Where everyone s responsibility becomes no one s responsibility (Lindhqvist and Lifset, 1997).

# "! "

Where everyone s responsibility becomes no one s responsibility (Lindhqvist and Lifset, 1997). 1

Abstract: Electrical and electronic equipment (EEE) are throughout the phases of production, use and disposal causing major problems to the environment. The most significant problems raises when waste of electrical and electronic equipment from the EU member states are not collected and properly treated, but instead end up being incinerated or land filled. The European Commission has with several regulation initiatives tried to reduce the environmental damage caused by the electrical and electronic equipment. The initiatives have reduced the problems to a certain level of prevention but it doesn t seem to be nearly enough. This thesis therefore seeks to solve the following question: Witch further regulatory initiatives especially in form of EU legislation can secure a reduction from the environmental problems related to electrical and electronic equipment? The thesis is studying the EU regulation of electrical and electronic equipment and evaluating the effectiveness of the initiatives to reduce the environmental damage from EEE. Afterwards the thesis examines the environmental damage from EEE through a lifecycle perspective. The environmental problems from the production, use and disposal phase is creating three different types of problems. Energy consumption caused by the use of EEE, loss of not renewable materials in the disposal phase and lead out of hazardous substances from the disposal phase. The three environmental problems demand different solutions of regulation. In the analysis it is evaluated which regulative initiatives that can secure a further reduction of the environmental damage from electrical and electronic equipment. Higher collective targets within the WEEE-directive and deposits on EEE are the most evident initiatives to regulate the loss of not renewable materials and the hazardous substances in the disposal phase. Furthermore the thesis point towards a collective producer responsibility with cost differentiation as the most evident initiative aimed at the production phase of EEE to reduce the use of hazardous substances in the production of EEE. 2

Resumé: Elektrisk og elektronisk udstyr giver gennem de forskellige livscyklusfaser anledning til væsentlige problemer for miljøet. De største problemer opstår fordi affald fra elektriske og elektroniske produkter ikke indsamles og behandles, men derimod ender på affaldsforbrænding og lossepladser i EU. EU har ved flere reguleringstiltag søgt at begrænse miljøbelastningerne fra Elektrisk og elektronisk udstyr. Tiltagene giver en effekt, men ikke i den grad der synes at være nødvendig. Specialet arbejder således ud fra følgende problemformulering: Hvilke yderligere reguleringstiltag kan der specielt fra EU gennemføres for at sikre en reduktion af miljøbelastningerne fra EEE? Specialet ser på den nuværende EU regulering af elektrisk og elektronisk udstyr og vurderer effektiviteten af de enkelte reguleringsinitiativer. Dernæst undersøger specialet miljøbelastningerne af EEE ud fra et livscyklusperspektiv. Miljøbelastningerne fra produktion, brug og bortskaffelse giver anledning til tre former for miljøbelastning. Energiforbrug i brugsfasen, tab af ikke fornyelige ressourcer i bortskaffelsesfasen og udledning af problematiske stoffer og materialer i bortskaffelsesfasen. De forskellige miljøbelastninger stiller forskellige krav til reguleringen. I analysen vurderes hvilke reguleringstiltag der kan sikre en yderligere reduktion af miljøbelastningen fra EEE. Højere indsamlingskrav i WEEE-direktivet samt pant på EEE er de oplagte reguleringstiltag for at reducere tab af ikke fornyelige ressourcer og udledning af problematiske stoffer og materialer i bortskaffelsesfasen. Dernæst peger specialet på et kollektivt EPR-system med prisdifferentiering, som det mest oplagte reguleringstiltag rettet mod produktionsfasen af EEE, for dermed at begrænse anvendelsen af problematiske stoffer og materialer i fremstilling af EEE. 3

INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1...6 INDLEDNING...6 PROBLEMFELT...6 PROBLEMFORMULERING:...10 UDDYBNING OG AFGRÆNSNING...10 METODE...13 PROJEKTDESIGN, KAPITELOVERSIGT...17 INTERVIEWS...19 BEGREBSAFKLARING:...20 KAPITEL 2...22 EU-REGULERING AF ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR...22 INDLEDNING...22 EU S MILJØPOLITIK INDEN FOR AFFALDSOMRÅDET...22 EU S AFFALDSREGULERING...27 EU-REGULERING AF ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER...28 DELKONKLUSION AF KAPITLET EU-REGULERING AF ELEKTRISK OG ELEKTRONISK UDSTYR...35 KAPITEL 3...38 WEEE DIREKTIVETS IMPLEMENTERING I EU-MEDLEMSLANDE...38 INDLEDNING...38 WEEE DIREKTIVETS IMPLEMENTERING I DANSK LOVGIVNING...38 HISTORISK RIDS AF DEN DANSKE DEBAT OM WEEE...42 VURDERING AF DE ØVRIGE EU MEDLEMSLANDES IMPLEMENTERET AF WEEE DIREKTIVET...43 DELKONKLUSION: WEEE DIREKTIVETS IMPLEMENTERING I EU-MEDLEMSLANDE...46 KAPITEL 4...47 PRODUCENTERNES EFTERLEVELSE AF WEEE-DIREKTIVETS PRODUCENTANSVAR...47 INDLEDNING...47 DEN DANSKE PRODUCENTANSVARSMODEL...47 VURDERING AF PRODUCENTANSVARSMODELLER I EU-MEDLEMSLANDE...51 DELKONKLUSION AF PRODUCENTERNES EFTERLEVELSE AF WEEE-DIREKTIVETS PRODUCENTANSVAR...52 KAPITEL 5...53 MILJØBELASTNINGEN FRA ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER...53 INDLEDNING...53 MILJØBELASTNING AF EEE UD FRA ET LIVSCYKLUSPERSPEKTIV...53 4

PRODUKTIONSFASEN...54 BRUGSFASEN...56 BORTSKAFFELSESFASEN...64 DELKONKLUSION: MILJØBELASTNINGEN FRA ELEKTRISKE OG ELEKTRONISKE PRODUKTER...82 KAPITEL 6...87 VURDERING AF POTENTIALER I EXTENDED PRODUCER RESPONSIBILITY...87 INDLEDNING...87 POTENTIALERNE I EPR TIL AT SKABE RENERE PRODUKTER...87 OPSAMLING OG DISKUSSION AF POTENTIALERNE I EPR TIL AT SKABE RENERE PRODUKTER...95 EPR I WEEE-DIREKTIVET...96 KAPITEL 7...102 ANALYSE OG DISKUSSION...102 INDLEDNING...102 MULIGHEDERNE I AT KATALYSERE RENERE EEE GENNEM WEEE-DIREKTIVETS PRODUCENTANSVAR...102 MILJØBELASTNINGEN FRA EEE MED DEN NUVÆRENDE EU REGULERING...105 DISKUSSION AF MULIGHEDERNE FOR AT REDUCERE MILJØBELASTNINGEN AF WEEE YDERLIGERE VED EU REGULERING....111 KAPITEL 8...113 KONKLUSION...113 KAPITEL 9...115 PERSPEKTIVERING...115 KAPITEL 10...117 KILDELISTE:...117 INTERVIEWS:...121 BILAG...122 BILAG 1: WEEE DEBAT ET HISTORISK RIDS FRA DANMARK...122 BILAG 2: BEHANDLINGSOVERSIGT AF EEE...127 BILAG 3: BEHANDLINGSOVERSIGT AF BATTERIER...128 5

Kapitel 1 Indledning Problemfelt Produktionen af elektrisk og elektronisk udstyr (herefter EEE 1 ) er inde i en kraftig vækst. Dette har medført, at elektrisk og elektronisk udstyr er en af de hurtigst voksende former for fremstillingsindustri i den vestlige verden og den teknologiske innovation skubber til stadighed til udskiftningshastigheden af EEE [EU, 2000]. Elektroniksektoren er præget af høj teknologiudvikling. Dette skaber hyppige skift i design og faldende priser på nye produkter. De lave nypriser på mange former for EEE, set i forhold til høje arbejdslønninger ved reparation har gjort, at meget elektronik i er blevet til køb og smid ud produkter med kortere levetid til følge, særligt for forbrugerelektronik 2. Ovenstående forhold har medført at mængden af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (herefter WEEE 3 ) der dannes i de industrialiserede dele af verden vokser hurtigt [EU, 2002 a]. EU opgjorde for året 1998 den genererede mængde WEEE til 6 millioner ton, hvilket svarede til at hver EU borger i gennemsnit havde genereret 19 kg elektronikaffald det pågældende år [EU, 2000]. EU kommissionen vurderede ligeledes fra 1998 en årlig vækst på mellem 3-5 %, hvilket svarer til en fordobling af affaldsmængden hvert 12 år [EU, 2000]. Elektrisk og elektronisk udstyr giver gennem livscyklusforløbet (produktion, brug og bortskaffelse) anledning til tre former for miljøbelastning der er særligt problematisk. - Stort energiforbrug i brugsfasen. - Tab af ikke fornyelige ressourcer i bortskaffelsesfasen. - Udledning af miljøbelastende stoffer materialer i bortskaffelsesfasen. Energiforbruget fra EEE skaber miljøbelastninger afledt af måden energiproduktionen sker på. Energiproduktion i EU er baseret på fossile brændsler, atomkraft samt vedvarende energi der henholdsvis udgør 59%, 29% samt 12% af energiproduktionen, baseret på 2004 tal [EU, 2007]. Miljøbelastning fra fossile brændsler giver anledning til miljøbelastning i form af drivhuseffekt, forsuring, slagge og røggasrensningsprodukter. Atomkraft giver miljøbelastning i form af radioaktive affaldsprodukter. Vedvarende energiproduktion blandt andet i form af vind, vandkraft samt biobrændsel reducere miljøbelastningen fra EEE væsentligt. Brug af ikke fornyelige ressourcer i EEE, primært i form af metaller, skaber miljøproblemer i forbindelse med affaldshåndteringen ved end-of-life. Dette skyldes primært, at meget WEEE i EU ikke indsamles særskilt og behandles, men i stedet smides i dagrenovation til affaldsforbrænding eller lossepladser. Ender WEEE 1 Electrical and Electronic Equipment 2 Herefter kaldet Business to consumer elektronik 3 Waste of Electrical and Electronic Equipment 6

ubehandlet i affaldsforbrænding eller på lossepladser, vil indholdet af de ikke fornyelige metaller i WEEE gå tabt. EU kommissionen har i 1998 vurderet EU s andel af WEEE til affaldsforbrænding og lossepladser til 90 % [EU, 2000]. Indhold af miljøbelastende stoffer i EEE skaber miljøproblemer i forbindelse med affaldshåndteringen ved end-of-life [EU, 2002 b]. Af problematiske stoffer og materialer i EEE kan blandt andet nævnes Bly, Kviksølv, Cadmium, Hexavalent Chrom, bromerede flammehæmmere PBB/PBDE/deca-BDE, kondensatorer med PCB, plast af PVC, CFC/HCFC/HFC/HF, Selen, flourcente stoffer. I starten af 90 erne satte EU fokus på de problemer EEE skaber. Og i femte miljøhandlingsplan fra 1992 blev miljøbelastningerne fra EEE sat på EU s dagsorden. Energimærkningsdirektivet fra 1995 skulle sikre at nogle af de mest energiforbrugerne husholdningsapparater reducerede deres energiforbrug. Initiativerne der skulle sikre at WEEE var mindre miljøbelastende i bortskaffelsesfasen blev først endeligt vedtaget gennem to direktiver i januar 2003. Det ene var RoHS-direktivet 4 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr [EU, 2002 b]. Det andet var WEEE-direktivet om håndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr [EU, 2002 a]. RoHS direktivet stiller forbud mod anvendelse af Bly, Kviksølv, Cadmium, Hexavalent Chrom, bromerede flammehæmmere PBB/PBDE i produktion af EEE [EU, 2002 b]. RoHS direktivets forbud mod anvendelse af stofferne betyder reducerede problemer fra EEE i bortskaffelsesfasen. Men der er mange undtagelser mod forbudet af stofferne og materialerne, dvs. komponenter og andre anvendelser hvor de forbudte stoffer alligevel må benyttes, idet der i direktivet er en hensyntagen til om det er teknisk og økonomisk muligt at gennemføre en substitution af stofferne. WEEE direktivet forpligter producenter af EEE til af påtage sig ansvaret for håndtering af EEE når det ved end-of-life bliver til affald. WEEE-direktivets producentansvar 5 indbefatter at producenterne påtager sig det finansielle ansvar for indsamling og behandling af WEEE ud fra nogle nøje fastsatte krav i direktivet. Kravene er minimumskrav hvilket betyder at EU-medlemslande frit kan vælge at indføre højere nationale krav end direktivet påbyder. De vigtigste krav i WEEE direktivet er indsamlingskravet på minimum 4 kg WEEE pr. borger pr. år. Genanvendelses- og nyttiggørelseskravet på mindst 50-75% og 70-80 % afhængig af produkttype. Og kravet om udtagning af farlige materialer og komponenter fra WEEE herunder kondensatorer(pcb), Kviksølvholdige komponenter, batterier, printkort > 10 cm 2 samt printkort fra mobiltelefoner, tonerpatroner, plast med bromerede flammehæmmere, asbestaffald, billedrør, CFC / HCFC / HFC / HF, LCD-skærme, kabler, elektrolytkondensatorer samt komponenter med radioaktive stoffer eller ildfaste keramiske fibre. I forhold til EU s egen worst case vurdering betyder et indsamlingskrav på 4 kg WEEE pr. borger pr. år, at nogle EU lande vil komme til at behandle omkring 20 % af WEEE, mens op mod 80% af den årlige mængde WEEE stadig vil affaldsforbrændes eller smides på lossepladser. Nogle EU lande har samlet WEEE særskilt i mange år, 4 Restriction of the use of certain Hazardous Subtances 5 Producentansvar oprindeligt fra det engelske Extended Producer Responsibility (EPR) 7

og har derved opnået en højere indsamlingsmængde WEEE end de 4 kg pr. indbygger pr. år. Danmark har indsamlet WEEE særskilt siden 1999 og Miljøstyrelsen vurderer at der i 2006 blev behandlet ca. 80.000 ton WEEE om året i Danmark, hvilket svarer til 14-15 kg pr. indbygger om året. Ca. 30.000 tons er fra Erhverv mens de ca. 50.000 ton WEEE kommer fra husholdningen primært via genbrugsstationer [Mst, 2006]. Tager man det gennemsnitlige skøn vurderet af EU i 1998 om, at hver EU-borger genererer 19 kg WEEE om året [EU, 2000], så svarer dette til en behandlingsprocent på omkring 75 %. Dette efterlader en mængde WEEE svarende til 25 % der ikke indsamles særskilt. Men procentandelen der ikke sorteres særskilt er formentligt højere, da 19 kg pr. indbygger er et gammelt gennemsnitstal fra EU og tallet afhænger af forbruget af EEE, hvilket er siden 1998 er steget støt. Den kollektive ordning Elretur, der modtager ca. 80-85 % af de danske mængder WEEE, vurderer det samlede danske salg af elektriske og elektroniske produkter til at være 175.000 ton i 2006 [Elretur, 2007]. Stilles den vurderede mængde solgt EEE op mod de 80.000 ton indsamlet WEEE, så vil indsamlingsprocenten i 2006 kun at være 45 %. Elretur mener at differencen mellem mængden af nye produkter og indsamlet elskrot skyldes 3 faktorer: En fortsat vækst i antallet af solgte produkter. En pulterkammereffekt dvs. en akkumulering af EEE hos forbrugerne. Og at indsamlingsordningerne ikke er 100% effektive og at især mindre apparater i væsentlig udstrækning bliver bortskaffet med blandet dagrenovation og affaldsforbrændes [Elretur, 2007]. Elreturs vurdering stemmer meget godt overens med en undersøgelse fra miljøstyrelsen om eksport af WEEE udarbejdet af Planmiljø. Undersøgelsen vurderer den behandlede mængde 6 WEEE indenfor produktkategorierne Tv-skærme og monitorer, computere og hårde hvidevare til, at være 22800 ton [MST, 2006]. I forhold til den anslåede totalmængde af solgt WEEE inden for disse produktgrupper, svare dette til en indsamlings- og behandlingsgrad på 65%. Der er således en mængde på 12000 ton WEEE for de nævnte produktkategorier, der ikke kan gøres rede for, hvilket svare til 35 % [MST, 2006]. Undersøgelsen vurderer, at mængden der ikke kan gøres rede for, enten vil bortskaffes via affaldsforbrænding, sælges som brugte elprodukter eller akkumuleres hos forbrugerne. Elreturs vurdering peger på, at det især er de mindre elektriske og elektroniske apparater der i væsentlig udstrækning ikke indsamles. Planmiljøs vurdering omfatter primært de store elektriske og elektroniske apparater som i forhold til elreturs vurdering indsamles i højere grad. De to indsamlingsprocentsatser er således ikke nødvendigvis i uoverensstemmelse. RoHS direktivets forbud mod anvendelse af stofferne vil reducere nogle af de problemer der er forbundet med udledning af miljøbelastende stoffer materialer i bortskaffelsesfasen. Der er dog stadig en del undtagelser til forbudet og der er stadig mange stoffer og materialer i EEE der fortsat giver anledning til problemer. WEEE direktivet stiller krav om, at nogle af de problematiske stoffer skal fjernes fra den særskilt indsamlede WEEE. Her er det dog vigtigt at huske på at indsamlingsgraden er vurderet til 20 % for de EU lande der ikke førhen har indsamlet WEEE særskilt og omkring 45 % for et land, som i 8 år har indsamlet WEEE særskilt, så problemerne fra WEEE vil stadig forefindes. Der er ingen tvivl om at en væsentlig del af løsningen for at reducere miljøbelastningerne kan findes i en øget indsamling af WEEE. Kravene i WEEE 6 Mængderne er baseret ud fra oparbejdningsvirksomhedernes tal fra 2005. 8

direktivet på 4 kg pr. indbygger synes ikke at være høje nok. Men selv hvis WEEEdirektivets krav blev sat væsentlig op ville det stadig ikke løse alle problemer. De netop gennemgåede danske eksempler symbolisere dette godt. I 8 år har Danmark indsamlet WEEE særskilt, men alligevel er den samlede behandlingsprocent for WEEE kun 45 % og for produktgrupperne tv-skærme og monitorer, computere og hårde hvide varer vurderet til 65 %. Hvor stor en procentandel af den ikke behandlede mængde der henholdsvis affaldsforbrændes, sælges som brugte el-produkter, akkumuleres hos forbrugerne eller skyldes en stigning i salg af EEE er dog svært at vurdere. Der findes ikke rigtig nogle større undersøgelser om hvor meget WEEE der fejlsorteres og affaldsforbrændes. Men det der fangede min interesse for dette projekt var netop en undersøgelse jeg lavede i forbindelse med mit praktikophold på Vestforbrænding i foråret 2005. Jeg var projektansvarlig for en stikprøveundersøgelse af 123 vognlæs dagrenovation indeholdende 684,5 ton affald. Dagrenovationen blev undersøgt for indhold af ureglementeret affald på vestforbrændings modtagekontrolanlæg i forhold til Vestforbrænding modtageregler. De 684,5 ton dagrenovation indeholdte, i den synlige del af affaldet 7, i alt 39 større elektronikemner (>30 cm) herunder Pc-skærme, computere, printere, videomaskiner, dvd er osv., samt 51 mindre elektronikemner (<30 cm) herunder radioer, telefoner osv. [Vestfor, 2005]. Så WEEE i dagrenovation til affaldsforbrænding skete altså hyppigt 2005, selvom Danmark har haft særskilt indsamling af WEEE siden 1999. Ovenstående taler for, at et andet vigtigt element mht. at reducere miljøbelastningerne fra EEE. Nemlig en reduktion af de problematiske stoffer og materialer i højere grad end hvad RoHS og WEEE-direktivet p.t. formår. RoHS-direktivets krav er til produktionsfasen, så effekten virker i bortskaffelsesfasen hvad enten WEEE indsamles og behandles eller den affaldsforbrændes. Men RoHS direktivet forbud er kun på nogle af de problematiske stoffer og materialer, 4 tungmetaller og 2 bromerede flammehæmmere. WEEE direktivets krav om udtagning af problematiske stoffer sker ved end-of-life. WEEE direktivets krav indeholder mange af de resterende problematiske stoffer, men ikke alle, idet f.eks. PVC og deca-bde m.fl. ikke er underlagt krav i WEEE-direktivet. Men det vigtigste er at WEEE-direktivets krav er til bortskaffelsesfasen og det derved kun rammer den del af WEEE der indsamles og behandles særskilt. Derved vil WEEE-direktivets krav ud fra en worst case betragtning sikre en indsamlingsgrad på ca. 20 % for de lande de EU-medlemslande der ikke førhen har indsamlet WEEE særskilt og derfor kun forventes at indsamle lidt over 4 kg pr. borger pr. år. Og for et land som Danmark der siden 1999 har indsamlet og behandlet WEEE særskilt er indsamlingsprocent ved et uændret indsamlingsniveau omkring 45 % af WEEE. Så en forholdsvis stor andel problematiske stoffer vil fortsat ende i affaldsforbrænding og lossepladser i med den nuværende EU regulering. Ovenstående peger på at yderligere reguleringstiltag der fokuserer på reducere indholdet af problematiske stoffer og materialer i produktionsfasen vil være særdeles interessant. EU s tanker bag indførelsen af producentansvaret i WEEE-direktivet var også oprindeligt, at det kunne medføre incitamenter for producenterne af EEE til produktion af renere EEE. Ideen i producentansvaret er ganske fornuftig. Det er producenterne der fremstiller de elektriske produkterne og fastsætter hvilke stoffer, 7 En væsentlig del af affaldet fra den undersøgte mængde dagrenovation var i lukkede almindelige små affaldsposer. Ca. 30-45 % af affaldet var desuden fra opsamlingsmateriel hvor der anvendes i 80 liters papirsække eller sorte affaldssække. Elektronik >30 cm har således ikke altid været synlig fra modtagekontrolrummet. 9

materiale og komponenter de indeholder. Kan man få indført incitamenter for producenterne til kontinuerligt at fokusere på design og fremstilling af renere EEE er det et yderst interessant reguleringsværktøj. I det endelige WEEE-direktiv blev der imidlertid ikke opstillet krav til hvordan EUmedlemslandende specifikt har skulle etablere et producentansvarssystem, der indeholdte incitamenter til producenterne til kontinuerligt at fokusere på design og fremstilling af renere EEE. WEEE-direktivet synes således ikke fået den effekt der oprindeligt var tiltænkt. Dette er ligeledes en af årsagerne til at jeg har beskæftiget mig med dette speciale. Jeg er af den opfattelse, at der i WEEE-direktivet er et uudnyttet potentiale i EPR, som en løsningsmodel til produktion af renere WEEE. Derfor, set i forhold til de problematiske miljøbelastninger fra EEE. WEEEdirektivets lave indsamlingsprocentsatser. Et noget ineffektivt producentansvar i WEEE-direktivet. EU s fremskrivninger af den årlige vækst af WEEE på mellem 3-5 %, svarende til en fordobling af affaldsmængderne hver 12 år. Så finder jeg det nødvendigt, at vurderer hvilke reguleringstiltag eller ændringer af de eksisterende direktiver der kan reducere miljøbelastningen fra WEEE yderligere. Problemformulering: Hvilke yderligere reguleringstiltag kan der specielt fra EU gennemføres for at sikre en reduktion af miljøbelastningerne fra EEE? Uddybning og afgrænsning Internationalt problem der kræver løsninger i fællesskab på EU-niveau Miljøproblemerne forbundet med produktion, brug og bortskaffelse af WEEE er et internationalt problem, idet producenter og importører af WEEE samt underleverandører og komponentfremstillingsvirksomheder i høj grad er internationale virksomheder. Eksempelvis eksporterer Danmark op mod 90% af den EEE der produceres herhjemme [Erhvervsbladet, 2001]. Derudover importerer Danmark stort set alt forbrugerelektronik, men er alligevel et mikroskopisk marked for de store internationale producenter som Sony, Canon, HP osv. Nationalt kan man godt løse nogle af miljøproblemerne, som WEEE forårsager. Et EU-medlemsland kan ved krav om særskilt indsamling og behandling begrænse nogle af de problemer der opstår i bortskaffelsesfasen af WEEE. Begrænsningen kan f.eks. ske ved udtagning af problematiske stoffer og materialer. Også krav til genanvendelse af materialerne kan reducere tab af ikke fornyelige ressourcer. Men som beskrevet i problemfeltet, så løser man ikke alle problemer forbundet med EEE, ved tiltag rettet mod bortskaffelsesfasen. Nogle problemer kan kun løses ved kilden til problemet, dvs. initiativer rettet mod produktionsfasen på et større marked. Initiativer rettet mod produktionsfasen af EEE er eksempelvis initiativer til reduktioner af energiforbrug i designfasen; initiativer til begrænsning af anvendelsen af problematiske stoffer og 10

materialer i designfasen eller initiativer til begrænsning af anvendelser af ikke fornyelige ressourcer i designfasen. Initiativer rettet mod design og produktionsfasen af EEE kan kun løses ved en fælles indsats og dermed påvirkning af et stort EEE-marked f.eks. på europæisk niveau i stil med EU s RoHS direktiv. Vælger f.eks. Danmark og Sverige at indføre initiativer rettet mod produktionsfasen, f.eks. i form af forbud mod brug af brommerede flammehæmmere og PVC i EEE, så er det ikke den store påvirkning dette vil føre til hos de internationale virksomheder, idet Danmark og Sverige er et lille marked internationalt set. Og netop derfor beskæftiger nærværende speciale sig med, at finde løsningstiltag på EU niveau, som er et passende stort marked til at de internationale producenter og virksomheder af delkomponenter kan forventes at tilpasse deres produktion derefter. Studie af dansk indsamlings- og behandlingspraksis af WEEE anvendes til at underbygge løsningsforslag. Løsningstiltag skal ske på EU-niveau og resulterer i forbedringer i alle de 25 EUmedlemslande. Men for overhoved at komme så langt, at jeg er i stand til at give konkrete bud på løsningstiltag, så skal jeg have en indsigt i miljøbelastningerne fra EEE i produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen afledt af den nuværende EU-regulering. Danmark er valgt som eksempel, idet viden om miljøbelastningerne i de forskellige faser af EEE livscyklus i høj grad afhænger af den konkrete indsamlings- og behandlingspraksis. At det er den danske indsamlings og behandlingspraksis jeg vil undersøge er oplagt af to årsager. Den vigtigste årsag er at den danske indsamlings- og behandlingspraksis sammenlignet med andre EU medlemslande ligger i den gode ende. Den anden årsag til at vælge dansk praksis, at det er mest anvendeligt for mig at vide noget den danske indsamlings og behandlingspraksis, da det er i Danmark jeg vil arbejde efter endt studieforløb. Ulempen ved kun at fokusere på dansk praksis er, at jeg kan have overset relevante indsamlings- og behandlingsmetoder anvendt i andre EU lande der kunne have påvirket mine bud på løsningstiltag. Vurdering af Extended Producer Responsibility (EPR) som løsningstiltag En del af min tilgang til dette projekt har været en interesse for EPR som reguleringsprincip. WEEE-direktivets producentansvar skulle oprindeligt have ført til renere EEE, men i praksis synes der ikke at være de store incitamenter til produktion af renere EEE afledt af WEEE-direktivets bestemmelser. Nogle forskere herunder Lindhqvist m.fl. samt miljø- og græsrodsorganisationer mener stadig der er håb for EPR med individuelt producentansvar i WEEE-direktivet og peger på de forskellige lande forskellige implementeringspraksis som en del af problemet. Specialet vil derfor vurderer potentialerne i EPR, som løsningstiltag forankret i WEEE-direktivet [Lindhqvist og lifset 2003 og Lindhqvist; Tojo og Rossem, 2006]. Fokus på WEEE fra husholdninger Specialet afgrænser sig til kun at beskæftige sig med den del af WEEE, som i WEEE direktivet betegnes WEEE fra husholdninger. WEEE fra husholdninger er det virksomheder kalder Business to consumer (B2C) produkter. B2C-produkter kendetegnes ved, at producenten mister kontrollen med produktet i det øjeblik en forbruger køber det. Når produktet når End-of-life er det nu op til den enkelte forbruger, at sikre produktet får en korrekt affaldshåndtering. Dette sker ikke altid og 11

derfor ender store mængder WEEE i dagrenovation til f.eks. affaldsforbrænding. B2C elektronik er typisk mindre omkostningsfulde produkter med kort levetid. Lav levetid og pris kombineret med at producenten mister kontrollen over produkterne har den betydning, at producenterne sjældent designer B2C elektronik med henblik på reparation, genbrug eller genanvendelse. Anderledes ser det ud med den EEE der bortskaffes fra virksomheder. Disse produkter betegnes Business to Business produkter (B2B). Dvs. sælger en producent noget udstyr til en virksomhed, så følger der ofte en serviceaftale med. Serviceaftalen sørger for at producenten reparere eller udskifter forældet eller defekt EEE med nyt. I den forbindelse sørger producenten for at medtage det brugte udstyr til reparation, genbrug eller genanvendelse. Producenten mister således ikke kontrollen over produkterne og derfor er mange B2B-produkter designet til at kunne skilles af og repareres. Ved end-of-life opstår der også mulighed for genbrug af funktionelle dele i produkterne og slutteligt giver det også gode betingelser når produkterne skal demonteres og genanvendes [Anders Grønbeck, 2005; Interview]. Specialet vil ikke beskæftige sig med B2B-produkter, idet miljøproblemerne synes at være langt mindre udtalte. 12

Metode For at kunne give et fyldestgørende svar på, hvilke yderligere reguleringstiltag der specielt fra EU kan gennemføres for at sikre en reduktion af miljøbelastningerne fra EEE har det været nødvendigt at tilegne mig viden og få indsigt inden for følgende tre områder. 1) Den nuværende EU regulering af EEE. 2) Miljøbelastning fra EEE i produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen. 3) Teorien bag og mulighederne i Extended Producer Responsibility (EPR). Den nuværende EU regulering af EEE Indsigt i den nuværende EU reguleringer nødvendig for at kunne vurdere i hvilken grad disse fører til reduktioner af miljøbelastninger fra EEE. Men også nødvendig for i analysen at kunne vurdere, om der er steder det vil være oplagt at justere eksisterende direktiver eller indsætte initiativer der reducerede miljøbelastningen fra EEE yderligere. I erkendelsesskema (nr. 1) på næste side har jeg udspecificeret de spørgsmål jeg har arbejdet efter, den anvendte teknik samt en kort opsummering af de opnåede resultater deraf. De opnåede resultater har medført at jeg har arbejdet videre med den problemstilling der åbnede sig op, og derved resulterede i et nyt spørgsmål. Miljøbelastning fra EEE i produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen. Indsigt i miljøbelastningerne fra EEE i produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen er nødvendig for at vurderer hvor miljøbelastningerne er af størst betydning, samt hvorvidt og hvordan det ved regulering er muligt reducere miljøbelastningen. Miljøbelastninger i form af udledning af problematiske stoffer og materialer fra WEEE samt miljøbelastninger i form af tab af ikke fornyelige ressourcer fra WEEE opstår ved en kombination af, hvordan EEE fremstilles i produktionsfasen, samt hvordan WEEE indsamles og behandles i bortskaffelsesfasen. På grund af denne specifikke sammenhæng mellem miljøbelastninger fra EEE og indsamling og behandlingspraksis anvendes den danske behandlingspraksis, som det gennemgående eksempel i specialet. Se i erkendelsesskema (nr. 2) hvilke spørgsmål og jeg har arbejdet og hvilke teknik jeg har brugt samt hvilke resultater jeg har opnået herved. Potentialerne i Extended Producer Responsibility (EPR) Indsigt i EPR s potentiale til at reducere miljøbelastninger fra EEE er vigtig. Dels er det nødvendigt for forstå tankegangen bag indførelsen af producentansvaret i WEEEdirektivet, der var tænkt til at skabe væsentlige incitamenter for producenter af EEE til at fremstiller renere EEE. For p.t. vil producentansvaret kun stå til at få en stærkt begrænset effekt i 12 ud af de 25 EU-medlemslande. Indsigt i EPR s potentiale til at reducere miljøbelastninger er også vigtig for at kunne vurdere hvad der skal til for at EPR kan forankres i WEEE-direktivet, så det i højere grad kan føre til produktion af renere EEE. Se spørgsmål, teknik og resultater i erkendelsesskema (nr. 2). 13

Delmål, Erkendelsesopgaver Konkrete spørgsmål Data / teknik Resultat Indsigt i den nuværende EU regulering Hvilken regulering er EEE underlagt og hvorledes søger denne at reduceres de miljøbelastninger der opstår i produktion, brug og Litteraturstudier af EU's bortskaffelse af EEE? miljøhandlingsplaner og EU-direktiver. I hvilken grad kan EU forvente at opnå en reducering af miljøbelastningerne fra WEEE? Danmark bruges som et eksempel på hvordan WEEEdirektivet kan implementeres. Hvordan har Danmark og øvrige EUmedlemslande indlejret incitamenter til for producenterne til at fremstille renere EEE? Danmark bruges som eksempel på hvordan en producentansvarsmodel kan se ud. Er der nogle EU medlemslande, hvor producenterne har skabt en kollektiv model der har indlejret incitamenter for producenterne til at fremstille renere EEE. Litteraturstudier af den danske elskrotbekendtgørelse og lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse afledt af WEEE-direktivet. Interview med relevant medarbejder hos miljøstyrelsen. Litteraturstudier af rapporten "lost in transposition - a study of the implementation of individual producer responsibility in the WEEE directive" som en vurdering af hvorvidt de enkelte EUmedlemslande har indført producentansvaret i henhold til principperne i EPR. Interview af den kollektive ordning Elretur samt producenter af EEE i form af Canon Danmark A/S og Zitech A/S. Desuden litteraturstudier af producenternes branche-organisationers anbefalinger til efterlevelse af WEEEdirektivets producent-ansvar. En gennemgang af de kollektive ordninger i EU-medlemslande. Gennemgangen har ikke været komplet, idet direktøren fra den kollektive ordning Elretur via hans kendskab og samarbejde til de kollektive ordninger i EU med stor sikkerhed vurderer at der p.t. ikke er kollektive ordninger i andre EU-lande der har indlejret incitamenter for producenterne til fremstilling af renere EEE. RoHS-direktivet fører til en mærkbar reduktion af miljøbelastningerne fra WEEE, idet udledning af problematiske stoffer og materialer vil reduceres. WEEE-direktivet vil give en reduktion af miljøbelastningerne pga. de øgede krav til indsamling og behandling af WEEE. WEEE-direktivet giver EUmedlemslandene frihedsgrader til at implementere vigtige aspekter af producentansvaret på forskellige måder. Således er det i sidste ende op til de enkelte EU-medlemslande at afgøre om de vil indlejre incitamenter for producenterne af EEE til at fremstille renere EEE. Kun 12 ud af 25 EU-medlemslande har i deres nationale lovgivning gjort producenter af EEE ansvarlig for finansiering af indsamling og behandling af eget WEEE, og dermed efter tankegangen i EPR skabt mulighed for producenten kan fremstille renere EEE. Danmark er ikke en af dem. Miljøstyrelsen henviser til, at det fra dansk side er valgt kun at følge de mindstekrav WEEE-direktivet kræver og det er op til de danske EE producenter og importører, at vurderer om de vil skabe et producentansvars-system med incitamenter til produkt-udvikling. Men i praksis har de fleste producenter i EU valgt at varetage producentansvaret ved indmeldelse i en kollektive ordning og ikke individuelt. Der er ingen af de kollektive ordninger i EU, der har indlejret økonomiske incitamenter til produktudvikling, ej heller den kollektive ordning Elretur. Dette skyldes i Elretur dels er en i forvejen svær opstartsfase og dels, at en sortering af "consumer-weee" i produktmærker ikke har haft den store interesse i bestyrelsen. Prisdifferentieret betalingssystemer har aldrig været diskuteret i bestyrelsen. 14

Delmål, Erkendelsesopgaver Konkrete spørgsmål Data / teknik Resultat Hvad er miljøbelastningen af elektriske og elektronisk udstyr i produktionsfasen? Litteraturstudier af rapporter fra Miljøstyrelsen, Elektronikpanelet og Wuppertal instituttet. Miljøbelastning fra produktionsfasen af EEE er primært i form af anvendelsen af ikke fornyelige ressourcer og brug af problematiske stoffer og materialer. Indsigt i miljøbelastningen fra EEE ud fra en livscyklusbetragtning. Hvad er miljøbelastningen af elektriske og elektronisk udstyr i brugsfasen? Miljøbelastningen afhænger af de enkelte EU-25 landes specifikke forhold. Eksemplificeret ud fra EU total set og danske forhold. Hvad er miljøbelastningen af elektriske og elektronisk udstyr i bortskaffelsesfasen? Dette kræver indsigt i de forskellige behandlingsformer for WEEE. Miljøbelastningerne afhænger af de enkelte EU-medlemslande indsamling og behandlingspraksis. Danmarks indsamling og behandlingspraksis er brugt som eksempel på miljøbelastningen fra WEEE. Litteraturstudier af rapporter fra Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Elektronikpanelet samt statistik fra EU. Litteraturstudier af rapporter fra Miljøstyrelsen og plastindustrien. Empirisk undersøgelse af danske behandlings og genanvendelsesvirksomheders praksis samt interview med relevante behandlingsvirksomheder. Miljøbelastning fra brugsfasen af EEE er de afledte effekter af apparaternes energiforbrug. Miljøbelastning fra bortskaffelsesfasen af EEE er udledning af problematiske stoffer og materialer samt tab af ikke fornyelige ressourcer. Det største tab af ikke fornyelige ressourcer samt udledning af problematiske stoffer og materialer sker i Danmark pga. WEEE af forbrugeren ikke i tilstrækkelig grad sorterer WEEE særskilt, og derved ender meget WEEE i dagrenovation til forbrænding. Udledning af problematiske stoffer og materialer er stærkt begrænset i den mængde WEEE der indsamles særskilt og behandles. Der sker dog fortsat et mindre tab af ikke fornyelige ressourcer i forbindelse med behandling og oparbejdning af WEEE. Vurdering af potentialer i EPR Har EPR potentiale til at reducere miljøbelastninger fra EEE? WEEEdirektivets producentansvar var oprindeligt tænkt til at katalysere renere EEE, men i praksis er effekten stærkt begrænset, idet de fleste producenter af EEE har valgt de kollektive ordninger. Kan principperne i EPR stadig forankres i WEEEdirektivet, så det fører til produktion af renere EEE? Litteraturstudier af teori bag EPR; Primært rapporter fra Lindhqvist og OECD. Ulemperne ved at indfører individuelt producentansvar med ansvar for egne "postconsumer" produkter er mange, set i forhold til den potentielle reducering af miljøbelastningerne det er muligt at opnå. De logistiske aspekter i forbindelse med indsamling af egen produkter et problem. De konkurrencemæssige aspekter er ligeledes et væsentligt problem, idet små virksomheder synes at blive hårdere ramt af de økonomiske omkostninger forbundet med den logistiske indsamling af egne produkter. De nævnte problemer skal ses op mod, at behandlings-omkostningerne kun udgør 1-3 % af priserne på nyt EEE og derfor opstår der kun meget små potentialer for produktudvikling mod renere EEE. Mange virksomheder har valgt kollektive ordninger i stedet for IPR. Specialet peger på en prisdifferentiering i de kollektive ordninger f.eks. efter af produkters indhold af problematiske stoffer og materialer. 15

Projektdesign, Grafisk præsentation Problemformulering. Hvilke yderligere reguleringstiltag kan der specielt fra EU gennemføres for at sikre en reduktion af miljøbelastningerne fra EEE? Nuværende EU regulering af EEE. Gennemgang af den nuværende EU-regulering af EEE med fokus på at kunne give en vurdering af reguleringstiltagenes reduceringspotentialet på miljøbelastningerne fra EEE. Miljøbelastning fra EEE. Gennemgang af miljøbelastningen fra EEE ud fra et livscyklusperspektiv. Eksemplificeret ud fra den danske indsamling og behandlingspraksis. Vurdering af EPR. EPR s potentiale til at reducere miljøbelastninger fra EEE. Kan EPR forankres i WEEE-direktivet, så det giver reduceret miljøbelastning fra EEE. WEEE direktivets implementering i EUmedlemslande. WEEE direktivet er et minimumsdirektiv. Har de enkelte medlemslande indlejret incitamenter til for producenterne til at fremstille renere EEE. Danmark bruges som et eksempel på hvordan minimumsdirektivet kan implementeres. Produktionsfasen. Miljøbelastning ved produktion af EEE. - Forbrug af ikke fornyelige ressourcer Brugsfasen. Miljøbelastning ved brug af EEE. - Energiforbrug Producentansvarsmodel afledt af WEEE direktiv. Hvordan varetager producenterne deres producentansvar. Eksemplificeret ved den danske producentansvarsmodel. Bortskaffelsesfasen. Miljøbelastning ved bortskaffelse af EEE vurderet ud fra de forskellige behandlingsformer. - Udledning af problematiske stoffer - Tab af ikke fornyelige ressourcer Analyse. Vurdering af hvilke reguleringstiltag der kan sikre en yderligere reduktion af miljøbelastningen fra EEE. Højere indsamlingskrav i WEEE direktivet samt et kollektivt EPR-system med prisdifferentiering er de mest oplagte løsninger.

Projektdesign, kapiteloversigt Kapitel 2: EU-regulering af elektrisk og elektronisk udstyr. Kapitlet gennemgår EU s miljøpolitik indenfor affaldsområdet ud fra miljøhandlingsplaner og redegørelser. Efterfølgende gennemgås EU s regulering af elektrisk og elektronisk udstyr med en uddybende gennemgang af WEEE og RoHSdirektivet. Kapitlet skal give viden der kan være med til at besvare følgende arbejdsspørgsmål: Hvilken regulering er der på EEE og hvorledes søger denne at reduceres de miljøbelastninger der opstår i produktion, brug og bortskaffelse af EEE? I hvilken grad kan EU forvente at opnå en reducering af miljøbelastningerne fra WEEE? Kapitel 3: WEEE direktivets implementering i EU-medlemslande. Kapitlet gennemgår først den danske implementering af WEEE-direktivet. Herved fås et dybdegående eksempel på, hvordan WEEE-direktivet kan implementeres. Dernæst gives et historisk rids af vigtige tendenser i den danske WEEE-debat fra nogle år op til WEEE direktivets endelige tilblivelse og frem til i dag. Dette gøres for at få en bedre forståelse af problematikken om renere EEE, producentansvar og produktudvikling ud fra de forskellige aktørers synsvinkler samt for at få en forståelse af hvorfor den danske lovgivning ikke stiller krav til producenterne om ansvar for eget WEEE. Til sidst gennemgår kapitlet om de 25 EU-medlemslandene har indlejret incitamenter for producenterne til at fremstille renere EEE. Kapitlet skal give viden der kan være med til at besvare følgende arbejdsspørgsmål: Har Danmark og de øvrige EU-medlemslande gennem implementeringen af WEEEdirektivet indlejret incitamenter for producenterne til at fremstille renere EEE? Kapitel 4: Producenternes efterlevelse af WEEE-direktivets producentansvar. Hvordan efterleves WEEE-direktivets producentansvar af producenterne af EEE i de enkelte EU-medlemslande. Den danske producentansvarsmodel beskrives for at give en dybdegående eksempel på hvordan producenterne kan efterleve WEEE-direktivets krav om producentansvar. Herunder en gennemgang af producenternes måde hvorpå de i Danmark organisere og finansiere indsamling og behandling af WEEE. Kapitlet skal give viden der kan være med til at besvare følgende arbejdsspørgsmål: Er der EU medlemslande hvor producenterne har skabt et model der har indlejret incitamenter for producenterne til at fremstille renere EEE. Kapitel 5: Miljøbelastning fra Elektriske og Elektroniske produkter Udførlig gennemgang af miljøbelastningen fra WEEE ud fra et livscyklusbaserede perspektiv dvs. produktion, brug, bortskaffelse. Miljøbelastningerne afhænger af EUmedlemslandenes indsamlings- og behandlingspraksis. Danmarks indsamlings- og behandlingspraksis er brugt som eksempel på miljøbelastningen fra WEEE.

Kapitlet vil gennemgå miljøbelastningen ud fra danske forhold og ud fra dette vurdere hvordan miljøbelastningerne er total set i EU. Den danske gennemgang er miljøbelastningerne beskrevet ud fra litteraturen suppleret med interviews og praksis fra behandlingsvirksomheder. Kapitlet skal give viden der kan være med til at besvare følgende arbejdsspørgsmål: Hvad er miljøbelastningen af elektriske og elektronisk udstyr i produktionsfasen, brugsfasen og bortskaffelsesfasen? Kapitel 6: Vurdering af potentialer i Extended Producer Responsibility (EPR) Kapitlet vil gennemgå teorien i principperne om Extended Producer Responsibility, herunder argumenterne for hvordan producentansvaret kan være med til at fremme miljøvenlige produkter, hvor affaldsfasen er tænkt ind i design og produktionsfasen. Dernæst gennemgår kapitlet hvordan WEEE-direktivets producentansvar oprindeligt var tænkt til at reducere miljøbelastninger fra EEE, og hvorfor det p.t. kun forventes at få en begrænset effekt. Kapitlet skal give viden der kan være med til at besvare følgende arbejdsspørgsmål: Har EPR potentiale til at reducere miljøbelastninger fra EEE? Og hvorfor førte WEEE-direktivet ikke individuelt producentansvar og renere EEE? Kapitel 7: Analyse og diskussion Kapitlet drager på den viden de foregående kapitler har skabt kombineret med artikler og interviews. Herved forsøges det at besvare problemformuleringen: Hvilke yderligere reguleringstiltag kan der specielt fra EU gennemføres for at sikre en reduktion af miljøbelastningerne fra EEE? Og arbejdsspørgsmålet: Kan principperne i EPR stadig forankres i WEEE-direktivet, så det fører til produktion af renere EEE? 18

Interviews Regulerende instans: Miljøstyrelsen, Claus Müller. Interview udført den 2. december 2005. WEEE management selskab: Elretur, Direktør for Elretur; Peer Lund-Thomsen. Interview udført den 10. oktober 2005. Opfølgende telefoninterview tirsdag den 5 juni 2007. Producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr: Canon Danmark A/S, Miljøchef; Anders Grønbech var på det tidspunkt også bestyrelsesmedlem i Elretur. Interview udført den 18. november 2005. Zitech Computer A/S, Simon Schlamowitz. Telefoninterview den 20. juni 2007. Behandlingsvirksomheder af WEEE: DCR miljø A/S, Simon Rasmussen. Interview og rundvisning den 22. september 2005. Opfølgende telefoninterviews den 31. maj 2006, den 17. August 2006 og den 21 maj 2007. Elektromiljø, Paul Bengt. Telefoninterview udført den 11 nov. 2005. Uniscrap A/S, Søren Kriegbaum. Telefoninterview udført den 4.september 2006. Andre interviews: Meldgaard recycling A/S, Anders Hedegaard. Telefoninterview udført den 27. okt. 2006. WEEE-system, Johnny Børvig. Telefoninterview udført november 2005. Opfølgende interview med Ulf Gilberg den 29 maj 2007. 19

Begrebsafklaring: Affald: Som er ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med. Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) defineres ved at overholde to forhold nemlig at være affald og være elektrisk eller elektronisk udstyr. Affaldshierarkiet: En overordnet beslutningsmodel som siger at affald ideelt bør undgås (dvs. i form af affaldsforebyggelse) og hvad der ikke kan undgås bør så vidt muligt - i prioriteret rækkefølge - genbruges, genanvendes eller nyttiggøres (f.eks. indvinding af energi i forbindelse med affaldsforbrænding). Deponering bør anvendes i et så lille omfang som muligt. Anvendes blandt andet af Miljøstyrelsen. Affaldshåndtering: Indsamling og transport af affald samt nyttiggørelse og bortskaffelse af affald. Bortskaffelse: Dækker over deponering af affald i specielt indrettet losseplads, affaldsforbrænding samt andre former for bortskaffelse f.eks. permanent oplagring, udledning i vandmiljøet eller dumpning i havet. Elektrisk og elektronisk udstyr er når udstyret er afhængig af elektrisk strøm eller elektromagnetiske felter for at kunne fungere. Energiudnyttelse: Udnyttelse af den energi der er i affaldsproduktet f.eks. ved affaldsforbrænding med tilknyttet produktion af el og/eller varme. Extended Producer Responsibility (EPR) is a policy principle to promote total life cycle environmental improvements of product systems by extending the responsibilities of the manufacturer of the product to various parts of the entire life cycle of the product, and especially to the take-back, recycling and final disposal of the product [Lindhquist, 2000]. Ikke fornyelige ressourcer: Dækker over mineralske ressourcer, som metaller og fossile brændsler som ikke kan genskabes over en overskuelig tidshorisont. Individuelt producentansvar: Defineres i dette speciale ved at producenter af EEE har et finansielt ansvar for indsamling, behandling herunder genanvendelse og genudnyttelse af egne post-consumer produkter. Potentielt set kan individuelt producentansvar med ansvar for egne post-consumer produkter give feedback mekanismer for producenterne til fremstilling af renere EEE. Genanvendelse: dækker over genbrug, genvinding samt genudnyttelse: Genbrug: henfører til, at affaldsproduktet rengøres og benyttes igen i sin oprindelige form. Genvinding: forstås en oparbejdning af affaldet, så råvaren kan bruges i fremstilling af nye produkter. 20

Genudnyttelse: er når affaldsfraktionen udnyttes i et produkt, hvor materialets oprindelige egenskaber ikke udnyttes i væsentlig grad. Livscyklusforløb: Produktets produktionskæde fra vugge til grav, dvs. alle ledene fra design/produktudviklingsfasen over udvindingen af råvarer, præfabrikation, produktion og anvendelse af produktet til produktet bortskaffes / nyttiggøres. Nyttiggørelse: er et overbegreb for genanvendelse samt energiudnyttelse Oparbejdning: Angiver, at det modtagne affald forventes oparbejdet eller sorteret på en nedknusnings-, sorterings- og oparbejdningsanlæg. Producentansvar: Defineres i dette speciale som et finansielt ansvar for indsamling, behandling herunder genanvendelse og nyttiggørelse af WEEE. Producentansvar kan enten varetages individuelt eller kollektivt og med og uden ansvar for eget WEEE (egne post-consumer produkter). Producenter af EEE: Defineres i dette speciale som producenter og importører af EEE. Produktudvikling: Er den proces hvor et produkt går fra idéfasen til produktionsfasen. Undervejs i processen vælges materialer, komponentsammensætning osv. ud fra forskellige kriterier og overvejelser. Produktudvikling er ofte videreudvikling af et givent produkt, f.eks. hvis en producent af elektrisk udstyr også inddrog overvejelser om produktets affaldshåndtering så kunne det evt. fordre ændrede materialevalg eller lignende. Post-consumer produkter: Defineres i specialet som elektriske og elektroniske produkter der har været solgt til forbrugerne og ved end-of-life f.eks. afleveres på en genbrugsstation. Således er WEEE afleveret til en genbrugsstation post-consumer produkter eller post-consumer WEEE. Kilder: Bygger på [Christensen, 1998] & [MST, 2000], [EU, 2005a] og egne fortolkninger. 21

Kapitel 2 EU-regulering af Elektrisk og elektronisk udstyr Indledning EU Regulering lægger overordnede principper og lovgivningsmæssige rammer for produktion af EEE samt den efterfølgende affaldshåndteringen heraf. Principper og lovgivningsrammerne udstikkes i from af direktiver som de enkelte EU-medlemslande efterfølgende implementere i national lovgivning. Kapitlet gennemgår EU s miljøpolitik indenfor affaldsområdet for at få et overordnet indblik i hvordan EU ser på miljøproblemerne indenfor affaldsområder samt indsigt i hvordan EU ser udviklingen indenfor affaldsområdet og har tænkt sig at handle derefter. Dernæst gennemgår kapitlet EU s affaldsregulering og den specifikke regulering inden for elektriske og elektroniske produkter. Kapitlet skal besvare følgende arbejdsspørgsmål: Hvilken regulering er der på EEE og hvorledes søger denne at reduceres de miljøbelastninger der opstår i produktion, brug og bortskaffelse af EEE? EU s miljøpolitik inden for affaldsområdet EU's miljøpolitik defineres ifølge EU miljøhandlingsplaner som bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed og en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne [EU, 2002 a]. EU s miljøpolitik er baseret på af nogle grundlæggende principper: forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler [EU, 1992]. I december 1992 vedtog Rådet det femte handlingsprogram for Fællesskabets politik og virke inden for miljø og bæredygtig udvikling. Således blev princippet om bæredygtig udvikling styrket således at det udgjorde EU's vigtigste mål [EU, 2003]. I EU s femte handlingsprogram ses bortskaffelsen af affald, som værende ikke bæredygtig og således værende et af de seks vigtigste miljøspørgsmål EU stod over for på det tidspunkt [EU, 1992]. Europa-Parlamentet anmodede således den 14. november 1996 Kommissionen om at udarbejde et forslag til en nedbringelse af affaldsmængden af en række særlig vigtige og højt prioriterede affaldsstrømme. Blandt disse vigtige affaldsstrømme var WEEE. Reguleringen skulle baseres på anvendelsen af principperne om forebyggelse, nyttiggørelse og sikker bortskaffelse. Parlamentet ønskede at forslaget endvidere blev baseret på producentansvar og havde to overordnede mål; en reduktion i anvendelsen af farlige stoffer samt en mængdereduktion af de udvalgte affaldsstrømme. Forslaget om WEEE blev undervejs i forløbet delt i tre selvstændige forslag, WEEE-direktivet, RoHS-direktivet og EEEdirektivet 8. Den 28. juli 2000 afleverede Kommissionen forslag om WEEE-direktivet 8 Impact on the environment of electrical and electronic equipment (EEE) 22