HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. november 2012 Sag 239/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 29. november 2011 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 19. april 2012. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Thomas Rørdam, Jon Stokholm, Michael Rekling og Jan Schans Christensen. Påstande Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om ophævelse af landsrettens dom og hjemvisning, subsidiært formildelse, navnlig således at der sker frifindelse for så vidt angår udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, subsidiært stadfæstelse. Anbringender T har til støtte for hjemvisningspåstanden anført, at landsretten ikke mod forsvarerens protest burde have fremmet hovedforhandlingen i sagen, da han ikke var til stede, og da betingelserne i retsplejelovens 917, stk. 2, jf. 855, stk. 3 og 4, ikke var opfyldt. Hvis lovens 921, stk. 2, på trods af det anførte finder anvendelse, må bestemmelsen fortolkes således, at den ikke angår situationer, hvor det er anklagemyndigheden, der har iværksat anken. Der er heller ikke på behørig måde givet ham meddelelse om hovedforhandlingen i landsretten.
- 2 - Landsretten begik endvidere en rettergangsfejl ved at inddrage en oplysning fra en politirapport af 17. november 2011 om, at T, da han blev standset i lufthavnen, alene medbragte khat i sin bagage. Denne oplysning var ikke fremme under byrettens behandling af sagen, og landsretten har tillagt den betydning som skærpende omstændighed. Til støtte for den subsidiære påstand om formildelse og frifindelse for udvisningspåstanden har T anført, at der er tale om en mindre overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, der har en tilfældig og lejlighedspræget karakter. Khat er af mindre farlig karakter, og der foreligger ikke en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) udelukker derfor udvisning af T. Han har en 4-årig søn, der bor her i landet, og som han indtil byrettens dom har haft jævnlig kontakt med. Den proportionalitetsvurdering, der skal foretages efter såvel opholdsdirektivet som artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fører derfor også til, at der ikke skal ske udvisning. Anklagemyndigheden har anført, at spørgsmålet om landsrettens adgang til at behandle sagen uden Ts tilstedeværelse skal afgøres efter retsplejelovens 921, stk. 2, og ikke efter 855, jf. lovens 917, stk. 2, der anvender udtrykket medmindre andet er bestemt i dette kapitel. Anken er iværksat i overensstemmelse med retsplejelovens 907, og T er blevet underrettet på behørig og sædvanlig måde om tidspunktet for hovedforhandlingen i landsretten. Underretningen er sket ved brev til den adresse, som han har oplyst ved domsafsigelsen i byretten. Oplysningen om, at T ved anholdelsen ikke havde anden bagage end to tasker, der udelukkende indeholdt det euforiserende stof, må antages at være blevet dokumenteret under hovedforhandlingen i landsretten, og landsrettens retsbog indeholder ikke angivelse af, at forsvareren protesterede mod dokumentationen. Det er derfor ikke en fejl, at landsretten har inddraget oplysningen i præmisserne. I øvrigt kan det ikke antages, at oplysningen har haft betydning for udfaldet af sagen, jf. retsplejelovens 925, stk. 1, jf. 936. Om strafudmålingen har anklagemyndigheden anført, at 14 dages fængsel er i overensstemmelse med praksis. Der er nedlagt påstand om skærpelse, fordi Højesteret ikke tidligere har haft sager om khat, som straffes lidt mildere end andre stoffer.
- 3 - Med hensyn til udvisningsspørgsmålet har anklagemyndigheden henvist til, at T er dømt for besiddelse af et euforiserende stof med henblik på videreoverdragelse og til, at hans eneste tilknytning til Danmark består i, at hans 4-årige søn har fast bopæl i Danmark sammen med sin mor. Han selv er norsk statsborger og bor i Norge. Efter de foreliggende oplysninger har han i det seneste år opholdt sig i Afrika. Hans adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Udvisningen er endvidere proportional i lyset af Ts begrænsede tilknytning til Danmark. Udvisning er derfor hverken i strid med opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) eller med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Supplerende sagsfremstilling Anklagemyndigheden sendte ved almindeligt brev dateret den 3. april 2012 meddelelse til T om, at hovedforhandlingen i landsretten skulle finde sted den 19. april 2012. Brevet blev sendt til adressen X-vejen 21 A, 0569 Oslo, hvilket er den adresse, som T havde oplyst i forbindelse med domsafsigelsen i byretten, og som han ifølge byrettens retsbog blev løsladt til, bortset fra, at anklagemyndigheden anvendte det korrekte postnummer (og ikke postnummer 5965, som T fejlagtigt havde oplyst). Ifølge udskrift dateret den 18. september 2012 fra det norske folkeregister har T tidligere boet på adressen X-veien 21 A, 0569 Oslo (fra september 2008 til december 2009). Hans seneste folkeregisteradresse er Y-veien 48, 0196 Oslo (fra august 2011). I udskrift af Østre Landsrets retsbog vedrørende hovedforhandlingen i landsretten den 19. april 2012 hedder det bl.a.: De modtagne bilag var til stede. Den ankede dom oplæstes. Anklageren gjorde rede for anken og forelagde sagen i øvrigt under fornøden dokumentation. Om sagens opkomst fremgår følgende af politirapport af den 17. november 2011: Under patruljetjeneste i Cph. lufthavnen i dag torsdag d. 17. november 2011 kl. 1514, blev Pb. RN og jeg sendt til toldslusen af vagthavende, hvor de i tolden tilbageholdte en mand, som var i besiddelse af ca. 37 kg khat.
- 4 - Ved ankomst traf vi den tilbageholdte sammen med tre toldere. Tolder, PK, medarb. nr forklarede, at de ren rutinemæssigt havde standset personen, og da de tjekkede hans bagage, indeholdte den kun khat, hvorfor de kontaktede politiet I politirapport af 7. november 2012 vedrørende afhøring af A hedder det bl.a.: hun vidste ikke, hvor han boede eller hvilket arbejde T havde. Adspurgt oplyste afh., at de aldrig havde boet sammen. I 2008 var T på besøg i Danmark og det resulterede i, at afh. blev gravid og fødte sønnen B den 231208. De fortsatte dog hver deres liv men holdt kontakt på grund af deres fælles barn. T besøgte afh. et par gange om måneden for at holde kontakten til sønnen. Det var ikke fastlagte tidspunkter men T dukkede bare op hos afh. og var der en dag eller 2. Adspurgt havde T aldrig hentet sønnen i børnehaven eller vuggestuen. Adspurgt ønskede afh. ikke at være kæreste med T da afh. aldrig vidste hvad han lavede eller hvor han var men holdt kun kontakt på grund af sønnen. Efter at T modtog en dom for khat smugling sidste år havde afh. ikke set T og hun vidste, at han siden 041211 havde opholdt sig i Kenya, hvor han havde startet et firma. De havde talt i telefonen adskillige gange og nogle gange flere gange om dagen. Adspurgt vidste afh. ikke rigtig hvad T foretog sig i Kenya. T vedtog den 5. juni 2005 et bødeforlæg på 3.000 kr. udstedt af Politimesteren i Asker og Bærum, Norge, for overtrædelse af den norske lægemiddellov ved at have besiddet ca. et bundt khat. Ved dom afsagt af Halden Tingrett, Norge, den 13. november 2007 blev han idømt fængsel i 28 dage for overtrædelse af den norske straffelov ved at have indført 52 kilo khat. Retsgrundlag Khat er et stof, som det efter lov om euforiserende stoffer er strafbart at besidde og indføre, jf. 3, stk. 1, jf. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, 27, stk. 1, jf. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 2. I Rigsadvokaten Informerer nr. 4/ 2011 af 23. august 2011 er en orientering om Rigsadvokatens udtalelse af 14. april 2011 om strafniveauet i sager vedrørende khat. I orienteringen hedder det bl.a.:
- 5-2. Rigsadvokatens overvejelser om strafniveauet i sager om khat Det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, at strafniveauet ved overtrædelser vedrørende khat ikke adskiller sig væsentligt fra strafniveauet i sager vedrørende et kvantum amfetamin, der svarer til indholdet af euforiserende stof i den pågældende mængde khat, og at det lidt lavere strafniveau i sager vedrørende khat synes at være begrundet i stoffets særlige karakter, herunder den begrænsede euforiserende virkning, anvendelsesmetodens selvbegrænsende virkning (tygning), den ringe spredningsrisiko og det hurtige tab af euforiserende virkning. Det fremgår endvidere, at strafniveauet i sager vedrørende overtrædelser af narkotikalovgivningen i Danmark afspejler farligheden/skadeligheden af de forskellige stoftyper, således at der fastsættes strengere straffe ved overtrædelser vedrørende særligt farlige eller skadelige stoffer, herunder f.eks. heroin, kokain, amfetamin og ecstasy, end ved overtrædelser vedrørende mindre farlige eller skadelige stoffer, som f.eks. hash. Straffastsættelsen i sager vedrørende khat afspejler således, at khat på grund af stoffets ovennævnte særlige karakter hidtil er blevet anset for et mindre farligt eller skadeligt stof end f.eks. heroin og amfetamin, og der foreligger Rigsadvokaten bekendt ikke nye oplysninger vedrørende khats farlighed og skadevirkninger (f.eks. i forhold til amfetamin), som kunne give grundlag for en ændret strafferetlig vurdering af sager vedrørende khat. Herudover fremgår det, at det er Rigsadvokatens opfattelse, at det forhold, at overtrædelser vedrørende khat straffes markant hårdere i Sverige end i Danmark, ikke i sig selv kan begrunde en skærpelse af strafniveauet i Danmark i sager vedrørende khat, idet overtrædelser af narkotikalovgivningen i Sverige generelt straffes væsentligt hårdere end i Danmark (og i Norge). På den baggrund fandt Rigsadvokaten ikke anledning til generelt at foreslå skærpelser af strafniveauet i sager om khat. I Rigsadvokatens udtalelse af 14. april 2011 hedder det bl.a.: 3. Lovgivningen og strafniveauet i sager vedrørende khat 3.1. Fakta om stoffet khat Stoffet khat udgøres af de friske blade og stængler fra khatplanten, som indeholder de psykoaktive stoffer cathinon og cathin. Planten dyrkes primært omkring Afrikas Horn. Khat indføres til Danmark navnlig via England og Holland, hvor khat lovligt kan besiddes, indføres mv. (Sundhedsstyrelsen (2008): Stoffer, hvordan virker de, og hvordan ser de ud). Høsten af khat foregår ved, at man beskærer planten for de friske skud. De aktive stoffer i khat mister hurtigt deres effekt. Således er de virksomme stoffer i khat allerede 36 timer efter høsten ved at miste deres virkning, mens khaten 72 timer efter høsten stort set ikke er euforiserende længere. (Klaus Toudahl og Anders Pedersen: Når khat fylder for meget misbrug i en minoritetsgruppe, Stof nr. 12, 2008).
- 6 - Som rusmiddel har khat en opkvikkende og stimulerende effekt, som fremkommer efter længere tids tygning (ca. 1½ time). Khat kan ryges eller drikkes som ekstrakt, men indtages i langt overvejende grad ved tygning. Sundhedsstyrelsen klassificerer khat som moderat afhængighedsskabende. Kendte abstinenssymptomer er angst, rastløshed, nedtrykthed og aggression. Andre bivirkninger inkluderer søvnvanskeligheder, appetitløshed og humørsvingninger (Sundhedsstyrelsen (2008): Stoffer, hvordan virker de, og hvordan ser de ud). I en af de første trykte landsretsdomme (U1996.1081V) blev det (på baggrund af svensk domspraksis) lagt til grund, at en dagsration udgør ca. 300 gram frisk khat brutto. Af et notat fra Retskemisk Institut ved Københavns Universitet, der blev fremlagt under sagen, fremgik det bl.a., at cathinon har virkning som amfetamin, at stoffets effekt angives at være ca. 1/3 af amfetamins effekt, og at virkningen af 340 kilo frisk khat i en rapport fra Berns Universitet (Gutachten nr. I/93) sidestilles med virkningen af ca. 36 gram amfetamin. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse over for Rigsadvokaten oplyst, at omregningen mellem khat og amfetamin er behæftet med usikkerhed, bl.a. fordi khats styrkegrad i høj grad afhænger af, hvor friskt det er, men at styrelsen finder vurderingen fra Berns Universitet rimelig. Sundhedsstyrelsen oplyser i den forbindelse, at den usikkerhed, der er ved en sammenligning, taler for, at en døgndosis sættes til ca. 1 kilo khat. Af rapporten Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark - en undersøgelse af omfang og holdning, der blev udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2009, fremgår det, at khat er, hvad flere kalder et kulturstof, dvs. særligt knyttet til og hovedsageligt brugt af den somaliske gruppe i Danmark. I undersøgelsen spurgte man deltagerne om deres kendskab til khatbrugere i andre etniske grupper for at få en indikation af, om khat er begrænset til de somaliske grupper i Danmark. Af rapporten fremgår, at besvarelserne helt overvejende viste, at der ikke var mange af deltagerne, der kendte khatbrugere blandt andre etniske grupper. 3.2. Lovgivningen og strafniveauet i sager vedrørende khat 3.2.2.1. Landsretspraksis i sager vedrørende khat Herudover må det på baggrund af Rigsadvokatens gennemgang af trykt retspraksis antages, at straffen for overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse af omkring 10 kilo khat som udgangspunkt er fængsel i 7 dage. Der kan i den forbindelse henvises til den ovennævnte Vestre Landsrets dom af 7. maj 1996 (U1996.1081V), hvor tiltalte blev idømt 7 dages hæfte for at have besiddet ca. 9,8 kilo khat med henblik på videreoverdragelse. Der kan endvidere henvises til TfK2010.808Ø, hvor tiltalte blev idømt 7 dages fængsel for i forening med en anden at have besiddet 13,8 kilo khat med henblik på videresalg. Tiltalte var straffet flere gange tidligere med bøder for besiddelse af khat.
- 7 - Overdragelse eller besiddelse med henblik på videreoverdragelse/indsmugling af mellem 60 og 100 kilo khat synes som udgangspunkt at blive straffet med omkring 30 dages fængsel. Et eksempel herpå er Vestre Landsrets dom af 8. maj 2001 (TfK2001.492V), hvor en tiltalt blev idømt 30 dages fængsel for at have indsmuglet ca. 60 kilo khat til Danmark og for at have besiddet ca. 60 gram khat på sin bopæl. Andre eksempler er landsretsdommene gengivet i UfR1997.964V (ca. 61 kilo), TfK2005.53V (ca. 77 kilo), TfK2000.143V (ca. 88 kilo) og TfK2001.683V (ca. 89 kilo). 3.2.3. Oversigt over strafniveauet ved en række nærmere angivne overtrædelser vedrørende khat Med det forbehold, at en angivelse af det normale strafniveau vedrørende de pågældende mængder khat således vil være behæftet med nogen usikkerhed, må straffen for overtrædelser vedrørende khat i de angivne mængder efter Rigsadvokatens vurdering antages normalt at blive udmålt i følgende niveauer: - Besiddelse af 1 kilo til eget forbrug: Bøde 3.000 kr. - Indførsel/videreoverdragelse af 10 kilo: ca. 7 dages fængsel - Indførsel/videreoverdragelse af 50 kilo: ca. 30 dages fængsel - Indførsel/videreoverdragelse af 100 kilo: 30-60 dages fængsel - Indførsel/videreoverdragelse af 500 kilo: 4-6 måneders fængsel - Indførsel/videreoverdragelse af 1.000 kilo: 7-8 måneders fængsel 6.3. Rigsadvokatens overvejelser om strafniveauet i sager om khat 6.3.1. Strafniveauet i sager om khat Sundhedsstyrelsen har på Rigsadvokatens forespørgsel oplyst, at en omregning af indholdet af euforiserende stof i khat til et tilsvarende kvantum amfetamin er behæftet med en vis usikkerhed, bl.a. fordi khats styrkegrad i høj grad afhænger af, hvor friskt det er. Sundhedsstyrelsen har tilkendegivet, at det er styrelsens vurdering, at den ovennævnte vurdering fra Berns Universitet er rimelig. Det anføres i den forbindelse, at den indebærer, at 1 kilo khat sidestilles med 100 mg (0,1 gram) amfetamin. Dette er efter det oplyste ikke helt overensstemmende med den svenske angivelse, som beregner en dagsration for en misbruger til at være 300 gram frisk khat. Sundhedsstyrelsen finder imidlertid, at den usikkerhed, der er ved en sammenligning mellem khat og amfetamin, taler for det mere forsigtige schweiziske estimat, dvs. at en døgndosis for en misbruger bør sættes til ca. 1 kilo khat. Om end en omregning af indholdet af euforiserende stof i khat til et tilsvarende kvantum amfetamin som anført af Sundhedsstyrelsen således vil være behæftet med en vis usikkerhed, gør en sådan omregning det muligt at sammenligne strafniveauet i sager vedrørende khat med strafniveauet i sager vedrørende amfetamin.
- 8 - Ved anvendelse af den ovennævnte omregningsmetode fra Berns Universitet fremgår det således, at virkningen af 10 kilo khat, der straffes med en bøde på 5.000 kr., hvis der er tale om besiddelse til eget forbrug, kan sidestilles med virkningen af ca. 1,06 gram amfetamin, der straffes med en bøde på 6.000 kr., jf. afsnit 2.3.3. og 3.2.3. Virkningen af 100 kilo khat, der ved videreoverdragelse eller indsmugling normalt straffes med fængsel i 30-60 dage, kan sidestilles med virkningen af ca. 10,6 gram amfetamin, der normalt straffes med fængsel i 60 dage til 3 måneder. Endelig kan virkningen af 1.000 kilo khat, der ved videreoverdragelse eller indsmugling normalt straffes med fængsel i ca. 7-8 måneder, sidestilles med virkningen af ca. 106 gram amfetamin, der normalt straffes med fængsel i 6-8 måneder. Med det forbehold, at sagens konkrete omstændigheder også i sager om overtrædelser af narkotikalovgivningen tillægges betydning ved straffastsættelsen, og at straffastsættelsen således kan variere afhængigt af f.eks. gerningsmandens rolle i forbindelse med indsmuglingen, fremgår det således ved sammenligning af strafniveauet for henholdsvis khat og amfetamin, at straffen for videreoverdragelse mv. af khat ikke ses at være væsentligt lavere end straffen for videreoverdragelse mv. af et kvantum amfetamin, der svarer til indholdet af euforiserende stof i den pågældende mængde khat. Det forhold, at strafniveauet ved khat synes at være lidt lavere end strafniveauet ved amfetamin, må antages at afspejle de ovennævnte særlige forhold, der gør sig gældende i relation til khat, herunder det hurtige tab af euforiserende virkning og den forholdsvis afgrænsede brugerkreds. 6.3.2. Behovet for strafskærpelser i sager om khat På den anførte baggrund finder jeg på det foreliggende grundlag, at der ikke er anledning til lovgivningsmæssige initiativer vedrørende strafniveauet i sager om khat. Retsplejelovens 907, 917 og 921 er sålydende: 907. Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte efter 902, jf. 904, eller kontraanke til skade for tiltalte over for tiltaltes anke efter samme bestemmelser, skal en meddelelse om anke være landsretten i hænde inden udløb af fristen for anklagemyndighedens anke eller kontraanke. Genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med almindeligt og anbefalet brev og med almindeligt brev til byretten og tiltaltes forsvarer. Stk. 4. Ankemeddelelsen skal indeholde oplysning om, at tiltalte eller forsvareren senere vil blive underrettet om tidspunktet for hovedforhandlingen.
- 9-917. Stk. 2. Hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, behandles sagen efter reglerne i kapitel 78, medmindre andet er bestemt i dette kapitel. 843 a og 849 finder tilsvarende anvendelse. Reglerne i 748 a finder tilsvarende anvendelse under hovedforhandlingen. Reglen i 854 finder ikke anvendelse. 921. Tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken. Stk. 2. Hvis anken ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld, kan sagen behandles, selv om tiltalte ikke møder. Sagen kan dog kun behandles, hvis tiltaltes forsvarer er mødt. I forarbejderne til lov nr. 493 af 17. juni 2008, hvorefter 907, stk. 1, fik sin nuværende ordlyd, hedder det bl.a. i de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag L 78, FT 2007-08, 2. samling): Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at anklagemyndighedens ankemeddelelse i tilfælde, hvor anklagemyndigheden anker til skade for tiltalte, skal være landsretten i hænde inden udløb af ankefristen. Desuden skal genpart af ankemeddelelsen så vidt muligt samtidig, dog senest på ankefristens sidste dag, sendes til tiltalte ved almindeligt og anbefalet brev og ved almindeligt brev til den pågældende byret og tiltaltes forsvarer, jf. stk. 1, 2. pkt. Det er en betingelse for ankens rettidighed, at disse breve så vidt muligt afsendes, men ikke, at tiltalte modtager meddelelsen, herunder eventuelt afhenter det anbefalede brev. At brevene så vidt muligt skal sendes til tiltalte sigter til, at brevene skal sendes til tiltaltes folkeregisteradresse eller den adresse, som tiltalte har oplyst i retten, jf. nedenfor. Har tiltalte ingen folkeregisteradresse, og har tiltalte ikke i retten oplyst en adresse, som brevene kan sendes til, er det som udgangspunkt ikke muligt for anklagemyndigheden at sende brevene til tiltalte. Anklagemyndigheden skal kunne dokumentere afsendelsen, f.eks. ved postkvittering vedrørende afsendelsen af et anbefalet brev og ved brevkopi vedrørende det almindelige brev. Det forudsættes, at underretning kan sendes til tiltaltes folkeregisteradresse, medmindre tiltalte i retten har oplyst en anden adresse, hvortil han eller hun ønsker underretningen sendt. Retsformanden forudsættes i sin vejledning af tiltalte om reglerne for anke at vejlede herom. Er anklagemyndigheden ikke bekendt med tiltaltes adresse - f.eks. fordi den tiltalte i retsmødet ikke har oplyst en adresse, og tiltalte i folkeregisteret er registreret som værende uden fast bopæl, forsvundet eller udrejst af landet - kan fremsendelse af genpart undlades. Det forudsættes, at retsformanden ved domsafsigelsen eller sagens optagelse til dom i fornødent omfang som led i ankevejledningen vejleder tiltalte om, at anklagemyndigheden kan anke til skade for tiltalte efter den beskrevne fremgangsmåde, og at tiltalte kan få oplysning om anklagemyndighedens eventuelle anke (eller kontraanke) til skade for tiltalte ved henvendelse til den pågældende byret, anklagemyndigheden eller tiltaltes forsvarer efter udløb af ankefristen. Retsformanden bør samtidig anmode tiltalte om at oplyse en adresse, hvortil anklagemyndigheden kan fremsende genpart af en eventuel ankemeddelelse, og om at oplyse om eventuelle senere adresseændringer.
- 10 - Højesterets begrundelse og resultat Formaliteten En hovedforhandling i en ankesag for landsretten, der ikke omhandler tiltaltes skyld, kan efter retsplejelovens 921, stk. 2, jf. 917, stk. 2, gennemføres, hvis tiltaltes forsvarer er mødt, selv om tiltalte udebliver. Det er imidlertid en forudsætning, at der er givet tiltalte behørig meddelelse om hovedforhandlingen, jf. 907, stk. 4, som ikke indeholder nærmere regler om, hvordan underretning om hovedforhandlingen skal gives. Efter fast praksis sker underretning ved almindeligt brev til den tiltalte, som i forbindelse med hovedforhandlingen i byretten bliver vejledt om reglerne om anke, herunder om anke til skade for tiltalte. Denne fremgangsmåde er også blevet fulgt i den foreliggende sag, og underretningen om hovedforhandlingen i landsretten blev sendt til den adresse, som T havde oplyst i forbindelse med domsafsigelsen i byretten. Højesteret finder derfor, at meddelelsen var behørig. Højesteret lægger til grund, at oplysningen om, at T ved anholdelsen ikke havde anden bagage end to tasker, der udelukkende indeholdt det euforiserende stof, blev dokumenteret under hovedforhandlingen i landsretten som led i den sædvanlige anklagerredegørelse for sagen og dens opkomst. Efter oplysningens karakter var det ikke en fejl, at landsretten inddrog oplysningen i præmisserne, og forsvareren protesterede da heller ikke mod dokumentationen. Højesteret tager herefter ikke Ts hjemvisningspåstand til følge. Strafudmåling T er fundet skyldig i at have været i besiddelse af 25 kg khat, som han havde indført med henblik på videreoverdragelse. Højesteret tiltræder, at straffen for T er fastsat til fængsel i 14 dage. Denne straf er udmålt i overensstemmelse med praksis på området, og der er ikke fremkommet oplysninger for Højesteret, som giver grundlag for at ændre praksis eller konkret at nå til et andet resultat. Udvisning Højesteret tiltræder, at betingelserne i udlændingelovens 24, nr. 2, for at udvise T med indrejseforbud i 6 år er opfyldt. Det følger af udlændingelovens 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
- 11 - ser, herunder artikel 27, stk. 2, og artikel 28, stk. 1, i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved den proportionalitetsvurdering, der herefter skal foretages, lægger Højesteret vægt på, at T er norsk statsborger og i en årrække har haft bopæl i Norge. Hans tilknytning til Danmark består alene i, at hans søn på fire år bor her i landet hos sin mor. T har aldrig boet sammen med moderen eller drengen. Han har besøgt sønnen en dag eller to et par gange om måneden i drengens første leveår, men har ikke besøgt ham det sidste års tid. Højesteret lægger endvidere vægt på kriminalitetens karakter indførsel af euforiserende stof med henblik på videreoverdragelse og på, at T tidligere er straffet for lignende kriminalitet i Norge. Ts kriminalitet er udtryk for en adfærd, der udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Højesteret tiltræder herefter, at T er udvist med indrejseforbud i 6 år. Efter det anførte stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret.