Ekspert i Undervisning

Transkript

1 Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2. delrapport) 1

2 1 Resume og anbefalinger 1.1 Vejledningssamtaler Overordnet: det er overvejende praksisviden der tematiseres, men samtalerne kunne vinde ved at de studerendes erfaringer i højere grad kobles til professionsviden og forskningsviden. Det anbefales: 1. At de lærerstuderende forud for praktikken forberedes til selv at kunne beskrive og analysere undervisningen på et vidensbaseret grundlag. 2. Procedurer, kriterier og forventninger til praktikken ekspliciteres ikke mindst professionshøjskolelærernes og praktiklærernes rollevaretagelse. Dette kan ske ved at: - styrke arbejdet med problemorienteret praktik, herunder kriterier for problemstillinger ex. observationer, analyse og vurdering på tegn på læring(i relation til professionsuddannelsens kerneydelse) - Inddragelse af praktiklærere i praktikforberedelsen og efterbehandlingen. - Studiekredse for seminarielærere og praktiklærere i tilrettelæggelse af sammenhængende forløb mellem uddannelsesstedets undervisning og praktik 1.2 Trepartsamtaler Generelt er det ofte professionshøjskolelæreren, der indtager en rolle som interviewer. - Styringen af trepartsamtalen bør overvejes i relation til sikring af samtalernes kvalitet. - Klare forventninger til trepartsamtalen ekspliciteres herunder relevante indsatselementer og udvalgte mål for lærerekspertice og vidensformer. - Valgte(færre) og relevante tiltagselementer tydeliggøres. Herunder intentioner, så de integreres i arbejdet med praktikken. - Årgangs specifikke målsætninger prioriteres. - Professionshøjskolelærerne skal fortsat påtage sig opgaven et introducere forsknings- og professionsviden gerne systematisk med referencer til forudgående undervisning på uddannelsesstedet. 2

3 1.3 Fokusgruppeinterviews De vigtigste tiltagselementer er trepartsamtalen og didaktikrapporten. Fremgang vedrørende trepartsamtalen men fortsat behov for tydeliggørelse. Det vurderes generelt, at de studerende bevæger sig i retning af målopfyldelse for praktikfaget i læreruddannelsen herunder at analysere undervisning under inddragelse af forskellige vidensformer. Generelt udtrykkes der, at det kan være svært for de studerende at anvende forskningsviden, men der er generelt et ønske om større kendskab til forskningsviden. I forhold til sidste år: - Enighed om en positiv vurdering af indsatselementerne. - Langt flere eksempler på inddragelse af forskningsviden generelt et ønske om bedre kendskab til forskningsresultater. 1.4 Studenterprodukter Der inddrages overvejende professionsviden - typisk på to måder: - Prospektivt vejledende for praksis. - Retrospektivt tilbageskuende forklaring på hvorfor noget ikke fungerede som forventet Denne forståelse af teoretisk viden fører nok til refleksion over og kritik af egen praksis men sjældent til refleksion over og kritik af anvendt viden. Det anbefales at der: - Arbejdes målrettet medstuderendes kompetencer til at foretagesystematisk reflekteret undersøgelse af egen praksis. - Arbejdes systematisk med at forstå teoretisk viden(vidensformer og deres lødighed) og på den anden side at anvende teoretisk viden(vejledende). - Sker en tydeliggørelse af rammer og krav til praktikrapporterne angående kvalificering af studerendes læring gennem anvendelse af teori i relation til praktikken. - At det faglige og fagdidaktiske indhold i uddannelsen tildeles en mere fremtrædende plads. 3

4 1.5 Diskussion Diskrepansproblemet det anbefales at læreruddannelsesstederne indleder overvejelser over, hvordan styring efter de mål som uddannelsesbekendtgørelsen opstiller, kan blive en realitet. Det vil indebære en højere grad af målstyring med en tydeliggørelse af de enkelte aktiviteter med klare forventninger til de studerendes referencer, produkter og læring og at evaluering af foretages med reference til disse mål. Relationen mellem undervisere og studerende De studerende ansvar for valg af problemformulering eller fokusområde kan ligne ansvarsforskydning. Det kan diskuteres om det er den mest frugtbare støtte af de studerende læring, men det kunne ønskes, at der så var klarere formulerede og tydeligt relaterede til de mål, som de studerende forventes at nå. Rollevaretagelsen mellem studerende og undervisere bør overvejes. Vidensbase De studerendes tilsyneladende ret frie valg af teorier herunder arbejdet med at forankre undervisningspraksis i forsknings- og professionsviden bør følges af overvejelser over, om den teori der inddrages har en tilstrækkelig lødig og holdbar karakter. Det anbefales at professionslærernes undervisningsrolle overvejes med henblik på at facilitere de studerende læreprocesser dvs. graden af faglig vejledning af de studerende i deres valg, således at det bliver på et mere sikkert grundlag og måske også bredere perspektiv fremmes. 2 Indledning 3 Vejledningssamtaler Kommunikationen i vejledningssamtalerne cirkler overvejende om praksisviden. Det anbefales: - At overveje hvordan samtalerne kan få en mere analytisk karakter - At skabe grundlag for, at de studerende støttes i selv at beskrive og analysere undervisningen 4

5 - Samtalerne kan vinde ved at erfaringer med praksis i højere grad kobles til den professions- og forskningsviden, som de studerende har arbejdet med forud for praktikken Dette kan ske ved en styrkelse af: - Problemorienteret praktik som baggrund for aktiviteterne i praktikopholdet - Praktiklæreruddannelse - Inddragelse af praktiklærere i praktikforberedelse - og efterbehandling - Studiekreds for læreruddannelsens lærere og praktiklærere Indholdsmæssigt anbefales at sætte yderligere fokus på observation, analyse og vurdering af tegn i relation til mål for den undervisning praktikkanterne har forberedt og Fælles Mål. 4 Trepartsamtaler Anbefalinger se 1 resume og anbefalinger. 5 Fokusgruppeinterview Skive: - Vedr. tiltag i forbindelse med ekspert i undervisning side Vedr. mål for læreruddannelsen særligt målene for praktikfaget side 71 - Vedr. vidensformer side 75 6 Studenterprodukter Skive: - Vedr. anvendelse af teori s Samlet analyse af rapporter fra de 4 uddannelsessteder De fleste problemformuleringer tager udgangspunkt i nogle af de udfordringer, som de studerende har stået over for i praktikken. Problemstillingen begrundes typisk i en undren eller refleksion over oplevelser og erfaringer, som de studerende har gjort sig med fokus på hvordan de i deres fremtidige praksis kan håndtere disse udfordringer Indholdsmæssigt fokus I flertallet af rapporterne er det relationen mellem det didaktiske og elevers læring der træder i forgrunden. Faglige spørgsmål angribes ofte ud fra generelle 5

6 pædagogisk-psykologiske teorier, mens viden om faget eller fagdidaktisk teori sjældnere optræder. Fra alle uddannelsessteder er der rapporter, der benytter SMTTE-modellen og generelt er der opmærksomhed på formulering af mål og evaluering af undervisning Anvendelse af teori Prospektivt: Teori som redskab til planlægning og/eller af et undervisningsforløb. Teori fungerer her som foreskrivende der afprøves. Retrospektivt: Tager udgangspunkt i noget, der ikke fungerer, eller noget der gav anledning til undren. Teori kan her også fungere som middel til analytisk refleksion over praktikforløbet, med henblik på at kunne forstå og forklare Et generelt træk teori forstås som udtryk for idealer for praksis, som umiddelbart kan realiseres og at praksis afspejler eller bør afspejle teori. Leder nok til kritisk af egen undervisning, men sjældent til refleksion over eller kritik af teorierne og deres frugtbarhed i forhold til.. De studerende synes ikke trænede i at analysere og vurdere teorier og deres frugtbarhed? Der konkluderes ofte handleanvisende og lukket skal bl.a. retfærdiggøre de studerendes handlinger i praktikken Der er også eksempler på at de studerende har produceret ny viden om deres elever og deres muligheder for at agere som lærere Vidensformer De dominerende vidensformer er professionsviden og praksisviden Kontekstreferencer 6