Regnskabsberetning Dansk El-Forbund

Regnskabsberetning Dansk El-Forbund ved Jens-Olav Pedersen, næstformand Kære venner Jeg har glædet mig til at stå her. Og fremlægge regnskabet. Det ser nemlig godt ud. Ja, det rimer: Det ser bedre ud end længe. Vi har mange penge. Men hvis det skal blive ved med at rime, så skal vi også passe godt på pengene. Hvorfor så det? For medlemmernes skyld. Ikke for vores eller for kongressens skyld. Men for medlemmernes skyld. Derfor vil jeg gerne starte med at tale om nogle principper. Om hvordan vi forvalter pengene. Jeg kan love jer: I kommer ikke til at høre mange procenter. Eller krone og ører. Men I kommer til at høre en hel del om principper og tendenser. Side 1 18

I dag er en del af vores økonomi bundet op på særlige puljer, 13,50 krone per medlem. Det er for eksempel de særlige bevillinger, vi beslutter på kongressen. Men det ser medlemmerne jo ikke. Medlemmerne ser kun ét beløb på opkrævningen. Det samlede beløb. Det indeholder både konfliktkontingentet, de særlige beslutninger vi træffer på kongressen, den almindelige drift og A-kassen. Alt i alt - det der skal til for at drive dagligdagen i forbundet, og i den enkelte afdeling. Og bare lige for at minde jer om: Når vi taler om kontingentet her på kongressen, så taler vi om kontingentet til forbundet. Derimod er det jo afdelingerne, der selv fastlægger deres kontingent. Side 2 18

Når og hvis vi vil hæve beløbet på kontingent-opkrævningen, så skal vi have en god forklaring. Det gælder i det daglige i forbundet. Det gælder i afdelingerne. Og det gælder også her på kongressen. Det handler om: om det er OK ude hos kollegerne i skuret eller i kantinen. Er udgifterne vigtige nok til, at man kan forklare dem overfor kollegerne. Henover bordet. Udfordringen er: Her på kongressen kan vi beslutte hvad som helst. Og det er godt. Vi er den øverste myndighed i Dansk El-Forbund. Samlet her i Aarhus, fra nu og til på fredag. Men det holder kun så længe vi også kan stille os op på mandag, og forklare udgifterne overfor kollegerne. I kantinen. I skuret. Så vi bør hele tiden spørge os selv: Kan jeg forklare det? Kan jeg forsvare det? Og husk nu: nogen siger, vi er Danmarks dyreste fagforening. Ja, og det bliver der faktisk reklameret med. Og dét er ikke reklamer, som er betalt af Dansk El-Forbund. Side 3 18

Jeg siger ikke det her, for at komme med dommedagshistorier. Men det handler om, at vi hele tiden skal være gode til det, man kalder rettidigt omhu. At vi ikke bare bruger pengene og bevilger pengene uden at tænke os om. Skal vi bevilge penge, så er det fordi det har en effekt for elektrikerne. Deres hverdag og deres sammenhold. Når vi så investerer penge i sammenhold, kampagner, organisering, mentorer, og hvad ved jeg. Ja, så er det lige før, jeg får grå hår i hovedet. Altså flere end jeg har i forvejen. Det er jo udgifter, kan jeg finde på at sige. Som kassemester. Udgifter, ikke investeringer. Det ville være noget andet, hvis det var investeringer i ejendomme, for eksempel. Men jeg må så også sige som tillidsmand: det er jo en fagforening. I en fagforening handler det trods alt om noget andet vi taler jo om investeringer i noget, der kommer tilbage. Flere medlemmer i fagforeningen. Flere kroner og ører i lønningsposen til elektrikerne. Bedre og mere ordnede forhold på arbejdspladserne. Mere indflydelse for de synspunkter, vi har. Men vi skal tænke os om. Så kære kongres, vi skal tænke os om, også når vi her på kongressen diskuterer og vedtager forslag til handling og aktiviteter. Og så kommer jeg til fremlæggelsen af regnskabet. I slipper ikke for det. Og jeg slipper ikke for det. Det er beretningen for regnskabet i perioden fra 2014 til 2017. For at sige det meget kort. Det ser godt ud. Det ser bedre ud, end det gjorde på sidste kongres. Den gang sammenlignede jeg Dansk El-Forbund og vores økonomi med en bilist, der kørte med et lille hul i dækket. Vores medlemmer sev. Side 4 18

Ud af et lille hul i dækket. Dæktrykket var OK, en tid endnu. MEN det kunne ikke blive ved. Og sådan er det heldigvis ikke længere. Nu er vores økonomi stabil. For fire år siden sagde jeg, vi skulle være opmærksomme på advarselsskiltene forude. Og vi så dem. Vi rettede ind. Og i dag vil jeg sige, at nu kan vores økonomi sammenlignes med, at vi ikke alene har skiftet slanger og dæk. Ja, nu føles det faktisk mere som at køre i en moderne, stabil og mere driftssikker bil. Naturligvis skal vi køre efter forholdene. Vi skal være agtpågivende. Men alt i alt bevæger vi os stabilt fremad. Jeg vil fremhæve 5 konkrete ting. For det første: Vi har holdt forbundskontingentet helt i ro i tre år. Vi har klaret det. Ikke uden prioriteringer. Men det er faktisk lykkedes at holde kontingentet på samme niveau i tre år. Der har stået det samme beløb på medlemmernes betalingskort, når det gælder forbundskontingentet i 2016, i 2017 og i 2018. Også selv om lønninger og priser er steget i løbet af de tre år. Side 5 18

For det andet: Vi har stoppet vores medlemstilbagegang. Sivningen er stort set stoppet. Og det er positivt for vores økonomi. Ja, vi har faktisk en lille fremgang. Og dét er endnu mere positivt for vores økonomi. Fremgangen bæres i høj grad af de unge. De har allerede bidraget til et bedre budget. Og det vil de gøre i endnu højere grad, hvis vi formår at holde på dem, når de er udlærte. Der er en ligning, der begyndt at virke. Organisering plus fastholdelse er lig positiv økonomi. Og positiv økonomi er en sikkerhed for fremtiden. Og det er dét, de unge er ved at sikre med den fantastiske medlemsfremgang. MEN og det her er vigtigt at sige: Vi skal holde fast i medlemmerne. Skal den positive udvikling forsætte, så skal vi holde meget bedre fast på vores medlemmer. Side 6 18

For det tredje: Vi har foretaget en tilpasning af de administrative udgifter. Dermed har vi fået plads til mere aktivitet. Penge er gået fra almindelig drift til faglig udvikling. Og de penge er især brugt på at løfte tre områder. Det er organiseringsarbejdet både på de tekniske skoler og akademierne Det er kommunikationen. Og det er ungdomsarbejdet. Side 7 18

For det fjerde: Vi har omlagt A-kassen. Den har Jan allerede talt om. Der er stadig de samme ressourcer i afdelingerne. Men vi har udvidet A-kassen i Forbundshuset. Det er lykkedes uden at forøge kontingentopkrævningen med så meget som én krone. Side 8 18

For det femte: Vi har solgt vores forbundshus på Vodroffsvej på Frederiksberg. Og er flyttet ind som lejere i Nyropsgade i København. Her vil den kvikke kongresdelegeret sige, jamen, der er jo kun en lille københavner-sø i mellem de to steder. Ja, da. I geografien. Men i økonomien gav salget af forbundshuset en ordentlig indsprøjtning til vores formue. Side 9 18

Vi er flyttet i et bofællesskab med Malerne og Blik&Rør. Nu har vi tre forbund en fælles administration, fælles bogholderi, og fælles service Der er sparet på udgifterne. Men servicen er øget. Vi har faktisk opnået det, man kalder stordriftsfordele. Der er en bedre udnyttelse af ressourcerne. Og billigere. Som jeg sagde før, så har vi udvidet a-kassen i forbundshuset, uden at forøget kontingenterne med så meget som en krone. Udvidelsen betalte vi nemlig med besparelserne fra bofællesskabet. Dét var de fem punkter. Alt i alt giver det et samlet resultat og overskud over de fire årer på 61 millioner kroner. Side 10 18

Jeg vil gerne vise jer fire hovedtal fra vores regnskab 2014-2017. Kontingenter forbund og a-kasse. Vores samlede udgifter. Det samlede resultat. Formuen den frie formue og konfliktfonden. De fremgår heroppe på powerpointen. Det er med udgangspunkt i de tal, at jeg tør sige: Det ser godt ud. Situationen er stabil. Vi har en ordentlig økonomi så længe vi passer godt på den. Side 11 18

Jeg vil gerne sige et par ord om salget af ALKA. Ideen om at sælge er IKKE groet i vores baghave. Vi ejede kun 1 procent af aktierne i ALKA. Men vi får 90 millioner for dem. Selv nordjyde som mig kan godt kalde det en god forretning. Lige nu ser Konkurrencestyrelsen dog på, om de vil godkende salget. Vi regner bestemt med, at det går igennem. Men for at sige det, som det er. Vi kan ikke sælge skindet, førend ALKA-bjørnen er skudt. Og nu vi er ved dét, som handler om forvaltningen af vores penge. Side 12 18

Den Danske Bank. Ja, Den Danske Bank. Den forvalter en del af vores investeringer. Det har banken gjort godt. Men det hele handler jo ikke kun om penge. Man skal også opføre sig ordentligt. Så vi har bedt Danske Bank om et møde. Det handler om moral. Vi kommer ikke til at fjerne vores penge fra Den Danske Bank som en panikhandling. Vi ser tiden an. Men vi er MEGET opmærksomme på moral og etik i Den Danske Bank. Desværre er det stort hele bankbranchen, der efterhånden har fået et dårligt ry. Side 13 18

Jeg vil også gerne komme med en vigtig bemærkning omkring vores formue. Den er nu på 282 millioner og 833 tusinde kroner. Men hvad skal vi bruge en formue til? Det har vi diskuteret i hovedbestyrelsen forud for kongressen. Det, første jeg vil sige, er: Sidste gang besluttede vi, at vi måtte bruge to millioner kroner af formuen til organisering og akkord-mentor-ordning. En fornuftig beslutning. Fordi vi ikke tog af formuen, men vi tog en del af formuens afkast. Af dens renter. Dermed æder vi ikke af formuen til almindelig drift eller aktiviteter. Vi bruger derimod vores penge fornuftigt. Og det er den samme beslutning, Hovedbestyrelsen foreslår denne gang. Forslaget fra HB indeholder to ting. Side 14 18

For det første: Vi fastholder tidligere kongresbeslutninger om kontingentforhøjelser til aktiviteter. Og vi fastholder beslutningen fra kongressen i 2014 om, at formuen bidrager til organiseringsindsatsen og akkordmentor. For det andet: På denne kongres foreslår vi at afsætte 10 kroner pr. medlem, som HB disponerer over i kongresperioden. Fra formuen altså fra renteafkastet. Til særlige indsatsområder. Det er det, vi skal beslutte i forbindelse med strategi- og handlingsplanen. Alt i alt betyder det, at vi de næste fire år har 7,5 millioner om året til formålet. Konsekvensen er to vigtige ting: Side 15 18

Vi skal være klar til at prioritere i vores forslag. Og derfor skal vi ikke binde Hovedbestyrelsen for meget. Men kongressen skal sikre, at retningen er klar. Så vi ikke træffer økonomisk ufornuftige beslutninger. Det handler jo i sidste ende om, som jeg sagde, at vi skal kunne forklare og forsvare både aktiviteterne og beløbet på kontingentopkrævningen. Også på mandag, når vi ikke længere sidder og stemmer her på kongressen, men igen møder kollegerne på arbejdspladsen. Side 16 18

Konsekvensen er også: At vi sikrer konfliktfonden, og vi fastholder den, så den har et godt og et fornuftigt niveau. Det ser fint ud på papiret. Medlemmerne bliver glade. Men endnu vigtigere: Vi er klar til konflikt i 2020, hvis overenskomstforhandlingerne ender dér. Det regner vi ikke med. Det håber vi ikke på. Men det er rettidig omhu at være klar med pengekassen. Vi skal være klar, hvis arbejdsgiverne vil dérud. Side 17 18

Og så skal jeg til at afslutte. For at summere det hele op: Økonomien er stabil og driftssikker. Naturligvis skal vi orientere os efter forholdene. Være agtpågivende. Men alt i alt bevæger vi os i den stabile retning. Det var ordene. Tallene har I fået udsendt med regnskabet og revisionsbemærkningerne. Og I så dem også oppe på skærmen. Nu er det op til jer. Det er jer, der skal godkende det. Tak for ordet. Side 18 18