Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING



Relaterede dokumenter
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - februar 2016 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2013 VEJLEDNING

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave

Dansk-historieopgave

Studieretningsopgave

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2017

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

SRO 2017 SRO 2G

SRO på MG, åpril-måj 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRO på MG, måj-juni 2015

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Studieretningsprojektet i 3.g

Studieretningsprojektet i 3.g

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf,

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

SRP. Studieretningsprojekt

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Store skriftlige opgaver

projekt VEJLEDNING TIL SRP

Information om større skriftlig opgave SSO køreplan 18/19

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

1.0 FORMELLE KRAV HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

TÅRNBY GYMNASIUM & HF DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

Munkensdam Gymnasium vinter 2012 STUDIERETNINGSOPGAVEN

STUDIERETNINGSOPGAVEN - SRO I 2G 2019 FF5: Forårssemester i 2g FF7: Formativ evaluering af opgaven: maj og juni

Studieretningsprojektet

Dansk/historie-opgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STUDIERETNINGSOPGAVEN (SRO) Vejledning til eleverne om SRO i 2.g

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Information om studieretningsprojektet SRP - køreplan 2018

projket VEJLEDNING TIL SRP

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi udgave

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d kl til Fredag d kl

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Elevvejledning STX. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

Studieretningsprojektet i 3.g

Dansk- og historieopgaven i 1g

Munkensdam Gymnasium efterår 2012 OPGAVEN I DANSK - OG/ELLER HISTORIE

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

Studieretningsprojektet i 3.g

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Studieretningsopgaven

HF SSO 2019 (Større skriftlig opgave)

HF: Større Skriftlige Opgave

Større skriftlig opgave Vejledning for kursister

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

Hvad er SSO og hvem skal skrive den?

Vejledning til større skriftlige opgaver

INFORMATIONSPJECE OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE (SSO) 2013/2014

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Større skriftlig opgave i 2hf

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

SRP-processen - tidslinje

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Studieretningsopgaven

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Progressionsplan for skriftlighed

større skriftlig opgave

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Elevvejledning HF. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

Ikast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g,

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2016/2017

Studieretningsprojektet en kort vejledning

Studieretningsprojektet ÅSG 2017

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

Større Skriftlig Opgave SSO

kast-brande Gymnasium SSO: Skoleåret Elevmanual til Større skriftlig opgave 2. Hf,

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Studieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)

Transkript:

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger på dansk-historie-opgaven i 1.g og er en opgave der skal træne dig til at kunne udarbejde et studieretningsprojekt i 3.g. Studieretningsprojektet (SRP) i 3.g er dog væsentlig større end studieretningsopgaven i 2.g. I 2.g er der tale om en opgave som hovedsagelig udarbejdes i din elevtid (altså efter skoletid ) dog gives der 2 skrivedage, hvor der ikke er undervisning. Der er afsat 17,5 elevtidstimer til udarbejdelsen af opgaven. Herudover forventes det at de involverede fag hver især anvender nogle få timer til introduktion, oplæg, m.v. Opgaven er tænkt som en flerfaglig fordybelsesopgave i dine studieretningsfag. Opgaven skal skrives individuelt, og du vil få en individuel karakter, der tæller med i dine interne standpunktskarakterer for de deltagende fag. Indhold Tidsramme for studieretningsopgaven Fag og område Opgaveformuleringer Forberedelse, vejledning og skrivedage Omfang Opbygning og indhold Citater, noter og litteraturhenvisninger Sprog og engelsk resumé Aflevering Bedømmelse

Tidsramme for studieretningsopgaven Uge 2 6, 2015 Studieretningsopgaveuger Mandag 2. feb. og tirsdag 3. februar Skrivedage til studieretningsopgaven Fredag d. 6. feb. kl. 9 Deadline for aflevering af to printede eksemplarer af studieretningsopgaven på kontoret samt elektronisk aflevering i Lectio Fag og område Studieretningsopgaven skrives i 2 eller 3 af de studieretningsfag som konstituerer studieretningen og som du har i 1.+2.g. (Som ved studieretningsprojektet i 3.g anbefaler vi 2 og ikke 3 fag.) Studieretningsopgaven i 2.g kan godt stilles i områder som er behandlet i undervisningen, men bør ikke kunne skrives direkte ved hjælp af tidligere opgavebesvarelser. Området/områderne for studieretningsopgaven kan defineres på flere måder, fx kan der vælges et fælles område for hele klassen med forslag til underområder. Opgaveformuleringer Det er studieretningslærerne der formulerer opgaveformuleringerne på baggrund af dit eget arbejde med emnet og vejledningssamtalerne. Opgaveformuleringerne bør formuleres i overensstemmelse med retningslinierne for studieretningsprojektet i 3.g, men med passende hensyntagen til opgavens mindre omfang i 2.g. Udleveringen af opgaveformuleringerne foregår decentralt i de enkelte klasser efter aftale med studieretningslærerne i klassen, men eleverne skal have den allersenest mandag d. 26. januar. Forberedelse, vejledning og skrivedage Som forberedelse til opgaven vil dine lærere i et antal moduler introducere dig generelt og fagligt til studieretningsopgaven. Evt. eksperimentelt arbejde, også uden for huset, kan forekomme; det foregår i fagenes uddannelsestid. Hovedparten af de moduler som anvendes til studieretningsopgaven i studieretningsfagene, kan med fordel placeres i starten af perioden og bør bl.a. især have til formål at alle elever i samråd med studieretningslærerne vælger et område de vil skrive opgave i, samt diskuterer med lærerne hvilke faglige problemstillinger/underområder de gerne vil arbejde med i deres opgave. Studieretningslærerne afholder korte vejledningsmøder med eleverne i opgaveugerne enten efter skoletid eller i de inddragede undervisningstimer. Det kan være fornuftigt at holde møder med flere elever ad gangen, som skriver opgave inden for samme område. Lærerne vil bl.a. vejlede i hvor og hvordan man bedst finder materiale til opgaven, men det er også dit eget ansvar at søge materiale.

Omfang Studieretningsopgaven er en individuel projektopgave, som fylder ca. 6-10 normalsider (forside, indholdsfortegnelse, abstract, noter, litteraturliste, grafer, illustrationer og bilag dog ikke medregnet, heller ikke når de er placeret inde i teksten). Vi anbefaler Times New Roman, punktstørrelse 12, 1½ linieafstand, margin ca. 2½ cm. Der er ingen helt fast norm for antallet af tegn + mellemrum pr. side, men typisk ligger det på ca. 2400. Opbygning og indhold Studieretningsopgaven skal indeholde følgende: Forside (med angivelse af navn, klasse, skole) Opgaveformuleringen Resume på engelsk (abstract) Indholdsfortegnelse med sidetal Indledning og problemformulering: I indledningen introducerer du dit emne og din vinkel på emnet og beskriver kort hvordan du agter at løse opgaven. Problemformuleringen er det centrale værktøj i opgaveskrivningen. Problemformuleringen er et passende bredt og samtidig afgrænset spørgsmål, der ikke kan besvares uden en undersøgelse af materialet. Spørgsmålet må ikke på forhånd kun have ét muligt svar eller kunne besvares med ja eller nej. Problemformuleringen er opgavens fokus. I problemformuleringen indgår typisk de tre taksonomiske niveauer, således at opgaven strukturelt vil bevæge sig op ad den taksonomiske trappe - fra redegørelse over analyse til vurdering. Opgavehoveddel: Besvarelse af selve opgaven opdelt i afsnit, der svarer til opgaveformuleringen. Hvert afsnit kan afsluttes med en lille sammenfatning eller en konklusion. Afsnittene er typisk struktureret således at de starter med en kernesætning (også betegnet nøglesætning), mens resten af afsnittet så uddyber, forklarer og/eller eksemplificerer kernesætningens indhold (jf. engelskundervisningen: "paragraph" og "topic sentence"). Hovedvægten skal ligge på analyse, diskussion, vurdering og perspektivering. Konklusion på opgaven som helhed. Konklusionen er et svar på din problemformulering, og problemformuleringen og konklusionen hænger derfor nøje sammen. I konklusionen tilføres ingen ny information. Underskrift efter konklusionen Litteraturliste se nedenfor Evt. noter, hvis de ikke står fortløbende nederst på siderne se nedenfor Evt. bilag Citater, noter og litteraturhenvisninger Studieretningsopgaven bygger i en eller anden grad på oplysninger og synspunkter andre har fremsat, og derfor er det afgørende at du viser evne til selvstændigt at bruge stof og synspunkter om dit emne fra bøger og artikler. Når du bruger andres stof eller synspunkter, skal du tydeligt markere det i din tekst, og den anvendte bog eller artikel skal anføres i din litteraturliste. Der er mange måder at lave henvisninger og litteraturlister på; de enkelte fag har i nogen grad deres egne traditioner, men dokumentationen skal være til stede i opgaven, ellers vil man ved bedømmelsen sige, at opgaven er præget af

påstande. Tal med din vejleder, hvis du er i tvivl om fremgangsmåden. Generelt kan gengivelse af andres synspunkter finde sted på to måder: 1. Du kan referere andres opfattelse med dine egne ord. 2. Du kan citere ordret. Her skal du markere ved anførelsestegn eller kursivering og ved længere citater evt. markere med mindre linjeafstand og indrykning. Husk at et citat skal gengives nøjagtigt som det står i kilden; hvis du springer noget over i et citater, skal du angive det fx ved (...). Overdriv ikke brugen af citater citater skal være nøje udvalgte og illustrere en pointe. Husk at fremmedsproget litteratur skal citeres på originalsproget. I begge tilfælde skal du henvise til den bog eller artikel, hvor citatet eller referatet er taget fra. Det du IKKE skal gøre, er at vælge en mellemform, så det ikke er til at se hvad du selv har skrevet, og hvad der er lån fra andre. Noter kan bruges til litteraturhenvisninger (såkaldte henvisningsnoter), men også til kommentarer eller betragtninger man mener ville virke forstyrrende i selve teksten (såkaldte forklaringsnoter). Førstnævnte er de vigtigste, idet de udgør dokumentation; sidstnævnte skal anvendes med måde ( du må fx ikke placere en mængde information her for at undgå at selve besvarelsen bliver for lang!). Noter kan anbringes umiddelbart efter et citat/referat eller stå samlet sidst i opgaven, men de står mest overskueligt fortløbende (dvs. de løber gennem hele opgaven og ikke starter forfra i nummereringen på hver side) og nederst på siderne. Mængden af noter skal, som citater, ikke overdrives. Litteraturlisten Litteraturlisten er en samlet fortegnelse sidst i din opgave over det materiale, du har anvendt under besvarelsen af din opgave. I nogle fag skelnes der skarpt mellem primær- og sekundærlitteratur. Primærlitteraturen er de(n) centrale tekst(er), fx en roman, sekundærlitteraturen er de tekster man har brugt til at belyse primærlitteraturen. I litteraturlisten anføres i så fald primærlitteraturen øverst. Litteraturlister kan udformes på forskellige måder. Følgende angives altid: forfatter (alfabetisk efter efternavn), værkets titel (gerne fremhævet), forlag og udgivelsesår. Hvis du har anvendt elektroniske medier (radio, TV, lydoptagelser, Internet mv.) skal disse også angives præcist. Hvis du ikke vedlægger kopi eller udskrift, skal du sørge for at lærerne let kan rekvirere materialet hos dig (CD, internetfil eller papirkopi.) Kopien skal sikre at dine henvisninger kan dokumenteres. Sprog og engelsk resumé (abstract) Sprog Studieretningsopgaven udformes normalt på dansk, men skolen kan godkende at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår i opgaven, kan skolen godkende at opgaven helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Du skal dog beherske dette sprog mindst lige så godt som dansk, da kravene til studieretningsopgavens sproglige udformning er de samme, uanset om den er skrevet på dansk eller fremmedsprog.

Sørg for at læse grundig korrektur på din opgave, og for at dit sprog er klart, præcist og korrekt. Variér dine sætninger (syntaks), så du hverken skriver i overvejende korte hovedsætninger eller i overvejende lange, indviklede sætninger. Bemærk at ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal primærlitteraturen og en del af sekundærlitteraturen være på det/de fremmede sprog, og der skal citeres relevant herfra på det pågældende sprog. Engelsk resumé (abstract) Studieretningsopgaven skal indeholde et kort resumé (10-15 linjer) på engelsk. Det engelske resumé behandles også i engelskundervisningen. Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Hvis resuméet mangler, er det en væsentlig mangel. Resuméet er en relevant sammenfatning af opgaven, det skal være overskueligt disponeret, indholdsmæssigt sammenhængende og skrevet på forståeligt og korrekt engelsk. Resuméet indgår i helhedsbedømmelsen. Det anbringes lige efter titelsiden og før indholdsfortegnelsen. Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstillinger, begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretiske grundlag, væsentligste resultater og konklusioner. På engelsk kan en disposition for resuméet se sådan ud: - Problem statement - Approach - Results - Conclusions Det engelske abstract: fylder typisk omkring 10-15 linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o anvendte metoder o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen Aflevering Opgaven skal afleveres senest fredag d. 6. februar kl. 9, dels på kontoret i 2 eksemplarer et eksemplar til hver af dine studieretningslærere og dels i Lectio. Aflevering af studieretningsopgaven er, som da-hi-opgaven, en forudsætning for at du kan oprykkes i 3.g. Du skal skrive alle eksemplarer under på sidste side af den egentlige tekst (dvs. efter konklusionen), ligesom du skal påføre navn og klasse på alt bilagsmateriale. Der skal være sidehoved på opgaven og evt. bilag med angivelse af navn, klasse og skole.

Bedømmelse Opgaven bedømmes af dine studieretningslærere. Der gives en individuel karakter, og i tilknytning til karakteren gives en kort evaluering, der peger på svage og stærke sider i besvarelsen og giver anvisninger på forbedringer. Ved evalueringen indgår både en vurdering af besvarelsens faglige kvaliteter og mangler og af, i hvilket omfang eleven behersker de studieforberedende skrivekompetencer... Evalueringen skal anvendes fremadrettet med henblik på en løbende progression i elevernes beherskelse af skrivekompetencerne. (Fra Stx-bekendtgørelsen, bilag 4, 3,1.) Bedømmelseskriterier Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag der indgår i studieretningsopgaven. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: om opgaven er besvaret i forhold til den stillede opgave altså i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne om eksaminanden selvstændigt har udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof om der er gennemført en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet om eksaminanden har anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen om stoffet er behandlet tilstrækkeligt dybtgående om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde om fremstillingen i opgavebesvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele besvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation korrekte og fyldestgørende noter og litteraturliste om alle kilder er oplyst Bemærk følgende specialiteter: Studieretningsopgaven skal indeholde et kort resumé på engelsk Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog

God fornøjelse med din studieretningsopgave!