TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Skovgården, Mariagerfjord Kommune Tirsdag den 6. september 2016 fra kl. 12 Indledning Vi har på vegne af Mariagerfjord Kommune aflagt tilsynsbesøg på Skovgården. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Efter aftale med Forvaltningen har vi ved tilsynet haft særligt fokus på: initiativer og tiltag, der er sat i værk på baggrund af Månedens tema, og hvilken betydning det har for beboernes dagligdag og livskvalitet. Endvidere har vi dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Konklusioner, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og dialog, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Konklusioner Fra 1. marts 2016 er Skovgården et plejecenter for beboere med demenslidelser det er vores overordnede og umiddelbare vurdering, at beboernes behov imødekommes de fysiske rammer fremstår anvendelige. Der er lavet flere tiltag i forbindelse med, at det er et demensplejehjem, eksempelvis er der en købmand og et sanserum er under etablering beboerne giver indtryk af at trives. Der er en afslappet stemning med en generel faglig tilgang til beboerne. Der er eksempler på, hvordan deres livskvalitet understøttes gennem aktiviteter og nærvær der arbejdes med månedens tema, som i juli og august var Udeliv, og i september er Velfærdsteknologi. Det er vores indtryk, at lederen er optaget af månedens tema, men at medarbejderne er det i mindre grad. Medarbejderne er mere optagede af ugefokus, hvor en beboer vies særligt opmærksomhed gennem inddragelse af eksempelvis livshistorie og deraf interesseområder medarbejderne fremstår generelt engagerede og med indblik i beboernes behov. Omlægning til en anden beboergruppe og deraf også rokering af medarbejdere har været en større proces, som endnu er undervejs i form og indhold. Det er vores indtryk, at der er en tydelig retning fra lederens side, men at implementeringen i de forskellige enheder tager tid 1
på baggrund af en konkret iagttagelse under tilsynet, bør der være opmærksomhed på etik og faglighed i samtalen mellem medarbejderne, i særdeleshed, når det foregår i samværet med beboerne. Lederen vil følge op på dette generelt fremstår dokumentationen fyldestgørende, der er enkelte udviklingspunkter. Det er lederen opmærksom på der kan forekomme magtanvendelse og aktuelt er der to forhåndsgodkendelser. Det er vores vurdering, at der arbejdes forebyggende gennem pædagogiske tiltag, og at medarbejderne er bekendte med regler på området og proceduren for indberetning. Iagttagelser og dialog Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Der er ikke punkter til opfølgning. Beboerne Beboerne er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Der er 66 beboere. Der er imidlertid fire beboere, fra før plejehjemmet blev for borgere med demenslidelser, som har ønsket at blive boende. Herudover er der 2 aflastningspladser for borgere med behov for en midlertidig bolig. Boligforhold og fysiske rammer Der er 7 levebo-miljøer, hver især med et antal beboerlejligheder tilknyttet. Rammerne fremstår anvendelige til målgruppen og der er gjort tiltag for at gøre fællesarealerne indbydende. Eksempelvis er væggene på en gang malet, så de signalerer ældre huse, herunder en købmandsgård og frisørsalon. Det giver mulighed for, at beboerne under en gåtur med medarbejderne rundt i huset får oplevelser og mulighed for genkendelse, inddragelse og meningsfulde gåture, hvis der eksempelvis skal hentes sæbe til et levebo-miljø eller at en beboer vil købe sig en pose bolcher. Udenfor er der små terrassemiljøer i forbindelse med enhederne, de fremstå hyggelige og anvendes under tilsynet. Flere steder ser vi de såkaldte fiberdyr, som er dyr i naturtro størrelse, som er placeret på græs. Medarbejderne fortæller, at de giver anledning til dialog om dyr, pasning med mere og der holdes øje med om de flytter sig. Lederen fortæller, at der på sigt er planer om at etablere et sanserum for beboerne, med et såkaldt døgnrytmelys, billeder og musik, samt sækkestole. Tanken er, at også pårørende skal kunne anvende rummet sammen med beboerne. Lederen oplyser ligeledes, at der er planer om nye låse til beboernes døre, således at de altid kan åbne indefra, men er låste udefra. Det vil hindre beboerne i uforvarende at gå ind til hinanden. De omsorgsmæssige forhold Under tilsynet hviler flere beboere, mens andre er i fællesrummet og senere indtager flere deres eftermiddagskaffe, dels inde og dels udenfor på terrasserne. Der er en afslappet stemning og vi ser flere eksempler på, at beboerne mødes på en anerkendende måde og nænsomt realitetskorrigeres ved behov herfor. I en af enhederne er der en hund, som beboerne har glæde af at sidde ved i sofaen og ellers iagttage dens gøren og laden. 2
Lederen oplyser, at de fire beboere, som har valgt at blive boende efter omlægning til demensplejehjem indimellem mødes, og medarbejderne sørger for hyggelige rammer omkring et måltid, således at deres behov for at møde ligeværdige imødekommes og muliggøres. Der er ansat en musikterapeut, som dels spiller musik og synger i fællesskabet, og dels spiller og er sammen med beboere individuelt alt efter deres behov. Ifølge det oplyste bidrager det til gode oplevelser for beboerne og øget livskvalitet, da musik kan stimulere og berolige uanset funktionsniveau. Musikterapien har også et bindeled til plejen, hvor det blandt andet kan anvendes som afledning i plejesituationer. Der er et ønsket fokus fra kommunen omkring månedens tema, som i juli og august var Udeliv. Vi ser og hører om flere tiltag, hvor udelivet inddrages i dagligdagen, herunder gåture, aktiviteter ved drivhus, udendørs gudstjeneste og sejltur på fjorden. I september er temaet Velfærdsteknologi. Det er vores indtryk, at medarbejderne er mere optagede af ugefokus end af månedens tema. Ugefokus handler om, at en beboer er i fokus og eksempelvis gennemgås livshistorien for at finde interesser og inspirere til meningsfulde aktiviteter. Der er tilknyttet frivillige og det oplyses, at der er opmærksomhed på deres opgaver i forhold til beboerne og deres behov og adfærd. De frivillige har modtaget undervisning af demenskoordinatoren, så de overordnet kan begå sig i samværet med beboerne med demenslidelse. De frivillige støtter blandt andet op om arrangementer, så som et månedligt aftenarrangement, hvor harmonikaspillere øver. Pårørende kan deltage og der leveres mad udefra. Herudover kan de være tilknyttet en enhed, så beboerne bliver trygge ved dem, og lave mindre aktiviteter der. Ledelse, medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejdergruppen er sammensat af flest social-og sundhedshjælpere, en del social-og sundhedsassistenter, ergoterapeut, musikterapeut, og herudover er der to demenskoordinatorer. Lederen ønsker på sigt flere social- og sundhedsassistenter i medarbejdergruppen. Lederen giver udtryk for, at omlægningen har været en turbulent tid for alle. Medarbejderne har fået nye kollegaer og skal finde fodfæste i nye enheder med nye beboere. Vi taler med flere medarbejdere, nogle giver udtryk for, at organiseringen og samarbejdet fungerer og andre giver udtryk for, at det kan være udfordrende. Leder er opmærksom på medarbejderne, samarbejdet og organiseringen af opgaverne. På baggrund af konkrete iagttagelser bør der være opmærksom på den hjemlige og familiære tone blandt medarbejderne, herunder også signalværdien og etikken, når medarbejderne opholder sig i fællesskabet med beboerne. Således man ikke uforvarende, mister det professionelle og faglige skøn og drøfter beboere og private oplevelser. Det er i tilbagemeldingen drøftet med lederen, som vil følge op på det. Der er planlagt et 10 dages kursus for alle medarbejdere om forståelse af og tilgange til arbejdet med beboere med demenslidelser, herunder filosofien bag Tom Kitwood og Marte Meo. Der har tidligere været et kursus i psykomotorisk træning, som blandt andet omhandler hvordan medarbejdernes kropssprog påvirker kommunikationen med beboerne. Lederen fortæller, at der er planer om et kursus mere omkring dette. Til efteråret starter de med triagering, et redskab, som kategoriserer beboerne efter, hvor de er i forhold til deres habituelle tilstand. Ved behov samarbejdes med aktuelle aktører, som f.eks. Gerontopsykiatrien, demenskoordinator, psykolog og terapeuter, hvilket sammen med centersygeplejerskerne er med til at kvalificere opgaveløsningen. Den skriftlige dokumentation 3
Vi har gennemgået udsnit af den skriftlige dokumentation i form af døgnrytmeplaner, handleplaner og journalnotater. Overordnet fremstår det opdateret og retningsgivende for indsatsen. Der er enkelte opfølgningspunkter i forhold til anvendelse af handleplan og anvendelse af en intern bog til forhold om beboere, som vi drøfter med lederen. Magtanvendelse Der er aktuelt enkelte forhåndsgodkendelser til at anvende magt. Medarbejderne giver udtryk for, at de arbejder forebyggende gennem kendskab til de enkelte beboere, anvendelse af pædagogiske tilgange, samt inddragelse af tværfaglige samarbejdspartnere. Lederen oplyser, at der er et forslag fremme om, at der skal oprettes pædagogiske handleplaner på alle beboerne, et tiltag, som kan medvirke til at forebygge magtanvendelse gennem en løbende skriftlig refleksion over beboerens adfærd. Det er vores vurdering, at medarbejderne er bekendte med reglerne omkring magtanvendelse og proceduren for indberetning. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg Der er ikke punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har været rundt i hele tilbuddet og har efter individuel aftale talt med flere beboere, ligesom vi har opholdt os med andre i fællesskabet. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde samt lederen. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og tilknyttede vejledninger samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 28. september 2016 REVAS APS AF 1/2 2004 4
Kathinka Eriksen Henning Jacobsen 5