GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

Relaterede dokumenter
GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

1-22 Bispeparken Bispeparken

1-22 Bispeparken Bispeparken

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Stamblad for Aabybro Skole praktisk miljøledelse

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grøn styring i Rødovre Kommune

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Kernehuset og Bjessingbo Børnehave praktisk miljøledelse

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling torsdag den 28. maj 2009 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Stamblad for Brovst Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st København Ø

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Grønt regnskab Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grøn styring i Rødovre Kommune

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Agendaplan for Galgebakken Årsrevision

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Grøn styring i Rødovre Kommune

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Saltum Centralskole praktisk miljøledelse

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Agendaplan for Galgebakken

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Stamblad for Halvrimmen Skole og SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Cecilie Nielsen

Stamblad for Gjøl Skole og Fritidscenter praktisk

Grøn styring i Rødovre Kommune

BoligEftersyn Sags nr BoligEftersyn. Gennemgang af jeres bolig den 12. november NNN Adresse By

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Stamblad for Fjerritslev Skole og SFO praktisk miljøledelse

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Stamblad for Tranum skole, Uglen og Tranen praktisk miljøledelse

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

Grønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Energimærke. Oplyst varmeforbrug. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Stamblad for Skovsgårdskolen praktisk miljøledelse

Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

Transkript:

GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård

Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den afledte klimabelastning. Målet er at identificere, hvor det er relevant at igangsætte energibesparelser, samt at sikre et fortsat fokus på at nedbringe energi- og ressourceforbruget og styrke bæredygtigheden. Der udarbejdes grønne regnskaber for alle tre boligorganisationer i BO-VEST. Stamdata 216 Boligtyper Etage + tæt/lav Opførelsesår 1953-1972 Opvarmet areal 268.694 m 2 Antal beboere 6.468 Årets forbrug Fjernvarme 37.921 MWh Fjernvarme korrigeret 43.153 MWh Vand 32.93 m 3 Fælles el 3.39.637 kwh CO2-emissioner 5.92 tons 4 Afkøling i afdelingerne C (højere er bedre) BO-VEST snit 216 3 29,7 25,4 25, 24,7 24,6 2 2,6 19,2 1 Gillesager/ Tranevænget Maglelund Moserne Silergården Gurrelund/ Tranehaven Den gennemsnitlige afkøling af fjernvarmevandet i varmecentralerne i 216. Høj afkøling er et udtryk for et velfungerende varmeanlæg og god udnyttelse af energien. Til reference ses gennemsnittet for afkøling i BO-VEST i 216 på knap 34 C. Generelt var afkølingen i Tranemosegårds afdelinger langt under gennemsnittet i BO-VEST. Det hænger både sammen med den lave fjernvarmetemperatur i Brøndby Kommune samt varmeanlæg af ældre dato, men der er individuelle forskelle. Gurrelund/ har en forældet varmtvandsbeholder, mens Tranehaven har étstrengsanlæg og varmecentraler, der ikke er optimalt indstillet og kører hele året pga. beboerønske.

Grønt regnskab 216, Tranemosegård 18 Samlet årligt varmeforbrug kwh / m 2 (korrigeret) 16 174 168 161 14 12 1 8 6 214 215 216 Det samlede årlige varmeforbrug pr. m 2 i Tranemosegård til boliger og fællesarealer. Varmeforbruget er 'graddagekorrigeret', så de forskellige års forbrug kan sammenlignes uafhængigt af vejr og udetemperatur. Varmeforbruget faldt i de seneste to år, hvilket er positivt. I 216 var forbruget 4% lavere end året før og 7% lavere end to år før. Det hænger bl.a. sammen med besparelserne i Tranehaven og Maglelund samt et generelt fald i 216 i fire afdelinger. Varmeforbrug i afdelingerne kwh / m 2 (korrigeret) 214 215 216 2 15 185 183 178 25 185 171 173 174 168 164 161 164 198 175 156 BO-VEST snit 216 158 15 146 149 148 137 1 5 Gurrelund/ Maglelund Silergården Moserne Tranehaven* Tranevænget* Gillesager/ Varmeforbruget pr. m 2 i 214-216 i afdelingerne. Til reference ses det gennemsnitlige forbrug pr. m 2 i hele BO- VEST i 216. Afdelinger markeret med * har individuel måling af varme. Undtagen i Tranevænget og Gillesager/ ligger varmeforbruget i afdelingerne over BO-VESTs gennemsnit. Det skyldes dels, at der er etageboliger, dels bygningernes stand og isolering. Der var et fald i varmeforbruget i 216 i fire afdelinger. Men Maglelund og Moserne havde dog også et stort fald fra 214-215. Tranehaven er inde i en meget god udvikling (-21% på to år), der bl.a. skyldes etableringen af individuel varmemåling og renovering af varmesystemet.

Grønt regnskab 216, Tranemosegård Samlet dagligt vandforbrug liter / person / døgn 14 139 137 12 128 1 8 6 4 214 215 216 Det samlede vandforbrug i Tranemosegård pr. beboer pr. dag. Vandforbruget i Tranemosegård er generelt ret højt sammenlignet med AB og VA. Det hænger formentlig sammen med, at der kun i Tranehaven var individuel måling i 216, samt kulturen i nogle afdelinger. Det samlede vandforbrug faldt dog i 216 med over 6% i forhold til året før - en god udvikling. Det hænger især sammen med store fald i Gurrelund/ og Tranehaven, men forbruget faldt i alle afdelinger undtagen Maglelund. Dagligt vandforbrug i afdelingerne liter / person / døgn 214 215 216 175 BO-VEST snit 216 15 125 1 17 169 153 146 145 141 139 138 137 141 132 133 134 123 122 133 122 111 113 12 12 75 5 25 Gillesager/ Silergården Gurrelund/ Maglelund Moserne Tranevænget* Tranehaven* Vandforbruget pr. beboer pr. dag i 214-216 i afdelingerne. Til reference ses det gennemsnitlige forbrug pr. person pr. dag i hele BO-VEST i 216. Afdelinger markeret med * har individuel måling af vand. I de fleste afdelinger faldt vandforbruget i 216 i forhold til året før, især i Gurrelund/ (-19%), Tranehaven (-16%) og Tranevænget (-1%). De to afdelinger med individuel måling lå i 216 flot under gennemsnittet for BO-VEST. I Tranehaven blev vandmålerne monteret i 215 og sat i drift fra 216, og effekten ses tydeligt.

Grønt regnskab 216, Tranemosegård 13 12 11 Samlet årligt fælles elforbrug kwh / m 2 12,4 12,7 12,3 1 9 8 7 6 5 4 214 215 216 Det samlede årlige forbrug af fælles el i Tranemosegård (det er ikke muligt at få data om elforbrug i selve boligerne). Efter at forbruget var steget en smule i 215, faldt det lidt igen i 216 (-3%). Det er bl.a. fald i Tranehaven og Moserne, der står bag. 18 16 14 12 1 8 6 Fælles elforbrug i afdelingerne 214 kwh / m 2 215 16,8 16,4 15,4 15,6 15,5 15,5 14,4 14,5 13,9 13, 12,8 12,2 11,9 11,7 1,1 9,8 1, 9,2 216 BO-VEST snit 216 7,7 8, 8,3 4 2 Gillesager/ Tranehaven Maglelund Silergården Moserne Tranevænget Gurrelund/ Det fælles elforbrug pr. m 2 i 214-216 i afdelingerne. Til reference ses det gennemsnitlige forbrug pr. m 2 i hele BO-VEST i 216. Elforbruget i afdelinger med etageboliger er ofte højere end i afdelinger med tæt/lave boliger. Men andre etageboliger i BO-VEST brugte omkring 8-12 kwh/m 2 i 216, så flere af Tranemosegårds afdelinger lå stadig i den høje ende. I Moserne faldt forbruget i 216 med hele 13% pga. modernisering af belysningen i opgange og kældre til sensorstyret LED. I Tranevænget faldt forbruget med 8%. Det forhøjede forbrug i Tranehaven i 215 menes at være byggestrøm.

Grønt regnskab 216, Tranemosegård Samlet årlig klimabelastning tons CO 2 Varme Fælles el dummy 5. 4. 4.47 3.864 4.95 3. 2. 1. 1.154 996 838 214 215 216 Den samlede mængde drivhusgasser (omregnet til CO 2 ) udledt i Tranemosegård på baggrund af forbruget af varme og fælles el. Varmeforbruget er den største kilde til CO 2 -udledning. Selvom forbruget af både varme og fælles el faldt i 216, steg udledningen alligevel med 8%. Det skyldes, at både varme- og især elproduktionen forurenede mere i 216 end året før. Klimabelastning pr. beboer kg CO 2 / person Almene boliger i Dk 216 1 8 998 927 835 822 766 742 729 6 4 2 Gurrelund/ Maglelund Tranehaven Gillesager/ Moserne Silergården Tranevænget Mængden af CO 2 udledt pr. beboer i 216. Til reference ses den gennemsnitlige udledning pr. beboer i danske almene boliger i 216. Alle afdelinger i Tranemosegård lå over landsgennemsnittet for almene boliger. Det hænger nok sammen med, at varmeforbruget generelt er højt. Gurrelund/ og Magleund lå i top, da de også havde det højeste varmeforbrug.