Implementeringsrådet

Implementeringsrådet - Evaluering af rådets arbejde Juni 2017

Indhold Forord Forord 3 1. Anbefalinger til regeringen 4 2. Implementeringsrådets arbejdsform 6 2.1 Proces for arbejdet 6 3. Status på Implementeringsrådets arbejde 12 3.1 Tidlig interessevaretagelse 13 3.2 Implementering af ny EU-regulering 14 3.3 Nabotjek af eksisterende regulering 14 4. Samspil med regeringens EU-Implementeringsudvalg 18 4.1 Tidlig interessevaretagelse 18 4.2 Implementering af ny EU-lovgivning 18 4.3 Nabotjek af eksisterende regulering 19 4.4 Anbefalinger fra Implementeringsrådet 20 5. Bilag 22 Bilag 1: Forslag til tilføjelser til skabelonen for implementeringsplaner 22 Bilag 2: Felter i implementeringsskemaet der forslås sendt til Implementeringsrådet 23 Bilag 3: Forslag til skabelon for afrapportering af afsluttede nabotjek til Implementeringsrådet 25 Implementeringsrådet blev nedsat i december 2015 for sammen med regeringen at arbejde for, at danske virksomheder ikke pålægges strengere krav end virksomheder i andre EU-lande. Nedsættelsen af Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet er en nytænkning af måden, hvorpå erhvervsrettede EU-regler indskrives i dansk lov. En nytænkning som jeg af flere grunde hilser velkommen. For det første er overimplementering ikke EU s problem. Det er et dansk problem. En del bøvl stammer fra uhensigtsmæssig dansk implementering og ikke fra EU-reglerne i sig selv. Det er med til at sætte EU i et dårligt lys og bliver for ofte udlagt som bøvlede regler nede fra Bruxelles, men ofte er det ikke Bruxelles, som er den skyldige. Arbejdet i Implementeringsrådet er med til at tegne et mere nuanceret billede af EU og bidrager til at synliggøre de mange gevinster, som EU-medlemsskabet giver dansk erhvervsliv. For det andet har regeringen med nedsættelsen af Implementeringsudvalget og Implementeringsrådet sat handling bag hensigten om, at der kun må afviges fra EU s minimumskrav, hvis der er tungtvejende grunde, som opvejer konsekvenserne for erhvervslivet. I sådanne tilfælde skal det følge af en politisk beslutning, og det skal fremgå klart hvor og hvorfor. Som formand for Implementeringsrådet støtter jeg fuldt op om det øgede politiske fokus og ikke mindst den transparens, som kendetegner arbejdet. For det tredje har det stor betydning, at danske virksomheder gennem Implementeringsrådet har fået en vej ind til ministrenes borde, hvor det er muligt at gøre opmærksom på overimplementering og uhensigtsmæssig implementering af erhvervsrettede EU-regler. Det er i virksomhedernes daglige drift, at man oplever konsekvensen af unødvendige byrder i form af ekstra tid, penge og frustrationer. Derfor er det afgørende, at virksomhederne overfor regeringen kan gøre opmærksom på, hvor de oplever problemer, og hvordan reglerne eventuelt kan implementeres smartere. Implementeringsrådet har siden sin nedsættelse sendt i alt 107 anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne afspejler, at Implementeringsrådet fokuserer sin rådgivning på smartere måder at gøre tingene på givet de politiske målsætninger. Regeringen har taget godt imod rådets anbefalinger og har tilkendegivet, at de vil følge hovedparten. Det kan vi kun være tilfredse med. Samlet set mener jeg, at vi er nået langt med både at sikre mindre overimplementering og stor gennemsigtighed. Men vi kan gøre endnu mere. Derfor indeholder denne evaluering nogle konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan vi fremadrettet kan gøre arbejdet for at styrke danske virksomheders konkurrenceevne endnu bedre. Jeg vil afslutningsvis gerne takke medlemmerne for det store arbejde, de har lagt i Implementeringsrådet. Jeg er stolt af at være formand for et råd præget af engagement og en tro på, at vi rykker noget for dem, det hele handler om nemlig virksomhederne. Paul Mollerup, adm. direktør i Danske Advokater og formand for Implementeringsrådet 2 3

1. Anbefalinger til regeringen Implementeringsrådet gør i denne evaluering status over arbejdet siden nedsættelsen i 2015 med fokus på rådets resultater. En væsentlig del af arbejdet vedrører samarbejdet med regeringens EU-Implementeringsudvalg, der er modtager af rådets anbefalinger om implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Implementeringsrådet har i lyset heraf formuleret fire anbefalinger til regeringen, der fremgår af boksen nedenfor. Anbefalingerne afspejler Implementeringsrådets gennemgående fokus på transparens og et ønske om fremadrettet at styrke samarbejdet med regeringen. Baggrunden for de enkelte anbefalinger uddybes i kapitel 4. Finans Danmark synes, at Implementeringsrådets arbejde er kommet rigtigt godt fra start. Der er skabt gode rammer og arbejdsprocesser for rådets arbejde. Tilsvarende er der skabt en høj grad af transparens både internt og eksternt i forhold til rådets arbejde, hvilket i sammenhæng med en høj faglighed og god dokumentation giver rådets arbejde høj troværdighed både i forhold offentligheden og ikke mindst i forhold til det politiske system. Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark Implementeringsrådets fire anbefalinger til regeringen 1. Transparens i tilbagemeldinger: Implementeringsrådet anbefaler, at regeringen sikrer mere transparens i tilbagemeldingerne på rådets anbefalinger, så tilbagemeldingerne er tydelige, og det står klart, hvor og hvorfor regeringen i nogle tilfælde beslutter at fastholde krav, der går videre end EU s minimumskrav. Herunder anbefales det, at regeringen begrunder, hvis et nabotjek ændres i forhold til Implementeringsrådets anbefaling, samt hvis færdiggørelsen af et nabotjek trækker ud. 2. Justering af guide til ministerier: Implementeringsrådet anbefaler, at regeringen justerer Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU-implementeringsudvalg og Implementeringsrådet med fokus på at sikre transparens i implementeringsfasen ved at tydeliggøre formålet med implementeringsplanerne, øge informationsniveauet heri samt sikre, at rådet modtager implementeringsplaner for forordninger, som medfører udfyldende eller supplerende national lovgivning. Implementeringsrådet sikrer, at danske virksomheder ikke tynges af uhensigtsmæssige regler eller en særlig dansk implementering af EU-reglerne. Det er vigtigt - fordi hvis vi skal bevare et højt beskyttelsesniveau på f.eks. arbejdsmiljøområdet samt konkurrencedygtige virksomheder, så skal vi sikre regler, der er klare, lette at omsætte til praksis og ikke stiller danske virksomheder ringere end de øvrige EU-lande. Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening 3. Orientering om implementering af ny EU-regulering: Implementeringsrådet anbefaler, at regeringen orienterer Implementeringsrådet om, hvorvidt og hvordan rådets anbefalinger indgår i implementeringsskemaet, som ministerierne sender til Implementeringsudvalgets sekretariat, når ny EU-regulering implementeres. 4. De 5 principper og Justitsministeriets vejledning: Implementeringsrådet anbefaler, at regeringen skaber overensstemmelse mellem de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering og Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, så enhver tvivl om, hvad regeringen ønsker inddraget i arbejdet med at undgå overimplementering, elimineres. Læsevejledning I kapitel 2 gennemgås Implementeringsrådets arbejdsform med fokus på rådets tre indsatser: 1) tidlig interessevaretagelse, 2) implementering af ny EU-regulering og 3) nabotjek af eksisterende regulering og sammenhængen mellem disse. Kapitel 3 viser en status på Implementeringsrådets arbejde hidtil med fokus på antal anbefalinger, regeringens svar på anbefalingerne samt fordelingen på ministerområder. I kapitel 4 gennemgås samspillet med regeringens EU-Implementeringsudvalg struktureret efter de tre indsatser. Kapitlet danner baggrund for de 4 anbefalinger til regeringen, som blev præsenteret ovenfor, og afsluttes med en kort gennemgang af hver af anbefalingerne. 4 5

2. Implementeringsrådets arbejdsform 2.1 Proces for arbejdet Implementeringsrådet arbejder inden for tre indsatser, som alle vedrører EU-regulering. Den første indsats om tidlig interessevaretagelse er rettet mod kommende EU-regulering, hvilket vil sige allerede inden Kommissionen har fremsat et forslag. Den næste indsats vedrører implementering af ny EU-regulering i dansk ret. Den sidste indsats vedrører igangsættelse af nabotjek af eksisterende regulering og er således målrettet den danske implementering eller udmøntning af EU-regler. Sammenhængen mellem de tre indsatser fremgår af figur 1. Perioden med den almindelige EUprocedure indgår ikke i rådets arbejde, da koordineringen heraf foretages af Udenrigsministeriet. Tidlig interessevaretagelse Anbefalinger om tidlig interessevaretagelse er rettet mod kommende EU-regler, hvor der er behov for en tidlig varetagelse af danske interesser i Bruxelles eller andre steder, der kan få indflydelse på fremtidig EU-regulering (fx Basel komitéen). Figur 2: Proces for anbefalinger om tidlig interessevaretagelse Anbefalingerne sendes til Implementeringsudvalget, der i samråd med de relevante ministerier beslutter om og hvordan, der skal følges op på anbefalingen. Implementeringsrådet modtager efter behandlingen i udvalget et svar om, hvorvidt der udøves tidlig interessevaretagelse eller ej. Figur 2 nedenfor illustrerer processen. Figur 1: Tidslinje over Implementeringsrådets tre indsatsområder Anbefalinger starter med, at medlemmer af rådet eller eksterne parter (typisk virksomheder eller organisationer, der ikke er repræsenteret i Implementeringsrådet) via Implementeringsrådets postkasse indsender forslag til anbefalinger. Forslagene gennemlæses og kvalitetssikres både af sekretariatet og af rådet gennem drøftelser på et efterfølgende møde. Vedtagne forslag sendes efter mødet som anbefalinger til regeringen og offentliggøres på Implementeringsrådets hjemmeside. Implementeringsrådet er en ny platform, der sætter fokus på vigtigheden af, at vi i Danmark implementerer EU-lovgivning på en måde, som ikke stiller danske virksomheder dårligere i den internationale konkurrence. Implementeringsrådet medvirker til at sikre Danmarks interesser i EU-samarbejdet og giver en bred kreds af interessenter en mulighed for at skabe politisk fokus på sager af stor interesse for dansk økonomi og øvrige danske politiske interesser. Lene Espersen, adm. direktør i Danske Arkitektvirksomheder og sagkyndig i Implementeringsrådet Tine Roed, direktør i Dansk Industri På de næste sider følger en beskrivelse af processen for behandling af anbefalingerne inden for hver indsats. 6 7

Implementering af ny EU-regulering Anbefalinger om implementering af ny EU-regulering skal sikre, at nye regler implementeres effektivt og erhvervsvenligt i dansk lov. Anbefalingerne udspringer typisk af ministeriernes implementeringsplaner (der sendes til rådet 4 uger efter offentliggørelse i Official Journal of the European Union) og sendes direkte til det relevante ministerium. Processen fremgår af figur 3 nedenfor. Figur 3: Proces for anbefalinger om implementering af ny EU-regulering Implementeringsrådet er et vigtigt forum i forhold til at undgå ny dansk overimplementering af EU-regulering. Fødevareklyngen i Danmark har brug for lige vilkår med vores nabolande. Det er vigtigt i forhold til sektorens internationale konkurrenceevne og dermed bidraget til vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug og Fødevarer Ministeriet skal inden den offentlige høring af lovforslaget/bekendtgørelsesudkastet udfylde et implementeringsskema, hvor ministeriet forholder sig til, om der implementeres i overensstemmelse med regeringens 5 principper for erhvervsrettet EU-regulering, og om eventuelle anbefalinger fra Implementeringsrådet følges. Hvis der svares nej hertil, skal sagen godkendes af Implementeringsudvalget. Hvis der lægges op til implementering i strid med de 5 principper, skal ministeriet desuden udfylde en gennemførelsestabel, hvori ministeriet angiver, hvor og hvorfor man ønsker at overimplementere. Implementeringsrådet får som udgangspunkt først svar på, om anbefalingen følges, når ministeriet sender lovforslaget/bekendtgørelsesudkastet i offentlig høring. Implementeringsrådet fungerer rigtig godt, og arbejdet bliver taget seriøst hos bl.a. Finanstilsynet, som vi arbejder meget med. Det er meget positivt at der er kommet fokus på overimplementering af EU-regulering. Det er et helt centralt element i forhold til bl.a. at sikre, at virksomhederne i Danmark ikke stilles meget ringere i konkurrencen med andre EU-lande og dermed at vi sikrer forbrugerne de bedste og billigste produkter Per Bremer Rasmussen, adm. direktør i Forsikring og Pension 8 9

Nabotjek af eksisterende regulering Anbefalinger om igangsættelse af nabotjek peger på områder, hvor regeringen opfordres til at sammenligne den danske fortolkning eller udmøntning af EU-regler med fortolkningen i andre lande, og som måske kan inspirere til nemmere måder at gøre tingene på i Danmark. Anbefalingerne sendes til Implementeringsudvalget, der i samråd med de relevante ministerier beslutter, om der skal igangsættes et nabotjek. Figur 4: Proces for anbefalinger om nabotjek af eksisterende regulering Når et nabotjek er afsluttet, forelægger ministerierne resultaterne for Implementeringsudvalget. Regeringen sender efterfølgende et svar til Implementeringsrådet om, hvorvidt og hvordan man vil følge op på resultaterne. Ministerierne kan i forbindelse med opfølgningen vælge at inddrage Implementeringsrådet. Processen er illustreret i figuren nedenfor. EU er af afgørende betydning for Danmark, og derfor er det væsentligt, at EU ikke får skyld for at skabe unødigt bureaukrati, når bolden ofte ligger på den danske side af banen. Her er Implementeringsrådet i mine øjne et godt værktøj til at luge det ukrudt ud af lovgivningsbedet, som ellers kan støde øjnene for erhvervsdrivende danskere - og dermed undergrave EUs legitimitet helt uden grund. Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier LO pegede på EU-regler, som forhindrede chauffører, der tidligere havde haft epilepsi i at få fornyet deres kørekort og på den måde fastholde deres arbejde. Det skulle vi gerne rykke på hurtigt, bl.a. fordi vi mangler chauffører i Danmark. Nanna Højlund, næstformand i LO 10 11

3. Status på Implementeringsrådets arbejde I dette kapitel gøres der status på rådets arbejde fra det første møde i februar 2016 til og med det 5. møde i marts 2017. Den første del indeholder en samlet status, hvorefter de tre indsatser gennemgås enkeltvis med fokus på antal anbefalinger, regeringens svar samt fordeling på ministerier. Implementeringsrådet har siden sin nedsættelse i december 2015 sendt i alt 107 anbefalinger til regeringen fordelt på de tre indsatsområder, jf. tabellen nedenfor. Tabel 1: Antal anbefalinger sendt til regeringen fra Implementeringsrådet for perioden februar 2016 - marts 2017 3.1 Tidlig interessevaretagelse Implementeringsrådet har sendt 44 anbefalinger om tidlig interessevaretagelse, som er behandlet af regeringen. Rådet har eksempelvis opfordret regeringen til at arbejde for at forbedre virksomhedernes muligheder på det indre marked ved bl.a. at styrke princippet om gensidig anerkendelse af produkter på tværs af EU og styrke SOLVIT-systemet, hvor europæiske virksomheder og borgere kan få behandlet klagesager. I en anden anbefaling opfordres regeringen til at arbejde for, at EU-regulering tilpasses udviklingen for frie datastrømme ved eksempelvis at fjerne restriktioner på brug af cloud-løsninger. Regeringen har valgt at følge 39 anbefalinger, mens 4 fortsat behandles. Én anbefaling er afvist, hvilket fremgår af figur 5 nedenfor. Figur 5: Fordeling af regeringens svar på anbefalinger om tidlig interessevaretagelse Indsatsområder Tidlig interessevaretagelse 1 Implementering af ny EU-regulering Nabotjek af eksisterende regulering Antal anbefalinger 48 12 47 I alt 107 Regeringen har taget stilling til i alt 86 af rådets anbefalinger om nabotjek og tidlig interessevaretagelse og har heraf valgt at følge 65 anbefalinger, hvilket fremgår af tabellen nedenfor 2. Tabel 2: Antal anbefalinger sendt fra Implementeringsrådet og svar fra regeringen Tidlig interessevaretagelse Nabotjek Anbefalinger behandlet i IU 44 42 Følges 3 Behandles 4 Afvises 5 39 26 4 6 1 10 Figur 6 nedenfor viser fordelingen af anbefalingerne på ministerområder. Med 28 anbefalinger er der en klar hovedvægt af anbefalinger på Erhvervsministeriets område. Figur 6: Anbefalinger om tidlig interessevaretagelse fordelt på ministerier 30 25 28 Enkelte anbefalinger falder under flere ministeriers områder, hvorfor den samme anbefaling kan indgå flere gange. I alt 86 65 10 11 20 15 10 8 1 3 yderligere anbefalinger indgår ikke i opgørelsen, da Kommissionen havde fremsat forslag inden behandlingen i Implementeringsudvalget. 5 0 4 4 3 3 3 2 1 1 2 Yderligere 9 anbefalinger er afsendt i marts 2017 og afventer behandling i Implementeringsudvalget. Disse indgår derfor ikke i gennemgangen. 3 Svarkategorien følges dækker over, at anbefalingen imødekommes, allerede er iværksat eller indgår i eksisterende arbejde. 4 Svarkategorien behandles dækker over, at anbefalingen drøftes på et senere møde eller undersøges nærmere. 5 Svarkategorien afvises dækker over, at anbefalingen ikke imødekommes. 12 13

3.2 Implementering af ny EU-regulering Implementeringsrådet har modtaget i alt 37 implementeringsplaner og har sendt i alt 12 anbefalinger om implementeringen af nye EU-regler til de ansvarlige ministerier. Eksempelvis har rådet i forbindelse med Forsvarsministeriets implementering af NIS-direktivet, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele EU, anbefalet, at regeringen på tværs af ministeriernes ressortområder tilvejebringer en fælles anmeldelsesordning, så virksomhederne kun skal indberette sikkerhedshændelser på én portal. Et andet eksempel vedrører Skatteministeriets implementering af et nyt direktiv om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse. Her anmoder Implementeringsrådet om, at ministeriet undersøger, hvordan direktivet bliver implementeret i andre lande med det formål at sikre ensartethed i reglerne, og at dansk erhvervsliv ikke pålægges yderligere byrder i forhold til nabolandene. Figuren nedenfor viser, hvilke ministerier der har modtaget anbefalingerne, hvor Erhvervsministeriet har modtaget flest. Figur 8: Fordeling af regeringens svar på anbefalinger om nabotjek Figur 7: Anbefalinger om implementering af ny EU-regulering fordelt på ministerier 7 6 6 5 4 3 2 1 0 2 1 1 1 1 Figur 9 viser fordelingen af anbefalingerne på ministerområder. Igen har Erhvervsministeriet med 17 anbefalinger modtaget langt den største andel, og ministeriet har på den baggrund igangsat 14 nabotjek. Enkelte anbefalinger berører flere ministeriers områder, hvorfor den samme anbefaling kan indgå flere gange. Figur 9: Antal abefalinger om nabotjek og igangsatte nabotjek fordelt på ministerier 18 17 16 14 14 13 12 10 8 3.3 Nabotjek af eksisterende regulering Implementeringsrådet har sendt i alt 42 anbefalinger om igangsættelse af nabotjek, som er behandlet i Implementeringsudvalget. Regeringen har valgt at følge de 26. 10 anbefalinger er blevet afvist, mens 6 fortsat behandles. Miljø- og Fødevareministeriet har eksempelvis igangsat nabotjek af den danske implementering af Seveso II-direktivet og de undtagelsesmuligheder, der kan gøre det lettere at få godkendelse til at oplagre gods under transport ved at sammenligne reglerne i Danmark med reglerne i Tyskland. I et andet nabotjek afdækker Erhvervsministeriet, om man i Danmark har kortere indberetningsfrister for forsikringsselskabers opgørelser af solvens og kapital end i eksempelvis Finland og Sverige. 6 4 2 0 4 4 4 3 3 2 1 1 1 1 1 0 1 Antal anbefalinger om nabotjek Antal igangsatte nabotjek 14 15

Regeringen har sendt fire svar om opfølgning på fire nabotjek, og Implementeringsrådet afventer således opfølgning på hovedparten af de igangsatte nabotjek. Opfølgningen på de fire nabotjek fremgår nedenfor. Case: Udfasning af danske særkrav er godt for søfarten Tabel 3: Svar om opfølgning på nabotjek Nabotjek Fortolkning af regler for køre-/hviletid - Fartskriver Barrierer for Danmark som stærk, maritim flagstat Energieftersyn i store virksomheder Finanstilsynets særlige danske nedskrivningsregler (ift. IFRS) Regeringens opfølgning Færdselsstyrelsen udarbejder en fortolkningsændring af reglen, så den danske fortolkning svarer til den tyske, med henblik på at sikre danske håndværkere mindre restriktive regler for transport af deres materialer. Der er identificeret 33 særkrav på Søfartsstyrelsens område. En række af reglerne er ophævet fra 1. januar 2017, mens ministeriet har igangsat et arbejde med fjerne, justere eller ændre de øvrige særregler, så de kommer på niveau med internationale konventioner. Danmark har vedrørende tidsfrister, omfanget af energisynet og sanktioner enten en lignende eller en mindre byrdefuld implementering end de lande, der er sammenlignet med. Den største forskel i implementeringen forekommer i relation til fortolkningen af definitionen af en stor virksomhed. Danmark er på den baggrund i dialog med Kommissionen om en klar vejledning fra Kommissionen herom. Alle 8 undersøgte lande har fastsat regnskabsregler, som går videre end regnskabsdirektiverne og er samtidig målrettet det enkelte lands særlige hensyn. På den baggrund bevares de nuværende danske regler. Søfartsstyrelsen offentliggjorde den 30. januar 2016, at 33 danske særkrav vil blive udfaset mellem januar 2017 og 1. juli 2018. Det sker som følge af en anbefaling fra Implementeringsrådet om at sammenligne de danske særkrav med reglerne i Malta, Singapore, Norge, Storbritannien og Tyskland, som regeringens Implementeringsudvalg valgte at iværksætte. Nabotjekket viste, at alene et udsnit af hidtidige danske særkrav kan gøre det en halv million kroner dyrere at registrere et mellemstort, second-hand skib i det danske skibsregister, så det kan sejle under dansk flag. En række af søfartens særkrav bliver nu internationaliserede og dermed gjort til lov i resten af verden, mens en række andre særkrav fjernes helt. Ændringerne gør det nemmere at tiltrække skibe og rederier til Danmark. Et eksempel er det danske særkrav om en ekstra nødopgang fra skibes maskinrum, som skal sikre ekstra sikkerhed til søs. Kravet har vist sig at kunne koste rederierne op imod 100.000 kr. ekstra til ombygning af et enkelt skib og har derfor afholdt udenlandske rederier fra at sejle under det danske flag. Efter et godt internationalt arbejde af Søfartsstyrelsen og med udgangspunkt i det nævnte nabotjek er reglerne nu ændret, således at: Kravet er blevet internationaliseret, så andre søfartsnationer også skal overholde kravet for nye skibe De danske krav til eksisterende skibe nu er i tråd med de udenlandske, hvor der ikke stilles krav om to nødudgange. Martin Fruergaard, administrerende direktør i Ultragas, roser Søfartsstyrelsen for at have fokus på at udfase særregler: Det er positivt, at regeringen og Søfartsstyrelsen gør en indsats for at udfase særregler det vil vi fra Ultragas side gerne kvittere for. Søfart er et globalt erhverv, så det er vigtigt at holde det danske flag konkurrencedygtigt hele tiden. Hvis de danske myndigheder formår at bringe byrderne på niveau med vores konkurrentlande og skrotte særreglerne, kan det aflæses direkte på bundlinjen for os og så vil det være mere attraktivt at sende skibene på dansk flag. Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening og medlem af regeringens Implementeringsråd, kvitterer også for det gode arbejde: Det her nabotjek viste i mine øjne essensen af værdien af Implementeringsrådets arbejde. Efter rådets indstilling har myndighederne fået lavet en ganske dybdeborende benchmark. Den peger på unødig dobbeltregulering og det rykker myndighederne så på. Den slags er med til at sikre erhvervslivets konkurrenceevne. Tilbagemeldingen om Søfartsstyrelsens arbejde med at fjerne og tilpasse 33 danske særregler på det maritme område er et godt eksempel på, at rådets arbejde aktivt bidrager til at fjerne unødvendige byrder for dansk erhvervsliv. Eksemplet er uddybet i casen på næste side. Rådets arbejde har bidraget til at fjerne myten om, at en seriøs gennemgang af, hvordan konkrete EU initiativer implementeres i Danmark, er med til at øge EU kritikken. Tværtimod - ofte afdækkes at en række kritikpunkter har rod i en uhensigtsmæssig gennemførelse i Danmark. Poul Skytte Christoffersen, bestyrelsesformand i Tænketanken Europa og sagkyndig i Implementeringsrådet Arbejdet i Implementeringsrådet er fagligt inspirerende og samtidig opfatter jeg det som vores opgave at forebygge ulemper med ny lovgivning og fjerne systemfejl, som der altid opstår når jura og virkelighed mødes. Henriette Thuen, afdelingschef i Dansk Byggeri 16 17

4. Samspil med regeringens EU-Implementeringsudvalg Dette kapitel uddyber baggrunden for anbefalingerne til regeringen, som blev præsenteret i kapitel 1. 4.1 Tidlig interessevaretagelse Tilbagemeldinger Som svar på Implementeringsrådets anbefalinger melder Implementeringsudvalget tilbage til rådet, om regeringen vil igangsætte tidlig interessevaretagelse på de foreslåede områder eller ej. Implementeringsrådet ønsker, at der kommer mere transparens omkring ministeriernes opfølgning på de anbefalinger, hvor regeringen har besluttet at iværksætte tidlig interessevaretagelse. Større gennemsigtighed giver rådet bedre mulighed for at evaluere modtagelsen af anbefalingerne og skaber generelt motivation omkring arbejdet. En mulighed er, at formanden for regeringens Implementeringsudvalg årligt giver en mundtlig redegørelse til Implementeringsrådet om den tidlige interessevaretagelse. 4.2 Implementering af ny EU-lovgivning Implementeringsplaner - kvalitet og omfang Implementeringsplanerne, som udfyldes af de ansvarlige ministerier og sendes til rådet, er afgørende for, at rådet kan give kvalificerede anbefalinger til implementeringen af ny EU-lovgivning. Implementeringsplanerne indeholder oplysninger om EU-retsakten og gennemførelsen af reglerne. Det er vigtigt, at alle relevante oplysninger fremgår, og at de er klare, så rådet har et oplyst grundlag at give anbefalinger ud fra. Kun på den måde har medlemmerne af rådet forudsætninger for at vurdere de specifikke faglige og tekniske problemstillinger i sagerne. Implementeringsrådet lægger derfor vægt på, at følgende er beskrevet i implementeringsplanerne: En introduktion til emnet, hvor EU-lovgivningens og den nationale lovgivnings overordnede indhold og formål kort beskrives. Regulering, der allerede er gældende på området, og om de nye regler erstatter eksisterende EU-regulering eller national regulering. Tydelig argumentation hvis ministeriet forventer at overimplementere. Kvantificering af byrderne som følge af den nye lovgivning i forhold til fx antal virksomheder, kunder, produkter mv., der bliver berørt. I hvilket omfang ministeriet vil inddrage interessenter (lovudvalg, følgegruppe eller andre) i løbet af processen, herunder en beskrivelse af tidsplanen. Hvilke lande ministeriet vil have dialog med i implementeringsfasen. Beskrivelse af eventuelle gennemførelsesretsakter 6 og komiteprocedurer 7. Konkrete forslag til præciseringer i skabelonen for implementeringsplanerne, som indgår i Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU-implementeringsudvalg og Implementeringsrådet, fremgår af bilag 1. Implementeringsrådet modtager relativt få implementeringsplaner, der vedrører lovgivning, som udspringer af en forordning 8. Dette er på trods af, at antallet af vedtagne forordninger er højere end antallet af direktiver 9. Forordninger gælder som udgangspunkt direkte i dansk ret men kan dog stadig afstedkomme, at der skal ændres i dansk lovgivning i form af supplerende eller uddybende regler. Derfor bør implementeringen af forordninger også blive forelagt rådet. På den måde sikres det, at rådet er med til at sørge for, at nye EU-retsakter implementeres mindst byrdefuldt for danske virksomheder. 6 Gennemførelsesretsakter: Når Kommissionen selv vedtager retsakter, som skal supplere og gennemføre Rådets retsakter. 7 Komiteprocedurer: Når Kommissionen skal forelægge sine udkast til retsakter for forskellige komiteer eller udvalg, før retsakterne kan blive vedtaget. 8 Siden oprettelsen i 2015 har rådet modtaget implementeringsplaner for 25 direktiver, 6 forordninger og 6 gennemførelsesretsakter. 9 Opgjort på bagrund af EUR-lex s opgørelse af EU-reguleringer fra 1990 2015. Dorte Sindbjerg Martinsen, Københavns Universitet, 13/3-17. Konkret foreslås, at følgende tekst (til højre) med rød skrives ind i Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU-implementeringsudvalg og Implementeringsrådet i boksen om ministeriernes udarbejdelse af implementeringsplaner på side 2: Tilbagemeldinger Implementeringsrådet lægger stor vægt på at få en tilbagemelding på, hvorvidt og hvordan rådets anbefalinger indgår i ministeriernes oplæg til Implementeringsudvalget, når ny EU-regulering skal implementeres. Konkret foreslås det, at rådet modtager en kopi af de dele af implementeringsskemaerne, som vedrører rådets anbefalinger, i forbindelse med at ministerierne forelægger implementeringsskemaet for Implementeringsudvalget forud for den offentlige høring. Det relevante felt er markeret med rød i bilag 2. 4.3 Nabotjek af eksisterende regulering Afvisninger og begrundelser Regeringen har afvist 10 ud af de i alt 42 anbefalinger om nabotjek, som Implementeringsudvalget har behandlet. I forlængelse heraf opfordrer Implementeringsrådet regeringen til, at afvisninger af anbefalinger følges af en grundig begrundelse. Begrundelserne er vigtige for at skabe gennemsigtighed om arbejdet. Implementeringsrådet vil i forlængelse heraf gerne kvittere for de seneste tilbagemeldinger på anbefalinger særligt om nabotjek, som var grundige og informative, og samtidig opfordre til, at denne linje fortsættes. Opfølgning på afsluttede nabotjek Implementeringsrådet har modtaget opfølgninger på 4 ud af 26 nabotjek, som regeringen har igangsat i forskellige ministerier. Opfølgningerne har primært fokuseret på, om man fra politisk side vil ændre de pågældende regler. Det betyder, at rådet ikke har fået indsigt i resultaterne af de afsluttede nabotjek, ligesom rådet heller ikke har været inddraget i processen med at følge op på disse resultater. Ministeriet udarbejder implementeringsplaner for nye erhvervsrettede EU-retsakter herunder for både direktiver, forordninger og gennemførelsesretsakter som skal implementeres i national lovgivning på deres ministerområde (jf. bilag 1). Formålet er at oplyse om overordnede planer for implementeringen i national lovgivning, hvilket skal give Implementeringsrådet er oplyst grundlag at rådgive regeringen ud fra. Det fremgår af kommissoriet, at: Rådet kan således komme med anbefalinger om, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at gennemføre nabotjek eller analyser, ligesom Rådet kan rådgive i forbindelse med afrapporteringen på analyser og nabocheck og opfølgningen herpå. På den baggrund ønsker rådets medlemmer at få mulighed for at forholde sig til resultaterne af de afsluttede nabotjek. Det er særligt relevant i de tilfælde, hvor de danske regler eller udmøntningen heraf viser sig at gå videre end EU-reglerne, uanset om de lande der sammenlignes med, overimplementerer eller ej. Implementeringsrådet anbefaler derfor regeringen, at ministerierne forelægger resultaterne af det konkrete nabotjek for rådet, evt. med udgangspunkt i skabelonen i bilag 3. Dette vil give rådet mulighed for at komme med kvalificerede forslag til forenkling på baggrund af de fundne resultater. Det er naturligt, at ministerierne skal bruge tid på at gennemføre nabotjekkene, og derfor har Implementeringsrådet forståelse for, at opfølgningerne lader vente på sig. Rådet vil samtidig opfordre regeringen til at have fokus på at sende grundige opfølgninger, da disse er vigtige for at sikre høj grad af gennemsigtighed, så det er klart for alle, hvad anbefalingerne munder ud i. Opfølgningerne er også vigtige for at fastholde det store engagement, som kendetegner arbejdet i dag. Det er en særdeles motiverende faktor, når man kan konstatere, at arbejdet i rådet får en reel effekt for dansk erhvervsliv. 18 19

4.4 Anbefalinger fra Implementeringsrådet Implementeringsrådets overvejelser kan samles i de 4 overordnede anbefalinger til regeringen, som blev præsenteret i kapitel 1. Anbefaling 1: Transparens i tilbagemeldinger Den første anbefaling adresserer ønsket om mere transparens i tilbagemeldingerne på rådets anbefalinger, så resultaterne er tydelige, og det står klart, hvor og hvorfor regeringen i nogle tilfælde beslutter at fastholde krav, der går videre end EU s minimumskrav. Herunder anbefales det, at regeringen begrunder, hvis et nabotjek ændres i forhold til Implementeringsrådets anbefaling, samt hvis færdiggørelsen af et nabotjek trækker ud. Implementeringsrådet opfordrer særligt til en stor grad af åbenhed fra ministerier og styrelser omkring gennemførelsen af det enkelte nabotjek en åbenhed der mest enkelt gennemføres ved at skabe fuld transparens om resultaterne og opfølgningen herpå. Generelt er grundige tilbagemeldinger med til at fastholde det store engagement, som kendetegner indsatsen mod overimplementering. Samtidig har transparens om politiske beslutninger stor demokratisk værdi og skaber legitimitet omkring indsatsen. Anbefaling 2: Justering af guide til ministerier Implementeringsrådets anden anbefaling peger på behovet for en justering af Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU-implementeringsudvalg og Implementeringsrådet med fokus på at sikre transparens i implementeringsfasen ved at tydeliggøre formålet med implementeringsplanerne, øge informationsniveauet heri samt sikre, at rådet modtager implementeringsplaner for forordninger, som medfører udfyldende eller supplerende national lovgivning. Anbefaling 3: Orientering om implementering af ny EU-regulering I den tredje anbefaling opfordres regeringen til at orientere Implementeringsrådet om, hvorvidt og hvordan rådets anbefalinger indgår i implementeringsskemaet, som ministerierne sender til Implementeringsudvalgets sekretariat, når ny EU-regulering skal implementeres. Dette kan evt. imødekommes ved, at Implementeringsrådet modtager en kopi af de dele af implementeringsskemaerne, som vedrører rådets anbefalinger, i forbindelse med at ministerierne forelægger implementeringsskemaet for Implementeringsudvalget. I forlængelse af de første to anbefalinger adresseres også her et behov for transparens om arbejdet samt et ønske om tilbagemeldinger på, hvordan rådets anbefalinger modtages af regeringen. Anbefaling 4: De 5 principper og Justitsministeriets vejledning I den fjerde anbefaling opfordres regeringen til at skabe overensstemmelse mellem regeringens 5 principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering og Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning. Formålet hermed er at skabe klarhed om, hvilke elementer regeringen ønsker, at der skal indgå i indsatsen mod overimplementering. Implementeringsrådet skaber gennemsigtighed om dansk implementering af EU lovgivning. Rådet er med til at rydde ud i uhensigtsmæssige regler og særligt danske fortolkninger af EU-lovgivningens formål. Ved at bringe de, der er berørte af EU-lovgivning mere direkte ind i implementeringsprocessen, bliver lovgivningen mere anvendelig, og unødigt bureaukrati mindskes. Rådet er med til at synliggøre, hvem der er afsender og har ansvar for den måde, EU lovgivningen virker på i praksis. På den måde bliver det sværere at gemme sig bag myter og påstande om, hvordan Bruxelles påvirker DK. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab, KU og sagkyndig i Implementeringsrådet Hele det fokus der er kommet på overimplementering med nedsættelsen af Implementeringsrådet, har ikke alene løst en lang række enkeltsager, men langt vigtigere været med til at sætte gang i en kulturændring omkring implementering i Danmark. Kasper Ernest, chef for EU og International afdeling i Dansk Erhverv Det anbefales bl.a., at ministeriernes implementeringsplaner udvides med en række oplysninger med det formål, at Implementeringsrådet har et så oplyst grundlag som muligt at rådgive regeringen ud fra. Igen henvises til, at udførlige implementeringsplaner vil være med til at sikre en høj grad af transparens, som skaber legitimitet om arbejdet med at indarbejde EU-regler i dansk ret. 20 21

5. Bilag Bilag 2: Felter i implementeringsskemaet der forslås sendt til Implementeringsrådet Bilag 1: Forslag til tilføjelser til skabelonen for implementeringsplaner 22 23

Bilag 3: Forslag til skabelon for afrapportering af afsluttede nabotjek til Implementeringsrådet 24 25