NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

Relaterede dokumenter
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

NTM HANDLER OM PENGE!

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014

NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Krydsning et stærkt alternativ

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Blendede avlsværdital hos køer

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Avlsværdital for klovsundhed

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Sådan avler jeg min favoritko

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Nordisk Avlsværdivurdering

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Erfaringer med genomiske avlsværdital

NAV avlsværdital for yversundhed. Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

SimHerd Crossbred Standardscenarier

SimHerd Crossbred Standardscenarier

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Principperne for indeksberegning

Slagtekalve resultater og økonomi

Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

IT-Solutions for Animal Production

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Persistens. 1. Generelt

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

Avlsbeslutninger der passer til din

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks

Genomiske test øger sikkerheden ved hunlig selektion KSS scenarier Insemineringstyre + Genomiske tests

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud?

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Avl for lavere dødelighed hos ungdyr

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Endnu et år med masser af Service-tjek

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Status på data og avl

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

Nordisk skala betydning for avlsværditallene

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Kombi-Kryds - styring og muligheder

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Slagter jeg den rigtige ko?

Transkript:

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo

NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2

Samlede indekser i Norden Introduceret for mere end 30 år siden Forbedret trinvist siden med vægtfaktorer fastsat på basis af: Økonomiske beregninger Beregninger af ønsket fremgang 3 3

4 Basis for fælles nordisk avlsmål Fælles økonomisk grundlag baseret på her og nu situation Bedste bud på den økonomiske situation Ikke indregnet forventninger til fremtiden med hensyn til økonomi, velfærd, etik, racepolitik mv Lande forskelle er undersøgt

Økonomiske vægte Værdien af at ændre den pågældende egenskab én enhed (eks. kg eller dag) mens de andre egenskaber holdes konstante Fremtidige produktionsvilkår 5 10 år fra nu 55

Oversigt over analyserede egenskaber Ydelse: Mælk, Protein og Fedt produktion Kødproduktion: Daglig tilvækst, EUROP klassificering Kælvning og fødsel: Kalvedødelighed og kælvningsforløb Frugtbarhed: Dage fra kælvning til 1. ins., dage fra 1. til sidste ins., Antal insemineringer Yversundhed: Antal behandlinger for mastitis Øvrige sygdomme: Fordøjelses- og stofskiftelidelser, lemmelidelser, reproduktionslidelser (tidlige og sene) Holdbarhed Eksteriør: Krop, lemmer og malkeorganer Malketid og temperament

Økonomiske værdier for mælkeproduktionsegenskaber Resultatet afhænger af Salgspris marginale foderomkostninger Fordeling af 1., 2. og senere laktationer Ydelsesudvikling i 1., 2. og senere laktationer Laktationsydelse hos afgåede og blivende køer Kælvningsalder, frugtbarhed, golddage 7 7

8 8 Input eksempler Produktionsniveau for for de forskellige racer I forskellige lande RDM SRB FAY HOL HOL HOL JER DNK SWE FIN DNK SWE FIN DNK Mælk, 1. lakt. 7217 7755 7477 7808 8558 7995 5345 Mælk, 2. lakt. 7891 8470 8528 8863 9843 9162 6006 Mælk, 3. lakt. 8212 8790 8902 9239 10074 9648 6246 Protein, 1. lakt. 254 271 258 260 284 268 214 Protein, 2. lakt. 280 296 293 299 326 309 247 Protein, 3. lakt. 289 303 300 308 331 320 255 Fedt, 1. lakt. 303 335 320 317 337 311 313 Fedt, 2. lakt. 333 363 361 361 389 356 355 Fedt, 3. lakt. 346 377 377 379 403 378 371

Input eksempler De antagede gennemsnitlige udsætningsprocenter i de enkelte laktationer indenfor land og race RDM SRB FAY HOL HOL HOL JER DNK SWE FIN DNK SWE FIN DNK 1. lakt. 33 % 34 % 25 % 30 % 31 % 25 % 29 % 2. lakt. 38 % 39 % 35 % 40 % 40 % 35 % 34 % 3. lakt. 43 % 44 % 50 % 50 % 50 % 50 % 39 % 9

Resultater: Samlet ydelsesindeks / Enhed af ydelsesindeks DNK SWE FIN Gns. HOL 7.00 7.09 8.76 7.61 Afspejler 2007 prisforhold Nordlige Finland: Værdien er 3 gange så stor Interessant i forhold til dagens diskussion

Holdbarhed Værdien skabes af: Ændringer i fordeling af laktationer (påvirker det samlede ydelsesniveau) Ændringer i antal fødte kalve Ændring i behov for kvier til indsætning (antal udsætninger) Model-problem

Hvis avlsværdier og økonomiske vægte er beregnet på samme skala ( f.eks. kg, % units) Så er indeks vægtene lig med de beregnede økonomiske værdier Men Vores avlsværdital er vist som indekser med en spredning på 10 12

Indeks vægtene afhænger derfor af: Økonomiske vægte Standardiserings faktoren Arvbarheden på egenskaben Antal registreringer bag indekset 13

Relative vægte for delindekser Relativ vægt for ydelsesindeks er sat til 1,00 RDC HF Jersey Ydelsesindeks 1 1 1 Vækstindeks 0 0,08 0 Frugtbarhedsindeks 0,27 0,41 0,23 Fødselsindeks 0,15 0,20 0,07 Kælvningsindeks 0,13 0,23 0,07 Yversundhed 0,33 0,47 0,51 Andre sygdomme 0,13 0,16 0,05 Eksteriør Lemmer 0,09 0,16 0,05 Eksteriør Yver 0,33 0,33 0,30 Malkbarhed/malketid 0,10 0,11 0,11 Temperament 0,03 0,04 0,03 Holdbarhed 0,07 0,15 0,09 Klovsundhed 0,05 0,11 0,06

NTM dokumentation på besætningsniveau

Den optimale ko Hvilke egenskaber har økonomisk værdi? Overordnet formål At udlede økonomiske værdier for alle egenskaber med økonomisk værdi i 4 forskellige produktionssystemer. At forbedre metoden til udledning af økonomiske værdier.

Multipel regression og medierende variable kan bruges til, at forebygge double counting når økonomiske værdier udledes ved hjælp af en simuleringsmodel S. Østergaard 1, J. F. Ettema 1,2, L. Hjortø 3, J. Pedersen 3 and M. Kargo 1,3 1 Aarhus University, Denmark, 2 SimHerd Inc., Denmark, 3 Knowledge Centre for Agriculture, Denmark

Introduktion Den ideale måde: At udlede den marginale værdi af en egenskab - alt andet lige Erfaringer fra NTM: Interaktioner mellem ydelse, funktionelle egenskaber og holdbarhed Genetiske sammenhænge: Mellem egenskaben [sygdom] og andre egenskaber [ydelse] Strukturelle sammenhænge: Forårsaget af f.eks. aldersfordeling

Strukturelle sammenhænge et eksempel Forbedret sundhed Køer med længere levetid Men konsekvensen er lavere vægt på holdbarhed, da vægten hermed lægges der hvor den hører til

Metode Simuleringsmodellen SimHerd Østergaard et al. 2005 Fænotypiske korrelationer er indbygget Der tages højde for strukturelle ændringer Simulation years 11-20 Forekomst børbetændelse DB pr. årsko run 20 run

Metode Simuleringsmodellen SimHerd Østergaard et al. 2005 Fænotypiske korrelationer er indbygget Der tages højde for strukturelle ændringer Børbetændelse Direkte effekt af børbetændelse på DB (c) Incidence of metritis Ydelse Effekten af børbetændelse kommer til dels via ydelse (a*b) Korrigeret effekt af børbetændelse på DB, hvor effekten af ydelse er fjernet = c Mediator (Fairchild and MacKinnon, 2009) Børbetændelse run run

Resultater Den optimale ko Relative økonomiske værdier på tværs af produktionssystemer Egenskab Conv. Organic Hitec Env. Ydelse 100 110 94 98 Foder effektivitet 100 126 104 103 Ko dødelighed 100 94 109 112 Mælkefeber 100 636 271 129 Mastitis 100 203 107 132 Digetal Dermititis 100 96 77 90 Drægtighedsrate køer 100 13 83 115 Drægtighedsrate kvier 100 111 99 71 22

Margot Slagbooms studie Objective: estimate correlations between breeding goals for organic and conventional dairy farming for Danish Holstein cattle Is it beneficial to create separate breeding goals for organic and conventional dairy systems with Danish Holstein cattle? Hypothesis Introduction - Material & Methods - Results - Discussion - Conclusion

Materiale og metoder (Samlede) egenskaber Foder effektivitet (FE) Ydelse (MY) Kælvningsbesvær (CD) Yversundhed (CM) Lemme og klov lidelser (HLD) Øvrige sygdomme (DO) Ko frugtbarhed(fe-c) Kvie frugtbarhed (FE-H) Ko dødelighed (MO-C) Kalve dødelighed (MO-Ca)

Korrelations struktur Trait FE MY CD CM HLD DO FE-C FE-H MO-C MO-Ca FE 1.00 0.87-0.44 0.39 0.48 0.09-0.33-0.32-0.20-0.02 MY 1.00-0.44 0.39 0.48 0.09-0.33-0.32 0.16-0.02 CD 1.00 0.19 0.15 0.19 0.24 0.24 0.34 0.07 CM 1.00 0.28 0.29-0.28-0.28 0.40 0.04 HLD 1.00 0.28-0.17-0.17 0.33 0.13 DO 1.00-0.30-0.30 0.45 0.10 FE-C 1.00 0.89-0.17-0.04 FE-H 1.00-0.17-0.04 MO-C 1.00 0.15 MO-Ca 1.00 Ingen miljø*avls vekselvirkning

Korrelation imellem avlsmål Conventional - organic correlation 0.99 Den foreløbige korrelation er ikke meget forskellig fra 1 Introduction - Material & Methods - Results - Discussion - Conclusion

Resultater 1 0.98 0.96 0.94 0.92 0.9 0.88 0.86 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30%

Diskussions punkter Er Breakeven punktet stadig 0.70-0.90 med genomics? Produktion egenskaber: foder effektivitet og ydelse Opfører sig som en stor egenskab Definition af foder effektivitet Avl*miljø vekselvirkning Sikkerhed af egenskabssammenhængene

Konklusion Det er ikke påvist, at det er fordelagtigt at skabe linjer til økologiske produktionssystemer Yderligere undersøgelser Undersøge avls*miljø sammenhænge Spørgeskema undersøgelse