Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man skal naturligvis kun forholde sig til den øvelse, der passer til det laboratoriekursus man har deltaget i. 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken 4 Redoxreaktioner, oxidationstal 5 Titrering af syre og syre-baser generelt 6 Titrering af syre og titrering 7 Titrering af syre, syre-baser og ph-begrebet 8 Organiske stoffer, organisk kemi og egenskaber 9 Organiske stoffer og reaktionstyper 10 Saltes opløselighed og ionforbindelser 11 Saltes opløselighed og saltes egenskaber 12 Natriumhydrogencarbonat og kemisk mængdeberegning 13 Natriumhydrogencarbonat og mængdeberegning ud fra reaktionsskemaer 14 Bestemmelse af chlorid indholdet i havvand og fældningsreaktioner
1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system. Aarhus: Stoffers blandbarhed Esbjerg: Opløsning af et fast stof i et opløsningsmiddel Med udgangspunkt i øvelsen skal du diskutere hvordan grundstoffernes elektronegativitet påvirker hvilke typer bindinger de kan lave og kom med eksempler på dette. Herunder skal du forklare hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Atomerne er ordnet i det periodiske system. Gør rede for inddelingen i grupper (hovedgrupperne) og perioder og fortæl om nogle af hovedgruppernes tilstandsformer og generelle kemiske egenskaber. Reaktionsskemaer for kemiske reaktioner. Carbons bindinger og den rumlige struktur. Polære og upolære molekyler og deres fysiske egenskaber
2 Stoffers blandbarhed og den kovalente binding / elektronpar bindingen. Aarhus: Stoffers blandbarhed Esbjerg: Opløsning af et fast stof i et opløsningsmiddel Med udgangspunkt i øvelsen skal du gøre rede for hvad en kovalent / elektronpar binding er, samt hvilke typer atomer, der kan lave denne bindingstype. Giv eksempler på stoffer, der indeholder polære elektronpar bindinger, og gør rede for begrebet elektronegativitet. Forklar hvordan et molekyles rumlige opbygning kan påvirke polariteten af molekylet. Anvend eksempler. Du kan også vælge at inddrage nogle af følgende emner: Bindingsforholdene i nogle af stofferne Cl2, HCl, O2, N2 og H2O. Andre typer af bindinger og hvordan det påvirker stoffernes fysiske egenskaber Reaktionstype og binding
3 Redoxreaktioner, spændingsrækken. Aarhus: Spændingsrækken Esbjerg: Spændingsrækken Med udgangspunkt i øvelsen skal du gøre rede for hvad man forstår ved oxidation og reduktion samt, hvad en redoxreaktion er. Spændingsrækken ser således ud: K, Ba, Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Pb, H2, Cu, Hg, Ag, Au Forklar hvad spændingsrækken betyder, og hvad der vil ske i følgende vandige opløsninger: Mg(s) + Cu 2+ (aq)? Cu(s) + Mg 2+ (aq)? Mg(s) + H + (aq)? Ag(s) + H + (aq)? Forklar hvad spændingsrækken kan bruges til. Forklar hvad H2 betyder i spændingsrækken. Oxidationstal Korrosion Afstemning af reaktioner Forbrændingsreaktioner
4 Redoxreaktioner, oxidationstal. Aarhus: Spændingsrækken Esbjerg: Spændingsrækken Med udgangspunkt i øvelsen skal du definere hvad redoxprocesser er og forklar hvad der forstås ved oxidation og reduktion. Beskriv reglerne for tildeling af oxidationstal og hvad man bruger dem til. Forbrændingsreaktioner er redoxprocesser. Kom med eksempler og vis hvad der oxideres og reduceres. Spændingsrækken Korrosion Afstemning af reaktioner
5 Titrering af syre og syrer-baser generelt. Aarhus: Citronsyre i citronsaft Esbjerg: Titrering af eddikesyre med NaOH Med udgangspunkt i øvelsen skal du give en definition af begreberne syre og base og kom med eksempler på syrer, baser og syre-base reaktioner. Forklar syrer og basers styrke og redegør for korresponderende syre-base par. Forklar hvad man forstår ved vands autohydronolyse, ph og hvordan ph beregnes. (kom selv med eksempler) Emner du også kan inddrage: Sikkerhedsforhold ved håndtering af syrer og baser. Titrering af stærke og svage syrer.
6 Titrering af syre og titrering Aarhus: Citronsyre i citronsaft Esbjerg: Titrering af eddikesyre med NaOH Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvad en syre, en base og en amfolyt er og kom med eksempler på sådanne stoffer. Gør rede for udseendet af en titreringskurve (ph som funktion af tilsat titrator). Forklar begrebet ækvivalenspunkt, indikator og valg af indikator. Evt. kan øvelsen Aarhus: Ascorbinsyreindhold i C-vitamintabletter, Esbjerg: Titrering af HCl med NaOH inddrages. Forklar fremgangsmåden i beregning af eddikesyreindholdet. Vands autohydronolyse Beregning af ph Sikkerhedsforhold ved håndtering af syrer og baser
7 Titrering af syre, syre-base og ph-begrebet. Aarhus: Citronsyre i citronsaft Esbjerg: Titrering af eddikesyre med NaOH Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvad en syre, en base og en amfolyt er. Gør rede for vands autohydronolyse og for hvordan ph defineres. Vis med eksempler hvordan ph beregnes i en sur og i en basisk opløsning (du kan eventuelt bruge følgende eksempler: 0,01 M HCl, 0,01 M NaOH og 0,01M H2SO4). Vis desuden hvordan [H3O + ] beregnes, hvis du kender ph (ph kan f.eks. være 2). Syre/basetitrering Syrer og basers styrke Sikkerhedsforhold ved håndtering af syrer og baser.
8 Organiske stoffer, organisk kemi, egenskaber. Aarhus: Organiske reaktionstyper Esbjerg: Substitution i hexan Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå de vigtigste fysiske og kemiske egenskaber for alkaner og alkener. Forklar hvordan alkaner er opbygget og hvordan de navngives. Diskuter betydningen af disse stoffer i samfundet. Navngivning andre stoftyper Egenskaber for alkoholer og carboxylsyrer Bindingsforhold for forskellige organiske stoffer.
9 Organiske stoffer og reaktionstyper. Aarhus: Organiske reaktionstyper Esbjerg: Substitution i hexan Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå reaktionstyperne substitution og addition. De fleste organiske stoffer kan brænde. Forklar hvad der sker og opskriv og afstem en reaktionsligning for forbrænding af en alkan og en alkohol. Emner du også kan behandle: Bindingsforhold og egenskaber af forskellige organiske stoffer Egenskaber for alkoholer og carboxylsyrer Navngivning af alkener og alkaner
10 Saltes opløselighed og ionforbindelser. Aarhus: Saltes reaktioner Esbjerg: Saltes opløselighed Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvordan ioner er opbygget og kom med eksempler på forskellige typer ioner. Ionforbindelser (salte) har stor betydning i mange sammenhænge. Gennemgå bindingstype, opbygning og navngivning (kom med eksempler) Diskuter hvad man forstår ved koncentrationen af et stof og dets opløselighed. Forklar hvordan man afstemmer en reaktion for opløsning af en ionforbindelse. Forskelle mellem ionforbindelser og molekylforbindelser. Fremstilling af salte ved fældningsreaktioner Formel og aktuel koncentration
11 Saltes opløselighed og saltes egenskaber. Aarhus: Saltes reaktioner Esbjerg: Saltes opløselighed Med udgangspunkt i øvelsen skal du forklare hvordan en ionforbindelse er opbygget og kom ind på forskellige typer af ioner og navngivning. Redegør for nogle egenskaber for salte (f.eks. krystalvand, ledningsevne, opløselighed osv.) Mange ioner danner tungtopløselige bundfald sammen. Brug eksempler til at vise hvordan du afstemmer en reaktionsligning for en fældningsreaktion. Fældningstitrering Formel og aktuel koncentration i opløsninger af ionforbindelser Hvordan man fremstiller en opløsning med kendt koncentration af f.eks. en ionforbindelse
12 Natriumhydrogencarbonat og kemisk mængdeberegning. Aarhus: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat Esbjerg: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat Med udgangspunkt i øvelsen skal du gøre rede for begrebet mol og forklare sammenhængen mellem stofmængde og masse. Forklar hvad man forstår ved ækvivalente mængder i en kemisk reaktion, og hvad det betyder for mængden af produkt(er), hvis reaktanterne ikke forekommer i ækvivalente mængder. Forklar hvad man forstår ved en opløsnings koncentration og hvordan den beregnes og diskuter hvilken forskel der er på formel og aktuel koncentration. (Kom med eksempler) Titrering og de tilhørende beregninger Hvordan man fremstiller en opløsning med kendt koncentration
13 Natriumhydrogencarbonat og mængdeberegning ud fra reaktionsskemaer. Aarhus: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat Esbjerg: Opvarmning af natriumhydrogencarbonat Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå hvilken sammenhæng der er mellem stofmængde og masse. Vælg en kemisk reaktion og gennemgå hvordan reaktionsskemaet afstemmes. Giv gerne flere eksempler. Forklar derefter hvordan man beregner den mulige mængde af produkt hvis man kender mængden af udgangsstof. Forklar hvad begrebet ækvivalente mængder står for og hvilken betydning det har i forhold til mængdeberegning ud fra reaktionsskemaer. Mængdeberegning, når der indgår stoffer i opløsning i reaktionsskemaet Fældningstitrering
14 Bestemmelse af chloridindholdet i havvand og fældningsreaktioner. Aarhus: Saltindholdet i havvand Esbjerg: Bestemmelse af chlorid-indhold i havvand Med udgangspunkt i øvelsen skal du gennemgå hvad en fældningsreaktion er og kom med eksempler for forskellige fældningsreaktioner. Forklar hvad der forstås ved stofmængde. Forklar hvad formel og aktuel koncentration er og giv eksempler. Redegør for begrebet opløselighed og forklar årsager til stoffers forskellige opløselighed. Redegør for princippet i en fældningstitrering Afstemning af reaktionsskemaer Ionforbindelsers bindingstype, opbygning og navngivning Opløsningsreaktion