ET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

Relaterede dokumenter
FÆLLES OM ALBERTSLUND

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Integration i Gladsaxe Kommune

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Børne- og Ungepolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Børne- og Ungepolitik

Politik for Inklusion og Medborgerskab [Høring august 2013]

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Forord. På vegne af Byrådet

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

gladsaxe.dk Integrationspolitik

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Frivillighedspolitik

Folkeoplysningspolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Puls, sjæl og samarbejde

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

INTEGRATIONSPOLITIK

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Frivillighedspolitik UDKAST

Årsberetning Integrationsrådet

Politik for Inklusion og Medborgerskab

Ishøjs medborgerpolitik

Integrationspolitik 0

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivilligstrategi. for Aalborg Kommune

Integrationspolitik 0

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

2018 UDDANNELSES POLITIK

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Politik for borgerinddragelse

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

Side 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

IMCC s Grundholdninger

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Folke. Oplysnings politik

Bydele i social balance

VEDTAGNE UDTALELSER PÅ DUFS DELEGERETMØDE 2016

Det frivillige arbejde.

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

UDVIKLINGSPOLITIK

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Værdighedspolitik FORORD

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

UDSATTEPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Transkript:

ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST

FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer først, og hvor vi vil noget med hinanden. Vi tror på, at et stærkt fællesskab er forudsætningen for, at det enkelte individ kan udfolde sit fulde livspotentiale. Sådan står der i Albertslund Kommunes vision for byen. Politikken understøtter kommunens vision ved at sætte fokus på kommunen som et mangfoldigt fællesskab af aktive medborgere, som på lige fod deltager i det demokratiske liv og i byens små og store fællesskaber. Albertslund er kendetegnet ved aktive medborgere med idéer til, hvordan vores by kan udvikle sig og energi til at føre det ud i virkeligheden. Vi tror på, at vores udfordringer kun kan løses ved at se ud af kommunen og samarbejde med det omkringliggende samfund. Derfor skal denne politik danne rammerne for, hvordan vi som borgere, politikere og kommunale medarbejdere kan samarbejde om at udvikle vores fælles by; Albertslund. Politikken er samtidig en erkendelse af, at Albertslund er en mangfoldig by, som rummer mange små fællesskaber. I vores by bor og lever borgere i forskellige aldre, borgere med mere end 100 forskellige nationaliteter, borgere med forskellig baggrund og livsstil. Byens mangfoldighed skal i endnu højere grad være med til at styrke byen. Når vi mødes på kryds og på tværs af boligområder, alder, etnicitet, kultur, evner og interesse, skaber det mulighed for nye perspektiver og løsninger på vores fælles udfordringer. Det skal derfor være naturligt at mødes i mangfoldige fællesskaber og i det demokratiske liv. Med politikken Et nyt vi går vi fra at tale om integration til at tale om medborgerskab. Visionen er, at byens mangfoldighed i højere grad skal bringes i spil i udviklingen af byen. Det fodrer et fælles ansvar, hvor byens borgere, uanset etnicitet, køn, handicap, uddannelsesniveau, alder, evner og interesser, deltager i mangfoldige fællesskaber og i det demokratiske liv, ligesom kommunale medarbejdere og politikere medvirker til at gøre deltagelse lettere. VORES VISION ET MANGFOLDIGT FÆLLESSKAB ER EN STYRKE Albertslund er født som et demokratisk velfærdsprojekt i 1960 erne og 1970 erne. Samarbejdet mellem borgere, politikere, offentlige institutioner og frivillige har været en vigtig præmis for udviklingen af byen. Over tid og i takt med et stærkt øget uddannelsesniveau er vi som borgere blevet medskabere af hverdagen i Albertslund. Som borgere har vi viden og erfaring fra vores uddannelse, job og fællesskaber, som vi bringer i spil i udviklingen af byen. Vi er medskabere af byen, når vi engagerer os som frivillige i foreningslivet og i vores institutioners bestyrelser, når vi deltager i politiske aktiviteter i form af høringssvar, borgerforslag og borgermøder eller medvirker til politikudvikling via vores deltagelse i fællesskaber. Vi er også medskabere af byen i helt almindelige hverdagssituationer, når vi møder andre medborgere. Når vi møder personalet i daginstitutionen, hjemmeplejen eller skolen. Når vi deltager i sportsklubben, i ungdomsklubben og på arbejdsmarkedet. Og når vi deltager i store og små sociale arrangementer, som binder byen sammen. Den forskellighed og mangfoldighed, som byen rummer, er med til at skabe konstant udvikling og fornyelse. Mangfoldigheden i Albertslund er dermed en styrke, når alle medborgere har mulighed for at deltage i byens udvikling og medvirke til, at vores udfordringer bliver løst i fællesskab. Visionen med politikken er derfor, at vi som by bliver endnu bedre til at sikre, at vores mangfoldighed bliver sat i spil til byens bedste. Det kræver, at alle byens borgere, politikere og medarbejdere møder hinanden ud fra et fælles værdifællesskab i hverdagen. 1

Mangfoldighed er en styrke, når byens borgere, politikere og kommunale medarbejder møder hinanden ud fra følgende værdifællesskab: Alle borgere mødes som individuelle personer med individuelle livsforløb, erfaringer, værdier og kompetencer. Alle borgere indgår så vidt muligt på eget initiativ i demokratiske sammenhænge, tager ansvar for eget liv og deltager i fællesskabet. Alle byens børn og unge kommer gennem fællesskaberne i dagtilbud, skole, SFO, klubber, foreninger og klubtilbud i samarbejde med forældrene. Her dannes byens børn og unge til at folde sit liv ud som borger i uddannelse, job og demokrati. Alle borgere accepterer religions- og ytringsfrihed, samt udviser åbenhed og forståelse for medborgere uanset etnicitet, køn, seksualitet, handicap, uddannelsesniveau, alder, evner og interesser. Alle borgere udviser rummelighed overfor medborgere, med en anden baggrund og holdning end ens egen. Alle borgere anerkendes for og udvikler sine individuelle kompetencer, evner og erfaringer som medborgere i byen ved at deltage i mindst et lokalt fællesskab. Folkeoplysning i allerbredeste forstand er grundlaget for borgernes deltagelse i byens fællesskab. VORES MISSION LIGE RET OG MULIGHEDER FOR DELTAGELSE Ved at anerkende mangfoldighed som en styrke, kan vi arbejde på at skabe en by, hvor alle kan deltage i byens udvikling. Vi tror på, at deltagelse medvirker til at skabe et bedre samfund, hvor vi som borgere, politikere og kommunale medarbejdere løser vores udfordringer i samarbejde. Vi har borgere, der er ramt af sociale og økonomiske udfordringer, borgere, der er ramt af ensomhed, og borgere, der er ramt af sprogproblemer. Det er udfordringer, som gør det svært for den enkelte at udfylde sin deltagelse i byens demokratiske liv og fællesskaber og derigennem udfolde sit fulde livspotentiale. Vores mission er derfor todelt og handler om, at vi skal skabe mulighederne for at alle kan; 1) deltage ligeværdigt i byens mangfoldige fællesskaber 2) deltage i eller blive repræsenteret i det demokratiske liv. Ved at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle byens borgere kan deltage i Albertslunds fællesskaber, kan vi i højere grad udnytte styrkerne i vores mangfoldighed. Det kræver, at alle borgere uanset etnicitet, køn, handicap, uddannelsesniveau, alder, evner og interesser bruger deres ret og adgang til byens fællesskaber ved at deltage. Vi tror på, at ligeværdig deltagelse i fællesskaber er med til at udvikle den aktive medborger, når den enkelte borger anerkendes for og udvikler sine individuelle kompetencer, evner og erfaringer. Deltagelse i fællesskaber giver samtidig en stemme til borgere, som ikke har mulighed for at deltage i det demokratiske liv. Fællesskaberne har derfor en opgave i at rumme og repræsentere udsatte borgere i udviklingen af en bedre by. Deltagelse kan ske i mange former og kommer både til udtryk, når man møder op og bakker op om fællesskabet, når man deltager aktivt i fællesskabet og når man er med til at skabe eller igangsætte initiativer, som styrker fællesskabet. 2

1. DELTAGELSE I MANGFOLDIGE FÆLLESSKABER I Albertslund har vi en stærk samhørighed og en stor identitetsfølelse ved at være albertslunder. Den samhørighed og identitetsfølelse er afgørende for, at vi som borgere engagerer os i byens fællesskaber og dermed er medskabere af byen. Vores stærke tilhørsforhold gør, at vi vil byen og vores medborgere det bedste. Det kommer til udtryk ved at størstedelen af byens borgere på den ene eller anden måde er med i et lokalt fællesskab. Det kan være som frivillig i foreningslivet og bestyrelser, som medlemmer i sportsklubben, i skoler og klubber, i boligforeningen, aktive i byens selvetablerede facebookgrupper eller i hundelufterklubben. I Albertslund skal der være fællesskaber for enhver borger, uanset evner, ressourcer og kompetencer. Deltagelse i fællesskaber giver tryghed for den enkelte, en følelse af tilhørsforhold og reducerer ensomhed. Deltagelse er med til at udvikle aktive medborgere med lyst og mod på at indgå i samfundet, og medvirker til at udsatte borgere bliver repræsenteret i udviklingen af byen. Vi skal derfor værne om vores stærke fællesskaber. Stærke fællesskaber kan dog komme til at lukke sig om sig selv. Man mødes med dem, der bor i samme boligområde, spiller fodbold eller bridge med dem på ens egen alder og spiser med dem, der spiser det samme mad som en selv. Det skal også være naturligt at mødes på tværs af fællesskaber og samarbejde med dem, der samles om den samme interesse i den anden ende af byen. Det gør vi allerede, f.eks. når byens foreninger går sammen om Grøn dag, når der afholdes markedsdage i boligområderne, eller når der samarbejdes om brugen af fælles faciliteter på stadion og i sundhedshuset. Vi kan blive endnu bedre til at bygge bro mellem mennesker og fællesskaber i byen. Det øger byens sammenhængskraft, skaber større forståelse mellem mennesker og gør det muligt at finde på nye løsninger og idéer sammen. Fællesskaberne skal derfor sikre en åbenhed overfor andre borgere og skabe samarbejder med andre fællesskaber. Det stiller ikke kun krav til de frivillige, som dagligt er med til at sikre at fællesskabet eksisterer, men også krav til de deltagende medborgere om at ville hinanden og påtage sig en etisk forpligtigelse til at skabe plads til forskellighed og mangfoldighed i fællesskaberne. Samtidig skal byens politikere og kommunale medarbejdere medvirke til at skabe rammerne for, at byens borgere kan mødes i og igangsætte initiativer, der fremmer mangfoldige fællesskaber, som går på tværs af etnicitet, køn, uddannelsesniveau, alder, evner og interesser. INDSATS Vi vil understøtte foreninger, borgere, institutioner og virksomheder i at danne relationer og samarbejde om at arrangere større og mindre arrangementer og initiativer, som fremmer åbne, mangfoldige fællesskaber. Spørgsmål i forbindelse med før-høringen: Hvad mener du, der skal til for at du kan/vil være med til at deltage i og igangsætte initiativer, som skaber mangfoldige fællesskaber? F.eks. digitale løsninger, der understøtter mødet på tværs af borgere og på tværs af fællesskaber? fysiske løsninger, der understøtter mødet på tværs af borgere og på tværs af fællesskaber? at der er ansatte i kommunen eller andre professionelle, som understøtter borgere og foreninger i at låne lokaler, søge puljer/penge til arrangementer og andre praktiske ting? at det er lettere at finde ud af, hvad der er i gang af aktiviteter og arrangementer, f.eks. ved at det står på kommunens hjemmeside eller fysisk, hvor man kan sætte arrangementer op? at det er lettere at blive sat i kontakt med foreninger i byen, så man kan samarbejde med dem om fælles aktiviteter? at det bliver lettere og mindre tidskrævende for enkelte borgere eller mindre grupper at arrangere arrangementer? at det bliver tydeligere, hvordan man kan få økonomisk støtte til arrangementer? andet? 3

Hvad betyder mangfoldige fællesskaber for din deltagelse? Mangfoldige fællesskaber fordrer, at alle medborgere kan deltage ud fra de muligheder, som den enkelte har. Man kan deltage på mange måder og forskelligt i forskellige fællesskaber. Man kan bakke op om arrangementet blot ved at møde op og observere. Andre gange går man forrest og tager initiativet. Det skal være muligt at deltage ud fra egne evner og muligheder. Når der er plads til alle former for deltagelse, møder du mennesker, du ikke kender i forvejen, du får nye perspektiver og kendskab til andre kulturer, baggrunde og historier. Måske sker der noget nyt og uventet f.eks. en god idé til et fællesskabende arrangement. Initiativtageren Aktiv deltagelse Medskabende deltagelse Observerende deltagelse Observerende deltagelse er, når man bakker op om arrangementet ved at møde op. Aktiv deltagelse er, når man deltager ved at tage naboen med, byder nye velkommen eller bidrager med stort og småt, såsom at dække et bord eller bage en kage. Medskabende deltagelse er, når man er med til at stable arrangementer på benene, f.eks. ved at invitere medborgere, sørge for lån af lokaler og lignende. Initiativtageren er, når man er den eller de, der fandt på idéen om at arrangere et initiativ i første omgang, og finder dem der skal være med til at gøre idéen til virkelighed. 4

2. DELTAGELSE I DET DEMOKRATISKE LIV I Albertslund tror vi på demokratiet - og vi udvikler løsninger på byens udfordringer sammen. Vi skal sammen forny os i dagligdagen og i fællesskab sætte retningen for vores by. Derfor vil vi styrke og udvikle de demokratiske processer, så flest mulige albertslundere kan deltage i det demokratiske liv. I Albertslund er det ikke nyt for os at mødes omkring vores fælles udfordringer i det demokratiske liv. Det gør vi bl.a., når vi afholder borgermøder, igangsætter høringsprocesser, gør det let at få behandlet borgerforslag, involverer borgere i de politiske udvalg eller involverer borgere i kommunens netværk, som er sat i verden for at skabe velfærdsløsninger og fornyelse i byen. Vi er en kommune, som er foran på at skabe nye idéer og politiske løsninger sammen med borgerne. Det er noget, vi står på og vil skabe endnu bedre forudsætninger for med politikken. Vi borgere, politikere, virksomheder og frivillige har brug for hinanden for at løse byens udfordringer. Når vi er flere om at finde nye løsninger og nye svar på de udfordringer, vi som samfund og by står overfor, får vi flere perspektiver med. Når alle har mulighed for at blive hørt, får vi en nuanceret problemforståelse, mere viden, større idérigdom og kreativitet samt større mulighed for at finde gode løsninger, hvor vi løfter udfordringerne sammen med de forudsætninger og ressourcer vi hver især har. Som aktiv medborger i Albertslund skal det være naturligt at bidrage til fællesskabet og få gavn af fællesskabet ved at være med til at skabe egen og andres hverdag. Som medborger i byen indgår man i det demokratiske liv i en forståelse af, at det handler om at finde den bedste løsning for kommunen og byens fællesskaber. Samtidig kræver det, at vi som politikere og kommunale medarbejdere giver plads til, at byens borgere er medskabere med ret til og ansvar for at udvikle vores by dér, hvor det er vigtigt for den enkelte borger. Vi skal lytte, fornye og udvikle os sammen i dagligdagen. Det kræver, at politikere og kommunale medarbejdere bliver bedre til at invitere ind til (og komme ud til) dialog og samarbejde - også med de borgere, som ikke tager ordet selv. Det gælder f.eks. i dagtilbud, på skoler, i hjemmeplejen, på plejecentret, i boligområderne - og på tværs af dem i erhvervslivet, i naturen og miljøet. INDSATS Vi vil arbejde for, at det demokratiske liv bliver et mangfoldigt fællesskab, hvor flere borgere deltager, indgår i dialog og debat - og mødes på kryds og på tværs omkring den demokratiske samtale. Spørgsmål i forbindelse med før-høringen: Hvad mener du, der skal til for at du kan/vil deltage mere i det demokratiske liv? F.eks. Ved lettere at kunne deltage i høringsprocesser, f.eks. med før-høringer inden en beslutning eller politik er færdigarbejdet? Ved at kunne dele idéer og perspektiver med politikerne om forskellige politiske spørgsmål, f.eks. ved at kommunale medarbejdere opretter grupper på facebook eller andre sociale medier, hvor et emne kan diskuteres? Ved at der afholdes flere borger- og dialogmøder efter arbejdstid? Ved at man oplever, at deltagelsen gør en mærkbar forskel for beslutningerne? Ved at man får at vide, hvad der kommer ud af ens deltagelse? Ved at kommunen skriver på sin facebook, når man kan deltage i politiske arrangementer? Ved at kommunen skriver i Albertslund Posten, når man kan deltage i politiske arrangementer? Ved at politikerne deltager i dialogmøder arrangeret af borgerne i hele valgperioden? Andet? 5

TOM SIDE Her skal der være en hverdagsorienteret side om, hvordan man kan deltage mere i det politiske liv Siden kan indeholde illustrationer, billeder, hverdagseksempler. Udkastet på side 4 er et 1. udkast på, hvordan en sådan side kan komme til at se ud. Er det brugbart for dig med en hverdagsorienteret side? I forbindelse med før-høringen er du velkommen til at give et bud på eller en idé til, sende en tegning/illustration eller andet, som måske kan stå på denne side og på side 4 i politikken. 6