Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Midtjylland (BUC)
1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Dagafsnit for spæd- og småbørn Harald Selmersvej 66 Indgang 5 8240 Risskov Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Du kan læse mere om BUC på vores hjemmeside: http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/borne--og-ungdomspsykiatrisk-center---auh-risskov/omborne--og-ungdomspsykiatrisk-center/ 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Dagafsnittet, består af to grupper en gruppe A og en gruppe B. Afsnittet undersøger, diagnosticerer og behandler børn fra 0-6 år med mange forskellige typer vanskeligheder. Hos en del børn er der tale om mere end en diagnose. Grubbe A er en almen gruppe, hvor der ses diagnoser som ADHD, tilknytningsforstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, sprogforstyrrelser, retardering og udviklingsforstyrrelser. Gruppe B er specialiseret omkring behandling og diagnosticering indenfor autismespektrumforstyrrelser. 2/7
I småbørnsafsnittet er der et tæt samarbejde med barnets nærmeste familie. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I dagafsnittet gruppe A, arbejdes der målrettet i forhold til undersøgelse og behandling af de vanskeligheder og ressourcer barnet har i forhold til; generel niveau, opmærksomhed, motorik, sprog, kontaktevne, emotionel udvikling, intellektuel funktionsniveau, legeevne, adfærd og selvopfattelse. Barnets ses under dagindlæggelsen, som en del af et miljø der er i afdelingen, hvor personalet arbejder miljøterapeutisk. Eksempelvis arbejdes der med at hjælpe barnet til at aflæse andre børn eller med at hjælpe barnet til at fastholde fokus i forskellige sammenhænge. Enkelte børn starter medikamentel behandling. Udover ovenstående vanskelligheder kan der være vanskeligheder i forhold til barnets fysiologiske behov, f.eks. spise- eller encopreseproblematikker. Barnet opfattes som en del af en familie, hvor vanskelighederne udspille sig i et samspil med omgivelserne. Der arbejdes derfor målrettet i forhold til undersøgelse og behandling af forældrebarn relationer. Der arbejdes eksempelvis med at hjælpe forældre til at støtte deres barns udvikling indenfor nærmeste udviklingszone og med de vanskeligheder barnet har. I dette kan der også indgå arbejde med konflikhåndtering i relationen. I forældrearbejdet ligger der en stor opgave i at hjælpe forældre til at mestre at have et barn med vanskeligheder. Der ses mange eksistentielle og psykosociale vanskeligheder i form af usikkerhed, sorg, krise mm. Både i forbindelse med udredning og behandling arbejdes der tværprofessionelt og tværsektorielt i forhold til at videreformidle observationer fra gennemførte undersøgelser og iværksætte tiltag blandt andet gennem klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i samarbejde med tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Centralt i hele forløbet er den enkelte familie og det tilstræbes organisatorisk og administrativt at forløbene planlægges individuelt og tilgodeser den enkelte families ressourcer/belastninger. Metoder i klinisk praksis I dagafsnittet arbejdes der kontinuerligt med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i en struktureret men ofte uforudsigelig hverdag. Et vigtigt redskab til dette er sygeplejeprocessen. Der holdes løbende dispositionskonferencer og statusmøder på de enkelte børn, hvor miljøterapien til det enkelte barn justeres og tilrettelægges med udgangspunkt i nyeste behandlingsplan. Observationsmetoderne i dagafsnittet består af klinisk observation i ustrukturerede og strukturerede sammenhænge af barnet alene eller i samspil med andre. Der benyttes videooptagelser af barnet i leg med sin kontaktperson, andre børn eller i samspil med sine forældre. Observationerne systematiseres i de relevante SFI - søgeord og dokumenteres i EPJ. Miljøterapien i dagafsnittet tager afsæt i Marte Meo som en udviklingsstøttende samspilsform, hvor barnets vanskeligheder og ressourcer identificeres ved at følge barnets initiativer og lede barnet i et trygt og tydeligt miljø. 3/7
Miljøterapien tager desuden afsæt i kognitiv terapi, hvor børnene mødes på relevant kognitivt niveau og hjælpes til blandt andet at registrere og udtrykke det, der er vigtigt og udfordrende for den enkelte. En metode som KAT-kassen kan anvendes, når dette findes relevant til det enkelte barn. Der anvendes desuden visuelle støttesystemer. I miljøterapien anvendes desuden metoder som er relevante indenfor diagnoser som f.eks. ADHD og tilknytningsforstyrrelser. Centralt indhold (fra semesterbeskrivelsen) Patient/borger- og sygeplejeperspektivet Sygeplejerskens virksomhedsområde; Dataindsamling, sygeplejeprocessen, patientens helhedssituation og livshistorie. Patient og pårørendeinvolvering; Børnesamtaler, pårørendesamtaler, inddragelse af pårørende til behandlingssamtaler/netværksmøder. Klinisk beslutningstagen; Behandlingsplaner, miljøterapeutiske interventioner med udgangspunkt i sygeplejeprocessen. Klinisk lederskab; Selvledelse, uddelegering, koordinering og planlægning af daglige arbejdsopgaver, planlægning og strukturering sammen med det enkelte barn/børnene/forældre. Medicinhåndtering; Vurdering af effekt og bivirkning, op- og nedtrapning, håndtering af ordination, dispensering og administration, vurdering af behov for støtte til medicinadministration ved udskrivelse/orlov, compliance omkring medicinen. Situationsbestemt kommunikation; Formidling, psykoedukation, børnesamtaler, forældresamtaler, relationsarbejde. Pædagogiske interventioner; Miljøterapi med fokus på det enkelte barns behov og niveau, psykoedukation til børn og pårørende, vejledning til forældre og andre fagpersoner, fastholdelse, medicin, didaktiske overvejelser. Etiske dilemmaer; Tavshedspligt, dokumentation/datasikkerhed, inddragelse af barnet og forældrene i beslutningstagning (i forhold til kognitivt funktionsniveau), behandlingstiltag i forhold til barnets autonomi. Kulturelle, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver; Betydningen af organisationens rammesætning for pleje/behandlingsforløbet, udrednings og behandlingsgaranti, sundhedsloven, forældreansvarsloven, psykiatriloven samt patientens religion, sociale vilkår og miljø. Professionsfaglig omsorg og værdier; Tillid, magt, empati, relation. Patientsikkerhed; Utilsigtede hændelser, kliniske retningslinjer og standarder, E-Dok instrukser, retningslinjer og politikker. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Stabile, komplekse og akutte pleje- og behandlingsforløb; Sygeplejeinterventioner som miljøterapi, ugeplaner, individuelle visuelle støttesystemer, jeg-støttende/styrkende sygepleje i form af Marte Meo, psykoedukation, kontaktpersonsordning. 4/7
Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde; Læger, psykologer, pædagoger samt kontakt til primære samarbejdspartnere. sagsbehandlere, familiebehandlere, lærere, pædagoger, kontaktpersoner, egen læge. Sundheds- og velfærdsteknologi; Diverse apps - ADHD, Piktogrammer, kalendersystemer, alarmsystemer/ time-timer i forhold til medicin og struktur, KAT-kasse. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling; UTH, kvalitetskoordinatorer, kvalitetsnøglepersoner, databaser, tavlemøder, forbedrings modellen, personalemøder. Sundhedsfremmende, rehabiliterende, behandlende og forebyggende sygepleje; KRAM, psykoedukation. Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- og forskningsarbejde; Standarder og kliniske retningslinjer, E-dok, PDSA, tavlemøder, kvalitetskoordinatorer og nøglepersoner i organisationen, uddannelse og undervisningstilbud til personalet. Studiekompetence Ansvarlighed overfor egne læreprocesser og udviklingsbehov; engagement i fag og faglighed, refleksion, opsøge vejledning, brug af Praktikportalen. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Der vil i klinikken blive mulighed for, at du som studerende udvikler viden, færdigheder og kompetencer gennem børnepsykiatrisk udredning, behandling samt opfølgning ud fra f.eks. følgende uddannelsesaktiviteter: miljø terapeutiske aktiviteter f.eks. måltider planlagte og ikke planlagte observationer forberede og følge op på diverse undersøgelser/test dokumentation forskellige både interne og eksterne konferencer tværfagligt og tværsektorielt samarbejde familiearbejde/familiesamarbejde forældresamtaler børnesamtaler kvalitet og udviklingsarbejde viden om lovgivning (forældreansvarsloven, psykiatriloven) Alle ovenstående eksempler indeholder mulighed for læring gennem klinisk beslutningstagen, situationsbestemt kommunikation og klinisk lederskab. Et eksempel kunne være et måltid med et barn. Barnet har f.eks. svært ved skift og har derfor brug for tydelige præcise handleanvisninger i forhold til at skulle afslutte en aktivitet og komme ind til 5/7
spisebordet. Der kan opstå en konfliktsituation, der kræver klinisk beslutningstagen og lederskab med udgangspunkt i barnets oplevelse af situationen. Ved spisebordet kan det være udfordrende for barnet at skabe sig overblik både over valgmuligheder, men også over egen tallerken og egne ønsker. Der kræver det situationsbestemt kommunikation, pædagogiske interventioner med udgangspunkt i en viden om barnet og et overblik og kendskab til gruppen, for at kunne hjælpe barnet med at få opfyldt sine basale behov. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. 6/7
Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7