Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Relaterede dokumenter
Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilen 2017

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Udfordringer for sundhedsarbejdet

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

FOA-medlemmernes sundhed

Organisering og sikring af lægedækningen

Høring - praksisplan for fysioterapi

Praksisplan for almen praksis

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet

Den nationale database

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010

Fyn. Ændring i forhold til samme måned i Ændring i forhold til samme måned i 2015 i % A-kassegrupper og a-kasser Juli Antal fuldtidsledige

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i februar-måned Antal gns. ledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. samarbejde med andre kommuner om patientrettede forebyggelsestilbud. Angst og depression

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017

Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Hvordan har du det? 2017

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2012

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i juni-måned Antal fuldtidsledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Angst og depression. lidelser (fx lænde-ryg, artrose, osteoporose)

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a- kassegruppe

Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

ede dh in el H ikk otos: M.dk F ergi1 syn BØRNEHUS SYD

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

Kommunal medfinansiering

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Transkript:

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark

Lidt om undersøgelsen

Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349 på landsplan) 40.031 deltog (68,1%) En ret høj deltagelse og mange besvarelse Spørgeskema Net Papir 52 nationale spørgsmål og 36 regionale spørgsmål Design Tværsnitsundersøgelse Invitation gennem fysisk (11,6%) og digital post (88,4%)

Spørgsmål Emne Spørgsmål Køn og alder 1-2 Helbred og livsomstændigheder 3-12 Stress 13 Sygelighed og medicinforbrug 14-19 Rygning 20-29 Alkohol 30-40 Kost 41-49 Bevægelse i dagligdagen 50-57 Sociale medier 58-61 Søvn 62-63 Højde og vægt 64-67 Brug af sundhedsvæsenet 68-70 Alternativ behandling 71-72 Sociale relationer 73-75 Selvopfattelse 76-77 Økonomi 78 Personlige forhold 79-83 Arbejdsliv 84-88

Deltagelse Antal inviterede Antal besvarelser Svarprocent 2017 Assens 2.500 1.758 70,3 Billund 2.500 1.671 66,8 Esbjerg 2.500 1.668 66,7 Fanø 1.300 889 68,4 Faaborg-Midtfyn 2.500 1.782 71,3 Fredericia 2.500 1.669 66,8 Haderslev 2.500 1.704 68,2 Kerteminde 2.500 1.765 70,6 Kolding 2.500 1.673 66,9 Langeland 2.500 1.631 65,2 Middelfart 2.500 1.745 69,8 Nordfyns 2.500 1.777 71,1 Nyborg 2.500 1.769 70,8 Odense 7.500 4.963 66,2 Svendborg 2.500 1.742 69,7 Sønderborg 2.500 1.767 70,7 Tønder 2.500 1.717 68,7 Varde 2.500 1.655 66,2 Vejen 2.500 1.698 67,9 Vejle 2.500 1.573 62,9 Ærø 2.500 1.688 67,5 Aabenraa 2.500 1.727 69,1 Region Syddanmark 58.800 40.031 68,1

Repræsentativitet og usikkerhed

Stikprøve versus totalpopulation

Stikprøven Repræsentativt udsnit 2000 borgere i hver kommune (med enkelte undtagelser) Svarprocent 68,1 % Vægte for nonresponse

Tilfældige vs. systematisk fejl

Usikkerhed Overskrider højrisikogrænsen Kommune Procent i 2010 Procent i 2013 Procent i 2017 Udvikling 2010-2017 Ændring i procentpoint fra 2010 til 2017 95 % sikkerhedsgrænser Assens 8,3 8,9 5,5-2,8 (-4,6;-1,0) Billund 6,9 6,3 5,9-1,0 (-2,7;0,8) Esbjerg 8,2 8,7 6,1-2,1 (-4,0;-0,2) Fanø 18,2 14,5 10,5-7,7 (-11,1;-4,2) Odense 9,2 9,1 7,1-2,0 (-3,3;-0,8) Region Syddanmark 8,5 8,1 6,2-2,4 (-2,8;-2,0)

Gode råd til tolkning af forskelle over tid indenfor de respektive kommuner I. Kig først efter om der er en betydelig ændring på regionsniveau (eventuelt nationalt niveau) for den pågældende parameter. II. Kig dernæst efter, om der er et mønster på tværs af kommuner (eller lignende indikatorer). III. Kig endeligt på den pågældende kommune, hvor der skeles til sikkerhedsgrænserne og størrelsen af forskellen.

Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag Region Syddanmark, Procent % 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Mænd Kvinder Alder 2010 2013 2017

Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag nationale tal, Procent % 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Mænd 2010 2013 2017 Kvinder Alder

Med tiden kan vi blive klogere 25 20 15 10 Vejle Odense Haderslev 5 0 2010 2013 2017 2021 2025 2029

Styrker og svagheder ved undersøgelsens design

Deskriptiv versus analytiske opgørelser Deskriptive opgørelser Undersøger forekomster m.v. i befolkningen Besvarer spørgsmålene: Hvem, Hvad og Hvor Analytiske opgørelser Undersøger årsagssammenhænge Besvare spørgsmålene: Hvorfor og hvordan

Deskriptive opgørelser Hyppigheder af risikofaktorer, sygdomme sundhedsadfærd osv. (procent, gennemsnit, standard afvigelser etc.) Fordelinger på tværs af sociodemografiske karakteristika, såsom køn, alder, uddannelse osv. Følge udvikling over tid

Udvalgte indikatorer for sygelighed. Procent Slidgigt 22,1 Forhøjet blodtryk 21,9 Allergi 19,3 Migræne eller hyppig hovedpine 16,7 Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 14,5 Tinnitus 13,6 Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed 9,9 Astma 7,8 Leddegigt 7,6 Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed 6,6 Diabetes 5,8 Kronisk lungesygdom 4,9 Osteoporose 4,1 Meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage 44,7 Alle

Udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd (rygning og kost) i forhold til uddannelsesniveau (25 år eller derover). Køns- og aldersjusteret OR OR 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Ryger dagligt Storryger Andel dagligrygere, der gerne vil holde med med at ryge Usundt kostmønster Grundskole Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse

Udviklingen i udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd (rygning, alkohol og kost) i perioden 2010 til 2017. Procent % 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ryger dagligt Storrygning Dagligrygere, der gerne vil holde op med at ryge 2010 2013 2017 Overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Usundt kostmønster

Analytiske opgørelser Undersøge og identificere faktorer, der er relateret til sygdom, sundhedsadfærd eller andre udfaldsmål. Eksponering Udfald Ultimativt er målet at fastslå, at der er en årsagssammenhæng mellem de undersøgte faktorer og udfaldsmål.

Muligheder for analytiske opgørelser Kobler til registre Population Deltagere Register udtræk 2010 2013 2017

Sundhedsprofildata Styrker og svagheder i sundhedsprofildata Beskrive : Hvem Hvad Hvor Forklare: Hvorfor Hvordan

Procent eller OR? Procent giver et mål for den faktiske forekomst god hvis man skal kende problemets omfang (man kan ikke justerer sig ud af problemet). OR giver et mål for, om forekomsten i den aktuelle gruppe ligger over eller under forekomsten i en referencegruppe, når der tages højde for en eventuelt forskellig køns- og alderssammensætning i de to grupper. Hvis OR er mindre end 1, er forekomsten mindre, og hvis OR er større end 1, er forekomsten altså større god hvis man sammenligner grupper med forskellig kønsog aldersfordeling.

Forskel på database og rapport Rapport: Daglig rygning Region Syddanmark 18,5 % antal svarpersoner 37.312 Database : Daglig rygning Region Syddanmark 18,7 % antal svarpersoner 40.317