Formålet med tilsynet Det overordnede formål er at sikre, at de kommunale opgaver efter SEL 83 og 83a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmel- ser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder. Sammendrag Lederen arbejder målrettet på at sikre, at beboerne fortsat kan have en god og tryg hverdag på Plushøj. Det sker blandt andet ved at sætte fokus på at tiltrække kvalificerede medarbejdere og medarbejdernes samlede kompetencer. Der satses også på organiseringen af ressourcerne i hverdagen og samspillet med samarbejdspartnere samt metodevalg. Der er forhold til opfølg- ning som blandt andet omhandler den skriftlige dokumentation og forståelse for magtanvendel- sesbegrebet. Tema 1 Aktiviteter, relationer og inddragelse Målet er, at beboeren skal leve et så selvstændigt liv som overhovedet muligt, og at beboeren efter ønsker og behov indgår i sociale relationer. Ø Beboerne signalerer adfærdsmæssigt og udtrykker verbalt, at de får den hjælp, de har brug for af medarbejderne, som omtales som venlige medarbej- dere. Hjælpen er tilpasset deres ønsker og behov. Det svarer til det, de pårø- rende oplever og tilsynets vurdering. Ø Der er bevidsthed om vigtigheden af et godt pårørendesamarbejde, hvilket de pårørende også oplever, at der er. Ø Arbejdet med at skabe mere individuelle og nærværende aktiviteter er be- sluttet at skulle have et særligt fokus i 2017. Nogle beboere udtrykker verbalt, og andre beboeres kropssprog signalerer, at de har det godt. Denne eftermiddag er flere beboere samlet i fællesstuen ved køkkenet, hvor snakken går livligt med julesange i baggrunden, og mens maden tilberedes i det nærliggende køkken. Der tales om det, der lige falder for. Det er også pårørendes oplevelse, at beboerne har det godt, og at det er let at få såvel ledelse som medarbejdere i tale, hvis der opstår et behov for det. Pårørende til beboere, der er flyttet ind forholdsvis for nylig bekræfter, at der har været afholdt såvel indflytningsmøde som opfølgningsmøde. Det er begge dele elementer, som bidrager til at give medarbejderne en indsigt i de forhold, der har betydning for beboeren, og som danner et grundlag for et godt samarbejde med de pårørende. Den information, der gives ved møderne, sup- pleres med en informationsfolder, og begge dele er med til at skabe den nødvendige tryghed, som de pårørende har brug for, hvilket de også bekræfter. Det er også i tråd med kommunens service- information for området. 1
Centralt arbejdes der med at finde en form, hvorpå livshistorien kan blive et aktivt bidrag i tilrette- læggelsen af indsatsen. Det er planen, at indsats og aktiviteter samlet set skal have mere indivi- duel karakter, og at den skal så suppleres med mere tværgående aktiviteter, som aktivitetsmedar- bejderen i øjeblikket står for. En af dem er gymnastik, som er et tilbud hver mandag, fortæller en beboer, der deltager aktivt. Aftensmåltidet er også et samlingspunkt. Hovedparten af beboerne spiser sammen i forskellige grupper. En mindre gruppe af beboere fra forskellige enheder samles i fællesstuen, hvor de selv står for borddækning og oprydning. Det er tydeligt, at de med medarbejdernes hjælp har fået støtte til at etablere et fællesskab, som alle profiterer af uanset funktionsniveau. Med hjælp fra en støtteforening tilrettelægges forskellige sammenkomster, og i den foregående uge har foreningen forestået et laksegilde, til hvilket deltagelsen var stor. Det samme var der til et arrangement Mortensaften. Tema 2 Målgruppe, metoder og tilgange Målet er, at tilgange og metoder er tilpasset målgruppen, og at der er et klart formål med ind- satsen, som resulterer i trivsel og udvikling, samtidig med at der arbejdes på at styrke sammen- hængen. Ø Her arbejdes med metoder, som må anses for relevante. Set i lyset af udvik- lingen af beboernes behov og medarbejdernes forudsætninger er det hen- sigtsmæssigt at prioritere kompetenceudviklingen på bestemte områder. Ø Det kan anbefales at drøfte magtanvendelsesbegrebet i mere bred forstand. Ø Det er et udviklingspunkt at forenkle den samlede dokumentation, som be- skriver den individuelle indsats og samtidig lade den afspejle den rehabilite- rende tilgang. Målgruppen er borgere, som har varig, svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne og et omfattende, varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet. Lederen oplyser, at flere bebo- ere også har behov, der kan tilskrives demens. Blandt beboerne er der for øjeblikket en, som har særlige behov, og der inddrages kommunale samarbejdspartnere, således at medarbejderne klæ- des på til at løse opgaven. Det er vigtigt også at have øje for, som det er her, at værne om de øv- rige beboeres velfærd, således at der ikke opstår utryghed. For at sikre, at beboerne får den rette og mest kvalificerede støtte og behandling hver dag, bruges triagering, hvilket må anses for at være relevant. En tavle i personalerummet anvendes til formålet og giver et godt overblik, og medarbejderne virker fortrolige med brugen og fortæller om meto- den. 2
Der er planer om at arbejde mere målrettet med metoder, som kan anvendes konstruktivt i sam- arbejdet med beboere, der har en demenssygdom. I øjeblikket læner man sig op ad de anbefalin- ger i demensarbejdet, som demensteamet på Brohøj høster positver erfaringer med. Ad den vej understøttes medarbejdernes faglighed, hvilket også kan falde godt i tråd med livshistoriearbej- det. Den borgerrettede dokumentation afspejler en god etik og indsigt i borgernes behov. Dokumenta- tionen vedrørende den enkelte borger findes både elektronisk, i borgerbøger i beboernes hjem, nattevagtmapper mm. Man bør prioritere at skabe sammenhæng og sikre overblik over tilgænge- ligt materiale, så det sikres, at det, der ligger i papirform også er aktuelt. Det gælder blandt andet det materiale, som er tilgængeligt i det, der kaldes nattevagtsmappen. Et par formuleringer i den individuelle dokumentation omhandler restriktioner, hvilket giver an- ledning til en anbefaling om at drøfte dilemmaerne med demenskoordinatoren. Det følger ledel- sen op. Tema 3 Organisation og ledelse Det er afgørende for kvaliteten, at ledelsen er kompetent og ansvarlig og kan arbejde strategisk. Ø Lederen er tydelig i sin ledelssesstil og har fokus på, at tryghed for medarbej- derne og faglighed påvirker beboerne og deres pårørende positivt. Det er med til at skabe stabilitet i den situation, som præger Plushøj. Lederen overtog ledelsen af Plushøj for omkring et halvt år siden. På grund af omstruktureringen på området varetager lederen også ledelsen af et andet plejecenter. I øjeblikket fordeler lederen sin arbejdstid på de to centre efter en nærmere fastlagt plan, som medarbejderne kender. Planen er også tilgængelig for beboere og pårørende, som altid kan kontakte lederen. Lederen fremtræder med overblik over opgaver og er meget engageret samt har diplom i ledelse, projektledelse og innovation. Teamkoordinatorstillinen er vakant, og tidsperspektivet for genan- sættelse er uvist. Lederen er opmærksom på den usikre situation, som medarbejderne er i, og er åben og lyttende. Samtaler med beboere og pårørende samt medarbejdere viser, at medarbejderne formår at fast- holde deres fokus på kerneydelsen, hvilket også kan tilskrives ledelsens opmærksomhed. Der har lige været afhold MUS- samtaler. Det er forståeligt, at det svært for øjeblikket at arbejde med lang- sigtede udviklingstiltag, så prioriteringen om et fokus på hverdagens drift må anses på fornuftig. Medarbejderne arbejder typisk enten i dag-, aften eller nattetimerne. Der er et par vakante stillin- ger, og det er ifølge ledelsen svært at tiltrække kvalificerede medarbejdere, hvilket til dels også 3
kan ses i lyset af omstruktureringsplanerne. Det er planen, at medarbejdere fremover får en an- sættelse, som gør det muligt for dem at arbejde både i dag- og aftentimerne. Det skaber mere fleksibilitet og erfaringsmæssigt også en større forståelse for den fælles opgaveløsning. Situationen bliver sårbar den aften, hvor tilsynet afvikles. Den køkkenmedarbejder, som skulle hjælpe med oprydning og opvask, udebliver uden varsel herom. Det skal så understreges, at med- arbejderne formår at organisere opgaverne på en måde, således at de ekstraopgaver, der kom- mer, ikke påvirker beboerne. Mødestrukturen er fastlagt for drøftelser af både beboer- og medarbejderrelaterede forhold. Ved gennemgangen af vejledninger til medarbejderne fremgår det, at der blandt er behov for at ajourføre den procedure, som beskriver, hvordan medarbejderne skal agere, hvis en beboer ufor- varende går fra plejecentret og ikke kan finde tilbage. Tema 4 Kompetencer Hvordan arbejdes der med introduktion af nye medarbejdere og introduktionsprogrammer? Ø De medarbejdere, som er på arbejde fremstår kompetente i forhold til den aktuelle opgave, de står overfor. Ø Lederen har sin opmærksomhed rettet på at skabe balance mellem beboer- behov og medarbejderkompetencer, hvilket må anses for relevant. Denne eftermiddag er der 3 medarbejdere på arbejde, hvilket er i tråd med det planlagte. De er alle fastansatte, og det er tydeligt, at de kender beboerne og deres individuelle behov. Kendskabet til beboerne ser ud til at påvirke beboerne positivt og afspejles i den rolige atmosfære. I løbet af aftenen kommer den udekørende sygeplejerske ind på centret for at høre, om der er forhold, som medarbejderne har brug for hjælp til eller sparring om. Det vidner om et smidigt samarbejde, hvil- ket der også er brug for, fordi det er svært at tiltrække kvalificerede medarbejdere til Plushøj. På tavlen i personalerummet ses opslag om undervisning med sundhedsfaglige temaer. Det har betydning for beboernes helbred, at medarbejderne får tilbud om undervisning i specifikke faglige temaer. Medarbejdergruppen består primært af social- og sundhedshjælpere. Medarbejderne arbejder pri- mært enten i dag-, aften- eller nattetimerne. Nye medarbejdere introduceres gennem det introduktionsprogram, som alle kommunens medar- bejdere skal følge. Introduktionen følges op af en lokal instruktion. Gennemgang af introduktionsprogram er et opfølgningspunkt til det kommende tilsyn 4
Tema 5 Maden og måltidet Det er afgørende for beboernes trivsel, at kosten, maden og måltidet altid er i fokus og priorite- res. Ø Indsatsen under dette tilsyn afspejler en god forståelse for måltidets betyd- ning, hvilket er i tråd med kommunens værdighedspolitik. På dagen for det opfølgende besøg afholdes den ugentlige café. Medarbejdere fra det centrale køkken har tilberedt hele måltidet på stedet, og menuen er fastlagt på baggrund af beboerønsker. Duften breder sig lifligt, hvilket også har betydning for skærpelsen af appetitten. Under selve tilsynet sidder beboerne samlet i forskellige grupper. Flere udtrykker spontant, at de synes, at maden er god, og at de er glade for at bo her. De beboere, der er i stand til det, er meget opmærksomme på, at deres medbeboere også kommer til stede, og de beboere, som har behov for det, får hjælp til at spise. Beboerne deltager så aktivt, som de kan. Det skal selvfølgelig altid overvejes, om de beboere, der ikke selv er i stand til at udtrykke egne be- hov og ikke kan spise selv, reelt ønsker at spise sammen med andre, og om de profiterer af fælles- skabet. Det er tilsynets vurdering, at man er opmærksom på det forhold her. Det bør give anled- ning til etiske og praktiske overvejelser, når man tilbyder spisestykker/hagesmække til ældre men- nesker. Tema 6 De fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud. Derfor er det væsentligt, at omgivelser, ud- formning, indretning, faciliteter mv modsvarer beboernes behov og understøtter formål og ind- hold med indsatsen Ø Indretningen modsvarer beboernes behov i både bred og konkret forstand, men bør løbende vies opmærksomhed i takt med ændringer i beboernes be- hov, alder mm. Beboernes boliger ligger i ét plan. Her er 25 beboere. Beboere, som tilsynet har talt med, er til- fredse med deres boliger og den mulighed, der er for fællesskab. Et par af beboerne har fremvist deres lejligheder, som bærer præg af, at de har haft indflydelse på indretningen. Plejecentret er opdelt i 4 afdelinger, og alle beboere har adgang til et mindre fælleslokale, hvor de spiser deres mad, med mindre de har ønsket at spise i deres egen bolig. Der er en større fælles- stue, som beboerne kan benytte, når de vil. Den bruges også til større sammenkomster. 5
Lokalet tæt ved køkkenet er indrettet med sofagrupper, og i et hjørne står gangbarrer og andre træningsredskaber. Omfanget af brugen er uvist. Såvel de lejligheder, som beboerne fremviser, som fællesarealerne fremstår rene og pæne. Beboerne skal bruge et snoretræk for at komme ud af hoveddøren. Det bør vurderes, om beboere, som er afhængige af kørestol, kan benytte det snoretræk i den længde, det har for øjeblikket. Fremgangsmåde Formålet med forbesøget, som var aftalt med lederen, var at få en rundvisning, hilse på og få en kort orientering om plejecentret. Ved det uanmeldte tilsyn har tilsynet talt med 3 beboere hver for sig og opholdt sig sammen med andre omkring middagbordet. Andre beboere har uopfordret inviteret tilsynet indenfor for at se deres lejlighed. Tilsynet har ligeledes talt med pårørende til 2 andre beboere, medarbej- derrepræsentanter fra plejecentret samt lederen. Herudover har tilsynet gennemgået doku- mentationen, der vedrører indsatsen for flere beboere samt vejledninger og procedurer, der omhandler den generelle indsats. Ved det opfølgende besøg har tilsynet drøftet resultaterne med lederen af plejecentret. Rappor- ten har været i faktuel høring hos lederen, inden den blev fremsendt til Forvaltningen December 2016 6