolerede klimaskærmskonstruktioner. Overfladekondens optræder når temperaturen på overfladen kommer under rumluftens dugpunkt. Skimmelsvampe vokser ved forhold hvor den relative fugtighed er 75 % eller mere, på overfladen af et givende materiale. Når der først er dannet kondens på en overflade, er det svært at slippe af med igen uden en aktiv handling. Fugten vil fordampe fra overfladen når luften omkring varmes op, eller udtørres ved udluftning. Fordampning kræver energi, og når kondensen fordamper, vil overfladen derfor blive afkølet yderligere, hvorved der er risiko for at overfladens temperatur kommer yderligere under dugpunktet. Derfor skal kondens fra en given overflade, f.eks. væg eller vindueskant, tørres væk med en klud. 28

11. Kvalitetskontrol Der er overordnede kriterier for at en renovering kan siges at være færdig og velgennemført. 1. Fugtkilde samt eventuel årsag til skimmelsvamp og -vækst er fjernet. 2. Konstruktionerne er tørre. 3. Skimmelsvampene er reduceret til et niveau, der kan karakteriseres som normalt. 4. Slutrengøring 5. Kvalitetssikring. Sker ved udtagning af prøver efter slutrengøring er afsluttet 11.1 Kontrol af fugt Utilstrækkelig udtørring af såvel nye bygninger som renoverede konstruktioner kan medføre skimmelvækst og deraf følgende indeklimaproblemer. Byggematerialer med stort fugtindhold skal være tilstrækkeligt tørre inden påføring af overfladebehandling, beklædning eller anden tildækning. I modsat fald hindres fugten i at trænge ud til og fordampe fra overfladen, dvs. at overfladefugtindholdet øges. Bygningsreglementet stiller krav om, at materialer ikke må have et fugtindhold over et kritisk niveau. Det tolkes i SBi-anvisning 230 I tabellen herunder ses orienterende fugtkriterier, dvs. højeste fugtindhold inden efterfølgende overfladebehandling og det videre arbejde. 1 29 1 Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet. Statens Byggeforskningsinstitut, 2010 samt Erfaringsblad 99, BYG-ERFA, Fugtkriterier og risikovurdering ved nybyggeri og renovering, 2012

11.2 Kontrol af skimmelvækst Efter fjernelse af skimmelsvampevækst bør der udføres kontrol af det afrensede område. Ved tilstrækkelig høj fugtighed tager det mellem 5 og 10 dage ved stuetemperatur at udvikle synlig skimmelvækst. Ved angreb større end 3 m 2 pr. lokale bør man foretage kontrolmålinger undervejs. Hvis angrebet er mindre end 3 m 2 pr. lokale i en tør bygning, er det normalt ikke nødvendigt at foretage kontrolmålinger undervejs. Kontrolmålingen foretages når renoveringen er afsluttet, og inden afrensede flader eventuelt indbygges eller skjules. Målemetode kan f.eks. være én Mycometer-test og én aftryksplade til tælling af kolonidannende enheder. Skimmelsvampevækst i bygningskonstruktioner resulterer ikke altid i målbart forhøjede koncentrationer af luftbårne sporer i indeluften i vækstperioden. Det er derfor ofte først, når skimmelsvampene tørrer ud og afgives til indeluften, at de bliver generende for personer, der opholder sig i rummet. I tilfælde af, at den pågældende afrensning ikke kan godkendes i henhold til de opstillede krav, skal afrensningen gentages og/eller kombineres med andre afrensnings metoder og afsluttes med en ny rengøring. Herefter udføres der igen en kvalitetskontrol. 30

12. Forholdsregler ved håndtering af skimmelsvamp Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe. Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære: Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske. Eventuelle sikkerhedsbriller. For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere en støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen. Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes. Areal med skimmelvækst <0,25m2 0,25-3m 2 >3m 2 Personale kvalifikationer Instruktion Instruktion Professionelle Personlige værnemidler Hansker og briller Åndedrætsværn Hansker og briller Beskyttelsesdragt Friskluftsforsyning Afskærmning af arbejdsområde Ingen tiltag, dog lukkes alle døre Afskærmning kan være nødvendig Evt. lukning af døre med tape Komplet afskærmning Undertryk **) Sluse Rømning af arbejdsområde Ja Ja Ja Rømning af nærmeste Nej Nej Ja omgivelser Støvdæmpende foranstaltninger under renoveringen Støvsugning med mikrofilter Støvsugning med mikrofilter Støvsugning med mikrofilter ***) og opstilling af luftrenser Bortskaffelse af forurenet I forseglet plastsæk I forseglet plastsæk I forseglet plastsæk materiale Deponering af forurenet Ingen krav Ingen krav Ingen krav materiale SBI-anvisning 205 31

13. Rengøring efter skimmelsvamp Skimmelsvampe der vokser producerer støv, som kan virke generende på mennesker. Det er derfor vigtigt, at man fjerner skimmelstøvet, inden bygningen tages i brug efter en skimmelsanering. Er det tale om en mindre sanering, skal de pågældende rum, samt møbler og genstande, have en almindelig grundig rengøring. Ved store saneringer er der som regel tale om rengøring både inden og umiddelbart efter saneringen, samt en slutrengøring inden bygningen tages i brug. Inden sanering: For at begrænse skimmelstøvet hvirvles op, samt sikre de bedst mulige arbejdsforhold for dem der udfører saneringen, bør de inficerede rum rengøres inden arbejdet går i gang. Det er en god idé at fjerne alle løse genstande og dække faste møbler og inventar af i de pågældende rum inden saneringen, så de ikke bliver inficeret under saneringsarbejdet. Efter sanering: Umiddelbart efter skimmelsaneringen skal der rengøres to gange med 1-2 døgns mellemrum. Årsagen hertil, er at skimmelsporene og støvet bliver i luften et stykke tid, inden de lægger sig. Alle våde og svampeinficerede materialer, hjælpematerialer, redskaber og værktøj skal fjernes inden rengøringen. Alle vaskbare faste flader vaskes med rent vand (med eller uden rengøringsmiddel), de øvrige flader (ikke-vaskbare overflader) støvsuges grundigt. Dampafrensede eller desinficerede flader behøver ikke yderligere rengøring. De løse genstande fra rummet skal rengøres uden for bygningen før genbrug. Ved synligt inficerede materialer bør man vurdere, om disse skal kasseres. Tekstiler luftes og/ eller vaskes, vaskbare genstande tørres med fugtig klud, og polstrede møbler, bøger og lign. støvsuges grundigt. Den benyttede støvsuger bør udstyres med mikrofilter, og støvsugerposen skal smides væk efter brug. 32 Slutrengøring: Efter fugtmåling og kontrolmåling af skimmelsvamp på de tidligere angrebne områder samt godkendelse fra den ansvarlige, afsluttes saneringsarbejdet med en slutrengøring og en generel kvalitetssikring, inden boligen tages i brug.

14. Udluftning af boligen For at undgå kondens skal der om nødvendigt sørges for kortvarig udluftning med det formål at udskifte den fugtige luft kombineret med opvarmning for at sikre, at overfladernes temperatur ikke kommer under dugpunktet. Om vinteren er det særlig vigtigt at få luftet ud, men det bør gøres i korte perioder (5-10 minutter). Sørg for at der laves gennemtræk i boligen. Luk vinduer op i begge husets sider, så den friske luft kan cirkulere. Ellers når du ikke at skifte al luften ud på så kort tid. Luft ud 2-3 gange om dagen, f.eks. morgen, eftermiddag og aften. Lad ikke bare et enkelt vindue stå på klem i flere timer. Dette vil afkøle vægge og andre overflader, som efterfølgende vil kræve mere energi for at blive opvarmet til stuetemperaturen igen. De kolde vægge kan ligeledes give anledning til kondensdannelse på overfladen, som kan fører til skimmelsvamp. Hvis kanten af dug i vinduet bliver over 2 cm bred, er det tegn på, at du skal luftes mere ud. Tør dug væk med f.eks. køkkenrulle eller klud, så der ikke senere dannes skimmelsvamp på overfladen. Når du har været i bad, skal du sørge for, at den fugtige luft bliver ledt ud af boligen. Hvis du åbner badeværelsesdøren, spreder du den fugtige luft til hele boligen. I stedet skal damp og varm luft ud gennem udsugningsanlægget eller et badeværelsesvindue. 33 Lad være med at tørre tøj i boligen. Det giver meget høj luftfugtighed. Se eventuelt: www.youtube.com/watch?v=12yfpvcwvve

15. Fare for fugtskader når du efterisolerer Mursten eller puds, der skaller af ydermuren, er skader, der kan opstå som følge af efterisolering af hulmuren. Årsagen er, at fugtbalancen i muren ændres, når du isolerer. De fleste energirenoveringer forrykker balancen mellem varme og fugt, og hvis ikke man tager sine forholdsregler, er der stor risiko for, fugtskader, som kan give afskalling på ydervægge, råd, svamp og skimmelvækst i og på bygningskonstruktionerne. Fugt og frost, er den direkte eller medvirkende årsag til nedbrydning facaden. For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af isoleringsmateriale. Erfaringen viser, at hvis formuren er i god stand med intakte fuger og uden frostsprængninger af tegl eller løs puds ude eller inde, vil indblæsning af isoleringsmateriale i hulmuren være forsvarlig. 34 Er murværket i dårlig stand, vil vand kunne trænge ind i hulmuren gennem revner og sprækker. Isoleringsmaterialet vil hernæst være med til at holde på vandet og lede fugt ind den bagvedliggende konstruktionen. Hvis der er kommet fugt i en ydermur, efter at den er blevet hulmursisoleret, er det vigtigste at finde ud af, hvor fugten trænger ind.

16. Fugt/ventilation i tagrum Behovet for ventilation af tagrum er der hele året, men er størst i vinter- og forårsmånederne, hvor fugtindholdet i tagkonstruktionen er højest. Mange fugtskader i tage, fx skimmelvækst eller vækst af trænedbrydende svampe, kunne være undgået, hvis tagkonstruktionen havde været korrekt ventileret. Skaderne skyldes ofte: At fugtig rumluft trænger gennem utætheder i etageadskillelsen eller en utæt lofteller skunklem. At fugt i rumluft diffunderer gennem manglende eller defekt dampspærre eller pudsede lofter. Ved tagrenovering og efterisolering af eksisterende bygninger er loftkonstruktionen erfaringsmæssigt ikke tilstrækkelig damp- og lufttæt til, at ventilation eller diffusionsåbenhed kan fjerne al fugt fra tagkonstruktionen. Der skal normalt ventileres: I tagrum I kolde skunkrum Mellem diffusionstætte undertage og isolering i et paralleltag. Mellem tagdækning og undertag eller hvor der ikke er undertag mellem tagdækning og isolering. Der skelnes normalt mellem to typer af undertag: Diffusionsåbent undertag. Når et undertag er diffusionsåbent, betyder det populært sagt, at taget kan ånde. Mindre mængder fugt i tagkonstruktionen kan således fordampe gennem undertaget således, at fugten ikke forsager skader i konstruktionen. 35 Diffusionstæt undertag. Diffusionstætte undertage skal tagkonstruktionen altid være ventileret. En effektiv ventilation opnås ved at etablere en luftspalte mellem undertag og isolering. Højden af denne spalte skal i gennemsnit min. være 50 mm. Anvendes frit spændende banevarer vil disse altid hænge lidt midt i spærfaget, selvom undertaget opstrammes korrekt. Der skal derfor her projekteres med en ventilationsspalte på min. 70 mm.

Hvorfor vælge CB Group? CB Group er først og fremmest 100% uvildige - Vi har ikke interesse i at yde andet en god og korrekt rådgivning til dig. Virksomhed bruger mange økonomiske ressourcer for at uddanne vores folk til at udføre produkterne som reglerne foreskriver, og deltager aktivt i branchedage. Der er stor fokus på kvaliteten af energimærkerne for tiden. Der er afsløret mange fejl i energimærkerne, som kan have alvorlige konsekvenser for det endelige resultat af mærket, og dermed direkte påvirke boligens værdi. Vi gør vores yderste for at sikre at energimærket er gennemarbejdet og kontrolleret, så vi sikre at resultatet er korrekt og fyldestgørende. Vi er ikke altid de billigste, men vi går til gengæld heller aldrig på kompromis med kvaliteten i vores arbejde. 36