PÅ H. C. ANDERSEN SKOLEN 2012

1 PÅ H. C. ANDERSEN SKOLEN 2012

2 Vi arbejder ikke med en navngiven antimobbestrategi, idet det signalerer, at vore forventninger umiddelbart er, at elever mobber hinanden. Derfor har vi navngivet vores lovpligtige antimobbestrategi trivselsstrategi i stedet. Det er en mental omformulering men med præcist samme sigte. Formål med trivselsstrategien Skabe optimale læringsbetingelser for alle elever gennem et systematisk arbejde med at kvalificere læringsmiljøet og fremme god orden. Definitioner, så vi taler om det samme Definition af trivsel Vi definerer trivsel som det at være i flow altså at befinde sig i feltet mellem tilpas udfordring og tilpas tryghed. Definition af mobning Ved mobning forstår vi systematisk psykisk og/eller fysisk vold, forfølgelse og/eller udelukkelse rettet mod en eller flere personer og udført af enkeltpersoner eller grupper over en længere periode. Det er vigtigt at skelne mellem mobning og almindeligt drilleri. Det kan være svært at vurdere, hvornår almindeligt drilleri går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning. Vi har valgt at dele drilleri og mobning op i 3 grupper: 1. Drilleri er få, ikke planlagte handlinger. 2. Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange. 3. Mobning er gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, hvor de føler sig krænkede. Gentagne handlinger kan f.eks. være

3 øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse man holdes uden for det sociale fællesskab fysiske handlinger trusler, tvang ødelæggelse af fx tøj, taske, cykel, bøger. Alvorlig mobning afhænger af flere forskellige faktorer der iblandt: hensigten med mobningen mobningens art hvor ofte sker det sker mobningens konsekvens Definition af konflikter Vi sondrer mellem uenigheder og konflikter. Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spændinger i og mellem mennesker. Definitionen kan uddybes ud fra følgende tre punkter: 1. Uoverensstemmelser henviser til sagen. Det vil sige indholdet, substansen eller problemet, som er selve konfliktens genstand. 2. Spændinger henviser til relationen mellem de uenige parter. Det vil sige, hvordan konflikten påvirker kontakten, samarbejdet eller forholdet mellem de implicerede. 3. I og mellem mennesker henviser til, at der er spændinger hos den ene part eller hos begge parter. En konflikt skal tages alvorligt, også når det kun er én part, som oplever konflikten. De to aspekter sag og relation er altid til stede i en konflikt, dog med varierende styrke. Det er kun muligt at finde en løsning, når begge aspekter inddrages. I arbejdet med konflikter skal der etableres kontakt mellem parterne (relationen). Ligesom problemet og konfliktens årsager (sagen) skal håndteres. Konflikthåndtering er altså ikke at undgå konflikter. Læringspotentialet i konflikterne skal udnyttes, enten ved at gribe aktive konflikter eller ved at arbejde med konfliktcases i generaliseret form.

4 Det konkrete arbejde har mange facetter DET FOREBYGGENDE (S.4) og DET INDGRIBENDE (S.8) FOREBYGGENDE AKTIVITETER Læringsmiljøvurdering og trivselsmålinger Der arbejdes processuelt med vurdering af læringsmiljøet, således at der ud over den obligatoriske trivselsundersøgelse også foretages jævnlige evalueringer på læringsmiljøet. I udskolingen foretages en halvårlig evaluering, som dels måler på samarbejdet i elevgruppen, læringsmiljøet generelt og samarbejdet mellem elever og lærere. Der inviteres til åben feedback på undervisningen fra elevside, ligesom de professionelle medarbejdere ser bag om elevadfærd og har erkendt, at elevers reaktioner er meningsfulde. Derfor siger vi også, at urolige elever kan være et udtryk for, at deres styrkesider ikke iagttages, eller at de voksne ikke rammer deres båndbredde. Læringsmiljøvurderingen tager sit afsæt i eleverne, handleplanen bliver til i et samarbejde mellem elevrådet og PR, og ansvaret for tiltag ligger både de pædagogiske medarbejdere og elevgruppen. En god klasseledelse indvirker positivt på læringsmiljøet i og uden for klassen

5 Open Minds kapable unge Vores erfaringer viser tydeligt, at når man arbejder særskilt med metoder, adfærd og forbedringer i undervisningen, så udvikler man trinvise ændringer og forbedringer. Vil man lave væsentlige store forbedringer, skabe nye tiltag og gøre en forskel, må der arbejdes med paradigmer, hvor det handler om hele undervisningskomplekset. Derfor har vi udviklet disse antagelser, opfattelser og teorier i udskolingen. Der undervises i filosofi- og etik, og igennem denne undervisning udvikler vi redskaber til elevens egen tænkning. Igennem samtalen arbejdes der bevidst med at anskue en sag fra forskellige sider, at overveje, at formulere, at argumentere, at søge grundigt, at afprøve viden og at forholde sig kritisk over for hurtige meninger og fordomme. Dette er meget centralt, at eleverne lærer at mestre kommunikation og det at kunne håndtere at træffe valg i alle situationer. Filosofien udvikler sproget, og de redskaber der udvikles, kan bruges i alle faglige og medmenneskelige sammenhænge. Ud fra vores dybeste overbevisning er det allerbedste, det mest praktiske, det mest relevante, for os som mennesker, at vi altid har friheden til at vælge. Vi er i stand til at styre vores liv, at opbygge vores livskvalitet via de valg, vi træffer. Grundlæggende er vi et produkt af nogle valg, ikke kun af gener, opdragelse eller kultur. Disse faktorer har også indflydelse, men de er ikke de afgørende. Filosofi i undervisningen Filosofi handler om: HVORDAN SKAL VI LEVE? HVORDAN TALER VI OM DE STORE SPØRGSMÅL? Filosofien gør sig ikke klog på dine forhold men forsøger: AT GØRE DIG SELV KLOG PÅ DINE EGNE FORHOLD Vi skal kunne forstå os selv og forstå konsekvensen af de handlinger vi foretager. Jo bedre vi bliver til at vælge i situationer - jo bedre bliver vores liv - jo højere livskvalitet - jo bedre livsmod. I den filosofiske samtale er der tale om en spørgeteknik, der kan minde om den, Sokrates anvendte. Sokrates var den egennyttige sandhedssøger (ca. 470-399 f. kr.). Han grundlagde en egenlig humanistisk filosofi, der tog udgangspunkt i menneskelivet og de menneskelige værdier. Han prøvede at vække folk, at få dem til at reflektere ved at udspørge dem. Sokrates har lært os: AT DEN AFGØRENDE MÅDE AT TÆNKE OG UDVIKLE NY ERKENDELSE PÅ ER VED: Samtalen

6 Igennem samtalen lærer vi: at tænke at anskue en sag fra forskellige sider at formulere at overveje at argumentere at søge grundigt at afprøve viden at forholde os kritisk over for hurtige meninger og fordomme ADFÆRD-KONTAKT-TRIVSEL: AKT-arbejde generelt med sociale fællesskaber -og læringsfællesskaber som løftestang AKT-arbejdet generelt har til formål at give de fagprofessionelle de allerbedste værktøjer til at forstå og arbejde med elever med vanskeligheder inden for områderne adfærd, kontakt og trivsel. Udgangspunktet for dette arbejde er et ønske om at møde disse elever positivt og anerkendende med en relationskompetent voksenadfærd, der bedst muligt håndterer de behov, disse elever har for struktur, anerkendelse og forudsigelighed. Vigtige statements i arbejdet med elever med særlige behov: På H. C. Andersen Skolen er ingen elever forkerte Vi ser børns reaktioner som meningsfulde børnene som kompetente, hvilket vil sige, at vi ser bagom adfærd, fordi børnene giver os alle de informationer, der skal til, for at vi kan skabe den mest gunstige undervisningsramme for dem. Vi skal skabe det vi vil ha, fx gennem en anerkendende dialog. Vi er for børnene: den betydningsfulde voksne og regulerende anden Vi udvikler vores pædagogiske relationskompetence for at kunne være professionelle og de autentiske og konsistente voksne. Alle arbejder vi med at flytte vores bevidsthed i forhold til disse børn fra: behandlingskrævende til kræver bevidste handlinger. Vi betragter veluddannede medarbejdere som den væsentligste ressource.

7 Vi sætter fokus på: Magten til at afgøre, hvad der er normalt og hvad der ikke er Magten til at adskille og udskille nogen ( de ) fra andre ( os ) Der er ingen børn der er blevet mere rigtige af at få at vide hvor forkerte de er. LÆRINGSMILJØET Der arbejdes kontinuerligt med skabelsen af inspirerende og motiverende læringsmiljøer. Fra 2015 foretages der hvert år en læringsmiljøvurdering på skolen. Inklusionsvision Vi inkluderer de elever, som vurderes at have glæde og gavn af at fortsætte i et normalt fællesskab på en sådan måde, at de får udbytte af både undervisningen og fællesskabet. Dette stiller store krav til medarbejdernes professionalitet og indsigt. Dette arbejder vi til stadighed på at facilitere, idet vi anerkender den store udfordring arbejdet med elever med sådanne behov er for de pædagogiske medarbejdere. GRIB BØRN I AT GØRE DET RIGTIGE! Kontaktlærerordningen Kontaktlærerordningen har til hensigt at skabe en tæt relation omkring eleven, hvor forældre, elev og medarbejdere kan have den mest hensigtsmæssig dialog omkring elevens uddannelse og trivsel. Retningslinjer for reaktion ved begyndende tegn på mistrivsel Der er lavet køreplan ved bekymring. Der er lavet handleanvisninger på tegn ved mistrivsel med handletvang. Disse to meget illustrative instrukser bør kunne håndtere personalets handlinger ved bekymring.

8 Elevdemokrati på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen anerkendes elevernes ret til indflydelse på sager, der har med dem at gøre, på hvordan de skal lære, og på hvordan skolen fungerer i hverdagen. Elevrådet er en del af en skoles demokratiske opbygning. Det skal derfor samarbejde med skolens ledelse, lærere og andre ansatte. Elevrådet skal her tage sig af elevernes interesser i forhold til skolens beslutninger. Loven tilskriver, at eleverne inddrages i spørgsmål omkring sundhed og sikkerhed i undervisningen. I samarbejde med skolens ledelse og lærere skal eleverne arbejde for at forbedre undervisningsmiljøet på skolen. Læs mere på www.hcandersenskolen.odense.dk DEN INDGRIBENDE INDSATS Hvordan reagerer vi, når vi oplever mobning? Der er forskellige reaktionsmuligheder i forhold til en erkendt mobbeproblematik. Hvad der derimod ikke er nogen tvivl om er, at vi SKAL REAGERE. Den lovmæssige baggrund for reaktionen er naturligvis Fremme af god orden i Folkeskolen (se den fulde lovtekst nederst i dette dokument) Afhængigt af børnenes alder og modenhed kan følgende indgribende indsatser komme på tale jfr. Køreplan ved bekymring, som også giver anvisning på ledelsens involvering i forbindelse med de forskellige reaktioner: Samtale med kontaktlæreren evt. inddragelse af AKT-vejlederen på skolen Mægling (fordi der nogle gange er tale om gensidig mobning) Samtale med forældrene, hvor der bliver udarbejdet en handleplan for adfærdsændring Placering i anden klasse på skolen Kontakt til familierådgiver Kontakt til de sociale myndigheder (underretning) Bortvisning (efter gældende regler for en sådan sanktion) Placering i anden klasse ved en anden skole i kommunen

9 Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen I medfør af 52, 1. pkt., i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, fastsættes: 1. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne, værdiregelsættet eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, herunder anvendelse af foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk. 2. Værdiregelsættet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og være retningsgivende for god adfærd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal herunder indeholde en overordnet antimobbestrategi. Stk. 3. De af skolebestyrelsen fastsatte ordensregler og det fastsatte værdiregelsæt gælder for alle skolens tilbud til eleverne, herunder skolefritidsordningen. Stk. 4. Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs begyndelse eleverne og forældrene om skolens ordensregler og værdiregelsæt. 2. Eleverne og forældrene skal i samarbejde med skolens leder og medarbejdere medvirke til et godt undervisningsmiljø i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens ordensregler, værdiregelsæt og i øvrigt almindelige normer for god opførsel. Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler m.v., skal årsagen hertil søges afklaret gennem samtaler med eleven og forældrene med henblik på at bibringe forståelse for nødvendigheden af at overholde ordensreglerne m.v. 3. Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel kan skolens leder, jf. 4, iværksætte foranstaltninger over for eleven. Stk. 2. Foranstaltninger kan anvendes i anledning af 1) elevens benyttelse af skolens tilbud eller 2) anden elevadfærd, der, selvom den er udvist uden for skolen, har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen. Stk. 3. 5-11 fastsætter de øvre rammer for iværksættelse af foranstaltninger. 4. Beslutning om iværksættelse af foranstaltninger over for en elev træffes af skolens leder. Skolens leder kan delegere denne beføjelse til medarbejderne. Stk. 2. Enhver beslutning om iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god orden træffes på baggrund af en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Foranstaltningen skal stå i rimeligt forhold til elevens forseelse og skal bl.a. vurderes i forhold til forseelsens grovhed, elevens alder, eventuelle forudgående samtaler, påtaler og advarsler m.v., og om forseelsen er begået forsætligt eller uagtsomt m.v. 5. Hvis hensynet til undervisningen af resten af klassen eller holdet gør det nødvendigt, kan en elev overføres til anden undervisning på skolen i enkelte timer eller resten af dagen. 6. Over for en elev, der i undervisningstiden, herunder pauser, mellemtimer m.v., ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan endvidere tages følgende foranstaltninger i anvendelse: 1) Eftersidning i op til 1 time, jf. 7, stk. 1. 2) Udelukkelse fra undervisningen i indtil 1 uge, jf. 7, stk. 2. 3) Overflytning til en parallelklasse ved samme undervisningssted under samme skole, jf. 7, stk. 3. 4) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved et andet undervisningssted under samme skole, jf. 7, stk. 4. 5) Overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin ved en anden skole i kommunen, jf. 7, stk. 5. 6) Udskrivning af folkeskolen af elever på 10. klassetrin, jf. 8. 7. Eftersidning i medfør af 6, nr. 1, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven er under fornødent tilsyn. Eftersidning må ikke hindre eller væsentligt forsinke en elevs hjemtransport. Stk. 2. Udelukkelse af en elev fra undervisning i medfør af 6, nr. 2, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene og af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Udelukkelse kan kun finde sted én gang inden for samme skoleår. I særlige tilfælde kan udelukkelse dog finde sted to gange inden for samme skoleår. Stk. 3. Overflytning af en elev til en parallelklase ved samme undervisningssted under samme skole i medfør af 6, nr. 3, er betinget af forudgående meddelelse til forældrene. Stk. 4. Skolens leder kan iværksætte overflytning til et andet undervisningssted under samme skole i medfør af 6, nr. 4, hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens

10 leder iværksætte overflytningen uden elevens eller forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have skriftlig meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have kopi af meddelelsen. Stk. 5. Skolens leder kan iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen i medfør af 6, nr. 5, hvis eleven og dennes forældre kan tilslutte sig overflytningen. Overflytning til en anden skole forudsætter desuden tilslutning fra lederen ved den nye skole. I særligt grove tilfælde eller gentagelsestilfælde kan skolens leder med tilslutning fra lederen ved den nye skole iværksætte overflytningen uden elevens og forældrenes tilslutning. Kommunalbestyrelsen skal have skriftlig meddelelse om beslutningen og begrundelsen herfor, og forældrene skal have kopi af meddelelsen. Stk. 6. Hvis overflytning ikke kan gennemføres efter stk. 5, træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, hvorvidt overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til hvilken skole overflytning skal ske. Beslutning træffes på grundlag af indstilling fra de involverede skoleledere og efter høring af eleven og forældrene. Stk. 7. For en elev, som overflyttes efter stk. 5 eller 6, kan det besluttes, at forældrene i op til et år er frataget retten til at vælge en anden skole i kommunen efter reglerne om mere frit skolevalg, jf. folkeskolelovens 36, stk. 2 og 3. 8. Udskrivning af folkeskolen af en elev på 10. klassetrin i medfør af 6, nr. 6, besluttes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra skolens leder eller af skolens leder, hvis denne er bemyndiget hertil. Eleven og dennes forældre skal have haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages, når en elev i medfør af 6, nr. 6, udskrives af folkeskolen, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. 9. Skolens leder eller den, som er bemyndiget hertil, kan tilbageholde private genstande i tilfælde, hvor en elev overtræder skolens ordensregler for medbringelse og anvendelse af sådanne genstande i skoletiden eller ved brug af skolens tilbud i øvrigt. Skolens leder eller den, som er bemyndiget hertil, bestemmer, hvornår genstanden kan afhentes. Stk. 2. Opretholdelse af tilbageholdelsen af inddragne private genstande ud over skoletiden kan alene ske, når dette har hjemmel i de ordensregler, skolebestyrelsen har fastsat. Det er endvidere en betingelse, at tilbageholdelsen er praktisk og pædagogisk begrundet, og at disse grunde er tungtvejende. 10. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. Stk. 2. For at afværge, at elever øver vold mod sig selv eller andre, eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. Stk. 3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, at eleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn. Stk. 4. Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev fra klassen efter stk. 3 omgående underrettes af læreren, hvorefter lederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. 11. I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder rette henvendelse til pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller til de sociale myndigheder. Stk. 2. Henvendelse til de sociale myndigheder om forhold, der er nævnt i stk. 1, og som ligger uden for reglerne om underretningspligt i henhold til lov om social service, må normalt ikke ske, før skolens leder forgæves har opfordret forældrene til selv at rette henvendelse hertil. Forældrene skal i alle tilfælde underrettes om enhver henvendelse til de sociale myndigheder. 12. I tilfælde, hvor beslutning om iværksættelse af en foranstaltning efter 5-11 udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand, skal forvaltningslovens bestemmelser iagttages. 13. For elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, skal forældrene ikke inddrages i medfør af 1, stk. 4, 2, stk. 2, 7, stk. 1-6, 8, stk. 1, og 11, stk. 2. 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. april 2010. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen ophæves. Stk. 3. Vejledning nr. 14 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen bortfalder. Undervisningsministeriet, den 26. marts 2010 Tina Nedergaard / Lise Bagge Rasmussen