Side 1 af 6 DEBATOPLÆG 1\YHMIRUELQGHOVHRYHU5DQGHUV)MRUG,QGKROG 1\YHMIRUELQGHOVH 3URMHNWHW /DQGVNDEQDWXURJPLOM 'HWYLGHUHIRUO E NY VEJFORBINDELSE Nørhald, Randers, Rougsø og Sønderhald Kom m uner sam arbejder om etablering af en ny vejforbindelse over Randers Fjord. Århus Am t har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et tillæg til regionplanen, som fastlægger vejens linieføring og udform ning. Som baggrund for regionplantillægget vil der blive udarbejdet en redegørelse for de m iljøm æssige konsekvenser. Dette debatoplæg fortæller om baggrunden for vejplanerne, om de undersøgelser, der nu sættes i gang og om borgernes m ulighed for at give deres m ening til kende. %DJJUXQG Der har i m ange år været planer om en broforbindelse over Randers Fjord. Den gældende regionplan indeholder en oversigt over vejprojekter m ed en tidshorisont ud over 20 år. På oversigten findes Østbrolinjen, som forbinder Clausholmvej m ed Ringboulevarden. Det aktuelle projekt går ud på en forbindelse længere mod øst på den anden side af Rom alt. Målsætningen for projektet er at forbedre Djurslands adgang til egnscentret Randers, at lede den regionale trafik uden om Randers by, og derved afhj ælpe trængselsproblem erne i Randers, at forbedre adgangen til Kattegat-ruterne og Tirstrup Lufthavn fra området nord for Randers Fjord, at bringe sam m enhæng i det overordnede vejnet, understøtte udviklingen også i de m indre byer, der ikke ligger i nær tilknytning til E45, og fremme bosætningspotentialet uden for de større byom råder. Det skal ske ved at forbindelsen, sikrer tilstrækkelig kapacitet til den frem tidige trafik over Randers Fjord, nedbringer transporttiderne på tværs af fjorden, nedbringer transporttiderne m ellem Randers og Djursland, aflaster Randers Bro, leder den regionale trafik uden om de centrale dele af Randers. Kommunerne forudser, at den ny vejforbindelse vil udvide rekrutteringsoplandet for
Side 2 af 6 virksomheder på begge sider af fjorden, hvorved m ulighederne for ansæ ttelse af kvalificeret arbejdskraft øges. Ligeledes vil forbindelsen generelt forbedre adgangen til det overordnede vejnet. Dette vil væ re en vigtig styrkelse af erhvervslivet i om rådet. 7UDILNDOEDJJUXQG Allerede i dag er der væ sentlige træ ngselsproblem er gennem Dronningborg og ved Randers Bro, der dagligt passeres af ca. 43.000 biler, hvilket gør broen til landets m est belastede vejstræ kning uden for Københavns Kom m une visse m otorvejsstræ kninger undtaget. Den nye vejforbindelse vil kunne aflaste Randers Bro for ca. 7.900 biler i døgnet. Dette skal ses i sammenhæ ng m ed, at trafikken de sidste mange år er steget m ed 2-3 % årligt, og at vejnettet ved Randers Bro allerede har nået kapacitetsgræ nsen og ikke kan afvikle en trafikm æ ngde, der er væ sentligt større end i dag uden betydelige kødannelser til følge. Der er ingen reelle alternativer til Randers Bro i dag. Motorvejen er på grund af sin beliggenhed hverken egnet til at afvikle trafikken internt i Randers eller øst for Randers. De to fæ rgeforbindelser over fjorden har begræ nset trafikal betydning og kan på grund af beliggenhed, kapacitet og vejnettet til fæ rgerne ikke im ødegå den forventede stigning i trafikken. Den nye forbindelse forventes at få betydning for m ange af de personer, som dagligt kører ind til Randers fra nabokom m unerne for at arbejde. Forbindelsen vil sandsynligvis kunne anvendes af 3.500-4.000 pendlere dagligt. Skitseret linjeføring over Randers Fjord. Luftfoto: Copyright DDO, Kam psax. Klik på kortet for PDF udgave (1,2 MB) PROJEKTET
Side 3 af 6 Forbindelsen etableres mellem Tjæ rby og Assentoft tæ t på de nuvæ rende kom m unegræ nser m ellem Randers og henholdsvis Nørhald og Sønderhald Kom m uner. Nord for fjorden forventes den nye vej at tage udgangspunkt i en forlæ ngelse af Ringboulevarden. Andre linjeføringer kan dog overvejes herunder at udføre den nye vej i forlæ ngelse af Hadsundvej. Vejen skal have tilslutninger til Udbyhøjvej og Tjæ rbyvej. Udform ningen af tilslutningsanlæ g skal undersøges næ rmere. Forbindelsen etableres som en 2-sporet vej m ed en ca. 250 m lang tunnel eller en lavbro med drejefag til skibspassage. Syd for fjorden skal den nye vej have forbindelse til både ringvejen syd om Assentoft og til den nye m otortrafikvej til E 45 ved Sdr. Borup. Motortrafikvejen Sdr. Borup-Assentoft forudsæ ttes at væ re anlagt, inden den nye vejforbindelse over fjorden tages i brug. Forlæ ngelsen af Ringboulevarden kan etableres sam tidig eller umiddelbart efter. Der har væ ret overvejet alternative forbindelser ved Udbyhøj, Mellerup og Albæ k- Vestrup. Disse linjeføringer er dog vurderet ikke at have de sam me udviklingsmæ ssige perspektiver som en forbindelse m ellem Tjæ rby og Assentoft. Med en lavbro ventes den nye forbindelse at kom me til at koste ca. 300 m io. kr. i anlæ g, incl. Ringboulevardens forlæ ngelse. Med en tunnel forventes anlæ gsomkostninger på ca. 700 m io. LANDSKAB, NATUR OG MILJØ Den nye vejforbindelse vil gennem skæ re et stort, sæ rpræ get fjordlandskab m ed udstrakte forlandsarealer afgræ nset af m arkante og delvis skovklæ dte dalsider. Fra toppen af den nordlige dalside er der en fin udsigt over fjordlandskabet, der også kan iagttages fra kom m unevejen Tjæ rbyvej neden for skråningen. Syd for fjorden er der også en fin udsigt over fjordlandskabet fra Grenåvej. Fra øst for Dronningborg forløber vejlinjen m od syd over landbrugsarealer på den højtliggende m oræ neflade, ned over det skrånende terræ n, hvorpå landsbyerne Tj æ rby og Vestrup ligger. Vejen vil her udgøre en barriere for det vilde dyreliv, og det m å overvejes at etablere en m indre faunapassage. Vejlinjen krydser kom m unevejen ved foden af m oræ nebakkerne m ellem Tjæ rby og Vestrup, og forløber videre ud over de flade, inddigede, kunstigt afvandede landbrugsarealer nord for fjorden. Den vil derim od ikke berøre strandengene i den ikkeinddigede del af fjorden læ ngere mod vest.
Side 4 af 6 Fjordlandskabet set fra syd fra Kronjydevej Fjordlandskabet set fra nord fra Tjæ rby Fjorden er på stedet om givet af en sm al bræ mme strandeng, der afgræ nses af diger mod landbrugslandet. De inddigede arealer både nord og syd for fjorden kan udvikles til væ rdifuld natur, hvis den kunstige afvanding opgives. Der bør etableres faunapassager, og vejen bør anlæ gges, så den ikke um uliggør en eventuel frem tidig naturgenopretning med naturlig, højere vandstand. Fjorden krydses enten i en tunnel eller på en ca. 250 m lang lavbro m ed drejefag til skibspassage. Der m å gennem føres en vurdering af de frem tidige strømforhold ved eventuel etablering af bæ rende anlæ g i strømrenden. Der skal også tages stilling til afvæ rgende foranstaltninger i anlæ gsfasen. På sydsiden af fjorden forløber vejlinjen over inddigede og dyrkede enge og krydser veteranjernbanen nedenfor kødfoderfabrikken DAKA. Det skal undersøges, hvordan veteranbanen kan opretholdes. Herfra passerer vejen op over stenalderhavskræ nten til m oræ neplateauet m ellem
Side 5 af 6 Rom alt og Assentoft, hvor den får forbindelse til såvel om fartsvejen syd om Assentoft som til den fremtidige m otortrafikvej m od Sdr. Borup. Den m arkante skræ nt udgør en næ sten sam m enhæ ngende naturforbindelse m ed en m osaik af overdrev, m oser, kilder og sm åskove, hvor der bør etableres en faunapassage af hensyn til det vilde dyreliv. Om kring den sydlige delstræ kning er landskabet præ get af næ rhed til byom råder og af et i regionplanen udlagt, større graveom råde syd for Grenåvej, som gennem skæ res. DET VIDERE FORLØB 5HJLRQSODQWLOO J Regionplanen indeholder retningslinjer for placeringen af større trafikanlæ g, herunder nye overordnede veje. I den gæ ldende regionplan indgår Østbroforbindelsen som et langsigtet projekt m ed en vestligere linjeføring end det aktuelle projekt. En forbindelse over Randers Fjord øst for Rom alt indgår ikke i regionplanen. Før der træ ffes endelig beslutning om anlæ g af vejen, skal der derfor udarbejdes et tillæ g til regionplanen, som fastlæ gger vejens linjeføring og udform ning. 9XUGHULQJDIYLUNQLQJHUSnPLOM HW990 Et vejanlæ g af denne størrelse har stor betydning ikke blot for trafikanterne m en også for de m ennesker, der bor i næ rheden, såvel som for oplevelsen af landskabet og naturen. Vejen vil således skulle passere gennem om råder, der i regionplanen er klassificeret som naturom råder og om råder af sæ rlig landskabelig interesse. Der skal derfor også udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som offentliggøres sam men m ed regionplantillæ gget. VVM-redegørelsen skal indeholde en beskrivelse og vurdering af projektet og den kortog langsigtede påvirkning af om givelserne både i anlæ gs- og driftsfasen, herunder indvirkning på mennesker, dyr, planter og landskabelige væ rdier. Endelig skal redegørelsen om handle de væ sentligste alternativer, der har væ ret undersøgt, ligesom den skal redegøre for konsekvenserne, hvis projektet ikke gennem føres. 3ODQO JQLQJVSURFHVVHQ Udarbejdelsen af regionplantillæ g og VVM-redegørelse om fatter følgende faser: RIIHQWOLJKHGVIDVH±LGpIDVHQ - indkaldelse af idéer og forslag Først orienteres borgerne, ved at am tet offentliggør dette debatoplæ g. Debatoplæ gget indeholder bygherrens udspil. Sam tidig opfordres borgere, herunder såvel trafikanter som beboere i om rådet, organisationer og offentlige m yndigheder til at frem kom me m ed idéer og forslag f. eks. til alternativ linjeføring eller udform ning af vejen. Man kan også pege på forhold, som am tet bør væ re opm æ rksom på ved udarbejdelse af VVMredegørelsen. For at kunne indgå i det videre planlæ gningsarbejde skal am tet m odtage idéer og forslag i den første offentlighedsfase, d.v.s. senest den 6. septem ber 2006.
Side 6 af 6 8QGHUV JHOVHVIDVHQ - udarbejdelse af VVM-redegørelse Når idéfasen er overstået gennem føres de nødvendige undersøgelser, som sam m enfattes i en VVM-redegørelse. Redegørelsen danner grundlag for udarbejdelse af et konkret planforslag. RIIHQWOLJKHGVIDVH±IRUVODJVIDVHQ - frem læ ggelse af planforslag og VVM-redegørelse VVM-redegørelsen forventes ikke at kunne fæ rdiggøres inden udløbet af 2006. Ved kom m unalreform ens ikrafttræ den den 1. januar 2007 ophører Århus Am t m ed at eksistere, og projektet overdrages til den relevante m yndighed, som kan væ re enten staten eller den nye Randers Kom m une. Den nye m yndighed sender planforslaget og VVM-redegørelsen i offentlig høring i m indst 8 uger, hvor borgerne igen kan give deres m ening til kende. Derefter tager myndigheden stilling til, om planen skal vedtages endeligt. I forbindelse med vedtagelsen kan der foretages æ ndringer af det offentliggjorte forslag på baggrund af indsigelser fra borgerne. Ændringerne kan dog ikke væ re så om fattende, at der reelt bliver tale om et nyt planforslag.!" # %$'& År h u s Am t N a t u r o g Mi l j ø Ly se n g Al l é 1 8 2 7 0 H ø j b j e r g Fa x : 8 9 4 4 6 9 8 2 e l l e r e - m a i l : n m @a g. a a a. d k Mr k. 8-5 0-7 0 0-1 4-0 4 Fo r a t k u n n e i n d g å i d e t v i d e r e p l a n l æ g n i n g s - a r b e j d e s k a l i d é e r o g f o r s l a g v æ r e a m t e t i h æ n d e ( # #)* +,-". / 0#11+ 2- %$ 3. 4#$5# 6& Øn sk e r m a n a t v i d e m e r e o m p l a n l æ g n i n g e n a f e n n y v e - f o r b i n d e l s e o v e r Ra n d e r s Fj o r d, e r m a n v e l k o m m e n t i l a t k o n t a k t e : År h u s Am t N a t u r o g Mi l j ø Je n s Ta n g Tl f : 8 9 4 4 6 7 7 2 &RS\ULJKWcUKXV$PW $UWLNOHQNDQILQGHVSnVLGHQKWWSZZZDDDGNDDDQPUHJLRQSODQQ\YHMUDQGHUVIMRUG