BLIV POLITIBETJENT
Få et helstøbt fundament for din karriere Både samfundet, kriminaliteten og politiopgaverne har i de senere år ændret karakter. Det stiller særlige krav til jobbet som politibetjent og dermed politiuddannelsen, der foregår i et tæt samspil mellem teori og praksis. Her er uddannelsen til dig, der er parat til at fortsætte din personlige udvikling på både det mentale, fysiske og teoretiske plan og har lyst til at gøre en forskel for borgerne hver eneste dag.
Et betroet og alsidigt job Politiet er sat i verden for at skabe tryghed og orden i vores samfund. Og vi skal være parate til at hjælpe borgerne hver eneste dag. Jobbet som politibetjent kræver, at du har en veludviklet sans for service. Du skal kunne møde enhver borger i øjenhøjde, med situationsfornemmelse og psykisk balance. Desuden skal du besidde personlige kompetencer som analytisk tænkning, helhedsforståelse, handlekraft og evnen til at kommunikere, samarbejde og reflekte e. Derfor er det vigtigt, at du er psykisk, fysisk og uddannelsesmæssigt rustet til politiuddannelsen. Derudover skal du være et ordentligt menneske, for borgerne forventer, at politibetjente er rollemodeller.
Politiets basisuddannelse udvikler dig menneskeligt og gør dig til en helstøbt politibetjent Politiets basisuddannelse varer 2 år og 4 måneder og er et fuldtidsstudium typisk fra 08.00-16.00 mandag til fredag. På Politiskolen træner du i at kunne analysere, reflekte e og handle på et splitsekund. Uddannelsen er opbygget med skole- og praktikophold, så du både udvikler en høj faglig viden og en evne til at arbejde som politibetjent i praksis. Hele uddannelsen er målrettet dit fremtidige job. I løbet af uddannelsen, får du brugt mange sider af dig selv. Du bliver trænet i at samarbejde med din makker, og får fantastiske kammerater, der brænder lige så meget for faget som du. Og så får du gode lærere og kan altid regne med opbakning fra studiemiljøet og dine færdiguddannede kolleger.
Efter 11 måneder kommer du på din første patrulje Politiets basisuddannelse er en del af det samlede politifaglige uddannelsesprogram, hvor basisuddannelse samt efter- og videreuddannelse indgår i en fælles sammenhæng. Med basisuddannelsen skaber vi den relevante basis for, at du kan udvikle dig fagligt og som menneske til en helstøbt politibetjent. Som politibetjent erfarer du hurtigt, at ikke to dage er ens. Og sådan er det allerede på Politiskolen. Uddannelsen er delt op i 3 semestre, så du skiftevis får teoretisk og praktisk uddannelse.
Du er sikker på at få en praktikplads Allerede efter 11 måneder starter din praktikperiode på en politistation. Her får du en vejleder og en mentor, som deler alle deres erfaringer med dig. Og du oplever det ganske særlige forhold mellem dig og din makker i patruljevognen. Du kan få et overblik over basisuddannelsens tre semestre på de næste sider og læse mere om uddannelsen på politiskolen.dk. Vi lærer om det ansvar, der følger med at bære uniform Asger, studerende på Politiskolen
1. semester 11 måneder på Politiskolen Du gør dig klar til at få din uniform og dit politiskilt. Her bliver du certifi eret til at kunne påtage dig fuld politimyndighed på 2. semester, hvor du indgår i politiarbejdet i din politikreds. Undervisningstemaer På 1. semester undervises du blandt andet i patruljetjeneste, køreteknik og udrykningskørsel, politijura, rapportsprog, psykologiske emner, fysisk uddannelse, magtanvendelse og konflikthåndtering, kriminalteknik samt skydeteknik. 3. semester 6 måneder på Politiskolen På 3. semester reflekte er du over praktikperioden og bygger videre på dine færdigheder på Politiskolen. Du fuldfører basisuddannelsen med et afsluttende eksamensprojekt. Undervisningstemaer Undervisningen på 3. semester spænder over blandt andet aktuel kriminalitet, politi og kulturel mangfoldighed, forebyggelse, mobilit indsatskoncept, patruljetjeneste, problemorienteret politiarbejde, efterforskningsuger og fysisk uddannelse.?
2. semester 11 måneder i en politikreds Under praktikforløbet introduceres du til samarbejdet med borgere og kolleger, således at du lærer at koble teori og praksis i den almindelige, uforudsigelige hverdag på en politistation. Fokus 2. semester har fokus på beredskab, efterforskning og forebyggelse med støtte og vejledning fra din mentor og vejleder på politistationen.
Adgangskrav til Politiskolen Det er både fysisk og psykisk krævende at arbejde som politibetjent. Du skal være stærk nok til at varetage jobbet og yde den indsats, som samfundet, borgerne og kollegerne forventer. For din egen skyld er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i alle vores krav og forventninger, før du søger optagelse på Politiskolen. Formelle ansættelseskrav du skal: være fyldt 21 år ved studiestart (du kan søge og gennemgå optagelsesprøverne som 20-årig) være dansk statsborger eller have søgt om dansk statsborgerskab have et godt helbred have kørekort til bil have en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse eller lignende uddannelse kunne sikkerhedsgodkendes
Læs mere om adgangskravene på politiskolen.dk Vi lægger vægt på, at du: er god til at kommunikere og formulere dig skriftligt er empatisk har situationsfornemmelse er i psykisk balance ikke tidligere har været straffet er god til at samarbejde er handlekraftig i enhver situation er en rutineret bilist Optagelsesprøverne består af: farvesynstest fysisk prøve skriftlig dansk prøve samarbejdsopgave individuel samtale
Du er sikret praktik med løn og fastansættelse Politiuddannelsen er en af de få uddannelser, hvor du har praktikplads, allerede når du starter. Fra første dag på Politiskolen er du prøveansat som politibetjent og tjenestemand. Uddannelsen er SU-berettiget, og du får fuld løn i praktikperioden, ca. 25.000 kr. pr. måned.
Og livslang læring på en god arbejdsplads Når du er færdiguddannet politibetjent arbejder du i beredskabet, hvor du kommer til at udvikle dig yderligere gennem dit arbejde med de mange forskellige politiopgaver. Det giver dig ballast til senere at søge en lang række karriereveje. Du kan for eksempel specialisere dig inden for færdsel, aktionsstyrken, økonomisk kriminalitet, efterretning og analyse eller forebyggelse. Som ansat i politiet kommer du løbende på efter- og videreuddannelse. Du bygger ovenpå dine kompetencer og sikrer, at du har det, der skal til for at matche de opgaver, du kommer til at stå overfor. Derudover er der løbende vedligeholdende træning i fx skydning, kørsel og førstehjælp.
politiskolen.dk Læs mere på politiskolen.dk eller ring til os på 4515 2610