Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Relaterede dokumenter
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilens resultater

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Sundhedsprofilens resultater

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Den Nationale Sundhedsprofil

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Sundhedsprofilen 2017

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

FOA-medlemmernes sundhed

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Sammenfatning. Helbred og trivsel

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Den nationale database

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

Ledelsesinformation for SKU og DAK i Region Syddanmark

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

Høring - praksisplan for fysioterapi

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk

Økonomisk analyse: Aktivitet, medfinansiering og produktivitet på psykiatriområdet

Sundhedsprofil for Aarhus

Organisering og sikring af lægedækningen

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Praksisplan for almen praksis

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? 2017

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk

Transkript:

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen

Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark o Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Finansministeriet Aftale Januar 2009 o Tre undersøgelse er gennemført: 2010, 2013 og 2017 o Gentages hvert fjerde år fremover

Formål Monitorering af sundhedsadfærd, trivsel og sygdomshyppighed Prioritering og planlægning inden for forebyggelse og sundhedsfremme 3 Dialogværktøj på tværs af forvaltninger Forskning 13-03-2018

Fakta om Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret (312.349 landsplan) 40.031 deltog (68,1 %) Design Tværsnitsundersøgelse 52 nationale og 36 regionale

Styrker og svagheder i data fra sundhedsprofilen Beskrive : Hvem Hvad Hvor Forklare: Hvorfor Hvordan

Emner i sundhedsprofilen

Sundhedsadfærd

Mortalitets rate opgjort for forskellige sygdomme og år (Italien). Mænd og kvinder Hjertesygdom Dødsfald per 100.000 Kræft Respiratoriske sygd. Ulykke Infektion Fordøjelse Årstal

Sundhedsadfærd i Region Syddanmark, 2017 31,7 Andel i % 17,8 18,5 18,5 6,2 Usundt kostmønster Daglig rygere Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag Svært overvægtige Lever ikke op til Who s anbefaling for fysisk aktivitet

Sundhedsadfærd i Region Syddanmark for mænd og kvinder, 2017 Andel i % 35 30 25 20 15 10 5 22,8 13,1 20,4 16,6 7,9 4,4 18,818,3 31,132,3 0 Usundt kostmønster Daglig rygere Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag Svært overvægtige Lever ikke op til Who s anbefaling for fysisk aktivitet Mænd Kvinder

Kommunale forskelle i sundhedsadfærd Dagligrygning, alkohol, svær overvægt, usund kost og fysisk inaktivitet. Rangsum - Justeret for køn, alder og uddannelse. Relativt godt placeret Middel Relativt dårligt placeret Varde Billund Vejle Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Middelfart Kolding Nordfyns Odense Kerteminde Haderslev Assens Nyborg Faaborg-Midt Tønder Svendborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland

Udvikling i sundhedsadfærd

Rygning

Andel dagligrygere i befolkningen (15+ år) 39 36 33 30 Andel i % 27 24 21 Danmark EU Nordiske lande 18 15 12 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Source: WHO/Europe, European HFA Database, July 2016

Udvikling i rygeadfærd fra 2010 til 2017 25 20 15 10 22,1 19,0 18,5 11,4 9,7 9,2 9,4 7,1 14,1 10,3 5 0 Daglig rygning Storrygere Ikke-dagligrygere udsat for passiv rygning 2010 2013 2017 Rygning i hjemmet dagligt eller næsten dagligt

Andel (%), der ryger dagligt blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2017. Mænd Kvinder (23,9 % 20,9 %) (20,3 % 17,1 %) Andel i % 30 25 20 15 10 21,2 20,9 19 19,4 24,9 27,2 28,3 22,1 24,2 24,7 21,6 18,7 17 16,6 18,5 22,1 13,2 13,9 13,1 17,7 25,6 24 22,2 21,1 17,5 15,3 12,1 12,4 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013

Andel (%), der ryger dagligt blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2017. Mænd Kvinder (20,9 % 20,4 %) (17,1 % 16,6 %) 30 Andel i % 25 20 15 10 19 19,4 22,1 24,2 24,7 18,7 13,2 13,9 13,1 17,7 22,2 21,1 15,3 12,4 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2013 2017

Andel dagligrygere i Danmark, 2010-2017 Hvordan har du det? - Nationale tal fra alle 5 regioner

Alkohol

Indtag af ren alkohol i liter per person (15 år eller derover) 13 12 11 Liter per person 10 9 8 7 Danmark EU Nordiske lande 6 5 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Source: WHO/Europe, European HFA Database, July 2016

Procentuel andel blandt 15-16-årige unge, der har indtaget mindst fem genstande ved én eller flere lejligheder indenfor de seneste 30 dage, 2015. Kilde: ESPAD Report 2015

Udvikling i alkoholadfærd fra 2010 til 2017 Andel i % 30 25 20 15 10 5 8,5 8,1 6,2 20,9 19,1 15,4 26,7 24,1 0 Overskrider højrisikogrænsen Overskrider lavrisikogrænsen Drikker jævnligt (hver måned) fem eller flere genstande ved samme lejlighed 2010 2013 2017

Andel, der overskrider højrisikogrænsen for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper, 2010-2013-2017. Mænd Kvinder (11,1 % 10,2 % 7,9 %) (5,9 % 5,9 % 4,4 %) 20 19,7 18 16,6 16 14 12 10,6 10 8 6 4 2 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013 2017

Fysisk aktivitet og Svær overvægt

Andel (%) med henholdsvis stillesiddende fritidsaktivitet og svær overvægt. Stillesiddende i fritiden Svær overvægt (17,6 % 21,0 %) (15,8 % - 18,5 %) Andel i % 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 41,7 41,2 18,8 20,7 19,9 21,1 22,2 21,5 17,5 18,4 19,1 17,0 20,1 13,6 15,7 15,1 15,7 17,0 17,8 17,8 18,8 18,0 13,7 14,3 8,5 15,4 13,2 6,9 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2013 2017

Sundhedsadfærd udvikling fra 2010-2017 25 22,1 21,0 20 15 19,018,5 17,6 16,4 15,8 14,5 18,5 17,8 17,0 15,5 10 5 8,5 8,1 6,2 2010 2013 2017 0

Sygelighed

Sygdomme og lidelser Diskusprolaps eller andre rygsygdomme Psykisk lidelse (>6 mdr varighed) Kræft Blodprop i hjertet Hjertekrampe Kronisk lungesygdom Tinnitus Slidgigt Grå stær Hjerneblødning Astma Allergi Diabetes Leddegigt Psykisk lidelse (<6 mdr varighed) Forhøjet blodtryk Knogleskørhed Migræne eller hyppig hovedpine

Andel (%) med en langvarig sygdom 32,1 % 32.3-35.1 35.2-37.7 37.8-39.1 Varde Billund Vejle Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Middelfart Kolding Nordfyns Odense Kerteminde Haderslev Assens Nyborg Faaborg-Midt Tønder Svendborg Aabenraa Sønderborg 39,1 % Ærø Langeland

Andel (%) der lide af udvalgte specifikke sygdomme Lidelse Procent 2017 Ændring fra 2010 Slidgigt 22,1 2,0 % Forhøjet blodtryk 21,9 2,8 % Migræne eller hyppig hovedpine 16,7 1,2 % Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 14,5 Psykisk lidelse (>6 måneders varighed) 9,9 1,4 % Diabetes 5,8 Kronisk lungesygdom 4,9 Kræft 3,4 1,0 % Hjertekrampe 2,2 Hjerneblødning 2,0

Sundhedsadfærd blandt borgere med henholdsvis kronisk lungesygdom og diabetes Region Syddanmark Kronisk lungesygdom Diabetes 45 40 35 30 % 25 20 15 10 5 0 41,6 36,9 23,6 18,5 18,5 18,5 Daglig rygning Svær overvægt

Trivsel og helbred

Andel (%) med særdeles god eller god livskvalitet, 2017 78.0-80.0 74.7-77.4 72.5-74.6 72,5 % Varde Billund Vejle Fanø Esbjerg Vejen Fredericia Middelfart Kolding Nordfyns Odense Kerteminde Haderslev Assens Nyborg Faaborg-Midt Tønder 80,0 % Svendborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland

Andel (%)med særdeles god eller god livskvalitet blandt udvalgte undergrupper. Alders- og kønsstandardiseret procent Andel i % 100 80 60 40 76,3 86,5 56,0 36,7 27,7 20 0

Udvikling i udvalgte indikatorer for mental helbred og trivsel, 2010-2017. 25 Andel i % 20 15 10 5 10,5 10,9 13,5 12,6 14,7 16,6 15,1 17,5 20,2 5,6 6,6 7,2 10,2 12 14,7 0 Dårligt mentalt helbred Ofte/meget ofte nervøs eller stresset Meget generet af træthed Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig Meget generet af søvnbesvær, søvnproblemer 2010 2013 2017

Andel, der meget ofte eller ofte føler sig nervøs og stresset Mænd Kvinder Andel i % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 36,2 29,6 23,1 20,5 21 16,2 15 15,8 14 19,3 19 10,7 15,9 17 10,9 9 12,8 11,7 12,9 10,2 11,2 12,4 5,1 5,2 9,2 7,5 8,3 4,8 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013 2017

Andel (%), med dårligt mentalt helbred 25,0 Mænd 23,1 Kvinder Andel i % 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 19,2 11,2 16,8 17,0 15,1 12,4 16,0 16,2 11,5 10,7 12,3 15,4 15,9 8,9 12,7 12,7 8,4 8,2 9,7 10,0 9,4 6,3 9,5 8,6 6,7 6,5 4,4 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75+ 2010 2013 2017

Andel i Første depressionsdiagnose

Sociale medier

Brug af sociale medier Andel i % 100 80 60 40 20 0 Andel, der dagligt bruger sociale medier 30 25 20 15 10 5 0 Andel, der bruger +3 timer om dagen på sociale medier blandt personer med dagligt forbrug. Alder i år Alder i år Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Andel (%) der oplever udvalgte følelsesmæssige reaktioner hos sig selv, som følge af venner og bekendtes statusopdateringer, 16-24-årige Mænd Kvinder 35 31,7 30 25 Andel i % 20 15 10 5 0 9,7 18,1 Venner har det bedre 3,7 10,8 Føle sig forkert eller udenfor 0,8 2,1 Udstillet, mobbet 15 Venner har det bedre 6,9 17,7 Føle sig forkert eller udenfor 0,41,4 Udstillet, mobbet

Andel (%), der har lavt selvværd, opdelt efter brug af de sociale medier. Kvinder 16-34 år Mænd 16-34 år 35 30 27,2 29,1 25 20 15 23,5 17,5 17,2 10 5 10,4 9,6 13,4 0 Ugentligt eller sjældnere/aldrig Dagligt mindre end 1 time Dagligt 1-2 timer Dagligt mere end 2 timer

Medvirkende årsager til ikke at føle sig udhvilet, blandt 16-24-årige der aldrig (næsten aldrig) får søvn nok til at føle sig udhvilede, %. Underholdning fra elektroniske enheder Opgaver relateret til arbejde/uddannelse Tanker/bekymringer vedr. personlige problemer Forstyrrelse fra mobiltelefon i sengen Tanker/bekymringer om arbejde 37,6 28,4 25,9 18,2 74,8 Mænd Underholdning fra elektroniske enheder 65,4 Opgaver relateret til arbejde/uddannelse 44,1 Tanker/bekymringer vedr. personlige problemer Forstyrrelse fra mobiltelefon i sengen 33,6 53,8 Kvinder Tanker/bekymringer om arbejde 23,6 0 20 40 60 80 Andel i %

Tak for opmærksomheden