1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og hvad fortæller det om punkterne som ligger hhv. under og over denne streg? c. Hvor meget regner man med at temperaturen vil stige i løbet af dette århundrede? d. Diskutér hvilke årsager der kan være til de temperaturstigninger, vi ser. 2. Indholdet af CO 2 i atmosfæren stiger a. Hvor stor er koncentrationen af drivhusgassen CO 2 i atmosfæren for tiden? b. Hvad er målet for CO 2 indhold i atmosfæren? c. Hvad mener man der sker, hvis koncentrationen af CO 2 stiger til mere end 450 ppm? 3. Temperaturstigningen er størst i Arktis a. Hvor meget regner man med at temperaturen vil stige i arktiske i løbet af dette århundrede? b. Hvorfor stiger temperaturen mere i arktiske områder end andre steder på Jorden, inddrag figur 1.4? c. Diskutér hvilke konsekvenser temperaturstigningerne kan have for Arktis? 4. Fremtiden ser truende ud a. Hvad fortæller FN s fremtidsscenarier noget om? b. Hvad bruges scenarierne til? c. Forklar ved hjælp af figur 1.5a, hvad FN s klimamodeller fortæller om fremtidens klima. d. Hvad fortæller figur 1.5b?
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 1. Drivhuseffekten a. Forklar ved hjælp af figur 2.1 hvad drivhuseffekt er. b. Er drivhuseffekt et naturligt og/eller et menneskeskabt fænomen? Begrund svaret. 2. Drivhusgasser a. Hvilke er de hyppigst forekommende drivhusgasser i atmosfæren? b. Forklar ved hjælp af figur 2.2. hvad der er sket med indholdet af drivhusgasser i atmosfæren de sidste 100 år. 3. Mennesket påvirker atmosfæren a. Hvilken sammenhæng er der ifølge figur 2.3 mellem temperaturændringer og CO 2 indhold i atmosfæren? b. Hvordan har man fundet ud af, hvad CO 2 indholdet i atmosfæren var for f.eks. 500 år siden? c. Hvilke menneskeskabte aktiviteter frigiver kulstof (CO 2 ) til atmosfæren? d. Hvilken sammenhæng er der ifølge figur 2.3 mellem menneskets frigivelse af CO 2 til atmosfæren og atmosfærens indhold af CO 2? e. Hvad fortæller figur 2.4 om det globale indhold af CO 2 i atmosfæren? 4. Der er forskel på drivhusgasser a. Forklar hvad en drivhusgas GWP værdi fortæller. b. Hvad er der sket med udledningen af menneskeskabte drivhusgasser siden 1970 ifølge figur 2.5? c. Hvilken drivhusgas bidrager samlet set mest til drivhuseffekten? d. Hvor kommer de forskellige menneskeskabte drivhusgasser fra? e. Kom med løsningsforslag til hvordan mængden af drivhusgasser i atmosfæren kan sænkes.
3. Det globale kulstofkredsløb 1. Udveksling af kulstof med atmosfæren a. Hvad vil det sige, at kulstof indgår i et globalt kredsløb? b. Hvor har vi set på globalt plan de største mængder af kulstof oplagret? c. Hvilke processer fjerner CO 2 fra atmosfæren, og hvilke frigiver CO 2 til atmosfæren? d. Hvad er årsagen til at CO 2 indholdet i atmosfæren stiger? e. Beregn ud fra figur 3.1, hvor stor oceanernes pulje af kulstof er sammenlignet med atmosfærens kulstofpulje. 2. Processerne i oceanerne a. Gennemgå figur 3.3, og beskriv hvordan CO 2 bliver transporteret fra atmosfæren til oceanerne. b. Forklar hvordan den biologiske pumpe virker, og hvorfor den netto fjerner CO 2 fra atmosfæren. c. Forklar hvordan den fysiske pumpe virker, og hvorfor den netto fjerner CO 2 fra atmosfæren. d. Forklar hvad der sker med ph værdien i oceanerne, når de optager CO 2 fra atmosfæren. e. Hvilken betydning har det for et havområde, at undergrunden er rig på kalk? f. Hvor kommer kalken fra? g. Forklar hvilken betydning det har for de levende organismer i havet, at atmosfærens indhold af CO 2 er stigende. 3. Ubalancen i kulstofkredsløbet er stigende a. Forklar hvad der sker med balancen i det globale kulstofkredsløb b. Hvor stor betydning har det for atmosfærens indhold af CO 2, at oceaner og landjorden optager mere CO 2 end de frigiver? c. Hvad er der ifølge figur 3.6 sket med oceanernes varmeindhold de seneste 60 år? Hvad er årsagen? d. Forklar hvilken betydning varmeindholdet i oceanerne har for oceanernes evne til at fjerne CO 2 fra atmosfæren. e. Forklar hvilken betydning de globale temperaturstigninger har for landjordens evne til at fjerne CO 2 fra atmosfæren. 1
4. Havisens udbredelse 1. Havisens udbredelse a. Sammenlign og beskriv de to satellitfotos fra NASA på figur 4.1. Hvad fortæller de om havisens udbredelse de to år? b. Hvad viser figur 4.2 om havisens udbredelse i det arktiske område? c. Hvad er der sket med havisens udbredelse i Arktis de seneste 30 år ifølge figur 4.3? 2. Havisen i fremtiden a. Hvad fortæller klimamodeller fra FN s klimapanel, IPCC, ifølge figur 4.4 om udbredelsen af havis i fremtiden? b. Hvad tyder de seneste observationer fra Arktis på med hensyn til udbredelsen af havis? 3. Havisen er vigtig for havstrømme a. Hvad sker der med saltet i vandet, når havvand fryser til is? b. Hvordan påvirker det verdens havstrømme, at havvand fryser til is? c. Forklar den thermohaline cirkulation, figur 4.5. d. Hvad kan der ske med Golfstrømmen, hvis der bliver dannet mindre havis? 4. Havisen er også vigtig for kulstofkredsløbet a. Hvordan påvirkes transporten af CO 2 fra atmosfæren til havet, når havvand fryser til is? b. Vil det mindske eller forøge atmosfærens indhold af CO 2, hvis havisen smelter? Begrund dit svar. 5. Andre konsekvenser af havisens forsvinden a. Hvilke konsekvenser har det for isbjørne og sæler, hvis havisen forsvinder? b. Hvilke kommercielle muligheder åbner sig, hvis havisen forsvinder fra Arktis?
5. Indlandsisen smelter 1. Indlandsisen på Grønland a. Hvor meget fylder Indlandsisen på Grønland? b. Hvad får Indlandsisen til at vokse i volumen, og hvad får den til at blive mindre i volumen? c. Hvad vil det sige at Indlandsisen har en positiv overflademassebalance? 2. Indlandsisens udbredelse a. Hvad er der sket med Indlandsisens udbredelse de seneste 30 år ifølge figur 5.2? b. Diskuter årsager til denne udvikling i Indlandsisens udbredelse. 3. Iskappens sundhedstilstand a. Hvad mener man med iskappens sundhedstilstand? b. Forklar ved hjælp af tabel 5.1, hvad der er sket med Indlandsisens sundhedstilstand gennem de seneste 50 år og især de seneste 5 10 år. c. Hvordan kan Indlandsisen have en positiv overflademassebalance og samtidig have en dårlig sundhedstilstand? 4. Vandstanden stiger i havene a. Forklar hvilke konsekvenser det har for vandstanden i verdenshavene, at Indlandsisen smelter. Inddrag tabel 5.2 b. Hvad forudsiger FN s klimalpanel, IPCC, at der vil ske med vandstanden i verdenshavene ifølge figur 5.4? c. Hvad peger de nyeste observationer og forudsigelser på at der vil ske med vandstanden ifølge figur 5.4? d. Hvilke konsekvenser har det, at vandstanden i verdenshavene stiger? e. Hvad ville der ske med vandstanden i verdenshavene hvis både Indlandsisen på Grønland og iskappen på Antarktis smelter? 1
6. Livsbetingelser i Arktis 1. Klimaet i Arktis a. Hvad kendetegner den arktiske klimazone? b. Hvilke lande ligger helt eller delvist i den arktiske klimazone, se figur 6.1? c. Hvilken betydning har det arktiske klima for biodiversiteten? 2. Kuldetilpasninger a. Hvad er forskellen på ensvarme og vekselvarme dyr? b. Hvilke tilpasninger til den arktiske kulde ser man typisk hos ensvarme dyr? c. Forklar ved hjælp af figur 6.4, hvordan arktiske ensvarme dyr mindsker varmetabet fra deres lemmer. d. Hvilke tilpasninger til den arktiske kulde ser man hos vekselvarme dyr og hos planter? e. Hvad er forskellen på, at et dyr er underafkølet og at det er frysetolerant? 3. Et varmere Arktis giver ændrede livsbetingelser a. Hvordan er moskusokser tilpasset klimaet i Arktis, og hvilken betydning kan et mildere klima få for udbredelsen af moskusokser? b. Hvilken betydning kan det få for halsbåndlemmingen og de dyr, der æder den, at det bliver varmere i Arktis? c. Hvilken betydning får det for isbjørne, at det bliver varmere i Arktis? d. Hvilken betydning kan det samlet set få for biodiversiteten, at det bliver varmere i Arktis? Begrund dit svar.
7. Hvordan ser økosystemer ud i Arktis? 1. Klima og landskab i Arktis a. Hvad er forskellen på højarktis, lavarktis og subarktis? b. Hvilken betydning har det arktiske klima for biodiversiteten, og hvor finder man den største artsdiversitet i Arktis? c. Hvorfor er der ikke skov i Arktis? 2. Den arktiske sø a. Hvad kendetegner en arktisk sø? b. Beskriv ved hjælp af figur 7.3 fødekæden i en typisk arktisk sø. c. Hvilken betydning har det for livet i en arktisk sø, hvis den er bundfrossen om vinteren? 3. Det økologiske samspil er kompliceret a. Forklar, hvorfor den grønlandske halsbåndlemming er en nøgleart i det højarktiske område. b. Forklar ved hjælp af figur 7.4, hvordan klimaet kan påvirke en fødekæde.
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 1. Young Sund a. Hvilke abiotiske faktorer begrænser væksten i fjordsystemet Young Sund om vinteren? b. Hvorfor er der alligevel en høj biodiversitet i Young Sund? c. Hvilke dyr dominerer på fjordbunden, og hvad lever de af? d. Beskriv ved hjælp af figur 8.2 fødenettet fra Young Sund. e. Inddel de levende organismer i figur 8.2 efter deres rolle i økosystemet i henholdsvis, primærproducenter, herbivorer, carnivorer, nedbrydere/detritusædere. 2. Sukkertang vokser i mørke a. Hvilken placering i fødekæden har sukkertang? b. Hvordan bærer den sig ad med at vokse i mørke? c. Hvilken betydning har det for dens overlevelse, at den er i stand til at vokse i mørke? d. Hvilke konsekvenser kan et varmere klima få for sukkertang? 3. Klimaforandringer ændrer fødekæder i havet a. Hvordan forløber planktonalgernes forårsopblomstring? b. Forklar vandloppernes rolle som nøgleorganismer i det marine økosystem. c. Hvilken betydning kan det ifølge figur 8.4 få, hvis klimaforandringer gør, at havisen smelter tidligere? d. Hvad kan der ske med sammensætningen af vandloppearter i økosystemet, når havet bliver varmere, og hvilke konsekvenser kan det få?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 1. Kuldioxid eller metan som slutprodukt ved nedbrydningen a. Opskriv eksempler på kemiske processer, hvor organisk stof bliver nedbrudt til enten kuldioxid (CO 2 ) eller metan (CH 4 ). b. Under hvilke forhold bliver organisk stof nedbrudt til metan? c. Analyser figur 9.1 og forklar resultaterne. d. Opskriv fotosynteseprocessen, og forklar hvilke abiotiske faktorer, der kan begrænse den. e. Forklar hvordan der kan være balance mellem et områdes optagelse og frigivelse af CO 2. 2. Våde områder frigiver mere metan a. Hvad kan årsagen være til at der er en større produktion af planter i lavninger neden for permanente snefaner? b. Analyser figur 9.3 og forklar resultaterne. c. Hvorfor er det svært at vurdere, om de våde jorde bidrager til drivhuseffekten? 3. Når permafrosten forsvinder a. Hvad vil det sige, at en jord er permafrossen? b. Hvorfor indeholder en permafrossen jord store mængder metan? c. Hvilke konsekvenser får det for drivhuseffekten, hvis områder med permafrost tør? Begrund dit svar. d. Analyser figur 9.6 og forklar resultaterne.
10. Lemminger frygter sommer 1. Halsbåndlemmingen har mange fjender a. Hvilke rovdyr jager lemminger i Grønland? b. Hvorfor er halsbåndlemminger tilsyneladende mere sårbare om sommeren end om vinteren? 2. Bestandsvingninger ændrer mønster a. Analyser figur 10.3, og forklar hvad man normalt antager, er årsag til bestandsvingninger. b. Hvad mener forskerne er forklaringen på, at de to bestande i henholdsvis Zackenberg og på Trail Ø tilsyneladende svinger i takt? c. Hvad mener forskerne er årsagen til, at svingningerne de senere år er blevet mere uregelmæssige? 3. Får klimaændringer bestandene til at kollapse? a. Hvordan har klimaet ændret sig i Nordøstgrønland de senere år? b. Hvorfor giver disse klimaændringer færre lemminger? c. Hvilke konsekvenser får det for de fødekæder, som lemminger er en del af, at der bliver færre lemminger?