Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afdeling P M-Ambulatorium Risskov
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Århus Universitetshospital, Risskov er inddelt i 4 afdelinger: Afdeling P, som er afdeling for psykoser, organiske lidelser og akutmodtagelse. Afdeling Q, som er afdeling for depression og angst. Afdeling R, som er afdeling for retspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center (BUC) Hver afdeling har tilknyttet ambulante enheder. M-ambulatoriet er organisatorisk placeret under afdeling P, som er afdeling for psykoser. Afdeling P består af 4 sengeafsnit; P1, P2, P3, P4 samt psykiatrisk modtagelse, som ligeledes har sengepladser, Ambulant psykoseenhed, OPUS, ambulant organisk-psykiatrisk enhed M samt et forskningsafsnit. M-ambulatoriet er et nyere fællesambulatorium bestående af: Gerontopsykiatri ADHD Klinik for dobbeltdiagnoser Autisme-spektrum forstyrrelser Oligofrenipsykiatri. Afdeling P ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. M ambulatoriet har selvstændig funktionsledelse bestående af overlæge og afdelingssygeplejerske. Link til afdeling P's hjemmeside: 3 Sygeplejefaglige forhold - Patient-/borger kategorier Patienter med ADHD De patienter, der henvises til ambulant behandling, er patienter på 18 + med ADHD diagnose og comorbiditet som f.eks. OCD, angst, depression, personlighedsforstyrrelse, søvnforstyrrelse eller svært nedsat funktionsniveau. 2/9
Kendetegnende for patienternes børne- og ungdomsliv er vanskeligheder i skole og uddannelsesforløb samt vanskeligheder ved at fastholde arbejde og relationer. Mange oplever problemer med nedsat opmærksomhed, tankemylder, søvnproblemer, impulsivitet og hyppige humørsvingninger. Nogle patienter forsøger at afhjælpe disse problemer gennem selvmedicinering med stoffer eller anden stimulans, overdreven træning eller adrenalinsøgende aktiviteter. Patienterne har særligt brug for hjælp til at få overblik over og viden om sygdom og behandlingsmuligheder og at motivere og strukturere både sig selv og hverdagen/arbejdet. Behandlingsforløbene varierer meget afhængig af diagnose og sværhedsgraden af sygdommen. Patienter med dobbeltdiagnoser De patienter, der henvises til udredning og ambulant behandling i klinik for dobbeltdiagnoser, er patienter på 18 + med en afhængighedslidelse og mindst en anden psykisk lidelse eller mistanke herom som f.eks. angst, depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelse eller ADHD. Kendetegnende for nogle af patienterne er, at de enten ikke kan se det problem, som deres pårørende ser, eller at de ikke længere tror på at ændring er mulig for dem i deres situation og med deres kompetencer. Mestringstilliden er meget lav, og patienterne tror ikke længere på deres muligheder. Nogle patienter oplever fysiske symptomer som hovedpine, kvalme, svedeture, rysten eller irritation samt problemer med søvn, utryghed, nedtrykthed eller stemmehøring, som de forsøger at dulme med alkohol eller stoffer. Patienterne har ofte ambivalens i forhold til behandling og har særligt brug for at blive mødt i det, de søger hjælp til. Hjælp til at undersøge vedligeholdelsesudsagn om, hvad der fastholder patienten i håbløshed. Hjælp til at styrke patientens tro på egne evner (øge mestringstillid). Hjælp til at synliggøre de redskaber patienten tidligere har anvendt og finde frem til, om der muligvis er nogle, som endnu ikke er afprøvet. Ældre patienter med demens, delir og skizofreni De patienter, der henvises til ambulant udredning og behandling i det gerontopsykiatriske team, er patienter med mistanke om demens kompliceret af andre psykiatriske symptomer. Der henvises også patienter med demens og adfærdsforstyrrelser. Derudover henvises 68+ patienter med delir eller skizofreni. Patienterne har eller udvikler ofte problemer med at klare sig i hjemmet på grund af svækkelse af de mentale funktioner, således at velkendte opgaver bliver svære at udføre. Der opstår sproglige vanskeligheder og det bliver gradvis sværere for patienterne at orientere sig i tid og sted. Der opstår svigtende dømmekraft og problemer med at tænke abstrakt. Endelig ses forandringer i humør og adfærd, ændringer i personlighed og mangel på initiativ. Hos patienter med delir vil omgivelserne observere en pludselig forværring af psykisk tilstand og funktionsniveau med desorientering, angst, hallucinationer og vekslende bevidsthedsniveau. Patienter med skizofreni oplever ofte angst i forbindelse med hallucinationer og vrangforestillinger, hvilket ofte medfører søvnproblemer, manglende energi, depressive symptomer og social tilbagetrækning. Flere af patienterne i dette speciale har akutte/kroniske somatiske lidelser, som på henvisningstidspunktet ikke er opdaget, kontrolleret eller velreguleret, hvilket derfor må iværksættes inden psykiatrisk udredning kan finde sted Patienter med udviklingshæmning og psykisk sygdom Udviklingshæmning er en tilstand af forsinket eller medfødt mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som påvirker de sproglige, motoriske og sociale færdigheder samt kognitive 3/9
evner. Tilstanden kan i sig selv påvirke adfærden. Med samtidig psykisk sygdom påvirkes færdigheder og adfærd yderligere. De patienter, der henvises til ambulant behandling, er udviklingshæmmede patienter på 17+ med alle former for psykiske sygdomme og adfærdsforstyrrelser. En af udfordringerne i dette speciale er, at symptombilledet på en bestemt psykisk sygdom hos patienter med udviklingshæmning ytrer sig anderledes end hos patienter uden udviklingshæmning. Samtidig kan mange patienter på grund af deres nedsatte kognitive funktion ikke give udtryk for, hvordan de har det. Dette komplicerer udredningen. Dertil kommer at flertallet af patienterne har akutte/kroniske somatiske lidelser, som på henvisningstidspunktet ikke er opdaget, kontrolleret eller velreguleret, hvilket derfor må iværksættes inden psykiatrisk udredning kan finde sted. Kendetegnende for patientgruppen er, at hovedparten bor på bosteder, hvor der kan være mulighed for at få støtte og struktur i dagligdagen. Mange patienter har problemer med at tilpasse sig andre menneskers og samfundsmæssige krav. De misforstår ofte andres hensigter og har svært ved at aflæse andres kropssprog/reaktioner. For nogle patienter medfører dette, at de kommer i konflikt med deres omgivelser. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger i ambulatoriet knytter sig til rollen som patientens kontaktsygeplejerske under udrednings- og behandlingsforløb og de opgaver dette medfører. Sygeplejerskens virksomhedsområde Sygeplejerskerne i ambulatoriet er fordelt i de forskellige specialer og er hver især kontaktsygeplejerske for en gruppe patienter. Sygeplejersken medvirker til udredning og/eller behandling af patienterne og sikrer sammenhæng og kontinuitet i behandlingsforløbet. Sygeplejersken varetager patientsamtaler, NADA-behandling, injektion af depotmedicin, psykoedukation individuelt og/eller i gruppe i såvel ambulatoriet som i patientens eget hjem. Sygeplejersken deltager i tværprofessionelle behandlingskonferencer og dokumenterer gennem journalnotater, behandlingsplaner, epikriser i EPJ. Sygeplejersken rådgiver og vejleder patienter, pårørende og samarbejdspartnere tværprofessionelt og tværsektorielt. Patient og pårørendeinvolvering er centrale elementer i det ambulante arbejde. Inddragelse af patientens livshistorie, opfattelse af og erfaring med nuværende og tidligere psykisk sygdom indgår som en del af den ambulante samtale. Det medvirker til relationsdannelsen mellem sygeplejerske og patient og er dermed også afgørende for udrednings- og behandlingsforløbet. Pårørende er vigtige samarbejdspartnere, som deltager og bidrager med vigtige oplysninger i de ambulante samtaler. De er mulige kontakt- og støttepersoner, hvor patienten ikke selv kan modtage besked om udredning og/eller behandling. Der kan være patienter som ikke ønsker pårørendeinvolvering, men også pårørende som ikke ønsker involvering. Klinisk beslutningstagen er den proces, der foregår, når sygeplejersken under/efter patientsamtalerne foretager en analyse på baggrund af egne observationer, patientens viden om udvikling af problemet og anden viden på området (f.eks. viden om og erfaring med sygdom, kliniske retningslinjer eller kommunale støttetilbud) og derefter i samarbejde med patienten foreslår, hvordan aktuelle sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge kan håndteres. 4/9
Patienten er samarbejdspartner i den kliniske beslutningsproces og bliver spurgt om, hvad han/hun tror der skal til for at håndtere den aktuelle problematik. Klinisk lederskab ses i ambulant regi som ledelse af de sygeplejemæssige værdier og opgaver i både patientsamtaler og patientforløb. Det er en selvledende praksis, hvor sygeplejersken arbejder selvstændigt og træffer situationsaktuelle beslutninger, som kan involvere handlinger udført af andre faggrupper. Medicinhåndtering. Det er den ambulante sygeplejerskens opgave at afdække patientens aktuelle medicin samt indskrivning af dette i medicinmodulet i EPJ samt herefter at sikre, at dette bliver godkendt af læge. Det er vigtigt at være opmærksom på, om medicinlisten i EPJ stemmer overens med medicinlisten i FMK. Sygeplejersken har til opgave at være opmærksom på patientens medicincompliance, virkning/bivirkning af iværksat medicinering samt at lave farmakologisk risikoscreening og spørge til eventuel medicinsk cave. Sygeplejersken er behjælpelig med genbestilling af visse medicinske præparater. Sygeplejersken kan have til opgave at give injektion af depot medicin. Situationsbestemt kommunikation. Fælles for de ambulante samtaler gælder, at relationsdannelsen er svært udfordret af tidsperspektivet og et delvist fastlagt indhold i en samtale på en time. Anamneseoptagelsen kan således være udfordret på grund af tidsperspektivet men også som følge af patientens forudsætninger f.eks. reduceret hukommelse, reduceret kognitive funktion og/eller kommunikative vanskeligheder og forstyrret virkelighedsopfattelse Patienternes forskellige forudsætninger og formålet med samtalen medfører, at der ofte kan være behov for anvendelse af forskellige kommunikationsredskaber i samtalerne. Nogle patienter er åbne og taler meget, andre er lukkede og fåmælte, nogle er kede af det og andre er vagtsomme/vrede/ aggressive. Nogle patienter har brug for pauser undervejs i samtalen. Nogle møder op til samtalen med hele familien mens andre kommer alene. Der opstår også situationer, hvor patienter skal gives svar på undersøgelser og/eller svar på forespørgsler om bestemt behandling, som påvirker patientens stemning og adfærd. Pædagogiske interventioner. Når patienterne kommer til samtale i ambulatoriet kan de ofte være ret nervøse/bange eller overstimulerede bare af køreturen herind. Allerede inden samtalerne går i gang forsøges patienterne beroliget gennem smalltalk, rammesætning, forventningsafstemning og anerkendelse. Nogle patienter tilbydes tangles. Nogle samtaler deles op, så den første del af samtalen foretages med patienten og den anden halvdel med pårørende. Nogle patienter får 5 minutters pause midt i samtalen. Nogle samtaler kan finde sted under en gåtur. Etiske dilemmaer i det ambulante arbejde kan relatere til det kendskab vi får til meget sårbare mennesker, deres liv og familiære forhold, holdninger og adfærd. Det kan f.eks. handle om tavshedspligt versus oplysningspligt, stigmatisering, behandlingsbehov kontra behandlingstilbud og behandlingsønsker. Patienter med et stort behov for hjælp, som alligevel udebliver fra de ambulante samtaler gang på gang, er et stort dilemma i ambulatoriet. Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver berøres dagligt i det ambulante arbejde. Patienterne kommer med forskellig baggrund og kultur i forhold til anskuelse af samfundet og henvender sig derfor først meget sent i forløbet, når familien er ved at bryde 5/9
sammen på grund af belastning. Andre patienter/patientgrupper kan ikke tilbydes/opnå den behandling som politisk/lægefagligt er stillet i udsigt enten på grund af offentlige besparelser eller egen økonomi. Patientsikkerhed; Ambulatoriet arbejder efter de udarbejdede kliniske retningslinjer som på en række områder er integreret i EPJ. Der er ansat en kvalitetsnøgleperson i ambulatoriet. Metoder i klinisk praksis ADHD Behandlingsforløbene i ADHD specialet tager udgangspunkt i den kliniske retningslinje og pakkeforløb for ADHD eller særlige forløb med behov for mere individuel tilrettelæggelse. Forløbene indebærer anamneseoptagelse hos sygeplejerske, behandlingsplan, tværprofessionel behandlingskonference og diagnosticering. Herefter gennemføres tilbagemeldingssamtale med læge og sygeplejerske med henblik på eventuel yderligere udredning, iværksættelse af behandling og reguleringsssamtaler om medicin med sygeplejerske. Forløbene strækker sig ofte over 4-6 måneder og indebære ofte både tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med mentorer, bostøtter og/eller sagsbehandlere i kommunen. Der tilbydes psykoedukation individuelt og i gruppe med henblik på mestring, forebyggelse og sundhedsfremme. I behandlingsforløbet forløbet anvendes forskellige interviewspørgeskemaer så som DIVA, ASRS, SCID-screening og BRIEF. Sygeplejeprocessen og klinisk beslutningstagen er anvendte metoder både i de kliniske behandlingsforløb som helhed og i de enkelte samtaler. Al dokumentation foregår i den elektroniske patientjournal. Dobbeltdiagnose. Behandlingsforløbene i klinik for dobbeltdiagnoser tager udgangspunkt i en indledende samtale med anamneseoptagelse ved sygeplejerske eller psykolog, hvorefter det gennem en tværprofessionel behandlingskonference vurderes om patienten har en dobbeltdiagnose og i givet fald hvilken. Herefter opstarter et udredningsforløb, som strækker sig over ca. et halvt år og som kan indebærer samtaler med både med læge, psykolog og sygeplejerske med henblik på eventuel yderligere udredning eller iværksættelse af behandling. Forløbene indebærer ofte både tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med Center for Misbrugsbehandling og alkoholbehandlingen samt mentorer, bostøtter og/eller sagsbehandlere i kommunen. I forløbene anvendes i særlig grad den motiverende samtale. Sygeplejeprocessen og klinisk beslutningstagen er anvendte metoder både i de kliniske behandlingsforløb som helhed og i de enkelte samtaler. Al dokumentation foregår i den elektroniske patientjournal. Demens, delir og skizofreni. I forløb med delir er forløbene ofte korte og tager udgangspunkt i den nationale retningslinje på området. Der gennemføres anamneseoptagelse ved sygeplejerske med fokus på afdækning af årsagen til deliret og eventuel gennemføres supplerende undersøgelser. Der afsluttes med tværprofessionel behandlingskonference med henblik på behandling /afslutning. Hos ældre patienter med skizofreni er behandlingsforløbene af varierende længde og følger de kliniske retningslinjer på området. Der gennemføres anamneseoptagelse ved sygeplejerske og 6/9
herefter tværprofessionel behandlingskonference med henblik på eventuel behandling og/eller lægesamtale. Forløbene på demensområdet tager udgangspunkt i den nationale retningslinje og indebærer anamneseoptagelse ved sygeplejerske, tværprofessionel behandlingskonference og eventuel yderligere undersøgelser inden diagnose ved samtale med læge. Herefter iværksættelse af behandlingsplanen og opfølgende samtale med sygeplejerske. Forløbene strækker sig over ca. 4 måneder og indebærer ofte kontakt til både tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere som visitatorer, demenskonsulenter, hjemmeplejen og specialafdelinger og praktiserende læger. Der tilbydes derudover Nada behandling. I behandlingsforløbene anvendes forskellige udredningsredskaber bland andet; FAQ-IADL, MMSE, MoCa, Rudas, GDS og Cornell. Klarlæggelse af tidlige advarselssignaler og symptomer sker i samarbejde med patienten og der samarbejdes om at finde strategier, mestringsplaner og handlemuligheder, for at forebygge tilbagefald af sygdom. Sygeplejeprocessen og klinisk beslutningstagen er anvendte metoder både i de kliniske behandlingsforløb som helhed og i de enkelte samtaler for både delir, skizofreni og demens. Al dokumentation foregår i den elektroniske patientjournal. Udviklingshæmning Udrednings- og behandlingsforløbene i dette specialet er individuelt tilrettelagte og har ofte en varighed på mindst 6 måneder. Nogle patienter må følges i flere år. Forløbene indebærer anamneseoptagelse ved sygeplejerske, laboratorie prøver, tværprofessionel behandlingskonference, diagnosticering og/eller lægesamtale. Herefter eventuel iværksættelse af medicinsk behandling eller Nada behandling og opfølgende samtaler med sygeplejerske. Forløbene indebærer både tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med pædagoger, egen læge og pårørende. I udredningen og behandlingen anvendes ratingscales som Cornell's depressionsskala, DSQIID; skala til måling af funktionstab ved demens samt Hamiltons depressionsskala. Klarlæggelse af tidlige advarselssignaler og symptomer sker i samarbejde med patienten og der samarbejdes om at finde strategier, mestringsplaner og handlemuligheder, for at forebygge tilbagefald af sygdom. Sygeplejeprocessen og klinisk beslutningstagen er anvendte metoder både i det kliniske behandlingsforløb som helhed og i de enkelte samtaler. Al dokumentation foregår i den elektroniske patientjournal. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb M-ambulatoriet modtager 4 sygeplejestuderende. De studerende fordeles med en studerende i gerontospecialet, en studerende i specialet med udviklingshæmning, en studerende primært i klinik for dobbeltdiagnose, men med tilknytning til ADHD-specialet. Endelig en studerende i ADHDspecialet. 7/9
Du vil blive introduceret og involveret i de kliniske sygeplejefaglige opgaver i ambulatoriet og deltager i samtalerne med gradvis øget selvstændighed. Der foreligger en struktureret plan for denne proces, som det er muligt at lade sig inspirere af. En normal arbejdsdag starter kl. 8.00 og planlægges i samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og de muligheder, der er i afsnittet på det pågældende tidspunkt. Så vidt det er muligt tages der hensyn til studerendes ønsker om placering af studiedage. Konkrete uddannelsesaktiviteter Obligatorisk klinisk studieaktivitet 1; Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger. Afvikles i 7-8 semester uge. Obligatorisk klinisk studieaktivitet 2; Udvikling af klinisk praksis. Afvikles i 15.-16. semester uge. Obligatorisk klinisk studieaktivitet 3; Skriftlig refleksion i praktikportalen over det kliniske forløb og semestrets to øvrige studieaktiviteter. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Du kan som studerende selv vælge, om du ønsker gruppevejledning (vejledning med din medstuderende) eller individuel vejledning Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Mulighed for daglig refleksion sammen med 2-3 medstuderende. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser 8/9
Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9