Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage.

Relaterede dokumenter
Familiecentrets virksomhedsplan

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Fælles Børn - Fælles Indsats

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Børn og Families Strategiplan

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

2018 UDDANNELSES POLITIK

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Sammenhængende børnepolitik

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Herningmodellen Børn & Unge

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Fælles. Fælles. Fælles. Ungdomscentrets Virksomhedsplan Vision. Mission. Faglige strategier. Tilgang. Effektmål (tværgående) Ydelser

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Børne-og Familieområdet

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Børne-og Familieområdet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser

Professionel faglighed

Gentænkning af tilbud i Gellerup, Toveshøj og Ellekær

Direktionens årsplan

Gellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

professi TUS onelle Tværgående UngeSAMArBeJde

CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE

Lokal udviklingsplan for

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Børne- og ungepolitik

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Aftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Indsats- og Anbringelsespolitik

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Mål i Budget 2018 Børn og Unge

Lokal udviklingsplan for. Malling dagtilbud

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Ny Nordisk Skole-institution.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

VARIGE SPOR en særlig indsats

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Omstillingsgruppen. Familieindsats og forebyggelse

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Børn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Sammenhængende. Børne. politik

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Transkript:

1. Vision: Aarhus en god by for alle Familiecentret er optaget af, at være medskabende til at Aarhus, er en god by for alle. Dette ved at støtte udsatte børn, unge og familier, som har særlige behov, med henblik på, at understøtte, at alle borgere opnår et voksenliv med uddannelse, selvforsørgelse og bliver i stand til at mestre eget liv. Borgere i Aarhus kommer med forskellig baggrund og forudsætninger for deltagelse i fællesskabet. Familiecentret har et vedvarende fokus på, at alle børn og unge får mulighed for at blive inkluderet i samfundet og bidrage til fællesskabet. 2. Mission: Den aktive borger Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage. Familiecentret møder borgerne nysgerrigt, imødekommende og i et forståeligt sprog. Forældre, børn og unge inddrages som aktive medspillere, når der skal findes løsningsmuligheder. I den tidlige forebyggende indsats inddrages forældre sammen med Familiecentrets tværfaglige samarbejdspartnere i at finde en løsning, der ligger så tæt på barnets og den unges hverdag i almenområdet som muligt. Hvis familiers udfordringer kan løses i almenområdet ved hjælp af privat og professionelt netværk, vil dette give en bæredygtig løsning for barnet og den unge, også på længere sigt. Hvis en situation kræver, at barnet eller den unge har behov for en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse, søges familiens ressourcer bragt i spil, herunder hvilke ressourcer i netværket, der kan bidrage til den gode løsning. Formålet med alle indsatser, der iværksættes er, at barnet eller den unge opnår egen mestring, hvilket ses ved, at de som voksne enten er i uddannelse eller beskæftigelse. 3. Faglige strategier Relationel velfærd Fællesskabelse på tværs Familiecentret arbejder med at skabe muligheder for at møde borgere og samarbejdspartnere om samskabelse af løsninger det gælder eksempelvis i Fællesskabelse på tværs, hvor en ny model for netværksmøder med Magistratsafdelingen for Børn og Unge giver en tidligere forbyggende indsats, der inddrager familien og giver ejerskab til beslutninger. Hensigten er at styrke den forebyggende indsats og løse problemer i almenområdet inden, de vokser sig større. Familiecentret ønsker at bryde grænser og dele viden på tværs både internt i Aarhus Kommune og med eksterne samarbejdspartnere, da vidensdeling i høj grad bidrager til udvikling af Familiecentrets faglighed og de nødvendige indsatser i forhold til familier, barnet og den unge. Det er Familiecentrets ambition, at opnå et fagligt niveau og en faglig praksis som afspejler, at Familiecentret er en del af en visionær kommune. Videns- og effektfokuseret tilgang 1

Indsatstrappen Familiecentret arbejder med videns- og effektfokuseret tilgang, hvor medarbejdere har barnets og den unges nærmeste udviklingstrin for øje. Det betyder, at indsatsernes effekt følges tæt, hvilket medvirker til at der hurtigere kan ske justering i trin på indsatstrappen, hvis en indsats ikke har den ønskede effekt. Det betyder endvidere, at Familiecentret fremfor at afprøve mindre indgribende indsatser først, i stedet vælger den løsning, der vurderes behov for og herefter nedsætter indsatsens intensitet, når effekten er opnået. Mentalisering Mentalisering som begreb handler om at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og grunde. Hvorfor agerer mennesker, som de gør? Hvad sker der, når der er intense følelser på spil i organisationen og i det enkelte menneske, og hvorledes regulerer man dem? Hvilken betydning har det for en organisation og den enkelte medarbejder, at der arbejdes med mennesker med intense følelser herunder, hvordan har man blik for parallelprocesser og understøtter egen evne til at rumme og regulere følelser? 4. Tilgang: Social kapital En høj grad af social kapital er vigtigt for Familiecentret både internt og eksternt. Når der tales om social kapital tænkes der ikke så meget på den enkelte persons evner, men på de samarbejdsevner der udvikles i relationerne omkring arbejdet med kerneopgaven. Familiecentret vil fortsætte med at udvikle og nære en høj grad af social kapital gennem et øget kendskab medarbejderne imellem samt gennem et øget kendskab til samarbejdspartnere. En øgning af den sociale 2

kapital kan medvirke til et større mod til at bryde grænser, engagere og finde gode løsninger sammen med borgerne. Social kapital på tværs af organisationer Social kapital er afhængig af god ledelse. God ledelse kræver indsigt i sig selv, i andre mennesker og i sin organisation. Mentalisering kan bidrage til en bedre forståelse af netop disse elementer, understøtte arbejdet i at omsætte strategier i praksis, fremme motivation og godt arbejdsmiljø. På Familiecentret arbejder vi med Fællesskabelse på tværs, som skal understøtte et tættere samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge om en tidlig forebyggende indsats. Det forventes, at dette samarbejde gennem øget kendskab til hinandens arbejdsområder, vil øge den sociale kapital samarbejdspartnere imellem, så vi fremtidigt bliver endnu bedre til at skabe fælles løsninger til gavn for børn, unge og familier. Fælles hus i Gellerup Familiecentret flytter primo 2019 sammen i et fælles hus i Gellerup. Det forventes, at dette vil øge kendskabet afdelinger og medarbejdere imellem og dermed øge muligheden for, at den sociale kapital kan vokse yderligere. En høj grad af social kapital understøtter en fælles faglighed og gavner dermed kerneopgaven. 5. Effektmål: Borgeren bliver bedre til at mestre eget liv 3

Familiecentret arbejder med at understøtte familier i at kunne varetage barnets, den unges behov og på længere sigt mestring af eget liv med uddannelse og selvforsørgelse. Forskning har vist, at uddannelse er en af de vigtigste nøgler til at lykkes med mestring af eget liv. Signs of Safety I Familiecentrets møde med borgere, arbejdes aktivt med inddragelse af redskaberne fra Signs of Safety, med henblik på at understøtte forældres egen handlekraft, så de sammen med deres netværk, kan skabe de nødvendige forandringer. Familierne mødes af en ressourceorienteret tilgang med fokus på netværksinddragelse. Metoden implementeres og vedligeholdes gennem undervisning af medarbejdere i Familiecentret og relevante samarbejdspartnere. Tidlig forebyggende indsats Familiecentrets arbejde med et styrket distriktssamarbejde gennem Fællesskabelse på tværs med skoler og daginstitutioner øger den tidlige og forebyggende indsats. Målet er, at børn, unge og forældre tidligt får hjælp og støtte, så eksempelvis bekymrende fravær, isolation, overvægt eller dårlig hygiejne minimeres. Erfaringer viser, at skolefravær øger risikoen for ikke at få en uddannelse. Et tættere tværfagligt samarbejde mellem dagtilbud, skole, klub, PPR, sundhedsplejerske, familier og Familiecentret øger barnets og den unges mulighed for at indgå i og bidrage til stærke fællesskaber, hvorved vi øger muligheder for inklusion, både i forhold til læring og fritid. Indsatsen er med til at bryde grænser mellem de fagprofessionelle og klæder forældrene bedre på til at bidrage til løsninger for barnet og den unge. Fokus på uddannelse Makkerlæsning og Lær for Livet Med henblik på at styrke anbragte børns læring og muligheder for at få en uddannelse, deltager et antal anbragte børn og unge fra Aarhus Kommune i Egmontfondens projekt Lær for Livet samt projekt Makkerlæsning. Begge projekter har fokus på at højne barnets og den unges evne til at modtage læring samt lyst til at dygtiggøre sig og blive i stand til at færdiggøre folkeskolen og få mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Familiecentret fokuserer ligeledes på at uddanne plejeforældre og familieplejekonsulenter i at arbejde målrettet med børns læring fra de er helt små. 6. Effektmål: Borgerne er tilfredse med vores indsats Tilfredshedsundersøgelsen fra primo 2017 viser, at borgerne er meget tilfredse med deres første møde med Familiecentret. Familiecentret ønsker aktivt at vedligeholde denne tilfredshed, hvilket søges opnået gennem en mentaliserende tilgang i hele sagsforløbet. Familiecentrets brug af redskaberne fra Signs of Safety, skal desuden understøtte et meningsgivende samarbejde samt bidrage til fælles forståelse af hvorfor, der er en aktiv sag i Familiecentret, hvad målet med indsatsen er og hvad der videre skal ske. 4

7. Ydelser Udvikling af det sociale arbejde I Familiecentret pågår en vedvarende udvikling af praksis for det sociale arbejde. Nogle tiltag er overordnede og planlagte gennem længere tid, men Familiecentret har også et blik for hvad målgruppens aktuelle behov er på kort sigt. I den forbindelse arbejdes der med prøvehandlinger. Prøvehandlinger er en let innovationsmodel, der handler om at prøve gode ideer af for at se, om de virker i den aktuelle situation. Udvikling af det sociale arbejde sker både internt i Familiecentret og i samarbejde med diverse samarbejdspartnere. Det er vores erfaring, at vi skaber bedre løsninger, når vi inddrager hinanden på kryds og tværs og at vi bliver dygtigere når, vi tør være nysgerrige på hinandens perspektiver. Bandekonflikten i det sene forår og sommer 2017 har eksempelvis krævet en helt særlig indsats både internt i Familiecentret og i samarbejde med eksterne parter i Politi, Jobcenter og Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Familiecentret har planlagt udvikling af det sociale arbejde i følgende punkter indenfor denne virksomhedsplans tidsramme: Indsatstrappen Familiecentret har investeret i en omlægning af det sociale arbejde til et nyt fælles mindset med indsatstrappetænkningen som omdrejningspunkt. Metoden medfører hyppige opfølgninger, så de nødvendige tilpasninger i indsatsen til borgeren kan tilpasses rettidigt ved behov. Indsatsen skal foregå på det niveau af Indsatstrappen, som formålet tilsiger. Hensigten med dette er, at en tilstrækkelig indsats hurtigere vil give de ønskede resultater. 5

Børnelinealen I forbindelse med Signs of Safety har Familiecentret arbejdet med skalering af bekymringsgrad for udsatte børn og unge. I forbindelse med implementering af CSC som nyt fælles IT-system på tværs af udfører og myndighedscentre, indgår der nu en Børnelineal med mulighed for skalering. Familiecentret forventer, at denne mulighed vil give bedre overblik både for den enkelte rådgiver i samarbejde med borgeren og i forbindelse med sagsoverdragelse. Fællesskabelse på tværs Familiecentret har taget initiativ til projekt Fællesskabelse på tværs, hvor Familiecentret i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge vil styrke den tværmagistratslige samarbejdspraksis. Familiecentret vil indgå tidligere i sparring omkring konkrete bekymringer for et barn eller en ung. Hensigten er at almenområdet og Familiecentret i samarbejde med forældre finder bæredygtige løsninger, så barnets/den unges problemer ikke vokser sig større. Fællesskabelse på tværs er en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats med et tættere og mere koordineret samarbejde mellem Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Familiecentret. Samarbejdet er på enkeltsagsniveau og udspringer af lokaldistriktssamarbejdet. På denne måde skabes der gode betinger for vidensdeling på tværs, øget relationel koordinering og samskabelse med familierne. Fokus på uddannelse Uddannelse er en beskyttelsesfaktor for børn og unge. Familiecentret har fokus på at styrke udsatte børn og unges skolegang dels i tæt samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Fællesskabelse på tværs, dels i to projekter, som skal fremme udsatte børns læring; Makkerlæsning og Lær for Livet. 8. Organisering: Sammen om velfærd Familiecentrets interne organisering Familiecentret skal i primo 2019 samles i ét hus i Gellerup, hvilket giver mulighed for at arbejde med en optimering af organisering og samarbejde, til gavn for kerneopgaven Samarbejde med samarbejdspartnere Familiecentret er en lille del af Aarhus Kommune. De borgere som Familiecentret kommer i kontakt med, har ofte sager i andre dele af kommunen. Familiecentrets medarbejdere har dermed behov for et kendskab til den samlede organisation. Et kendskab giver mulighed for at opnå en højere grad af relationel koordinering, som vil forbedre den service, borgeren modtager. L 6

Samarbejde med frivillige om velfærd Familiecentret har indtil videre især fokuseret på samarbejde med frivillige i forbindelse med modtagelse af nye flygtninge med børn. Samarbejdet med de frivillige har især drejet sig om, at understøtte familiernes integration i deres lokalområde og deltagelse i fritidslivet. Familiecentret planlægger at anvende de gode erfaringer for inddragelse af frivillige på flygtningeområdet i andre dele af Familiecentrets arbejde. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med at hjælpe unge tidligere anbragte trygt videre i voksenlivet. Familiecentret planlægger endvidere, at inddrage frivillige i forbindelse med en afslutning af sager, hvor problemerne ikke længere er af en karakter, der kræver en foranstaltning, men hvor familien, barnet eller den unge fortsat har brug for en hånd i ryggen. 9. Ressourcer: Højt fagligt niveau og god ledelse. Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv God ledelse og et højt fagligt niveau Familiecentret har fokus på fastholdelse af god ledelse og en sikring af et højt fagligt niveau. Den sociale kapitalmåling, der blev gennemført ultimo 2016 viste, at Familiecentrets medarbejdere og ledere havde en lidt bedre relation til nærmeste leder end det var tilfældet for forvaltning og Magistratsafdelingen som helhed. Familiecentret arbejder med at fastholde og videreudvikle og højne dette, dels gennem løbende inddragelse af medarbejdere i beslutninger og MED-udvalg, dels igennem årlige MUS-samtaler, løbende feedbacksamtaler samt helt generelt samarbejde. Familiecentret har dygtige og dedikerede medarbejdere, som Familiecentret gerne vil holde på. Dette arbejdes der på, dels gennem at sikre et godt arbejdsmiljø, dygtig ledelse og en høj grad af social kapital på arbejdspladsen, dels gennem muligheder for kompetenceudvikling. Familiecentret har arbejdet med en flerstrenget strategi, når det gælder kompetenceudvikling. For Familiecentret som helhed arbejdes der med udbredelse af kendskabet til mentalisering for alle medarbejdere og ledere. Alle har fået en introduktion til begreberne og Familiecentret er aktuelt i samarbejde med de øvrige centre i FBU i gang med at introducere flere medarbejdere i mentalisering. Forløbet er tilrettelagt efter en kaskademodel, hvor en mindre gruppe medarbejdere deltager i et forløb, hvor de dels får viden, færdigheder og redskaber ift. mentalisering og dels har til opgave at fungere som et slags fagligt fyrtårn i forhold til, at have skærpet opmærksomhed på mentalisering samt bistå med at lægge en plan for, hvordan der kan skabes øvebaner i forhold til brugen af de forskellige redskaber og i det hele taget opnå en mentaliserende tilgang i samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere. Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv Familiecentret har investeret i en omlægning af foranstaltninger til borgerne efter indsatstrappetænkningen. Hensigten er at give borgerne den rette indsats på det rette tidspunkt, som kan nedjusteres, når den ønskede effekt er opnået. Ændringerne kræver hyppigere opfølgninger og tættere tværgående samarbejde, hvilket antages at kræve flere medarbejdertimer, men dette vil på lidt længere sigt resultere i hurtigere effekt for familierne, og dermed mindre indgribende foranstaltninger. 7

Omdømme: God kommunikation Familiecentret arbejder vedvarende på at styrke en god kommunikation i forhold til borgere, samarbejdspartnere og medarbejdere. En forståelig og tilstrækkelig kommunikation på rette tid, kan forebygge misforståelser og historier samt bidrage til et godt omdømme. Familiecentret møder ofte borgere, når de er i krise og derfor er medarbejdernes evne til en mentaliserende kommunikation essentiel. Familiecentret lægger vægt på, at borgerne oplever os tilgængelige. Det gælder i forhold til, at man som borger skal kunne komme i kontakt med sin rådgiver gennem regelmæssige telefontider, at borgere oplever, at Familiecentret vender tilbage indenfor 24 timer ved modtagelse af en klage. Familiecentret tilstræber gode samarbejdsrelationer og en høj grad af relationel koordinering. Dette letter opgaveløsningen og bidrager til en bedre service for borgeren. Familiecentret prioriterer endvidere en god intern kommunikation, hvor medarbejdere inddrages i diverse processer bl.a. gennem MED-udvalg, hvilket sammen med god ledelse og en høj grad af social kapital bidrager til, at Familiecentret opleves som en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere. 8