NØGLETAL UGE 32 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2? Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav nogle interessante nøgletal. Først og fremmest fik tal for inflationen i juli, som lå på et lidt højere niveau, end vi på forhånd havde forventet. Grunden til at vi havde ventet lavere inflation skyldes, at vi så en relativ stor stigning i forbrugerpriserne i juli 2017. Men med en stigning i inflationen hen over måneden på 0,8 pct.point endte inflationen i juli samlet set på 1,1 pct. Da lønstigningerne for tiden er højere end inflationen, oplever vi danskere fortsat stigende realløn. Forbrugernes højere købekraft er dog svær at få øje på i Dankortforbruget. Juli-forbruget på Dankort lå uændret i forhold til juni, når der korrigeres for sæsoneffekt, og blot lidt over 1 pct. højere end juli sidste år. Det er ikke en bragende vækst. Men Dankortet kan have mistet markedsandele i den senere tid, da flere kreditkortgebyrer faldt bort fra årsskiftet af. Nationalregnskabstal for 1. kvartal viste, at privatforbruget var den drivende faktor for væksten, hvilket modsagde signalerne fra Dankortforbruget. Mens vi fortsat er forholdsvis fortrøstningsfulde på vegne af privatforbruget, så er stemningen en anelse mere trykket, når snakken falder på eksport. Vareeksporten har de seneste 2 måneder oplevet pæn vækst, hvilket er absolut positivt, men zoomer man bare en anelse ud, er billedet dog et andet. For selvom eksporten af varer ekskl. skibe steg i de sidste 2. måneder af 2. kvartal, er stigningen kun lige præcis nok til at bringe den samlede vareeksport i 2. kvartal op på niveauet fra 1. kvartal. Set i forhold til eksporttallene for 2017, er kvartalsniveauerne i 2018 også fortsat lavere. For tiden kan man ikke tale om eksport uden også at nævne handelskrig. I denne uge tog handelskonflikten mellem USA og Kina desværre endnu et skridt i den forkerte retning. Først bekræftede USA, at de vil indføre en told på 25 pct. på kinesiske varer for 16 mia. dollars. Kinas modsvar kom prompte og i størrelsesorden 1:1 25 pct. told på amerikanske varer for 16 mia. dollars. Begge tiltag gennemføres fra den 23 august. Den kommende uge vil fokus være på Danmarks Statistiks første bud på BNP-vækst i 2. kvartal, den såkaldte BNP-indikator. Væksten i 1. kvartal lød på 0,4 pct. Umiddelbart er der ikke meget grund til at tro, at den danske vækst kommer til at ligge langt fra tempoet i 1. kvartal. Nøgletal Side Flot vækst i vareeksporten for 2. måned i træk 2 Dankort-forbruget lå uændret i julis varme 3 Uændret industriproduktion trods opsving 4 Inflationen er overraskende uændret 5 Mia. 160 158 156 157,7 Vareeksport (ekskl. skibe mv., sæsonkorrigeret) 158,6 158,8 159,6 157,1 157,0 Konkurserne steg i juli og er steget ift. 2017 6 154 2017K1 2017K2 2017K3 2017K4 2018K1 2018K2
Flot vækst i vareeksporten for 2. måned i træk Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag tal for den danske vareeksport frem til og med juni i år. Udviklingen i eksporten af varer var frem til maj en skuffende historie. Torsdagens tal viser dog, at vareeksporten i juni stiger for anden måned i træk. Eksporten af varer ekskl. brændsel, skibe og fly steg med 3,5 pct. fra maj til juni, når der tages højde for den normale effekt af sæson det er anden måned i træk, at vi ser en pæn vækst i eksporten ekskl. skibe. Eksporten i juni ligger dermed på niveau med efteråret sidste år. Fra 1. kvartal til 2. kvartal faldt eksporten af varer ekskl. skibe. med -0,1 pct. Dermed skal man ikke forvente et stort bidrag til den samlede danske vækst i 2. kvartal. Sammenlignet med 1. halvår sidste år ligger danske virksomheders salg af varer til udlandet -0,7 pct. lavere i år. Set i lyset af stærk vækst i USA og fortsat solid vækst i Europa vil man forvente, at den danske eksport ville være vokset mere end tilfældet er og har været. Der kan være flere forklaringer på den svage udvikling. Valutakursudviklingen har været en udfordring. Den effektive danske krone er blevet styrket hen over det seneste år. En stærkere valuta svækker virksomhedernes konkurrenceevne. Derudover kan kapacitetsbegrænsninger i form af mangel på kvalificeret arbejdskraft også have spillet en rolle. Væksten i 1. kvartal var primært trukket af den ene af de to største motorer for dansk økonomi nemlig privatforbruget. På trods af pæn vækst vareeksporten i både maj og juni, ser det desværre ikke ud til, at billedet kommer til at ændre sig for 2. kvartal. Dansk økonomi vokser stærkest med hjælp fra både privatforbrug og eksport, men heldigvis ser vi stadig gode privatøkonomiske forudsætninger. Fortsætter de protektionistiske strømninger fra primært USA og Kina, kan det på den lange bane risikere at lægge en dæmper på det globale opsving, hvilket også vil ramme en lille åben økonomi som den danske. Fortsat vækst i vareeksporten Mia. kr. 56 54 Import Eksport 52 50 48 46 44 42 40 2015M01 2016M01 2017M01 2018M01 Note: Eksporten og importen er ekskl. skibe, fly, brændsel mv. Tallene er sæsonkorrigerede / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 32 august 2018 2
Dankort-forbruget lå uændret i julis varme Nets har fredag offentliggjort tal for dankortbruget i juli. Tallene viser, at det samlede Dankort-forbrug i juli beløb sig til 30 mia. kr. Det er en vækst på 1,14 pct. sammenlignet med juli sidste år det er vækst, men det er ikke bragende vækst set hen over et år. Korrigerer man for den normale effekt af sæson, så var dankortomsætningen i juli 0,1 pct. lavere dvs. uændret i forhold til juni. Det er anden måned i træk at den sæsonkorrigerede dankortomsætning falder en smule. Den manglende vækst i juli og juni skal til dels ses i lyset af en pæn vækst i maj. Det ser dermed ikke ud til at danskerne har haft alt for travlt med at svinge Dankortet i den danske sommervarme. Humøret blandt forbrugerne synes fra andre indikatorer dog stadig at være relativt højt, så vi er stadig fortrøstningsfulde med hensyn til husholdningernes forbrug i anden halvdel af 2018. Forbruget på Dankort er reelt ikke vokset siden ultimo 2017, når der korrigeres for sæsoneffekt. Det er umiddelbart en skuffelse, men når vi ser på Nationalregnskabet, så var det privatforbruget der først og fremmest drev væksten i 1. kvartal. Man skal med andre ord være forsigtig med at konkludere for hårdt på de lidt svage tal for dankortomsætningen for tiden. En årsag til at væksten i dankortomsætningen ikke er større kan formentlig forklares af teknik, da ændrede regler mht. opkrævning af gebyrer har gjort det billigere at benytte andre betalingskort. Det er selvfølgelig positivt, at dankortomsætningen er højere end for et år siden, men stigningerne er mindre end hvad vi typisk vil forvente givet de nuværende privatøkonomiske forudsætninger. Reallønnen er stigende, beskæftigelsen er rekordhøj og renterne fortsat lave, hvilket er med til at stimulere forbruget. Derfor er vi også fortsat optimistiske mht. privatforbruget de kommende måneder også selvom Dankortforbruget isoleret set ikke peger i retning af voldsom vækst. Ingen vækst i dankortomsætningen i juli Mia. kr. 32 30 28 26 24 22 20 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Kilde: Nets Note: Tallene er sæsonkorrigeret af Dansk Erhverv / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 32 august 2018 3
Næsten uændret industriproduktion i juni trods globalt opsving Danmarks Statistik offentliggjorde tirsdag tal for udviklingen i industriproduktionen frem til og med juni i år. De nyeste tal viser, at industriproduktionen steg en smule fra maj til juni, men når vi zoomer lidt ud, så er det reelle billede, at industriproduktionen i juni kun ligger på niveau med niveauet fra starten af 2017. En industriproduktion, der ikke er vokset mere det seneste 1,5 år, er skuffende i lyset af det stærke globale opsving. Normalt ville man forvente en mere positiv vækst i dansk industriproduktion, når væksten i både USA og Europa er på over 2 pct., som tilfældet har været over det seneste år. En forklaring på at vi ikke har set en større stigning i industriens produktion kan være den stærkere effektive kronekurs. Når den effektive kronekurs styrkes, så bliver danske varer relativt dyrere at afsætte til udlandet, hvilket kan tage toppen af væksten. Dertil kommer, at en del af de danske virksomheder oplever kapacitetsbegrænsninger i form af mangel på kvalificeret arbejdskraft, der gør, at de ikke nødvendigvis kan følge med tempoet på deres afsætningsmarkeder. Når vi kigger fremad, så er der noget, som tyder på, at tempoet på den globale økonomi er på vej ned i gear. USA kunne for et par uger siden fremvise en meget flot vækst i 2. kvartal, men det vil nok være urealistisk at forvente at farten på det økonomiske opsving i USA kan holde samme tempo de kommende kvartaler. Mens USA overraskede positivt på vækstfronten, så var væksttallene for 2. kvartal i EU og Eurozonen em smule mere skuffende. Væksten i Europa er gået et gear ned i forhold til tempoet på den økonomiske udvikling sidste år. Det bliver derfor interessant at følge, om det decideret kommer til at føre til faldende industriproduktion herhjemme. For nu synes en egentlig handelskrig mellem USA og EU ikke at være lige om hjørnet, hvilket selvfølgelig er positivt for dansk økonomi. Industriproduktionen er mere eller mindre uændret siden starten af 2017 Indeks 2015=100 115 110 105 100 95 90 85 80 75 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 32 august 2018 4
2007M01 2007M05 2007M09 2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 2015M05 2015M09 2016M01 2016M05 2016M09 2017M01 2017M05 2017M09 2018M01 2018M05 Inflationen er overraskende uændret Danmarks Statistik har fredag offentliggjort nye tal for udviklingen i de danske forbrugerpriser i juli. Tallene viser, at forbrugerpriserne steg med 0,8 pct. i juli sammenlignet med juni det er en kraftig stigning i priser, når vi også sammenholder med juni, hvor priserne faldt med små 0,1 pct. På trods af den kraftige stigning i priserne i juli, så er inflationen (årlige prisstigninger) uændret på 1,1 pct. Det skyldes, at forbrugerpriserne steg kraftigt i juli måned sidste år som følge af bl.a. stigende priser på fødevarer, pakkerejser og energipriser. Vi havde egentlig forventet, at forbrugerpriserne ville falde en smule i juli, fordi vi ikke forventede store månedlige stigninger her i juli, men det så vi altså. Det skyldes, at priserne på især sommerhusleje, charterrejser og flyrejser er steget i juli. I løbet af det sidste år er det brændstofpriserne, der har haft det største bidrag til inflationen. Brændstofpriserne er i løbet af det sidste år steget med hele 13,5 pct. Det er som følge af stigende oliepriser på verdensplan. Det betyder, at det i år har været betragtelig dyrere for mange familier at tage på den lange kør-selv-ferie til Sydeuropa. En inflation på 1,1 pct. er i den lave ende set i et historisk perspektiv, men inflationen har været lav over de seneste år. Så sent som i marts havde vi en inflation på 0,5 pct. Vi oplever i øjeblikket pæn økonomisk fremgang herhjemme normalt ville et opsving give et opadgående pres på priserne, men det er først nu, vi så småt begynder at se det herhjemme. Når vi sammenholder inflationen med udviklingen i lønningerne, kan vi se, at i løbet af det sidste år, er lønnen er steget betydeligt mere end priserne. Lønnen er steget med 2,3 pct. (1. kvartal 2018 sammenlignet med 1. kvartal 2017). Lønmodtagerne har dermed i løbet af det sidste år oplevet pæn fremgang i reallønnen lønstigning når der er taget højde for prisstigninger. Det peger dermed ligesom en række andre gode nøgletal, vi får i øjeblikket i retning af stigende privat forbrug herhjemme. Charter- og flyrejser presser inflationen op pct. 5 Forbrugerpriser, årlige ændringer 4 3 2 1 0 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 32 august 2018 5
Antallet af konkurser steg i juli og er steget ift. 2017 Danmarks Statistik har mandag offentliggjort tal for udviklingen i antallet af konkurser blandt aktive virksomheder frem til juli i år. Tallene viser, at der i juli var 233 konkurser blandt aktive virksomheder, når der tages højde for den normale effekt af sæson det er en stigning på 28 konkurser i forhold til juni. Konkurserne i juli medførte 1.205 tabte job det er en stigning på ca. 238 job i forhold til måneden forinden. Antallet af tabte job svinger en del fra måned til måned, men betragtes de seneste tre måneder (maj-juli) har antallet af tabte job ligget 9 pct. lavere end de foregående tre måneder. Sammenligner vi perioden maj-juli med februar-april, er niveauet af konkurser uændret, men sammenligner vi de første 7 måneder af 2018 med samme periode sidste år, er antallet af konkurser blandt aktive virksomheder steget med 234. Den underliggende udvikling i konkurserne for aktive virksomheder har mest af alt bevæget sig sidelæns siden efteråret sidste år. Selvom antallet af konkurser ligger klart under niveauet fra lige efter finanskrisen, så er det ikke sådan, at konkurser bare forsvinder fra økonomien, når det begynder at gå godt. Konkurser er en naturlig del af dynamikken i en markedsøkonomi, og de er med til at føre ressourcerne i økonomien derhen, hvor deres værdiskabelse er størst. Vi skal derfor heller ikke forvente, at det samlede antal konkurser i 2018 kommer til at ligge meget lavere end konkurstallet for 2017 på trods af, at dansk økonomi vokser i disse år. Flere konkurser i danske virksomheder kokurser i aktive virksomheder 350 300 Konkurser i aktive virksomheder (SK) De lodrette streger angiver månedligt 250 200 150 100 / Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Uge 32 august 2018 6