Eksamensspørgsma l NF Geografi 2018 Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - 1. Klima, lufttryk og vinde 2. Drivhuseffekt og klimaændringer 3. Nedbørsdannelse 4. Vandets kredsløb og vandet som ressource 5. Olie som energikilde 6. Vulkaner 7. Jordskælv 8. Befolkningsudvikling 9. Erhvervsudvikling 10. Urbanisering og byklima
Eksamensspørgsmål 1 Klima, lufttryk og vinde 1. Du skal forklare begreberne sø- og landbrise. I din forklaring skal du komme ind på termiske høj- og lavtryk. 2. Forklar desuden dannelsen af monsunvinde i f.eks. Indien. 3. Til sidst bedes du redegøre for begreberne kyst- og fastlandsklima. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Opvarmning og afkøling af sand og vand
Eksamensspørgsmål 2 Drivhuseffekt og klimaændringer 1. Forklar den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt. 2. Redegør kort for Jordens strålingsbalance og giv eksempler på, hvad der kan påvirke den lokale strålingsbalance i jeres forsøg. 3. Vurder risikoen for fremtidige klimaændringer. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Den lokale strålingsbalance
Eksamensspørgsmål 3 Nedbørsdannelse 1. Du skal gøre rede for dannelsen af nedbør herunder begrebet stigningsnedbør. 2. Forklar årsager til den variation i nedbørsmængder, som ses i Danmark. 3. Hvis tiden tillader det, kan du evt. også redegøre for de to andre nedbørstyper (konvektionsnedbør og frontnedbør). I din besvarelse af spørgsmålet bedes du inddrage øvelsen: Konvektionskammer
Eksamensspørgsmål 4 Vandets kredsløb og vand som ressource 1. Du skal gøre rede for vandets kredsløb herunder begreberne fordampning og fortætning. 2. Forklar desuden jordbundens betydning for dannelsen af grundvand beskriv herunder trusler mod vandressourcerne. 3. Diskuter problemer forbundet med overforbrug af vand samt mulige løsninger på problemerne. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Hvor siver vandet hurtigst ned?
Eksamensspørgsmål 5 Olie som energikilde 1. Du skal gøre rede for hvordan olie dannes i undergrunden, samt hvordan det indvindes. 2. Diskuter om olien er ved at slippe op inddrag her begreberne reserver og ressourcer. 3. Kom til sidst kort ind på energikilder, som kan bruges som alternativer til olie. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Oliens migration
Eksamensspørgsmål 6 Vulkaner 1. Redegør kort for opbygningen af Jordens indre samt teorien om pladetektonik. 2. Forklar hvordan konvektion i jodens indre er med til at bestemme, hvor vulkaner forekommer. 3. Forklar derefter hvilke faktorer der bestemmer vulkantypen, og hvordan vulkaner kan påvirke området omkring dem. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Konvektionskammer
Eksamensspørgsmål 7 Jordskælv 1. Redegør kort for opbygningen af Jordens indre samt teorien om pladetektonik. 2. Forklar derefter hvordan jordskælv opstår ved hhv. bevarende og destruktive pladerande. 3. Diskutér til sidst mulighederne for at forebygge tab af menneskeliv i forbindelse med jordskælv. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: USGS (om jordskælv)
Eksamensspørgsmål 8 Befolkningsudvikling 1. Forklar den demografiske transitionsmodel, herunder de forskellige faser. 2. Beskriv og forklar den demografiske udvikling i Danmark de sidste 200 år. 3. Diskuter den fremtidige befolkningsudvikling i verden. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Demografisk transition
Eksamensspørgsmål 9 Erhvervsudvikling 1. Redegør kort for de tre hovederhverv og Fourastiés model. 2. Redegør for den faktiske erhvervsudvikling i to lande efter eget valg og sammenlign dem med Fourastiés model. 3. Vurder hvordan man kan bruge modellen til at sige noget om udviklingen i hhv. i- og ulande. Diskuter desuden hvilke andre parametre man kan inddrage, når man skal vurdere et lands samfundsmæssige udvikling. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Fourastiés figur
Eksamensspørgsmål 10 Urbanisering og byklima 1. Redegør kort for begrebet urbanisering. 2. Redegør for den globale udvikling i urbanisering og mulige problemer, som udviklingen kan medføre. 3. Forklar sammenhængen mellem urbanisering og dannelsen af varmeøer. I din besvarelse af opgaven bedes du inddrage øvelsen: Overfladers absorption