Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. Semester Afdeling P Sengeafsnit P4 Risskov Aarhus Universitetshospital
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Aarhus Universitetshospital Risskov hører under Psykiatri og Social Region Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i Region Midtjylland kan findes på www.sundhed.dk. Almenpsykiatrien på AUH, Risskov er inddelt i følgende afdelinger: Børne og ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Q: Affektive lidelser, angst og personlighedsforstyrrelser Afdeling P: Psykoselidelser, organiske lidelser/gerontopsykiatri og personlighedsforstyrrelser Afdeling R: Retspsykiatri Afdeling P har regionsfunktion i forhold til patienter med en kompliceret skizofreni diagnose og psykoser f.eks. behandlingsresistent skizofreni, skizofreni i kombination med misbrug (dobbeltdiagnose) samt gravide med skizofreni diagnose. Patienter med oligofreni, som har en psykiatrisk lidelse optages fra hele Region Midtjylland. Afdeling P er opdelt i 8 funktionsenheder samlet under en afdelingsledelse og kvalitetsafdeling med hver deres funktionsledelse. Afdeling P har 5 sengeafsnit som har diagnosebaseret visitation for indlæggelse: Sengeafsnit P1: Psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser samt demens og delir (gerontopsykiatri) Sengeafsnit P2: Psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser samt retslige patienter med rømningsrisiko Sengeafsnit P3: Psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser samt organiske lidelser Sengeafsnit P4: Psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser samt gravide med skizofrenidiagnose Psykiatrisk Modtagelse: Visiterende funktion i forhold til alle sengeafsnit på AUH Risskov Universitets Hospital Afdeling P har 3 ambulatorier: OPUS (Nydiagnosticerede med Skizofreni) Ambulant Psykoseenhed (APE); herunder Mobilt Psykose Team M-Ambulatoriet (demens, organiske lidelser, ADHD og dobbeltdiagnoser) 2/9
Sengeafsnittene i afdeling P er åbne afsnit med mulighed for skærmning. Optagerområdet er Aarhus, Samsø og Favrskov kommune. Afsnittene modtager patienter i alle døgnets 24 timer. Afsnit P4 er normeret til 17 patienter. Organisatorisk er personalet delt op i to teams, hvor der arbejdes ud fra kontaktpersonsfunktion, hvilket tilsammen skal underbygge kontinuitet og sammenhæng under indlæggelsen. Link til afd. P s hjemmeside: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-p---auh-risskov/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier på P4 Patienter visiteres til indlæggelse på afsnit P4 via den døgnåbne Psykiatriske Modtagelse. Visitationen er diagnosebaseret samt patienterne er 18 år og opefter. Afsnit P4 modtager hovedsagligt patienter med diagnoserne Skizofreni, Skizo-affektiv sindslidelse, forskellige former for psykoser, personlighedsforstyrrelser samt psykisk sygdom kombineret med misbrug (dobbeltdiagnoser). Formålet med indlæggelsen på afsnit P4 er stabilisering, udredning, diagnosticering og/eller behandling samt planlægning af evt. efterbehandling. Patienter der modtager behandling på sengeafsnit P4, kan være frivilligt indlagte, frihedsberøvet jf. Psykiatriloven om tvangsindlæggelse eller være indlagte i henhold til deres behandlingsdom. Link til P4 s hjemmeside: http://psykiatrien.rm.dk/afdelinger/afdeling-p---auh-risskov/i-behandling/indlaeggelse/sengeafsnitp4/ Forskellige sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Den psykiatriske sygepleje bliver tilrettelagt ud fra et helhedsperspektiv og individuelt hensyn til den enkelte patient og en faglig vurdering. De sygeplejefaglige problemstillinger er derfor forskellige afhængig af patientens symptomer samt psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. I det følgende beskrives eksempler på forskellige sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i relation til det centrale indhold i semesterplanen: 3/9
Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb Der er ofte akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb i den psykiatriske sygepleje. De sygeplejefaglige problemstillinger er derfor komplekse og patienterne kan i forbindelse med den akutte indlæggelse være i en krisetilstand. Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger som den sygeplejestuderende kan opleve i plejeog behandlingsforløbende til den indlagte patient: Patientens psykiatriske lidelse (f.eks. angst, hallucinationer, vrangforestillinger, vrede/aggression, depression, isolation, selvskadende adfærd, suicidaltanker/-planer, manglende sygdomsindsigt) Psykosociale og eksistentielle område (f.eks. krise, ensomhed, stigmatisering, misbrug og boligløshed) Fysiologiske behov (f.eks. under- og overvægt, forstyrret søvn, seksuelle forstyrrelser, nedsat ADL-funktioner og somatisk sygdom) Mestring af sygdom (f.eks. kognitiv forstyrrelser, som kræver støtte, vejledning og undervisning) Compliance (f.eks. i forhold til indlæggelse/retslige foranstaltninger, medicin, undersøgelsesforløb og øvrig behandling) De elementer, som den sygeplejestuderende blandt andet vil være en aktiv del af i forhold til de akutte- og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, er relations arbejde, situationsbestemt kommunikation, vejledning, undervisning og miljøterapi. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Et fagligt samarbejde omkring den enkelte patient har høj prioritet. Den vigtigste samarbejdspartner er patienten selv. Derudover er der et tæt samarbejde med patientens sociale netværk, andre sygehusafdelinger, socialpsykiatrien, ambulatorier og forvaltninger. På afsnit P4 foregår det tværfaglige samarbejde imellem afdelingens overlæge, afsnitslæger, psykolog, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, hospitalets socialrådgiver og vores brugeransatte med erfaring. Eksempler på interne samarbejdspartnere: Ambulatorier under afdeling P (herunder ECT afdelingen) Retspsykiatrisk ambulatorie Laboratoriet (LAB) Fysioterapien Hospitalspræst Diætist Øvrige afsnit på AUH Risskov Eksempler på eksterne samarbejdspartnere: Socialpsykiatriske bosteder Kommunale bostøtter og socialrådgivere Primær sundhedstjeneste (hjemmeplejen og sundhedsklinikker) Politiet Kriminalforsorgen Patientrådgiver/patientklagenævn 4/9
Bistandsværge Somatikken Privat praktiserende læger Misbrugsklinikken og alkoholrådgivningen Forsorgshjem Eksempler på rammer for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde: Morgenkonference Forstuegang Behandlingskonferencelægesamtale Netværksmøder Teammøder Reveiws Deeskaleringsmøder Behandlingsplaner Handleplaner Sundheds- og velfærdsteknologi I afsnit P4 er der fokus på de sundheds- og velfærdsteknologiske muligheder i pleje- og behandlingsforløbene. F.eks. bliver der arbejdet med og udviklet indenfor følgende områder: Klinisk logistik Midt EPJ Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Udvikling og forskning indenfor sygeplejen er en integreret del af arbejdet på afdeling P, hvor en kvalitetskoordinator samarbejder med kvalitetsnøglepersonerne i de enkelte afsnit om kvalitetsfremmende tiltag. Afdeling P har indgået en partnerskabsaftale med Psykiatri- og Socialledelsen. Partnerskabsaftalen omfatter blandt andet aftaler om indsatser i forhold til mestringsanalyser, aktiviteter i sengeafsnittene og systematiske reveiws efter brug af bæltefikseringer. F.eks. har afsnit P4 i perioden januar 2015 til januar 2018 været en del af satspuljeprojektet Bæltefrit afsnit. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forebyggende sygepleje Forskning viser, at mennesker med psykiatriske lidelser er i risiko for at dø tidligere end resten af befolkningen. Denne overdødelighed skyldes sundhedsrisikoadfærd (f.eks. rygning, usund kost, manglende motion, misbrug, selvmord) og somatisk sygdom samt ko-morbiditet til den medicinske behandling. Behandling med psykofarmaka kan medføre kardio- og endokrinologiske lidelser i form af f.eks. metabolisk syndrom, forandret stofskifte, forhøjet blodtryk og QT-forlængelse. Psykiatriske patienter risikere at blive underbehandlet i forhold til deres somatiske sygdomme, idet de grundet deres psykiatriske lidelse har behov for særlig støtte og vejledning. Dette er en af grundende til, at der i afdeling P bliver arbejdet målrettet med f.eks.: KRAM faktorer og KRAM rådgivningssamtale 5/9
Monitorering af den medicinske behandling i form af EKG, blodprøver og bivirkningsscreening Fokus på selvmord ved anvendelse af screeningsredskab til vurdering af risiko. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejeopgaverne tager udgangspunkt i de kliniske sygeplejefaglige problemstillinger beskrevet ovenfor. Sygeplejersken indgår i et samarbejde med den enkelte patient omkring vedkommendes problemstillinger. Formålet med sygeplejen er at kompensere for patientens svigtende jeg-funktion, indtil patienten i størst mulig omfang igen er i stand til at varetage sin dagligdag. Ved jeg-funktion forstås evnen til at indsamle og bearbejde ude- og indefra kommende indtryk på en hensigtsmæssig måde. Jeg-funktionen medvirker til, at mennesket er i stand til at leve det for ham/hende tilfredsstillende liv, i et socialt fællesskab, som er i overensstemmelse med egne ønsker og værdier. Derfor omtales psykiatrisk sygepleje ofte som jeg-støttende tiltag. Eksempler på typiske kliniske sygeplejeopgaver, den sygeplejestuderende vil blive en del af: Varetagelse af kontaktpersonfunktionen (f.eks. relation dannelse/vedligehold/afvikling og situationsbestemt kommunikation; herunder støtte til mestring af patienternes problemstillinger) Udføre og forholde sig til lægelige ordinationer (f.eks. f.eks. behandlingsrelaterede emner såsom dispensering af medicin, ECT, bestilling af blodprøver og EKG samt tage værdimålinger) Fremlægge patientforløb og problemstillinger ved behandlingskonference (f.eks. forholde sig og udføre opgaver relateret til beslutninger, der er taget på denne) Klinisk beslutningstagning (f.eks. identifikation og prioritering af sygepleje til patienten) Løbende justere, evaluere og dokumentere den udførte sygepleje i Midt EPJ (f.eks. ajourføre Handleplan og fællesdokumentere med patienten) Klinisk lederskab (f.eks. i forhold til selvledelse, prioritering og uddelegering af opgaver) Modtagelse og udskrivelse af patienter (f.eks. samarbejde tvær- og fagligt/sektorielt samt informere patienter og sociale netværk om relevante emner) Psykoedukation til patienter og pårørende Skærmning når der er behov for en ekstra plejeindsats Støtte og motivere patienterne til daglige aktiviteter og øve sociale færdigheder samt deltage i afsnittets miljøterapeutiske tiltag (f.eks. afholde morgen- og aftenmøde, være medspiser, være aktivitetsperson og udarbejde uge- eller dagsskemaer med patienterne) Deltage i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Anvende afsnittets screeningsredskaber Det overordnede mål med ovenstående er i samarbejde med patienten, dennes sociale netværk og øvrige behandlere, at styrke patientens ressourcer, således denne med størst mulig autonomi kan mestre sin nuværende og fremtidige livssituation. 6/9
Metoder i klinisk praksis Sygeplejen i afsnit P4 tager udgangspunkt i elementerne i sygeplejeprocessen dvs. dataindsamling, vurdering, identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger/behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handling, justering og evaluering. Anvendelse af sygeplejeprocessen, nedenstående metoder, det faglige skøn og inddragelse af patienten, pårørende og samarbejdspartnere er centrale elementer bag en klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Dette helhedsperspektiv er med til at sikre et sammenhængende behandlingsforløb, der beror sig på høj faglig kvalitet. Nedenfor beskrives forskellige metoder, som bliver anvendt på afsnit P4. Kliniske metoder til vurdering og håndtering af patientens psykiske tilstand: Assesment (dataindsamling) Bröset Violence Cheklist (BVC risikovurdering ifht. udadreagerende adfærd) Deeskalerings teknikker (FATFAT forebyggende tiltag i konfliktfyldte situationer) Reveiws (analyse af bæltefikseringer med henblik på forebyggelse) Selvmordsrisiko vurdering Mestringsanalyse (identifikation af problem/årsager/signaler/strategier i forhold til risikoadfærd) Stemme og stemmeregistrering (VAS-score f.eks. døgnvariation eller før/efter aktivitet) Skærmning af patienten (begrænse stimuli/risikoadfærd) Safewards (10 interventioner der underbygger et sikkert afsnit for patienter og personale) Diverse beroligende metoder (f.eks. ball-stick, mild bevægelse, afspænding, kropssamlende fysioterapi og NADA (øreakupunktur)) Global Assesment Funktion score (GAF tydeliggøre intensiteten og indholdet af den nødvendige sygepleje og miljøterapeutiske tiltag) Kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand: KRAM screening (ernæring, kost, motion, misbrug og rygevaner) Ugentlig vejedag Diverse målinger (BT, P, TP, urin stix for urinvejsinfektion og stoffer, blodsukkermåling) Terapeutiske metoder f.eks.: Miljøterapi Kognitiv adfærdsterapi Social færdighedstræning Didaktiske metoder: Forudsætningsanalyse Psykoedukation ud fra patientens læringsbehov Psykoedukation ud fra pårørendes læringsbehov Elektroniske systemer og patientsikkerhed: Retningslinjer og lokale instrukser på E-dok Anvendelse af Midt EPJ og klinisk logistik tavle Indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) 7/9
4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger, opgaver, tværfaglig og -sektoriel samarbejde og metoder er beskrevet under punkt 3. Det faglige indhold på 4 semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning. Dette i samspil med patient, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Derudover er der fokus på sundhedspædagogik, juridiske rammer og etiske dilemmaer. I praksis kan den studerende arbejde med disse elementer ved f.eks.: Selvstændig udførelse af situationsbestemt kommunikation med formålet at blive klogere på patientens oplevelse af egen sygdom, sociale og kulturelle problemstillinger, mestringsstrategier og behov. Selvstændig udførelse af vejledning og undervisning med formålet at øge patient og pårørendes viden om sygdommens symptomer, problemstillinger og behandling/behov, således compliancen øges. Deltagelse i afsnittets fælles tværfaglige drøftelser, hvor etiske dilemmaer vendes og kliniske beslutninger bl.a. tages (lægesamtaler, forstuegang, teammøder, reveiw og deeskalering). Deltagelse i afsnittets tværsektorielle samarbejde med kommune og region (f.eks. samarbejde ved indlæggelse eller udskrivelse med hjemmepleje, bosteder, bostøtter, sagsbehandlere og myndighedsrådgivere). Deltagelse i afsnittets sundhedspædagogiske tiltag med det formål at bevare og styrke såvel den fysiske som mentale sundhed (F.eks. miljøterapeutiske aktiviteter, udarbejdelse af mestringsanalyser, daglig støtte til struktur ved brug af ugeskema/dagsskema, scoringsredskaber i form af BRØSET, selvmordsscreening, KRAM samtaler og ernærings -, selvmords- samt bivirkningsscreening og VAS- score). Aktivt arbejde med klinisk lederskab (selvledelse) i form af oplæg til refleksion med daglig vejleder om dagens fokus samt vurdering, prioritering, planlægning, udførelse, evaluering og dokumentation af de sygeplejefaglige opgaver. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 8/9
Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Det kliniske uddannelsessted opgiver mellem 240-400 sider og den studerende mellem 120-200 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskravet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9