Forord Far, hvad handler din bog egentlig om? Far, hvornår kommer den tykke bog ud af computeren? Far, tror du ikke, det mest er dig, der bliver tyk, når du hele tiden sidder på kontoret? Uffe, har du ikke snart afsluttet det sidste? Min største rigdom og stolthed er at være familiemenneske og småbørnsfar men det er også en udfordring, når jeg samtidig forsøger mig som forfatter! Derfor en stor tak til mine børn, Gertrud, Alma og Marius, for stadige påmindelser om at livets kunst og sund teologi ikke kan udøves foran pc en, men handler om ægte nærhed, trøst, erfaring, leg og glæde. Tak til Trine, som, udover at være min kone, også har repræsenteret målgruppen for mine skriverier. Tak for tålmodighed, læsning af manus, samtaler og diskussion og for i perioder at have troet væsentlig mere på mit projekt, end jeg selv gjorde. Tak til Scott Thoe, der midt i mørketid og blåtoner har ladet Kristusfiguren spirre frem på forsiden af denne bog. Tak til Peter Techow for læsning af manus, konstruktiv kritik og gentagne opmuntringer. Tak til min arbejdsgiver i Sør-Hålogaland Bispedømme for to måneders studieorlov og for generelt gode arbejdsforhold, der gør det muligt at kombinere en travl og intens præstehverdag med fordybelse. Tak til Credo forlag for tillid og redaktør Ditte Olsen for kompetent arbejde og konsekvent udryddelse af mine stakkels fornorskede formuleringer. Tak også for fremragende dosering af pisk og gulerod i tilbagemeldinger. Tak til Forlagsgruppen Lohse for den sidste færdiggørelse af bogen.
Far, hvad handler din bog egentlig om? Jeg svarede, at min bog meget præcist handler om det, vi synger i børnesangen: Du bli r glad, du bli r glad, du bli r rigtig glad, når Jesus i hjertet må bo. Far, hvorfor skriver du så en hel bog om det? Tjah, men det har jeg altså alligevel gjort! Og jeg har gjort det i håb om, at læseren får lov at blive glad for Jesus. Rigtig glad! Stamsund, en vinternat med fuldmåne, 2008
Kapitel 1 Indledning Hvilken forbindelse er der mellem en stranddag i Hirtshals i 1989, et teologisk speciale i København i 1998 og et bogprojekt i Lofoten afsluttet i 2008? Sammenhængen vil umiddelbart være vanskelig at se for de fleste! Men et bestemt citat knytter nær forbindelse mellem stranden, specialet og skriveriet. Citatet handler om Kristusmystik. At vi ved troen er i Kristus, og at Kristus er i os. Stranddagen med sol og Vesterhavets bølger kom den sommer, hvor jeg netop havde afsluttet min værnepligt som soldat. Militærtiden havde været særdeles vanskelig med dårlige menneskelige relationer og meget psykisk pres, og åndeligt set havde jeg gennem mange måneder gennemlevet en ubarmhjertig tørketid. Gud var ganske enkelt blevet væk og min frimodige kristne bekendelse fra gymnasieårene og tiden i Kristelig Forbund for Studerende var dermed borte. Tvivl, synd og modløshed var blevet en destruktiv treklang. Anfægtelsen var derfor til at tage og føle på: Når jeg hverken havde overbevisning eller fred, men snarere følte mig træt og tom, kunne jeg så overhovedet kalde mig kristen? Jeg ville gerne tro, men når jeg ikke oplevede det mindste af Jesu nærvær, var jeg så et Guds barn? I et forsøg på at tage livtag med min egen tro og tvivl, begyndte jeg at læse en bog, der omhandler spørgsmålet om viljens frihed. En dag lå jeg på stranden og læste et afsnit om»evangeliets frigørelse«. Her stødte jeg på de sætninger, som siden har fulgt mig som et slags åndelig og teologisk omdrejningspunkt: «Gud selv skal bo i mig, ved at jeg erkender ham uden for mig; han vil virke i mig, ved at han udvirker noget gennem Ordet, som er uden for mig; troen i mig lever af
10 Kristusmystik Ordet uden for mig; han og jeg forenes i en hemmelig og åndelig enhed, ved at jeg altid ser ham som en, der er forskellig fra mig«1 Min strandlæsning gav mig glæde og ny hvile i den grundlæggende erkendelse, at Kristus er uden for mig og forskellig fra mig. At min tro og mit kristenliv bygger på frelsens objektive kendsgerninger og ikke på mine skiftende følelser. Jeg må i bogstaveligste forstand bygge på Kristus, som er klippen, og ikke på mit eget sand. Min frelse, min retfærdighed, ja selv min evne til at tro skyldes kun én ting: Gud er nådig og barmhjertig og giver mig det alt sammen som gave. Jeg lærte altså på en ny måde at hvile i retfærdiggørelsen. At Gud, for Jesu skyld, erklærer mig retfærdig. At Kristus er uden for mig, er altså retfærdiggørelsens og kristentroens hemmelighed. Ca. 10 år senere læste jeg de samme sætninger og oplevede, at de på forbilledlig vis sammenfattede min akademiske forståelse af sammenhængen i Luthers undervisning om retfærdiggørelse og helliggørelse. Som mit teologiske specialestudium ved Københavns Universitet havde jeg i over et år arbejdet intenst med flere af Luthers skrifter. Målet var at få klarhed over forbindelsen mellem læren om trosretfærdiggørelsen og fornyelsen og helliggørelsen af den kristne. 2 Min konklusion blev, at Luthers nøgle til at forstå denne forbindelse netop er, at Kristus tager bolig i den troende. Kristus, som døde og opstod for mig, er nu ikke bare for Guds trone i himlen. Han er også i mit hjerte. Ved troen er jeg ikke kun korsfæstet med Jesus, jeg lever også sammen med ham. I sin undervisning om, hvad denne virkelighed betyder for den kristne, citerer Luther mange gange Gal 2,19-20:»Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig. Mit specialearbejde gav mig en dybere forståelse af, at jeg som kristen lever et helt nyt liv. At korset og dåben er Guds objektive og ydre frelseshandlinger, men at frelsen også har en subjektiv og indre virkelighed: Den opstandne Kristus har taget bolig i mig! Midt i min svaghed gøres jeg derfor mere hellig, og det er Jesu eget projekt. For det nye liv kan kun vokse, når jeg glemmer al min egen gudelighed eller mangel på samme og retter fokus alene mod ham, som hang på korset, opstod af graven og nu er ved Guds højre hånd. Og derfor kunne jeg 1 Olav Valen-Sendstad: Drømmen om den frie vilje, København 1982, s. 16f. 2 Uffe Kronborg: Retfærdiggørelsen hos Luther med særlig henblik på fornyelsen, DBI, København 1999.
Indledning 11 gengive Luthers forståelse bl.a. med ordene:»gud selv skal bo i mig, ved at jeg erkender ham uden for mig; han vil virke i mig, ved at han udvirker noget gennem Ordet, som er uden for mig; troen i mig lever af Ordet uden for mig; han og jeg forenes i en hemmelig og åndelig enhed, ved at jeg altid ser ham som en, der er forskellig fra mig.«mit Luther-speciale gav mig altså frimodighed til en ny og mere positiv tale om fornyelse og helliggørelse. Jeg kan kæmpe og hvile på samme tid, for Kristus lever i mig. At Kristus er i mig, er altså helliggørelsens og kristenlivets hemmelighed. Ca. 10 år senere sidder jeg som præst ude i det nordnorske havgab, mellem mørketid og midnatssol i Lofotens vilde fjelde, og skriver på denne bog om Kristusmystik. Jeg skriver ind i en tid og en dansk og norsk kirkevirkelighed, som er præget af postmoderne spiritualitet: åbenhed, åndelig søgen, længsel efter oplevelse og erfaring. Sandheden skal hellere smages og føles end tankemæssig afklares. Kristne, også fra traditionelt konservative lutherske miljøer, søger i dag inspiration fra mange andre kirkesamfund. Katolsk fromhed breder sig fra Syd, ortodoks mystik vinder frem fra Øst, keltisk spiritualitet flammer i Vest, og de økumeniske vinde blæser fra alle verdenshjørner. Til disse tidstypiske træk vil jeg sige to ting: For det første: Kirkehistorisk betragtet har der altid været bevægelse eller vekselvirkning mellem en form for rationalistiske og pietistiske strømninger. Og efter mange år med stærk læremæssig og konfessionel luthersk bevidsthed, svinger pendulet nu i retning af en mere åben frikirkelig og fælleskirkelig tradition. Men det fælleskirkelige er også Luthers tradition. Kirkehistorien er ikke et sort kapitel fra Ny Testamentes tid til reformationen eller fra reformationen til missionsbevægelserne og Kristelig Forbund for Studerende! Vi har brug for at kende og genopdage vore egne åndelig rødder i kirkehistorien og vokse ved dem. Derfor kan det også være fuldt legitimt med inspiration fra andre kirkesamfund, og måske er det nødvendigt nogle gange at gå over åen efter vand for at høre det samme budskab formidlet med nye formuleringer og billeder. Så længe vi er bibelske! Med åbenhed, visdom og evne til at bedømme skal vi derfor i praksis forsøge at efterleve den paulinske regel:»prøv alt, hold fast ved det gode.«på samme måde som vi i praksis må forsøge at efterleve den reformatoriske skelnen mellem Bibelen, som den normerende norm og bekendelsen som den norme-
12 Kristusmystik rede norm. Og lad os i den forbindelse gerne regne vores fromhedstradition og traditionelle lutherdom med til den sidste del. Med andre ord: Lærer vi noget nyt, som er i overensstemmelse med Guds ord, så er det sandt! Også selvom det måske er fremmed for vor egen fromhedstradition. For det andet: Vi behøver ikke at gå over åen efter vand! Det meste af den nyere tale om spiritualitet, mystik og kontemplation findes allerede hos Luther, selvom han måske bruger andre ord. Men det er ikke sandt, at der er en helt ny og spændende åndelig dimension, som desværre gik Luthers næse forbi. For min egen del var det arbejdet med Luther-teksterne selv, som åbnede mine øjne for denne erkendelse. Luther rummer meget mere sund mystik, erfaringsteologi og spiritualitet end ortodoksien og»vores lutherdom«traditionelt har tillagt ham. Lad os derfor offensivt og frimodigt generobre Bibelens, Luthers og kirkens gamle forståelse af disse ting! Mit anliggende er altså ikke først og fremmest at sige noget nyt. Snarere at genopdage og prøve at nyformulere forståelsen af»unio Mystica«den mystiske forening med Gud. Og her er det, at begrebet Kristusmystik bliver helt centralt. Vi kunne jo begynde med at synge med gode gamle Brorson: Usynlige og høje ting kan troen se og høre og midt i sukke frydespring mod nådens solskin gøre. Gud er min Gud, og ved hans Ånd jeg har alt Himlen i min hånd, Thi Jesus i mig lever. At Kristus fødes i os og ved troen tager bolig i vore hjerter og lever i os, det er både frelsens virkelighed og den dynamik, som formidler Guds nærvær, livet, erfaringen og troens forvandlende kraft. Forening med Kristus i tro, sakramenter, bøn og hverdagsliv. Og det er denne dynamik og bevægelse i Kristusmystikken, der har været min ledetråd og motivation for at skrive bogen. Hvordan kan jeg derfor udtrykke min programerklæring bedre end ved endnu en gang at citere:»gud selv skal bo i mig, ved at jeg erkender ham uden for mig; han vil virke i mig, ved at han udvirker noget gennem Ordet, som er uden for mig; troen i mig lever af Ordet uden for mig; han og jeg forenes i en hemmelig og åndelig enhed, ved at jeg altid ser ham som en, der er forskellig fra mig.«latin: skelnen mellem»norma normans og norma normata«. DDS nr. 577: Vor tro er den forvisning på, v. 3.
Indledning 13 Vi i ham og han i os! Her er frelsens jubel og troens pulsslag. Her er dybder og dimensioner, så vores forstand svimler. Kristusmystikken er den uudgrundelige forening med den hellige Gud og den gådefulde hemmelighed i forholdet mellem retfærdiggørelsen og helliggørelsens vækst. Men mit fokus er ikke primært det mystiske element eller fascinationen over, hvad Gud kan gøre i os. Mit fokus og min bøn er, at Gud selv vil ånde sin kærlighed og korsets gåde ind i vore hjerter, så at mine skrevne ord må hjælpe til den»indskrift,«som rummer den allerstørste mystik: Jesus udaf Nazaret, den korsfæsted, er min ære og min salighed skal være! 5 5 DDS nr. 208: Skriv dig Jesus på mit hjerte.