Markbrug mod nye mål



Relaterede dokumenter
Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

Maskinfællesskaber i praksis. Er det vejen frem til bedre økonomi i planteavlen, eller blot en døgnflue?

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

Sådan får du høstet inden det går galt!

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

Kend dine maskinomkostninger

Kend din grovfoder pris. Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver

Sådan benchmarker vi!

Indhold Hvad er så en maskinstrategi? Mål for egen maskinstrategi Inveplan dynamisk! Den snusfornuftige maskinpark til 274 ha og 752 ha Konklusion

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec Sonnerupgaard Gods

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! Plantekongres V/Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen - Gefion

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

En introduktion til Mark og Maskiner en del af planlægningsværktøjet FMS. Mark og Maskiner et modul i FMS

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Både og versus enten eller

Maskininvestering. Hjælp til Næsgaard Mark. Modulet maskininvestering. Forudsætninger for beregninger. Investeringsberegning.

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Mark og Maskiner et modul i FMS

Egne maskiner eller maskinstation hvad er billigst og bedst?

Tidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES.

14. Investering. Opgave Kapitalindvindingsfaktor. A) Find kapitalindvindingsfaktoren ved tabelopslag og beregning.

Økonomi i wrapproduktion. Maskinkonsulent Christian Rabølle

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov

Reduceret jordbearbejdning

Aftenkongres Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Transportanalyse. xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx. Vedlagt en opsamling på transportanalysen for jeres bedrift.

Transport og logistikanalyse

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Kom godt i gang med DLBR INVE

STIL KRAV FØR DU HANDLER - MASKINER! Maskinkonsulent Christian Rabølle

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

Opgave 7.1. Stykomkostninger kontra kapacitetsomkostninger. Stykomkostninger er de variable omkostninger (afhænger af produktionens størrelse).

Varmluftsaggregat og styring, kr

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Optimering af nettoudbyttet

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

KvægKongres Styr på vedligeholdelsesomkostningerne. Tlf Mail.:

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN

Indberetning til driftsanalysen. Generelt. Generelle filtre. Opgørelse for Afgrøder

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Om Maskininvestering. Generelt. Navigation i modulet. Maskintakster og Maskiner

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

MASKINANALYSE OG UFORDELTE OMKOSTNINGER DB2 tjek møde 03/11/2015

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Regnskabsresultater ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Tema. Autostyring og faste kørespor. En større maskinkapacitet og lettelser i arbejdet for traktorføreren er de vigtigste fordele

Guldkorn til planteavlere. Fra ide til økonomisk vækst

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Integrerede producenter

Forskellige former for maskin- og arbejdssamarbejde

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Per Timmermann og Henrik Pedersen DFFU. 12. november 2009

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Præsentation Uddelingskopier

Grovfoderskolen så meget giver det

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE Et naturligt valg for det professionelle landbrug

Transkript:

Markbrug mod nye mål Henrik Frandsen Toftlundvej 7 6780 Skærbæk Onsdag d.1 marts 2006 V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Mail Mkb@bygningskontoret.dk tlf. 74 36 50 87 / 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger En rigtigt struktur og organisering af arbejdet! (det handler kun i mindre grad om farven på maskinerne) Få traktorer der kører mange timer. Lav maskinsaldo. (Gns. 5000,-kr/ha.) Høj kapacitet og udnyttelse 1

Økonomiske erfaringer Afgrødeetablering, gødskning, sprøjtning, mejetærsker og kornvogn evt. stubbehandling. (excl. driftsledelse) De bedste fra maskinanalyser. Med plov ca. 1900 kr/ha. Reduceret jordbehandling ca. 1600 kr/ha. De bedste reducere typisk traktortimeprisen med gyllekørsel og andre opgaver. Traktorudnyttelse Køb først den næste traktor, når den første er maksimalt udnyttet Planteavl ca. 500-600 timer /år. Svinebrug ca. 700-800 timer /år. Kvægbrug ca. 900 1100 timer/år. Interne transportopgaver 1500 timer/år. Økonomisk mål: under 1 kr/hk/time 2

Værditab på traktorer John Deere 6910 Nypris ca. 500.000 kr John Deere 6910, årg. 99 6200 timer, pris 265.000 kr 43,- pr. driftstime i værditab Kørt ca. 1000 timer/år John Deere 6910, årg. 98 2900 timer, pris 275.000 kr 94,- pr. driftstime i værditab Kørt ca. 400 timer/år 1 traktor pr. 150 ha. En ny traktor Værdi 400.000 kr 800 timer pr. år 121,- pr. time Årligt 96.800 kr Besparelse ved 1 traktor 25.000,- Svarer til 167 kr/ha Eller 143 timer som må bruges ekstra til at spænde for redskaber Omkostning ved to traktorer Værdi 400.000 kr og 200.000 kr 800 timer pr. år NY traktor ( 400.000,-) V/ 500 timer 162 kr = årligt 80.788 kr Brugt Traktor ( 200.000,-) V/ 300 timer 139 kr/time = årligt 41.794 kr Samlet omk. 122.582 kr 3

Hvor høj må maskinværdien være? Billig maskinpark kr/ha Værdi 5.000 kr/ha Forrentning 6% 300 Værditab 13% 650 Faste omk. 950 + Vedligehold 350 + Diesel og forsikring 200 + Løn 7 timer x 150 kr 1050 = Samlede omk. 2550 kr Dyr maskinpark kr/ha Værdi 10.000 kr/ha Forrentning 6% 600 Værditab 13% 1300 Faste omk. 1900 + Vedligehold 250 + Diesel og forsikring 160 + Løn 6 timer x 150 kr 900 = Samlede omk. 3210 kr Tidspunkt for økonomisk optimal udskiftning Det vil den gamle nok koste i næste sæson. Det vil den nye nok koste i gennemsnit. Gl. maskine år 2006 Forr/afs.(1 år) 15000 Vedlh. 30000 Løn omk. 12000 Samlet omk. 57000 Ny maskine år 2006 Forr/afs.(GKO) 35000 Vedlh. 12000 Løn omk. 10000 Samlet omk. 57000 4

Eksempel: Skal jeg købe eller leje? Alternativ omkostning Løn omk. Traktor omk. Vedligeholdelse omk. bløde værdier Rest til forr./afskriv. 75000,-kr/år -22000,-kr/år -18000,-kr/år -12000,-kr/år + 6000,-kr/år = 29000,-kr/år Eksempel: Skal jeg købe eller leje? Rest til forr./ afskriv. Kalkulationsrente Levetid = 29000,-kr/år 6 % p.a. 8 år. (De 29000,-kr. er en årlig annuitet af investeringsbeløbet. Det vil sige at man kan lave en baglæns kalkulation) Max. købepris = 180000,-kr. 5

Hvordan opnår man lave omkostninger pr. ha. Man stopper ikke op før investeringen og overvejer om der reelt er brug for maskinen og om der samtidig burde ske en rationalisering / ændring. Planlæg investeringerne udenfor sæson Høj Kapacitetsmaskiner fokus på løn omk. Sædskifte og arealstørrelse Rettidighed -hvad betyder den? Redskaber må hellere koste 50.000 kr ekstra, hvis de er lette at klargøre og billige i vedligehold Høj løn,- spildtid og effektivitet! Hvad skal afgrøden betale for? Procent af totalt tidsforbrug til markarbejdet. Arbejdet i marken. 60-83 % Transport til - og fra marken. 10-2 % Service / Klargøring af maskiner 20-15 % Nusse pusse af maskiner o.s.v. 10-0 % Det betyder at lønomkostningen bag rattet typisk er 140 til 240,- kr/t. 6

Arbejdseffektivitet omkostning 400 Kr. pr. ha 300 200 100 0 60% 70% 80% 4 furet 5 furet 7 furet Fuld udnyttelse af såmaskinen Dage til rådighed til såarbejde, brutto 25 Heraf udnytbare dage med såvejr 65 % Timer pr. dag 12 kapacitet 3,3 ha/time Areal, der kan nås 644 ha Mange har en 4 meter maskine til det halve areal. Det giver en udnyttelsesgrad af maskinen på 50 procent. Øges timetallet til 16 i døgnet i stedet for de 12 timer i eksemplet, kan der i stedet nås: 16/12 x 644 = 858 ha. 7

Investering -20 tons gyllevogn m/kran og 20m slæbeslangebom Grundoplysninger Købspris 500.000 kr. Tidshorisont 10 år Afskrivning 15 % Kalkulationsrente 5 % Traktor omk. 200 kr./ time Arbejdsløn omk. 150 kr./ time Vedligeholdelse omk. 70 øre pr. tons Årlig anvendelse mængde 9000 tons Kapacitet (2,7 læs pr. driftstime) 54 tons / time Maskinstationspris 13,5 kr. pr. tons Investering -20 tons gyllevogn m/kran og 20m slæbeslangebom 40 35 30 Kr. pr. ton 25 20 15 10 5 0 0 2000 4000 6000 8000 10000 Ton pr. år Slangeudlægning, omkostning med eget udstyr Slangeudlægning, omkostning med maskinstation Omkostning ved Bygnings- aktuel og årlig Maskinkontoret mængde i Ligevægtsmængde 8

Handlingsplan for opstart, ved fælleseje af maskiner. Vurdering af maskiner på hver ejendom før salg til fællesskab. (vurderingsprincip) Vigtigt! - Konsensus vedr. vurderingen. Salg af maskiner til fællesskab. Rationalisering af maskinpark. Effekt! - nyere maskiner og måske, reduktion af maskinsaldoen. Hvilke punkter skal drøftes før start Hvilke maskiner indgår Ejerforhold af maskinerne I hvilken rækkefølge skal arbejdet udføres Hvor mange Ha. er omfattet Vedligeholdelse Brændstof Timeløn Driftsledelse Registrering af timer Maskinstationskørsel Forsikringsforhold Opbevaring af maskiner Aftaler om køb af maskiner Aftaleperiode Hvordan opløses samarbejdet Kan nye parter indtræde Afregning årlig/halvårlig. Hvem laver opgørelse Rengøring af maskiner 9

Der findes flere modeller Fælles udnyttelse af enkelte maskiner som stubharve, gyllevogn o.lign. Køb af maskine i fællesskab som f.eks. mejetærsker Samarbejde om alle maskiner, men hvor maskiner kun er ejet af èn part. Maskinfællesskab, alle maskiner ejet i et I/S. Enkle modeller Brug af maskinstation (nabo) Ydelsen tilbydes til markedspris. Markedsprisen kan ofte sænkes, ved længere aftaleperioder. (Licitation) Bytte ydelser (Pløje/såning) Ydelsen tilbydes ofte til under markedspris, for at give til tilhørsforhold. Effekt,- spar en traktor! (svineproducenter) 10

Statiske modeller Princip,- Man vedtager nogle takster og dem kører man efter i flere år. Problem, - i den virkelige verden svinger omkostningerne. Fordele: Meget enkelt Overskueligt Ulemper: Holder ofte ikke, hvis der sker store ændringer i forudsætningerne. Dynamiske modeller Fordi vi lever i et dynamisk erhverv, hvor det hele tiden er behov for ændringer/omstillinger. Omstillingsevnen må ikke påvirkes/hæmmes af samarbejdsaftaler. Princip,- afregning pr. år efter det faktiske forbrug. Fordi den faktiske omkostning er forskellig fra år til år. 11

Dynamiske modeller Fordele: Tager højde for de faktiske forhold, Gennemskurlighed og retfærdighed. Giver et godt beslutningsgrundlag for investeringer. Ulemper: Kræver en vis organisation, (en ulempe for nogle) Kræver dataregistrering, (lidt eller meget) Fælles brug af stubredskab Èn part ejer maskinen De bruger hver deres traktor til at trække den Brugsret: Efter aftale eller èn dag et sted, èn dag det andet sted Alle omkostninger gøres op årligt og fordeles. Eventuelle indtægter deles med 50% til hver. 12

Opgørelse af omkostninger Afregningsbilag, enkelt maskiner i et maskinfællesskab Afregningsår 2005 Dato 01.03.06 Maskine Stubredskab Årgang 2006 Købspris 200.000 Købsår. 2005 Afregningsenhed (ha/time/ton/stk.) Ha Ejer Ejer Initialer Part A Part B Primoværdi kr Ejerandel i % 0 100 200.000 Forbrugt i året 200 350 550 Total enheder Kr af primoværdi Omkostninger afholdt af. Forrentning % 5 10.000 + 0 10.000 Værditab % 15 30.000 + 0 30.000 Afholdte vedligehold omk. + 1.000 3.000 Ultimoværdi kr. Afholdt forsikring + 750 170.000 Diverse omk. + Overføres til næste år. "Har betalt" = 1.000 43.750 Total før indtægt 44.750 kr "Skal betale" - 16.273 28.477 Kr/enhed 81,36 kr "Mellemregning = -15.273 15.273 Summen = 0 Evt. maskinstationsindtægt - 0 0 Total 0 kr Fordeling af maskinst. Indtægt 50% + 0 0 total udg. efter indt. 44.750 kr Mellemregning efter indtægt = -15.273 15.273 Summen = 0 Jordpulje Princip,- den enkelte ejer forpagter jorden ud til et fællesejet I/S. (evt. anden selskabsform) Fællesskabet sælger afgrøder, internt eller eksternt. Fællesskabet køber hjælpestoffer Fællesskabet ejer maskinerne og vedligeholder maskiner. Der fastsættes en jordleje Der fastsætte en timeløn 13

Jordpulje Indtægter for selskab Salg af afgrøder Evt. maskinstationsarbejde Udgifter for selskab Forpagtningsafgift Lønninger (ejere eller ansatte) Omkostninger til udsæd, gødning, kemi, maskiner. Husleje for maskinhuse. Jordpulje Fordele: En driftsenhed, meget rationelt. Mulighed for minimale maskinomkostninger, uden det fører til tvister mellem parter. Ulemper: Ofte stor psykologisk barriere. Længere indkøringsperiode. Kræver prisfastsættelse af alle resurser (gylle) Kræver stor bevidsthed om rollefordeling/delegering. mellem parter. 14

Hvad går galt i fællesskaber Hvis kemien ikke passer i længden Uklare aftaler før opstart, kan give problemer senere. Dyre maskiner indkøbes omkostninger stiger på trods af større areal. Hvad går galt i fællesskaber Mange timer til klargøring, transport mm.(det bliver synligt) Uens fordeling af omkostninger Uens fordeling af hvor maskinen kører Parterne får ikke drøftet tingene grundigt igennem mindst èn gang om året. 15

Hvad går godt i fællesskaber Et godt socialt fællesskab Mulighed for lave omkostninger/bedre maskiner Udnyttelse af hinandens erfaringer i planteavl Færre arbejdstimer pr. ha. Mulighed for fælles indkøb Mere spændende arbejdsplads 16