Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet med tæt kontakt til borger, samt personale med rengøringsopgaver. Clostridium difficile er en bakterie, der findes naturligt i tarmen hos mennesker. Nogle stammer producerer toksiner, som kan forårsage diaré af forskellig sværhedsgrad. Særligt én stamme Clostridium difficile PCR ribotype 027, har øget smittepotentiale samt en særlig resistensprofil og kan give anledning til mere alvorlig sygdom og død. Baggrund Clostridium difficile har den særlige egenskab, at den kan danne sporer, der er et dvalestadie, hvor bakterien er inaktiv og kan overleve længe i omgivelserne. Bakteriesporer kan spredes via personalets og borgerens hænder efter kontakt med forurenede omgivelser. Sporerne kan senere aktiveres til levedygtige bakterier, der kan fremkalde sygdom. Bakterien kan være modstandsdygtig/resistent over for såvel antibiotika som desinfektionsmidler. Smitteveje og smitterisiko Clostridium difficile udskilles med afføring og kan derfor smitte fækalt/oralt samt via kontaktsmitte (patientnære omgivelser såsom sengen, sengebord, sengeheste, gangstativer, sengelinned, beklædning, via toiletter/bad, dørhåndtag, gelændere etc.). Borgeren udgør den største smitterisiko ved diaré. Der kan forekomme gentagne perioder med diaré. Smitterisikoen minimeres efter endt diaré, og når borgeren har haft fast formet afføring i mindst 48 timer.
Ved sporadisk forekomst af diaré forårsaget af Clostridium difficile anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler dvs. Hvornår anvendes de generelle infektionshygiejniske forholdsregler? Engangshandsker Beskyttelse (engangsforklæde eller engangsovertrækskittel) af arbejdsdragten ved direkte kontakt med borgeren, borgerens udstyr og inventar Håndhygiejne med håndvask og hånddesinfektion. Da Clostridium difficile sporer er meget modstandsdygtige og ikke følsomme for alkohol (håndsprit), er hånddesinfektion ikke tilstrækkeligt. Ved uheld med synlig forurening fx diaré og opkast, fjernes synlig forurening, og der gøres rent med almindelig rengøringsmiddel. På plejecentre og bosteder desinficeres efterfølgende med klorklud. Hvis borgeren ikke kan samarbejde og ikke har forståelse for vigtigheden af håndhygiejne, bør der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler (se nedenfor). Hvornår anvendes de supplerende infektionshygiejniske forholdsregler og i hvor lang tid? Ved Clostridium difficile ribotype 027 med diaré anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Ved udskrivelse informere sygehuset såfremt borgeren har en Clostridium difficile ribotype 027. De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler efterleves indtil minimum 48 timer efter første faste formet afføring. Borger på aflastning / afklaring bør have egen stue med eget toilet og bad. Alle pleje- og behandlingsopgaver udføres på stuen / toilettet. Borgeren skal ikke isoleres, men der skal være opmærksomhed omkring smitterisiko ved deltagelse i sociale aktiviteter. Udbrud Ved 2 eller flere tilfælde med samme symptomer/diagnose i samme afdeling kan der være tale om et muligt udbrud. Infektionshygiejnisk Enhed kontaktes hurtigst muligt, og der laves i samarbejde med plejecentret/boenheden en analyse og evt. smitteopsporing. Hvis udkørende enheder har mistanke om mønstre i smittespredning kontaktes Infektionshygiejnisk Enhed hurtigst muligt. Ved udbrud skal der anvendes supplerende infektionshygiejniske forholdsregler.
De supplerende infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Der anvendes værnemidler ved kontakt med borgeren eller dennes berøringspunkter. Værnemidler: Plejepersonale og rengøringspersonale Værnemidler er: Engangshandsker. Latex eller Nitril. Langærmet engangsovertrækskittel Ved risiko for stænk og sprøjt i ansigtet (ved stor støvophobning, fx i hjem hvor borgeren har sagt fra overfor rengøring) anvendes maske og beskyttelsesbrille/maske med visir. Før rummet forlades, skal handsker, kittel og evt. maske aftages i nævnte rækkefølge og bortskaffes i plastpose via almindeligt affald. Der skal foretages håndvask efterfulgt af hånddesinfektion. Hånddesinfektion er ikke tilstrækkeligt. Derfor foretages altid håndvask efterfulgt at hånddesinfektion: Håndhygiejne Efter kontakt med borger eller berøringsflader Efter anvendelse af handsker. Inden stuen/boligen forlades Borger og pårørende instrueres i omhyggelig håndvask og hånddesinfektion, særligt efter toiletbesøg og før måltider Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne i forbindelse med toiletbesøg / brug af bækken / urinkolbe og ved måltider. Forholdsregler borger og pårørende Ved undersøgelse/behandling udenfor hjemmet skal behandlingsstedet informeres om sygdommen af det involverede personale. Borgeren iføres rent tøj og instrueres i håndhygiejne inden boligen forlades. Ikke selvhjulpne borgere tilbydes hjælp til håndhygiejne. Såfremt pårørende deltager i den personlige pleje, og der er risiko for forurening, skal de anvende handsker og engangsovertrækskittel. Desinfektionsmiddel Ved overfladedesinfektion anvendes færdigpræparerede klorklude. Der anvendes nitrilhandsker ved kontakt med klorklud.
Håndtering af udstyr Skal som hovedregel være personbundet. Udstyr som tåler varmebehandling, desinficeres straks i vaskedekontaminator. Udstyr, som ikke tåler varme desinfektion, skal desinficeres med klorklud, inden det fjernes fra stuen/boligen og ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Liftsejl skal være personbundet. Skal vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter eller kasseres ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Udstyr til afhentning af hjælpemiddeldepotet rengøres ved synlig forurening med vand og sæbe, hvorefter udstyret desinficeres med klorklud. Affald Affald emballeres forsvarligt og bortskaffes som almindelig dagrenovation. Rengøringspersonalet anvender de samme personlige værnemidler som sundhedspersonalet. Der visiteres til daglig rengøring og desinfektion. På plejecenter: Rengøring og desinfektion Rengøring suppleres med nedenstående: Kontaktpunkter fx håndtag, sengehest, vandhaner, toiletsæder, toiletskylleknap, håndtag på toiletbørste, klokkesnor og kontakter til lys og på udstyr) desinficeres med klorklud Klude og mopper vaskes efter brug. Anbringes i plastpose, der tømmes direkte i vaskemaskinen. Spande og andet rengøringsudstyr desinficeres med klorklud. Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Generelt: Ved spild med afføring rengøres og desinficeres området med klorklud
På plejecenter: Rengøring og desinfektion ved ophør af supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Rengøring og desinfektion ved ophør med supplerende tiltag: Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres med almindelige rengøringsmidler. Toiletrulle kasseres. Følgende desinficeres med klorklud; seng, madras, sengebord, klokkesnor, håndtag, kontakter til lys og udstyr og alle kontaktflader i badeværelset. Gulve vaskes med almindelige rengøringsmidler. Ved synlig forurening med diaré eller opkast fjernes denne med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med klorklud. Anvendes fællesstøvsuger skal pose og filter skiftes efter støvsugning af stuen. Dyne og pude vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet badeforhæng vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenede gardiner vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Vasketøj håndteres således, at omgivelserne og den der håndterer ikke forurenes. På plejecenter: Tøjvask Rent og urent vasketøj skal håndteres adskilt. Der skal anvendes handsker ved håndtering af urent vasketøj. Urent vasketøj lægges i en vasketøjskurv. Undgå at ryste vasketøjet. Synligt forurenet vasketøj skal vaskes hurtigst muligt. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Såfremt der er vasket synligt forurenet tøj i maskinen på temperaturer under 80 grader, anbefales der efterfølgende en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter Der må kun vaskes fællesvask med andre borgere ved mindst 80 grader i mindst 10 min. Der skal efter tøjvask for borgere med Clostridium difficile vaskes en vask ved mindst 80 grader i mindst 10 minutter. Synligt forurenet vasketøj puttes i en vandopløselig pose, der puttes direkte i vaskemaskinen eller i en plastpose, der tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Der foretages håndhygiejne efter aftagning af handsker. Egen bolig uden for plejecenter: Rengøring og desinfektion Der er ingen krav om supplerende rengøring og desinfektion med klor.
Egen bolig uden for plejecenter: Tøjvask Håndteres i plastpose som tømmes direkte i vaskemaskinen. Undertøj, håndklæder og sengetøj vaskes ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter. Andet tøj som ikke tåler mindst 80 grader i minimum 10 minutter vaskes separat fra øvrige husstand. Ved synligt forurenet tøj skal der efterfølgende foretages en vask ved minimum 80 grader i mindst 10 minutter for at forebygge krydsforurening. Kvalitetsovervågning/ forbedring Udarbejdet af Godkendt af Infektionshygiejnisk Enhed, Sydvestjysk Sygehus, i samarbejde med Bente Brun Jørgensen og Sara Møller Olesen, Varde Kommune. Margit Vest Thomsen, Thorkild Sloth Pedersen og Gitte Eskesen, Varde Kommune 30. maj 2018 Revideres næste gang Juni 2021 Referencer 1. Central Enhed for Infektionshygiejne 2016. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 2. Central Enhed for Infektionshygiejne 2013. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne. Statens Serum Institut. 3. Central Enhed for Infektionshygiejne 2015. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren. Statens Serum Institut. 4. Central Enhed for Infektionshygiejne 2015. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitalsog primær-sektoren, herunder dagtilbud og skoler. Statens Serum Institut. 5. Central Enhed for Infektionshygiejne 2017. Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. Statens Serum Institut.